16 kontra 48 slag­tesvin pr. sti

SAMMENDRAG

Afprøvning af forskellige flokstørrelser i stier til slagtesvin (henholdsvis 16 og 48 grise pr. sti) blev gennemført i to konven­tionelle besæt­ninger. Der indgik ca. 2.800 slagtesvin pr. gruppe.

Afprøvningen viste, at slagtesvin, der var opstaldet i mindre flokke (16 grise pr. sti), havde signifikant højere kødprocent på 0,4 procentenhed end slagtesvin i stier med 48 grise. Der var til­lige en svag tendens til dårligere foderudnyttelse hos slagtesvin i storflokke.

Der var vekselvirkning mellem flokstørrelse og køn. Galtgrisenes kødprocent var 0,5 procenten­hed lavere i stier med 48 grise end i stier med 16 grise. Sogrisene reagerede svagere på flokstør­relse, da forskellen kun var 0,3 procentenhed.

Der var ikke forskel i dødelighed og frekvens af hale­bid mellem grupperne.

Ved levering var spredningen i slagt­esvins vægt uafhængig af om grisene var opstaldet i stier med 16 grise eller i stier med 48 grise. Staldudnyttelsen var den samme i begge grupper.

Slagtesvinenes adfærd var lidt forskellig i de to grupper. I stier med 16 grise var der mere social adfærd, mens slagtesvin i stier med 48 grise i højere grad rettede adfærden mod inventaret. Grise i storflokke bevægede sig mere og brugte mere tid ved drikkenipler og foder­automater.

Ved nybyggeri kan det ikke anbefales at indrette storstier med fuldspaltegulv og tørfodring efter ædelyst til slagtesvin, da besparelsen til stiskillerum ikke økono­misk kan opveje risikoen for dårlige produktionsresultater.

BAGGRUND

Det har i mange år været praksis at opstalde slagtesvin i relativt små grupper - typisk 12-16 slagtesvin pr. sti.

Interessen for opstaldning af slagtesvin i større flokke har været stigende. Dels på grund af storflokke i smågrise- og ungsvinestal­de, og dels i forbindelse med renovering.

Det har været opfattelsen, at når mere end 20-30 grise gik sammen, ville det være vanskeligt eller umuligt for det enkelte dyr at genkende alle grup­pens medlemmer. En rangorden indenfor stor­flokken ville derfor ikke kunne opretholdes. Mangel på rangorden ville medføre ændringer i grisenes adfærd, eksempelvis halebid (Feenstra, 1976).

Afprøvning af smågrise i storflokke sammenlignet med smågrise i to-etagesstier viste, at smågri­se i storflokke havde lavere daglig tilvækst og dårligere foderudnyttelse (Medd. nr. 163, Den rullen­de Afprøvning).

Tidligere undersøgelser viste, at flokstørrelsens indflydelse på produktionsresultaterne var mini­mal. Når slagtesvin i flokke på 8 henholdsvis 32 pr. sti blev fodret efter ædelyst, fandt Petersen & Nielsen (1977) ingen forskel i daglig tilvækst og foderforbrug. I undersøgelser med 5 henholds­vis 20 grise pr. sti fandt Randolph et al., (1981) tilsvarende resul­tater. Ewbank (1976) rapporterer om lidt lavere tilvækst hos slag­tesvin i stor­flokke (50-200 grise pr. flok) end i mindre flokke.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, hvilken indflydelse flokstørrelsen havde på slagtesvi­nenes produktionsresultater, spe­cielt daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Det var tillige målet at undersøge flokstørrelsens indflydelse på slagtesvinenes adfærd.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger. Begge besætninger havde eget sohold, ca. 130 årssøer.

Slagtesvinestaldenes indretning fremgår af figur 1.

Figur 1. Stier til 16 henholdsvis 48 slagtesvin.

