15. juni 1990

Meddelelse Nr. 185

Sildeolie til smågrise

Konklusion

Anbefalingen er:

Sildeolie til smågrise

SAMMENDRAG

Smågriseblandinger iblandet 4 pct. animalsk fedt henholdsvis 4 pct. silde­olie blev afprøvet til smågrise i alderen 3-10 uger. De to besætninger, som indgik i afprøvningen, anvendte holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 750 grise pr. gruppe.

Der var smagsbedømmelse af en so- og en galtgris fra i alt 10 søer fra hver fodrings­gruppe. Grisene blev slagtet ved ca. 100 kg. I perioden fra 25-100 kg fik grisene fra de to grupper tildelt samme ung- og slagte­svineblanding.

I perioden fra fravænning til 25 kg var der ingen forskel i daglig tilvækst, foderud­nyttelse, foderoptagelse, diar­réfrekvens og sund­hedstilstand mellem de to grupper grise. Sildeolie er dermed ener­gi- og kvalitetsmæssigt fuldt på højde med animalsk fedt.

Målt som FFA-tal (frie fedtsyrer), indhold af etoxyquin og alfa-tokoferolacetat (coated E-vitamin) havde blandingen med sildeolie over en periode på 9 uger ikke ringere holdbarhed end blandingen med animalsk fedt. Endvidere viste analyserne, at den iblandede coatede E-vitamin hverken blev påvirket af opbevaringstiden eller mængden af umættede fedtsyrer.

Mellem de to grupper var der ved slagtetidspunktet (ca. 100 kg) ikke forskel i jodtal i rygspæk og karakter i smagsbedømmelsen. Ingen grise havde afsmag af fisk. Disse smagsbedømmelser blev udført på Slagteriernes Forskningsinstitut.

Der kan uden problemer anvendes 4 pct. sildeolie i blandinger til smågrise indtil en vægt af 25 kg. Det kan indtil videre ikke anbe­fales at anvende fiskeolier med et indhold af uforsæbelige rester på mere end 1,5 pct. af varen og et FFA-tal på mere end 4 pct., før der er gennemført afprøvning med forskellige kva­liteter fiske­olier.

På grund af risiko for afsmag i kød må fiskeolier ikke anvendes til grise, der vejer mere end 25-30 kg.

BAGGRUND

I Danmark produceres der 80-90.000 ton fiskeolie pr. år. Prisen på fiskeolie har i de sidste 2 år svinget mellem 1,50 og 2,50 kr. pr. kg. Fiskeolie er hovedsagelig sammensat af langkædede umættede fedtsyrer. Olien har en høj ener­giværdi, men kan efterlade en karakteristisk fiskesmag i produktet, hvis den tildeles i perioden op til slagt­ning. Det var derfor interessant at undersøge, om fiske­olie kan anvendes som energikilde til smågrise indtil 25 kg, uden der efter­lades en karakteristisk fiskesmag, når grisene slag­tes ved ca. 100 kg.

Formål

Afprøvningen havde to formål:

At undersøge effekten af sildeolie på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til ca. 25 kg. Desuden at undersøge om grise, der havde fået tildelt smågrisefoder indeholdende sildeolie opnåede ringere smagskarakter på slagte­tids­punktet ved ca. 100 kg.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i en MS- og en konventionel besætning. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til ca. 750 grise pr. gruppe. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 2 grupper.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol, iblanding af 4 pct. animalsk fedt.

Gruppe 2: Forsøg, iblanding af 4 pct. sildeolie.

Fra ca. 10 dage før fravænning fik smågrisene tildelt 1/2 forsøgs-og 1/2 kontrolblanding. I smågrisestaldene blev der tilstræbt fodring efter ædelyst. Grisene blev mellemvejet 14 dage efter fravænning. I begge besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 6 ugers grise ("FOCUS PÅ Næringsstofnormer", oktober 1989, Danske Slagterier).

To so- og to galtgrise fra 10 søer (i alt 40 grise) blev mærket. Af de mærkede grise indgik en so- og en galt­gris i hver fodrings­gruppe. Disse 40 grise blev slagtet ved ca. 100 kg og indgik i en smagsbedømmelse. Smagsbedømmelsen blev gennemført af Slagteriernes Forskningsinstitut.

De anvendte blandinger blev fremstillet af FAF, og sammensætningen fremgår af tabel 1. Kontrolblandingen indeholdt animalsk fedt, mens forsøgsblandingen indeholdt sildeolie. Både animalsk fedt og sildeolie blev i optimeringen beregnet med et indhold af energi på 3,13 FEs pr. kg vare.



