Orasit-, kombitri-bar, sth-støbejerns- og sprekoriste i farestier

SAMMENDRAG

Spaltegulve af fabrikaterne Orasit fra Oranje, Kombitri-bar med 5 cm fladjern fra Ikadan, Kombitri-bar med 3 cm fladjern fra Langkjær og STH-støbejern fra Langkjær blev afprøvet i farestier i tre besætninger.

Sprekoristen indgik også i afprøvningen, men blev hurtigt taget ud på af utilstrækkelig gødningsgennemgang og dermed dårlig hygiejne i farestien. Sprekoristen fremstilles ikke længere.

Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på spaltegulvene med hensyn til døde og klemte grise i diegivningsperioden.

Der var tendens til en højere diarréfrekvens hos pattegrise i stierne med Orasitriste sammenlignet med de øvrige gulve, som havde et større åbningsareal.

Det var i perioder nødvendigt at fjerne gødning fra STH-støbejernsristen. Der blev registreret begyndende tilkitning af spalteåbningerne ved alle gulvtyperne. Det var især vanskeligt at holde spalteåbningerne fri for gødning i den besætning, hvor der indgik fedt og solsikkeskrå i foderblandingerne.

Frekvensen af beskadigede patter var størst på spaltegulvene med de mindste trædeflader, dvs. kombitri-barristen med 3 cm fladjern og STH-støbejernsristen.

Det var nødvendigt at afdække spaltegulve med åbninger større end 1 cm omkring faringstidspunktet for at undgå fastsiddende grise.

Orasitristen og STH-støbejernsristen havde en god skridsikkerhed i såvel tør som våd tilstand. Kombitri-barristen havde en rimelig skridsikkerhed i tør tilstand, men var glatte i våd tilstand. Derfor kan kombitri-barristen ikke anbefales.

BAGGRUND

De sidste 10 år er der afprøvet adskillige spaltegulve til farestier. Dette har medført en betydelig udvikling og resulteret i, at gulvene er blevet bedre, og forskellen mellem spaltegulvene er blevet mindre. Der kommer løbende nye spaltegulve på markedet, som tages i afprøvning.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Det var afprøvningens formål at undersøge forskellige spaltegulve til farestier (kassestier) med hensyn til produktionsresultater, skader på søer og pattegrise, skridsikkerhed, renholdelse, rengøringsvenlighed og holdbarhed.

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

*) Der blev strøet med snittet halm/savsmuld, såfremt der var fugtigt på det faste gulv.

Spaltegulve af fabrikaterne Spreko fra Magnus Holm, Orasit fra Oranje, Kombitri-bar med 5 cm fladjern fra Ikadan og STH-støbejern fra Langkjær indgik i afprøvningen. Spaltegulvet fra Magnus Holm blev efter et par måneder taget ud af afprøvningen på grund af dårlig gødningsgennemgang og dermed dårlig hygiejne i stien. Gulvet fremstilles ikke længere. I stedet blev der monteret en Kombitri-barrist med 3 cm fladjern fra Langkjær i de pågældende stier.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget registrering af produktionsresultater. Endvidere blev der med faste mellemrum udført en funktionsbedømmelse af spaltegulvene. Følgende forhold blev bedømt:

- skridsikkerhed

- renholdelse

- svineri i stien

- skader på søer og pattegrise.

RESULTAT OG DISKUSSION

Beskrivelse og funktion af spaltegulvene

I tabel 2 er vist en oversigt over dimensioner og mål på de spaltegulve, som indgik i afprøvningen.

( ): Rund trædeflade.

ORASIT

Beskrivelse og funktion

Orasitristen fra Oranje var fremstillet af beton med densit, som dels gør betonen stærkere, og dels gør overfladen mere tæt end almindelige betonriste. Risten havde en 5 cm bred sprosse midt på elementet.