Som det fremgår af figur 1 var belægningen (arealet pr. gris) ens i de to grupper. I begge slagtes­vinestalde var der fuldspaltegulv, og slagtesvinene blev fodret med tørfoder efter ædelyst fra auto­mater. Foderblandingerne indeholdt i gennemsnit 108 FEs pr. 100 kg.

I forbindelse med tand- og haleklipning blev halvdelen af patte­grisene randklippet i det ene øre, med henblik på senere kulddeling i gruppe 1 og 2.

I besætning 1 var smågrisene opstaldet i én stor flok, mens små­grisene i besætning 2 var op­staldet i to-etagesstier.

RESULTATER

Produktionsresultaterne fra afprøvningen fremgår af tabel 1 og 2.

I besætning 1 blev der observeret en statistisk sikker lavere kødprocent (P <0,05) hos slagtes­vin, der gik i storflokke. Når slagtesvinene gik i storflokke var der en svag tendens til lavere daglig tilvækst (P = 0,23) og dårligere foderudnyttelse (P = 0,14).

I besætning 2 blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne. Slagtesvin i store flokke havde tendens til lavere kødprocent (P = 0,11).

Tabel 1. Produktionsresultater (resu­tater er korrigeret til samme indsættelsesvægt)
Besætning	1			2
Antal grise pr. sti Antal prod. sl.svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Halebid, pct. Døde og kasserede, pct.	16 1547 34,8 746 2,28 3,06 58,5 a 1,2 3,6	48 1519 34,5 736 2,33 3,18 57,9 b 1,4 3,1	16 1254 33,9 779 2,26 2,91 58,4 2,1 1,0		48 1278 31,9 770 2,23 2,91 58,0 3,0 1,3

a, b:        Signifikante forskelle (P <0,05) skal læses indenfor be­sætning 1 og 2.

Tabel 2.	Produktionsresultater (resultater er korrigeret til samme indsættelsesvægt)
Besætning		Gns.
Antal grise pr. sti Antal prod. sl.svin Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Halebid, pct. Døde og kasserede, pct.		16 2801 34,3 763 2,26 2,97 58,4 a 1,2 2,3	48 2797 33,2 752 2,29 3,06 58,0 b 2,2 2,2

a, b: Signifikante forskelle (P <0,05)

Slagtesvin i storflokke havde i gennemsnit en statistisk sikker (P <0,01) lavere kød­procent på 0,4 procentenhed. Der blev lige­ledes fundet en svag tendens (P = 0,16) til dårligere foderudnyt­telse, når der var 48 grise pr. sti fremfor 16 grise. Der blev ikke fundet nogen vekselvirkning mellem besætning og behandling, hvorfor slagtesvinene i begge besætninger "reagerede" ens på flok­størrelse pr. sti.

Der blev gennemført vægtspredningsundersøgelser i begge besæt­ninger. Grisene i udvalgte stier blev vejet ved indsættelse, og igen når den første gris i stien blev leveret til slagteriet. I under­søgelsen indgik der i alt ca. 300 grise pr. besætning. Resul­tatet er vist i tabel 3.

Tabel 3. Grisenes vægtmæssige spredning i relation til flokstør­relse
Besætning	1			2
Antal grise pr. sti Gns. vægt ved inds., kg Standardafvigelse, kg Gns.vægt v. 2. vejn., kg * Standardafvigelse, kg **	16 33,8 4,5 70,0 9,6	48 38,4 5,8 70,9 10,1	16 34,6 4,2 77,3 8,7		48 29,2 5,1 73,0 9,4

 * Alle grise blev vejet, da 1. gris nåede slagtevægt.

** Data er korrigeret for vægt og spredning ved indsættelse.

Det fremgår af tabel 3, at slagtesvin i flokke á 48 ikke var mere uens i vægt end slagtesvin i stier med 16 grise. I praksis betyder tabellen, at når grisene i gennemsnit vejer 70 kg vil 95 pct. af grisene veje mellem 50 til 90 kg.