Tabel 1. Blandingernes sammensætning

Pct.

Startblanding

Slutblanding

3-5 uger

5-10 uger

Skummetmælkspulver, denat.

Fiskehelmel, askefattigt

Fiskemel, askefattigt

Sojaskrå, afsk., toasted

Tørgær

Vallepulver, delvis afsukret

Glucose

Majs

Majsfodermel

Hvede

Byg

Havre

Melasse, sukkerroe

Animalsk fedt hhv. sildeolie

Lysin 40

Vitamin- og mineralbl.

4,0

10,0

-

12,0

2,0

2,0

2,0

15,0

-

25,1

15,35

6,0

1,0

4,0

0,25

1,3

-

-

8,0

15,5

2,0

2,0

-

-

10,0

27,9

20,0

6,0

2,0

4,0

0,1

2,5

100,0

100,0

Kvalitetstallene for den anvendte sildeolie fremgår af tabel 2. Den anvendte sildeolie var fra samme levering, mens det animalske fedt, der blev anvendt, var fra flere leveringer. Kvalitetstallene for animalsk fedt i tabel 2 stam­mer fra 6 leve­ringer af animalsk fedt.



Tabel 2. Kvalitetstal for silde­olie og animalsk fedt

Sildeolie

Animalsk fedt

Vand

0,5 pct.

0,5 pct.

Smuds

0,15 pct.

0,09 pct.

Uforsæbelige rester

1,2 pct.

1,5 pct.

> C 20

49,5 pct.

1,0 pct.

FFA i fedt

2,1 pct.

-

Fedtsyrer i råfedt

84 pct.

87 pct.

Jodtal

151

60

Etoxyquin (tilsat)

300 ppm

150 ppm

Som det fremgår af tabel 2, var der, med hensyn til indhold af ufor­sæbelig rest samt fedtsyre som procent af rå­fedt, ikke den store forskel mellem sildeolie og animalsk fedt. Derimod havde sildeolie i forhold til animalsk fedt mange langkædede fedtsyrer og et højt jodtal. Sammen­sætningen af fedtsyrerne i den anvendte sildeolie og det animal­ske fedt er beskrevet i tabel 3.



Tabel 3. Fedtsyresammensætning i den anvendte sildeolie og det animalske fedt

Sildeolie

Animalsk fedt

Fedtsyre

Pct. af prøve

Pct. af fedtsyrer

Pct. af prøve

Pct. af fedtsyrer

Antal analyser

1

1

6

6

C10:0   caprinsyre

C12:0   laurinsyre

C14:0   myristinsyre

C14:1   myristolsyre

C15:0   pentadecansyre

C16:0   palmitinsyre

C16:1w7  palmitolsyre

C17:0   margarinsyre

C17:1

C18:0   stearinsyre

C18:1w9  oliesyre

C18:2w6  linolsyre

C18:3w3  linolensyre

C18:4   octadecatetraensyre

C20:0   arachinsyre

C20:1   gadoleinsyre

C20:2

C20:3

C20:4w6  arachidonsyre

C20:5w3  eicosapentaensyre

C22:0  behensyre

C22:1   erucasyre

C22:1   cetolsyre

C22:5w3  docosapentaensyre

C22:6w3  docosahexaensyre

C24:1

0,0

0,0

6,8

0,3

0,5

13,0

4,8

0,2

0,2

1,3

9,3

1,6

1,2

3,0

0,1

8,5

0,2

0,2

0,5

7,4

0,0

0,5

13,5

0,6

9,4

0,6

0,0

0,0

8,1

0,4

0,6

15,5

5,7

0,3

0,3

1,6

11,1

1,9

1,4

3,6

0,1

10,1

0,3

0,3

0,6

8,8

0,0

0,6

16,1

0,7

11,2

0,7

0,1

0,2

2,2

0,3

0,2

23,0

2,6

0,7

0,4

14,7

34,9

6,1

0,7

0,0

0,2

0,3

0,1

0,1

0,0

0,0

0,1

0,1

0,0

0,0

0,0

0,0

0,1

0,2

2,5

0,4

0,2

26,4

3,0

0,8

0,5

16,9

40,2

7,0

0,8

0,0

0,2

0,4

0,1

0,1

0,0

0,0

0,1

0,1

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt

83,8

 

87,0

 

Som det fremgår af tabel 2 og 3 er sildeolie hovedsageligt sammen­sat af langkædede umættede fedtsyrer, hvilket også giver det høje jodtal.

