Drikkeventilen lund 7 og drikkekoppen gørlev a til slagtesvin

SAMMENDRAG

Drikkeventiler af fabrikatet Lund 7 (bideventil) og drikkekop­per af fabrikatet Gørlev A blev sammenlignet i to besætninger med slagtesvin fra 20-100 kg. I afprøvningen indgik i alt 2800 grise.

I hver sti var der plads til 12-14 slagtesvin. Der var to Lund-bideventiler eller én Gørlev drikke­kop pr. sti. Ventilerne fra Lund var monteret i 45 og 70 cm's højde i henholdsvis 90 og 45 graders vinkel. Drikkekoppen var monteret i 30 cm's højde. Stierne i den ene besætning blev slået sammen to og to i afprøvningsperioden. Ventilerne sad henholdsvis på ydervæg­gene og på stiskil­levæggene i de to besætninger.

Afprøvningen viste ingen forskelle i produktionsresultater, sundhed eller dødelighed mellem de to typer drikkeventiler.

Vandforbruget var ca. 0,3 liter større pr. kg foder ved bide­ventilerne fra Lund end ved drikke­koppen fra Gørlev Smedie. Det svarer til en forskel på 0,8 l pr. gris dagligt. Det dag­lige vand­spild pr. gris var 0,5-0,6 l større ved bide­ven­tilen end fra drikkekoppen.

Der bør kun være én drikkekop pr. sti, idet grisene ofte vælger at optage vand fra én drikkekop og gøde i den/de andre.

Drikkekoppen bør placeres på stiskillerummet mellem to stier og over gødearealet. Pla­cering på ydervæggen over gødearealet medførte, at grisene i stigende omfang gødede i drikkekoppen.

Bideventiler er, sammenlignet med drikkekopper, nemmere at justere samt vedlige- og renholde.

BAGGRUND

Afprøvningen er gennemført som en del af en undersøgelsesserie af drikkeventiler til smågrise og slagtesvin.

Formål

- at undersøge drikkeventilers indflydelse på grisenes vandopta­gelse samt produktions­resultater.

- at undersøge vandspildet i relation til vandforbruget.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med kontinuerlig slagtesvinepro­duktion. I begge besætninger var stal­dene indrettet med langstier med en tredjedel spaltegulv ved yder­væggene. Vandforsyningen var placeret over spaltegulvet. Produk­tionsforhold fremgår af tabel 1 og afprøvnings­plan og placering af tabel 2.

*) To måneder efter afprøvningsstart blev indretningen af stierne i besætning 2 æn­dret.

   Hver anden stiskillevæg blev fjernet, så der var dobbelt så mange grise pr. sti.

*) I besætning 2 blev antallet af ventiler fordoblet efter sammen­lægning af stierne.

I besætning 1 blev grisene indsat i slagtesvinestalden ved en vægt på min. 25 kg. Der blev indsat mellem 18 og 21 grise, som blev fordelt ved en vægt af 35 kg. Der var derefter 12-14 slagtesvin pr. sti. I besætning 2 var proceduren den samme, blot var minimumsvægten ved ind­sættelse 20 kg.

I besætning 1 var drikkekopper og bideventiler monteret midt på lågerne over spaltegulvet, og i besætning 2 var drikkeventilerne monteret på ydervæggene over spaltegulvet (figur 1).

Figur 1. Placering af bideventiler og drikkekopper i besætning 1 og 2

Registreringer

Følgende blev registreret:

- vandforbrug (elektronisk flow-meter).

- produktionsresultater.

- min.-max.temperatur i stalden.

Drikkeventiler

Der blev anvendt to fabrikater af drikkeventiler i afprøvningen. Lund 7 er en bideventil og Gørlev A-ventilen en drikkekop (figur 2).

Figur 2. Øverst Lund 7-ventilen og nederst Gørlev A-ventilen

Lund-ventilen (udformet i rustfrit stål) fungerer ved, at dyrene bider over det skråt afskårne rørstykke. Herved trykkes spindlen nedad, og vandet løber ind i munden på grisen. Væske­mængden kan justeres til otte forskellige vandmængder i relation til et givet vandtryk. I af­prøvningen var ventilen indstillet til mindste vand­mængde, svarende til 0,8-1,5 liter pr. minut ved 2-2,5 atm.