Grisene i storstierne havde relativt større areal at bevæge sig på. I figur 2 er angivet, hvor meget af stiens areal, der blev benyttet som henholdsvis leje- eller gødeareal. Stier med 16 grise blev opdelt i tre områder og stier med 48 grise blev opdelt i ni om­råder. Tallet i hvert område udtrykker procent af alle observati­oner i pågældende område. Grisene blev ind­delt efter vægt i tre ­grup­per.

Figur 2.

Grisenes "opdeling" af stien i lejeareal henholdsvis gødeareal (pct. af alle observa­tioner i pågældende felt)

I begge grupper fungerede arealet op mod midtergangen som leje­areal, mens gødearealet primært var placeret ved ydervæggen. I stier med 48 grise foretrak grisene at hvile langs stiskillevæg­gene. For­deling mellem leje- og gødeareal var næsten upåvirket af grisenes størrel­se. I storstier­ne blev op til 2/3 af stien anvendt som gødeareal.

I overensstemmelse hermed blev det fundet, at grisene i storflokke var mere beskidte end grise, der gik i flokke på 16 grise pr. sti (se tabel 4).

Tabel 4.Grisenes udseende (pct.)
Antal grise pr. sti	16				48
Størrelse, kg	25-40	41-60	61-90	25-40		41-60	61-90
Rene grise Delvis beskidte grise Beskidte grise	97 3 0	98 2 0	99 1 0	93 7 0		79 21 0	79 21 0

Resultater af de adfærdsmæssige undersøgelser

I den ene besætning blev der gennemført sammenlignende adfærds­studier af de to grupper. Disse studier blev udført af en biolo­gistuderende fra Københavns Univer­sitet (Andersen, 1989).

I undersøgelsen indgik både enkeltdyrsobservationer (focalanimal-sampling) og punktobservatio­ner (scan-sampling). I alt blev der observeret 46 forskellige adfærdselementer. Ud fra oven­nævnte obser­vationsmetoder var det muligt at fastlægge de enkelte grises ad­færd, vekselvirkning mellem adfærd og eksempelvis vægt og køn, samt hvor i stien de enkelte adfærdselementer forekom hyppigst.

Resultaterne viste, at grise i stier med 16 grise udviste mere socialbetonet adfærd (eks. tryne mod stifælles hoved), mens grise i stier med 48 i højere grad rettede meget adfærd mod in­ventaret. Grise i storstier gik mere og lå oftere alene.

Adfærdselementet "tryne mod stifælles hoved" (genkendelse) blev i stier med 48 grise ofte efter­fulgt af, at grisene gik videre, mens det i stier med 16 grise oftere førte til andre sociale ad­færdselementer, herunder bid. Sidstnævnte kunne tyde på øget ag­gression. Blandt grise i stier med 16 blev aggression ofte set ved foder­automater­ne.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem rangorden og ind­sættelses­vægt henholdsvis ædeaktivi­tet i relation til flokstørrelse.

I overensstemmelse med grisenes fordeling af stien i leje- og gøde­areal (figur 2) lå der sjældent grise foran foderautomaterne. I stien med 48 grise var der en svag tendens til, at der var flere grise ved foderautomaterne, end når der var 16 grise pr. sti.

I tabel 5 er grisenes tidsforbrug til 3 hyppige og længerevarende adfærdselementer (drikke, æde og ligge) opgjort. Undersøgelsen er gennemført på enkeltdyreniveau.

Tabel 5.	Grisenes tidsforbrug pr. døgn ved udførelse af tre læn­gere­varen­de adfærdsele­menter
Adfærd		Total varighed pr. døgn (minutter)
Grise pr. sti		16	48
Drikker		6,3	19,7
Ligger		1109,0	1021,0
Æder		117,0	174,6

Som det fremgår af tabellen brugte grisene i storflokke mere tid ved drikkeniplerne og ved foderautomaterne. Da data er fremkommet på grundlag af enkeltdyrsobservationer, kan for­skellene mere være et udtryk for forskel mellem grise end forskel forårsaget af for­skellig flok­størrelse. Det observerede højere aktivitetsniveau i storstier stem­mer overens med den observere­de kortere liggetid.