Analyser

Startblandingerne blev produceret ad én gang, mens slutblandingerne blev produceret ad 5 gange. Der blev udtaget 3 foderprøver til analyse. Fuldfoder- og aminosyreanalyserne blev foretaget af DLG's Special Laboratorium. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 4.



Tabel 4. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold

Startblanding

Slutblanding

Dekl.

Anim.

Sildeolie

Dekl.

Anim.

Sildeolie

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Aske, pct.

Calcium, g

Fosfor, g

-

118

22,5

7,0

3,0

5,5

7,7

7,1

1

118

22,4

7,1

2,4

4,7

7,8

7,5

1

117

21,6

7,1

2,6

5,0

8,8

8,0

-

114

21,5

7,0

3,5

6,5

9,6

8,6

2

114

21,7

7,1

3,0

6,4

11,7

9,8

2

114

21,5

7,3

3,1

6,3

12,3

9,8

g pr. kg

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

 

13,8

4,6

3,2

-

 

14,0

5,0

3,2

8,7

 

13,0

4,5

3,2

8,1

 

12,4

4,1

3,3

-

 

12,2

4,0

3,3

7,9

 

11,8

3,9

3,2

7,7

Som det fremgår af tabel 4, var der god overensstem­melse mellem det deklarerede og analyserede nærings­indhold i blandingerne.

Med hensyn til aminosyreindhold havde startblandingen med sildeolie et noget lavere indhold af lysin og methionin end kontrolblan­dingen. Som gennemsnit af 2 analyser havde slut­blandingen med sildeolie et lidt lavere indhold af lysin end kontrolblandingen (der var i alt 5 foderproduktio­ner). Ingen af analyserne faldt udenfor latituderne.

Startblandingen blev som nævnt produceret ad én gang og blev an­vendt over en periode på 10 uger. For at vurdere foderets holdbar­hed afhængig af fedttype, blev der udtaget 3 prøver i perioden. Prøverne blev ana­lyseret for indhold af frie fedtsyrer (FFA-tal), samt indhold af etoxyquin og E-vitamin (jf. tabel 5).



Tabel 5.

Startfoderets holdbarhed målt som FFA-tal og indhold af etoxyquin og E-vitamin over en lagringsperiode på 9 uger

Blanding med:

Animalsk fedt

Sildeolie

Foderet opbevaret i:

0 uger

5 uger

9 uger

0 uger

5 uger

9 uger

FFA i pct. af fedt

23,6

32,6

37,7

13,7

18,3

21,3

Etoxyquin, g pr. kg fedt

0,121

0,100

<0,07

0,172

0,174

0,125

E-vit. (alfa-tok.acetat) mg/kg

74

88

82

66

86

82

Af tabel 5 fremgår det, at FFA i pct. af fedt steg med længden af lagringstiden. Det var også forventet, da der var tilsat anti­oxidant (etoxyquin) til foderet.

Under opbevaring af foder frigøres fedtsyrerne fra glycerol, men så længe der er antioxidant i foderet hæmmes den videre nedbryd­ning af FFA til peroxider. Antioxidanten i foderet forbruges, når den beskytter fedtsyrerne mod oxidation. Tabel 5 viser også, at indholdet af etoxyquin begynder at falde drastisk, når fo­deret har været opbe­varet i mere end 5 uger.

E-vitamin virker også som antioxidant. Er der fedt i en foderblan­ding, forbru­ges det naturlige indhold af E-vitamin i foderet meget hurtigt, når foderet f.eks. efter formaling opbevares over en længere periode.

Når E-vitamin tilsættes foderet som alfa-tokoferolacetat, er vita­minet be­skyttet, således at det ikke virker som antioxidant og heller ikke nedbrydes.

I foderblandingerne var der tilstræbt iblanding af 70 mg alfa-tokoferolacetat. Som det fremgår af tabel 5, blev der fundet det forventede indhold af alfa-tokoferolacetat, og selv efter 9 ugers opbevaring var indholdet af alfa-toko­ferolacetat uændret.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 6 viser afprøvningens produk­tionsresultater.



Tabel 6. Produktionsresultater

Besætning

A

B

Gns.