Der var i perioder problemer med at holde spaltegulvet fri for gødning. Der blev bl.a. registreret store problemer med tilkitning af spalteåbninger, hvor der indgik fedt og solsikkeskrå i foderet. I tilfælde med pattegrisediarré var det svært at opretholde en tilfredsstillende hygiejne på spaltegulvet.

Ristens skridsikkerhed var god i såvel våd som tør tilstand. Skridsikkerheden blev bedre, efter at spaltegulvet havde været i brug i en periode, hvorved overfladen blev mere ru.

I enkelte tilfælde blev der fundet fastsiddende pattegrise i de 1,2 cm brede spalteåbninger.

KOMBITRI-BAR (5 cm)

Beskrivelse og funktion:

Kombitri-barristen (5 cm) var en tri-barrist, hvor bjælkerne i et område på ca. 60 x 60 cm, hvor soen stod med bagbenene, var udskiftet med 5 cm bredt fladjern.

Der var i enkelte tilfælde behov for rengøring af spaltegulvet i diegivningsperioden. Soens bagparti og yver var ofte fugtigt og tilsmudset. Der opstod problemer med tilkitning af spalteåbningerne ved brug af fedt og solsikkeskrå i foderet.

Skridsikkerheden var middel i tør tilstand, mens risten var glat i våd tilstand. Soen gled ofte ud ved afsætning af gødning og urin.

KOMBITRI-BAR (3 cm)

Beskrivelse og funktion:

Kombitri-barristen (3 cm) var en tri-barrist, hvor bjælkerne i et område på ca. 60 x 60 cm, hvor soen stod med bagbenene, var udskiftet med 3 cm bredt fladjern. Sammenlignet med tri-barristen med 5 cm fladjern krævede dette gulv mindre rengøringsarbejde. Samtidig havde so og pattegrise lettere ved at træde gødningen gennem spalteåbningerne.

Skridsikkerheden var middel/god i tør tilstand, mens risten var glat i våd tilstand. Skridsikkerheden var bedre på kombitri-barristen med 3 cm fladjern fremfor risten med 5 cm fladjern.

STH-STØBEJERN

Beskrivelse og funktion:

STH-støbejernsristen fra Langkjær var støbt med runde bjælker, så trædefladen var reelt ikke 1,4 cm som angivet.

So og pattegrise kunne ikke holde spaltegulvet fri for gødning, hvilket medførte tilsmudsning af soens bagparti og yver. Det var i perioder nødvendigt at fjerne gødning fra spaltegulvet. Tilkitning af spalteåbningerne blev mindre udpræget efter ca. et halvt års brug, men var fortsat mere udtalt end ved de øvrige spaltegulve i afprøvningen.

Spaltegulvet var vanskeligere at rengøre/vaske end de øvrige spaltegulve, som indgik i afprøvningen.

Ristens skridsikkerhed var god i såvel våd som tør tilstand.

RESULTATER

Produktionsresultater for de fire forskellige spaltegulve er vist i tabel 3.

Der blev ikke fundet signifikant forskel på de fire spaltegulvstyper med hensyn til døde i diegivningsperioden, ihjelklemte grise, grise med ledbetændelse og kuld med diarré.

Med hensyn til diarré var der tendens til vekselvirkning mellem besætning og gulvtype (P<0,06). Det store antal kuld med diarré skyldes først og fremmest én besætning, hvor der var mange kuld med diarré.

I tabel 4 er vist den gennemsnitlige frekvens af fysiske beskadigelser. Skader på patter er delt i to kategorier:

1.Sår/rifter på patter.

2.Beskadigede patter - beskadigelsen kan bestå af et sår hele vejen rundt om pattevorten eller

   pattevorten er helt eller delvis afrevet. 

Skadefrekvensen varierer betydeligt mellem besætningerne. Afrevne biklove og sår/rifter på yveret forekom kun i ganske få tilfælde, mens der forekom sår/rifter på patterne ved alle spaltegulvene. Der var i alle tre besætninger tendens til flest beskadigede patter på spaltegulvene med de mindste trædeflader, dvs. kombitri-bar (3 cm) og STH-støbejernsristen.