DISKUSSION/KONKLUSION

Afprøvningen viste, at slagtesvin i storflokke på 48 grise pr. sti havde signifikant 0,4 procenten­hed lavere kødprocent end slag­tesvin i stier med kun 16 grise pr. sti. Opgørelse af slagteri­data viste, at galtgrisene i storflokke i gennemsnit havde en lavere kødprocent end galtgrisene i mindre flokke. Svenske under­søgelser tyder på, at stressede grise har et større forbrug af amino­syrer i stofskiftet. Derved kan kødaflejringen blive mindre (Olsson, 1990).

Adfærdsundersøgelserne tydede dog ikke på, at grise i storflokken var mere stressede.

Forskellen i kødprocent mellem grupperne kan tildels forklares med, at der blev fundet en vekselvirkning mellem flokstørrelse og køn. Når der var 48 grise i flokken, var galtgrisenes kødprocent 0,5 procentenhed lavere end hos grise i stier med 16. Sogrise­ne reagerede svagere på flokstørrelse med en forskel op til 0,3 pro­centenhed i kødprocenten. Noget kunne så­ledes tyde på, at flere galt­grise i stor­flokke end i mindre flokke havde mulighed for at optage mere foder. Det vil sige mere foder end de kunne udnytte til kødaf­lejring, hvorfor flere galtgrise i storflokke havde lavere kødprocent.

Der blev ikke fundet nogen effekt af flokstørrelsen i grisenes daglige tilvækst. Hvad angår foderudnyttelsen var der en svag tendens (P = 0,16) til dårligere foderudnyttelse hos grise i stor­flokke.

Ældre danske undersøgelser viser, at produktionsresultaterne er uafhængige af flokstørrelse (8, 16 og 32 grise pr. sti), når slag­tesvinene fodres efter ædelyst (Petersen & Nielsen, 1977). I en nyere og tilsvarende undersøgelse fandt Petherick et al (1989), at grisenes foderudnyttelse var dårligere, når der var 32 grise i flokken fremfor 8 eller 16. Disse slagtesvin blev fodret efter ædelyst.

Grisenes døde­lighed og frekvensen af halebid blev ikke påvirket af de forskellige flokstrørrelser. Dog er halebid van­skeligere at stoppe i storflokke. Det er vanskeligt at finde ska­devolderen(e) i en stor flok fremfor i en lille flok.

Økonomisk betyder den fundne lavere kødprocent, at indtjeningen bliver ca. 5 kr. mindre pr. produceret slagtesvin, der er op­staldet i flokke på 48 grise pr. sti fremfor 16 grise pr. sti. Ifølge resul­taterne er der ca. 80 procents sandsynlighed for at foderud­nyttel­sen er dårligere. Er dette tilfældet er indtjeningen yder­ligere 10 kr. lavere pr. slagtesvin, der er opstaldet i stor­flokke.

Ud fra ovennævnte er det således ikke tilrådeligt ved nybyggeri at lave storstier til slagtesvin. Den sparede udgift til stiskil­lerum er ca. 3 kr. pr. produceret slagtesvin (inventarets holdbar­hed er sat til 15 år).

Arbejdsindsatsen var den samme i de 2 grupper. Dog skal det be­mærkes, at kun få slagtesvin blev vejet inden levering. Udtagning af grise fra flokken ved 48 grise pr. sti er vanskelig og kræver 2 personers medvirken.

Da grisene blev indsat i stierne med 16 grise, lykkedes det ikke at opdele dem efter størrelse. Spredning i grisenes vægt var den samme mellem stier med 16 grise som mellem de to grupper. Ved levering af den første gris til slagtning var spredningen stadig ens i begge grupper. Dette betyder, at grisene skulle leveres over ca. 6 uger. I gruppen med 48 grise pr. sti blev restgrup­pen overflyttet til en mindre sti. Staldud­nyttelsen var den samme i begge grupper.