Gruppe

Anim.

fedt

Silde-

olie

Anim.

fedt

Silde-

olie

Anim.

fedt

Silde-

olie

Antal hold

Antal grise indsat

Vægt ved inds., kg

Alder ved inds. dg

5

343

6,8

24

5

341

6,8

24

5

403

6,5

20

5

403

6,5

20

10

746

6,6

22

10

744

6,6

22

Før mellemvejning

Vægt ved mellemv., kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

 

9,5

1,48

196

 

9,5

1,46

192

 

7,9

2,07

105

 

7,9

2,14

103

 

8,7

1,77

150

 

8,7

1,80

148

Før mellemvejning

Vægt ved afgang, kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

 

25,6

2,01

508

 

25,6

1,96

506

 

25,1

1,81

470

 

24,1

1,89

448

 

25,3

1,91

489

 

24,9

1,92

477

Hele perioden

Alder ved 25 kg, dg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

 

69

1,93

410

 

 69

1,89

409

 

70

1,83

367

 

71

1,91

352

 

69

1,88

389

 

70

1,90

380

Døde, pct.

Diarré, dg 1-14, pct.

Diarre, dg 14-slut, pct.

2,7

0

20,0

1,8

0

19,7

1,5

1,2

3,4

0,8

2,5

1,8

2,1

0,9

11,7

1,3

0,9

10,7

Der blev ikke fundet forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, daglig fo­deroptagelse, dødelighed og antal be­handlinger for diarré, hverken som gennemsnit af begge besætninger eller indenfor hver be­sætning

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætning og forsøgs­behand­ling.

Smagsbedømmelse

Der indgik 20 so- og 20 galtgrise fra 10 søer i smagsbedømmelsen. Grisene var med hensyn til afstamning og køn fordelt ligeligt i de to grupper. Efter afgang fra smågrisestaldene (ca. 25 kg) fik grisene fra begge grupper tildelt samme ungsvine- og slagtesvine­blan­ding. Tabel 7 viser den gennemsnitlige slagtevægt, jodtal samt karakter i smag­sbe­dømmelsen.



Tabel 7. Slagtevægt, jodtal og smagsbedømmelse

Animalsk fedt

Sildeolie

Antal sogrise

10

10

Antal galtgrise

10

10

Slagtevægt, kg

73,7

74,0

Jodtal i rygspæk

70,4

71,8

Smagsbedømmelse (smag i bacon)*

7,9

7,5

* Skala for karakter­givningen går fra 0-10. Karakter 0 - dårlig smag, karakter 5 - hverken god eller dårlig smag, karakter 10 - ideel smag.

Med hensyn til jodtal i rygspæk og smagsbedømmelse var der ikke for­skel mellem de to grupper, der i smågrise­perioden fik blandinger med animalsk fedt henholdsvis sildeolie. Jodtallet i rygspæk var højt i begge grupper. Ingen grise havde afsmag af fisk.

Rygspækkets sammensætning af fedt­syrer var stort set identisk i de to grup­per, der indgik i smagsbedømmelsen (jf. tabel 8). Jodtals­niveauet i de to grupper var højt. Det kan ikke afvises, at fod­ringen fra 25 til 45 kg havde indflydelse herpå, idet der i denne periode var 4,5 pct. animalsk fedt i foderet. I perioden efter 45 kg var der kun 1,0 pct. animalsk fedt i foderet. De grise, der fik sildeolie i perioden fra fravænning til 25 kg havde ved slagt­ning (ca. 100 kg) ikke indlejret de fedt­syrer i rygspækket, der er typiske for silde­olie.



Tabel 8.

Fedtsyresammensætning i de grise der blev smagsbedømt samt i sildeolie og animalsk fedt