Spaltegulvenes renholdelse blev vurderet ud fra tilkitningen af spalteåbningerne. Vurderingen blev foretaget i første uge af diegivningsperioden og umiddelbart før fravænning. Der blev ikke anvendt strøelse af betydning i de tre besætninger.

Der var generelt mere gødning på spaltegulvet den 1. uge efter faring end senere i diegivningsperioden. Tilkitning af spalteåbninger forekom især i den ene besætning, hvor der indgik fedt og solsikkeskrå i foderet. Der blev i alle tre besætninger registreret væsentlig større problemer med at holde STH-støbejernsristen fri for gødning end de øvrige riste. Der blev registreret mindst svineri på det faste gulv i stierne med kombitri-barristen (3 cm).

DISKUSSION OG KONKLUSION

Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i døde og klemte grise i diegivningsperioden. I besætning 3 blev der registreret mange kuld med diarré. Der var her tendens til en højere diarréfrekvens på henholdsvis Orasitristen og STH-støbejernsristen, men på grund af omhyggelig pasning påvirkede det ikke produktionsresultaterne. I besætning 2 blev der ligeledes fundet en højere diarréfrekvens på Orasitristen.

Ingen af de fire spaltegulvstyper kunne holdes fuldstændig fri for gødning. Der var især store problemer med tilkitning af spalteåbningerne i besætning 3, hvor der indgik fedt og solsikkeskrå i foderblandingerne. Det var i perioder nødvendigt at fjerne gødning fra STH-støbejernsristen. Kombitri-barristen (3 cm) krævede mindst rengøringsarbejde.

Der blev ikke registreret sammenhæng mellem spaltegulv og svineri på stiens faste gulv, men der blev fundet stor forskel på hygiejnen i farestierne i de tre besætninger.    

STH-støbejernsristen og Orasitristen havde en god skridsikkerhed. Der blev ikke fundet en tilfredsstillende effekt af fladjern kombineret med den almindelige tri-barrist. Skridsikker­heden var middel i tør tilstand og dårlig i våd tilstand. Kombitri-barristen med 5 cm fladjern var glattere end risten med 3 cm fladjern.

Der blev registreret meget få søer med benskader i afprøvningsperioden. Der blev ikke fundet signifikant forskel på frekvensen af patteskader. Der var imidlertid tendens til alvorligere patteskader på STH-støbejernsristen og kombitri-barristen (3 cm), som har en mindre bjælkebredde end de øvrige spaltegulve, som indgik i afprøvningen. Frekvensen af søer med beskadigede patter, hvor der er risiko for, at pattevorten bliver ubrugelig, lå på et forholdsvis højt niveau. Den højere frekvens af beskadigede patter skyldes sandsynligvis, at der i alle tre besætninger var 140 cm fast gulv og 100 cm spaltegulv i farestierne. I besætning 3 blev afprøvningen suppleret med en gruppe, som havde 80 cm almindelig tri-barrist og cm fast gulv. Frekvensen af søer med sår og rifter, henholdsvis beskadigede patter, var i denne gruppe væsentlig mindre.

Ingen af spaltegulvene blev afdækket omkring faringstidspunktet. Der blev registreret problemer med fastsiddende pattegrise på Orasitristen, som har en spalteåbning på 1,2 cm. Det er derfor nødvendigt at afdække spaltegulve med åbninger større end 1 cm omkring faring.

Kombinationsristene, hvor tri-barristen har fladjern under soens bagben, har ikke vist sig at have en bedre skridsikkerhed end f.eks. tri-barristen og fladjernsristen, som tidligere har været afprøvet.

Farestier med fuldperforeret gulv indgår i en ny afprøvning, hvor det bl.a. undersøges, om skridsikkerheden kan forbedres ved at kombinere plast- og tri-barriste med en betonrist under soen.