Adfærdsmæssigt blev der fundet forskelle mellem de to gruppestør­relser. Den øgede aktivitet i storflokke var formentlig for­årsaget af det større totalareal. Når grisene hviler, fylder grise­ne i de små stier forholdsvis mere af stiens areal. Derved bliver det svært for stifæller at udføre andre aktiviteter uden at for­styrre de grise, der ligger ned. Forstyrrelser i sådanne situatio­ner resulterer i øget aggressiv adfærd. Den højere frekvens af social­adfærd blandt grise i stier med 16 er formentlig begrundet i stiens fysiske begrænsninger.

Udover tallene i tabel 5 viste resultaterne, at grisene i storstien ikke bare bruger mere tid ved drikkeniplerne og foderautomaterne pr. døgn, men også pr. gang. At det enkelte individ i storstien kan stå så meget længere ved to så vigtige ressourcer som vand og foder, tyder på en lavere konkurrence end i stier med 16 grise. Dette kan forklare, at flere galtgrise lettere har haft adgang til foderauto­materne. Det kan på den anden side også være en indi­kation af en højere aktivitet i storstien, hvilket kan tolkes som tegn på større ubehag hos grisene - de er mere rastløse og laver oversprings­handlinger i form af at bearbejde drikkenippel og rode i foderet. Dog var den daglige foderoptagelse ens i de to grupper. Storstiens indretning giver på den baggrund formodentlig grisene mulighed for at være mere aktive og for at kunne komme til at benytte æde/drikke-mulighederne oftere uden at komme i konflikt med stifæller.

Adfærdsstudierne er gennemført på tilfældigt udvalgte grise i de to grupper (henholdsvis 16 og 48 grise pri. sti), hvorfor de ob­serverede forskelle vedrørende æde- og drikkeaktivitet kan være

påvirket af andet end flokstørrelsen, eksempelvis dominerende sti­fæller. Ædeadfærd blev regi­streret, når grisen havde hovedet i krybben, men om grisen optog foder eller kun rodede i krybben kan ikke bestemmes.

Hansen (1990) fandt, at æde- og drikkeaktivitet var meget vanskelig at påvirke.

Ud fra denne afprøvning kan det ikke anbefales at indrette stor­stier i stalde med fuldspalte­gulv og tørfodring efter ædelyst til slagtesvin. Men i andre situationer, ek­sempel­vis ved anden be­lægnings­grad eller ved anvendelse af dyb­strøelse, er det ikke muligt at fastslå om flokstørrelse vil på­virke pro­duk­tionsresul­taterne i samme ret­ning.

REFFERENCER

Andersen, K., 1989. Undersøgelse af adfærd hos slagtesvin. Special­rapport, Institut for Popula­tionsbiologi, Københavns Uni­ver­sitet.

Den rullende Afprøvning, medd. nr. 163, 1989. Etagestier kontra storstier til smågrise.

Ewbank, R., 1976. Social hierachy in suckling and fattening pigs: a rewiew. Livestock Produc­tion Science 3, 363-372.

Feenstra, A., 1976. Svins adfærd. Beretning 444 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Hansen, L. Lydehøj, 1990. Personlig meddelelse.

Olsson, O., 1990. Personlig meddelelse.

Petherick, J. Carol, A.W. Beattie, D.A.V. Bodero, 1989. The effect of groupsize on performan­ce of growing pigs. Animal Produc­tion, 49, 497-502.

Petersen, E.S. & E.K. Nielsen, 1977. Flokstørrelsens indflydelse på slagtesvins produktions­evne. SBI-landbobyggeri nr. 49.

Randolph, J.H., G.L. Cromwell, T.S. Stahly & D.D. Kratzer, 1981. Effects of groupsi­ze and space allo­wance on perfor­mance and be­ha­viour of swine. Journal of Animal Science, 53(4), 922 -927.