Gørlev-ventilen, som er udformet i rustfrit stål, består af et ca. 15 cm langt rør svejset på en plade. I bunden af røret er monteret en næseventil af fabrikatet Lund 11. Ventilen er placeret i højre eller venstre side af røret, og aktiveringen sker ved, at grisen pressen næsen imod venti­len. Herved løber vandet ned i bunden af det skråthældende rør. Udformningen bevir­ker, at der maksimalt kan stå 0,5 liter vand i drikkekoppen. I afprøvningen var ventilen indstillet til en ydelse på 4-5 liter pr. minut ved 2-2,5 atm.

RESULTATER

I tabel 3 er vist sammenhængen mellem produktionsresultater og ventiltype.

Der var ikke sikre forskelle i daglig tilvækst, foderforbrug, sundhed eller dødelighed mellem grupperne. Der var et større vand­forbrug ved bideventilerne på 0,8 l/gris dagligt.

Der var en del nysesyge i besætning 2, hvilket afspejles i pro­duktionsresultaterne.

Der opstod lidt kagedannelse på og i drikkekopperne i løbet af vækstperioden i begge besæt­ninger. I besætning 2 var der en del svineri i drikkekopperne, specielt efter at stierne blev slået sammen to og to.

Under afprøvningen blev det største vandforbrug pr. kg foder målt til 3,7 l ved bideventilerne og 3,6 l ved drikkekopperne i for­sommeren 1989. Min.-max. temperaturen i stalden blev målt til henholdsvis 17 og 29 grader celcius i den samme periode.

DISKUSSION/KONKLUSION

Resultaterne viser, at vandforbruget er 0,8 l større pr. gris dagligt ved Lund-7 bideventilen sammenlignet med Gørlev A-drikke­koppen. Vandspildet er ikke målt, men ud fra observationer i denne og tidligere afprøvninger er vandspildet fra drikkekoppen minimalt.

Afprøvning af til­svarende ventiler til smågrise (meddelelse nr. 158) viste en større vandoptagelse ved bideventiler­ne på ca. 6 pct. af forbruget i forhold til drikkekopperne. Vandspildet kan således beregnes til at være ca. 0,5-0,6 l større pr. gris dagligt fra bideven­tilerne end fra drikkekopperne.

Afprøvningen har vist, at drikkekopper med fordel kan placeres på stiskillevæggen over gødearea­let mellem to langstier. Når drikke­koppen var placeret på ydervæggen over gødearealet, blev vandet i koppen ofte forurenet med gødning og urin.

Når der var to drikkekopper i en sti, viste det sig, at grisene ofte svinede i den ene eller i begge drikkekopperne. I forbindelse med brug af drikkekopper i storstier må det antages, at grisene kun vælger at benytte nogle af drikkekopperne.

Ved brug af drikkekopper bør der heller ikke anvendes andre drikke­ventiler i den pågældende sti. Grisenes præference for det ene drikkesystem kan bevirke, at grisene gøder/sviner i drikke­kopper­ne. Dette kan have en uheldig indflydelse på grisenes tilvækst og sundhed, jf. resultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg (Sørensen, 1988).

Derfor er det ikke tilrådeligt at benytte drikkekopper, når an­tallet af grise nødvendiggør brug af mere end én drikkekop i hver sti (14 slagtesvin eller 21 ungsvin indtil 35 kg).

Ved anvendelse af plastslanger til at føre vandet fra rørene til drikke­ventilen bør disse være armerede, for at undgå brud der kan føre til betydeligt vandspild og i værste fald oversvømmelse af stierne.

Det var betydeligt lettere at udskifte, justere og vedligeholde bideventilerne end drikkekopperne. Det krævede specialværktøj at tage ventilen ud af drikkekoppen for vedligeholdelse.

Prisforskellen på de to drikkesystemer i afprøvningen er betydelig. Ventilerne fra Lund koster ca. kr. 30,- pr. stk., mens drikkekop­perne fra Gørlev koster kr. 410,- pr. stk.

Drikkekopper er kun rentable, hvis en udvidelse af opbevarings­kapaciteten er nødvendig på grund af for stort vandspild, jf. meddelelse nr. 158 fra Den rullende Afprøvning.

Drikkekopper kan være velegnede i produktionssystemer, hvor vand­spild vil medføre problemer med miljøet i stierne.

Erfaringer fra afprøvninger viser, at vandspildet ofte kan redu­ceres væsentligt ved justering og vedligeholdelse af det bestående drikkevandssystem (se "FOCUS PÅ grisenes vandforsyning", Danske Slagterier, januar 1989).

REFERENCE

Sørensen, M.T., 1988: Nitratholdigt drikkevand til unge grise. Statens Husdyrbrugsforsøgs årsmøde onsdag den 18. maj, Afd. for forsøg med svin og heste.