Fedtsyre, som pct. af fedtsyrer

20 grise

Anim. fedt

20 grise

Sildeo­lie

Animalsk fedt

Sildeolie

C10:0   caprinsyre

C12:0   laurinsyre

C14:0   myristinsyre

C14:1   myristolsyre

C15:0   pentadecansyre

C16:0   palmitinsyre

C16:1w7  palmitolsyre

C17:0   margarinsyre

C17:1

C18:0   stearinsyre

C18:1w9  oliesyre

C18:2w6  linolsyre

C18:3w3  linolensyre

C18:4   octadecatetraensyre

C20:0   arachinsyre

C20:1   gadoleinsyre

C20:2

C20:3

C20:4w6  arachidonsyre

C20:5w3  eicosapentaensyre

C22:0   behensyre

C22:1   erucasyre

C22:1   cetolsyre

C22:5w3  docosapentaensyre

C22:6w3  docosahexaensyre

C24:1

0,0

0,1

1,4

0,0

0,0

23,1

2,7

0,3

0,2

13,0

42,3

12,3

1,1

0,0

0,2

1,3

0,7

0,0

0,0

-

0,0

0,0

-

0,2

0,2

0,0

0,0

0,1

1,4

0,0

0,0

23,4

2,7

0,3

0,2

13,1

41,4

12,0

1,1

0,0

0,2

1,5

0,6

0,0

0,1

-

0,0

0,0

-

0,4

0,4

0,0

0,1

0,2

2,5

0,4

0,2

26,4

3,0

0,8

0,5

16,9

40,2

7,0

0,8

0,0

0,2

0,4

0,1

0,1

0,0

0,0

0,1

0,1

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

8,1

0,4

0,6

15,5

5,7

0,3

0,3

1,6

11,1

1,9

1,4

3,6

0,1

10,1

0,3

0,3

0,6

8,8

0,0

0,6

16,1

0,7

11,2

0,7

DISKUSSION OG KONKLUSION

Som gennemsnit var der i produktions­resultaterne ikke forskel mellem de to grupper, der fik blandinger indeholden­de sildeolie henholdsvis animalsk fedt. Sildeolie er således energi- og kvali­tetsmæssigt på højde med animalsk fedt.

Anvendelse af sildeolie i stedet for animalsk fedt medførte over en periode på 0 til 9 uger ikke ringere holdbarhed af foderet målt som FFA-tal, indhold af etoxyquin og alfa-tokoferolacetat. Silde­olien med den store andel af umættede fedtsyrer påvirkede således ikke hold­barheden af den iblandede coatede E-vitamin (alfa-tokoferolacetat) i foderet. Afprøvningsresultaterne viser derimod ikke om smågrisene havde et relativt højere behov for E-vitamin, når der i forhold til animalsk fedt, anvendes en energikilde med mange umættede fedt­syrer.

Startblandingen med sildeolie havde et lavere aminosyreind­hold end kontrol­blandingen. I de første 14 dage efter fravænning på­virkede forskellen i ami­nosyreindhold ikke besætningernes pro­duktionsresultater målt som daglig tilvækst, foderudnyttelse og an­tal be­handlinger mod diarré. Denne observa­tion bekræfter tid­ligere erfaringer med, at grisenes tilvækst og foderudnyttelse lige efter fravænning er mere afhængige af fravænningsvægt, sund­hedsniveau, hygiejne, klima og miljø i smågrisestalden end af en forholdsvis stor variation i fravænningsblandingernes næringsind­hold. I perio­den fra 14 dage efter fravænning til ca. 25 kg på­virkes den daglige tilvækst og foderudnyttelse derimod meget af blandingernes nærings­indhold (jf. medd. nr. 173, Den rullende Af­prøvning).

Anvendelse af 4 pct. sildeolie i stedet for 4 pct. animalsk fedt i perioden fra fravænning og frem til ca. 25 kg påvirkede ikke kødets smagskarakter eller jodtallet i rygspækket på slagtetids­punktet ved ca. 100 kg. Endvidere var der på slagte­tidspunktet ikke den store forskel i sammensætning af fedtsyrer mellem de to grupper. Resultatet viser, at omsæt­ningshastigheden af fedtdepo­terne i vækstperioden fra 25-100 kg er stor nok til, at de ind­lejrede fedtsyrer fra silde­olie er udskif­tet.

Sildeolie og andre fiskeolier er flydende ned til en temperatur på 10 grader celcius på grund af de mange umættede fedtsyrer. Sildeolie kan derfor opbevares i uisolerede tønder og samtidig holde sig flyden­de. Svineproducenter med eget blandeanlæg, og som samtidig ikke har en isoleret fedttank, kan således på en nem og billig  måde øge energiindholdet i smågriseblandingerne.

I denne afprøvning blev der anvendt en god kvalitet sildeolie. Der produceres forskellige kvaliteter fiskeolie og flere af kvali­teterne er antagelig ikke anvendelige i foder til grise. Det er især indhold af uforsæbelige rester og procent FFA, der varierer. Indtil der er gennemført afprøvning med forskellige kvaliteter fiskeolie, kan det ikke anbefales at anvende fiskeolie, der har et indhold af uforsæbelige rester på mere end 1,5 pct. af varen og et FFA-tal på mere end 4 pct.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 173, 1989. Tysk kontra dansk smågriseblanding.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Bent Ib Hansen

Udgivet: 15. juni 1990

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring