Betonspaltegulve i slagtesvinestier med fuldspaltegulv

SAMMENDRAG

Betonspaltegulve til slagtesvinestier fra 4 firmaer blev sammen­lignet i to besætninger. Stierne var indrettet med spaltegulv i hele arealet og vådfodring i langkrybber.

I afprøvningen indgik et tyskproduceret betonspaltegulv af fabri­ka­tet Miesner og tre danskpro­ducerede betonspaltegulve fra firma­erne P-Beton, Oranje og Ph-Staldprodukter. Betonbjælkerne fra Ph-Stald­produkter havde en bjælkebredde på 6,7 cm og en spalteåbning på 1,8 cm. De øvrige spaltegulve havde en spalteåbning på 2,0 cm og en bjæl­kebredde varierede fra 7,0 til 9,1 cm.

De 4 typer betonspalte­gulve havde ikke indflydelse på slagtesvinene med hensyn til fre­kvensen af trykskader på ben og klove, ledbe­tændelse og halebid.

Der var god hygiejne i stierne. Ophobning af gødning på beton­bjælkerne var minimal og uaf­hængig af fabrikattype. Slagte­svinenes renhed målt som udseende var ikke påvirket af, hvilket spaltegulv der var i stien.

Betonbjælkerne fra Miesner havde ikke afrundede eller afslebne kanter ved leveringen.

Der blev ikke i af­prøvningsperioden konstateret nogen tæring af betonelementerne. Det har dog ikke været muligt at fastslå holdbar­heden af spaltegulvet og dermed eventuelle forskelle.

Ud fra vejledende priser og resultatet af afprøvningen vil det være produktionsøkonomisk for­delagtigt at købe tyskproduce­rede betonbjælker, såfremt kvaliteten og dermed holdbarheden er på niveau med spaltegulvselementer fra Miesner.

BAGGRUND

Inden for det seneste år har importen af tyskproducerede beton­spaltegulve været stigende. Tyske betonspaltegulve har fået en væsentlig markedsandel, fordi den vejledende pris pr. m² ligger 80-100 kr. under prisen for tilsvarende danske betonspaltegulve. Tyske beton­elementers finish er tilsyneladende dårligere end dansk­producerede, bl.a. er betonbjælkerne ikke støbt afrundede og kan­terne ikke afslebet inden levering. Endvi­dere er de ofte støbt med kortere afstand mellem tværribber, hvilket giver et mindre åbningsareal.

Formål

Det var afprøvningens formål at sammenligne henholdsvis et tysk- og tre danskproducerede betonspal­tegulve med hensyn til skader og tryk­ninger på grisene samt spaltegulvenes renholdelse.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger. Stierne var med fuld­spal­tegulv og våd­fodring i lang­krybber. Stierne var 5,0 m dybe og 1,8 m brede. Der blev indsat 15-16 grise pr. sti. Grisene vejede 30-35 kg ved indsættelse.

Registreringer

Da betonelementerne var ilagt, blev spaltegulvets finish subjektivt bedømt og betonbjælkernes bredde og spalteåbning målt. Hver anden måned blev der gennemført en funk­tionsmæssig bedømmelse af spalte­gulvene. Følgende forhold blev bedømt:

* Skader på slagtesvinene

* Svineri i stierne

* Grisenes udseende

* Betonbjælkernes overflade og renhed.

I afprøvningsperioden blev der ikke registreret produktionsresul­tater.

BESKRIVELSE OG FUNKTION AF BETONSPALTEGULVENE

Dimensioner og priser på de spaltegulvstyper, der indgik i af­prøvningen fremgår af tabel 1.

*  Vejledende pris pr. 01.10.1990, Betonelementets længde: 180 cm.

** På grund af nyt produktionsanlæg er prisen pr. 01.09.90 sænket fra 260 kr. pr. m².

Miesner

Spaltegulvet var fremstillet i elementer med en bredde på 33,3 cm. Hvert element bestod af 3 betonbjælker á 9,1 cm. Spalte­åb­ningen mellem disse og mellem hvert element var 2,0 cm. Der var 5 tvær­ribber på hvert element, inkl. tvær­ribberne i elementets ender. Betonbjælkernes tværsnit var V-formet, således at bjælker­nes bredde i bunden var 6,7 cm.

Betonelementerne blev leveret uden afrundede eller slebne kanter. I den ene besætning blev kanterne på beton­bælkerne slebet inden ilægning. I den anden be­sætning blev kanterne på bjælker­ne ikke slebet.

Subjektivt bedømt var elementernes finish ikke helt tilfredsstil­lende. Betonbjælkernes bredde varierede fra 9,2-9,4 cm og spalte­åbningen fra 1,9-2,0 cm. Betonbjælkernes overflade var god, men der var grater på betonbjælkernes kanter. Sidstnævnte har dog ikke haft indflydelse på frekvensen af tryk­ninger og skader på grisene.

P-Beton

Spaltegulvet var fremstillet i elementer á 40 cm's bredde. Hvert element bestod af i alt 4 bjælker, hvoraf de 2 midterste var 7,0 cm brede og de yderste 9,0 cm brede. Mellem hver bjælke og mellem ele­menter­ne var spalteåbningen 2,0 cm. Udover enderibberne var der 3 tvær­ribber pr. element. Bjælkernes overflade var glittet og bjæl­kernes kanter var støbt af­rundede. Beton­bjælkens tværsnit var V-formet, således at bjælker­nes bredde i bunden var hen­holdsvis 5,0 (top­bredde 7,0 cm) og 7,0 cm (topbredde 9,0 cm).

Subjektivt bedømt var spaltegulvets kvalitet ikke helt tilfreds­stillende, da betonelementernes højde og bredde varierede. Beton­bjælkernes bredde i elementerne varierede fra 7,0-7,4 cm for de midterste smalle bjælker henholdsvis 9,0-9,4 cm for de bredde bjælker. Spalteåb­ningen varierede indenfor elementerne fra 1,6 til 2,2 cm. Der var slået en del flis af bjælkernes kanter. Beton­bjælkernes overflade var god og kanterne uden grater. 

Oranje

Spaltegulvet var fremstillet i elementer á 33 cm's bredde be­stående af 3 beton­bjælker, alle med en bredde på 9,0 cm. Spalteåb­ningen mellem bjæl­kerne og mellem elementer­ne var 2,0 cm. Der var 2 tvær­ribber ud over tværribberne i elemen­tets ender. Beton­bjælkernes tværsnit var T-for­met.

Betonbjælkerne i elementerne var afslebne ved leveringen.

Subjektivt bedømt var kvaliteten af spaltegulvet ikke helt til­fredsstillende, da elementerne var lidt uensartede i højden. Beton­bjælkernes bredde varierede fra 9,0-9,4 cm og spalteåbningen fra 1,7-2,2 cm. Der var tillige slået flis af kanterne på bjælkerne.

Ph-Staldprodukter

Spaltegulvet blev produceret af Brædstrup Ny Betonstø­beri ApS for Ph-Staldprodukter.

Spaltegulvet var fremstillet i elementer á 42,5 cm's bred­de. Hvert element bestod af 4 beton­bjælker. Hver beton­bjælke var 6,7 cm brede. Der var 5 tværribber inklusiv tværribberne ved elemen­tets ender. Spalteåb­ningen mellem bjæl­kerne og mellem elemen­terne var 1,8 cm. Be­tonele­menterne var ifølge fabrikan­ten overflade­be­handlet med en for­stærket slidbe­lægning. Kanterne på bjælkerne var støbt afrundede. Betonbjælker­nes tværsnit var T-formet.

Betonbjælkernes over­flade var jævn og mindre ru end de øvrige uden at være glat. Kanterne var afrundede. Der var varia­tioner på 1 mm i betonbjælkernes bredde og i spalteåbningen.

RESULTATER

Tabel 2 viser den gennemsnitlige frekvens af beskadigede og døde slagtesvin i relation til spalte­gulvsfabrikat.

* Trykninger på haser, hæl og skulder.

Der blev ikke fundet nogen forskel på de 4 spaltegulvstypers ind­flydelse på grisene med hensyn til frekvenserne af trykninger, ledbetændelse, halebid og døde. Udviklingen i frekvensen af tryk­ninger var forskellig i de to besætninger. I den ene faldt fre­kvensen af trykninger fra indsættelse til afgang med ca. 5 pro­centenheder, mens grisenes ophold i slagtesvinestalden i den anden besætning medførte flere tryk­ninger. I førstnævnte havde hver fjerde gris trykninger ved ind­sættelse, mens frekvensen i den anden besætning var ca. 14 procent ved indsættelse.

Betonspaltegulvenes renholdelse og grisenes udseende blev vurderet. Resultaterne er vist i tabel 3.

1= uacceptabel, 2= dårlig, 3= acceptabel, 4= god, 5= meget god

Der blev ikke konstateret forskel mellem de 4 betonspalte­gulvstyper med hensyn til gulvets renhed og grisenes udseende.

DISKUSSION/KONKLUSION

De afprøvede betonspaltegulve til slagtesvin fra firmaerne Miesner, P-Beton, Oranje og Ph-Staldprodukter var funktionsmæssigt lige egnede. Slagte­svinenes frekvens af trykninger, ledbe­tændelse, halebid og døde blev ikke påvirket af de forskellige spaltegulvs­typer.

Spaltegulvene var i de fleste perioder tørre og betonbjælkerne rene. Ophobning af gødning og begyndende tilkitning af spaltegulvs­åb­ningerne  blev observeret i enkelte tilfælde, men uafhængig af fabrikat. I overensstemmelse hermed var grisenes udseende ens.

Foderblandingerne var i begge besætninger baseret på korn, supple­ret med sojaskrå, fedt og valle. I tidligere afprøvninger har alternativt sammensatte foderblandinger, hvori også tapioka og ærter indgik, betydet at gødningen klæbede fast til beton­bjælkernes overflade og kunne medføre til­kitning af spalteåbninger­ne. Dette var ikke tilfældet i denne afprøvning. Erfaringer med alternati­ve foderblandinger viste at der var mindre belægning og tilkitning af spalte­gulve, hvor beton­bjælkerne havde T-profil.

På spaltegulvet fra Ph-Staldprodukter var overfladen mindre ru og afrundi­ngen af bjælkerne mere ens end de øvrige 3 fabrik­aters be­tonspaltegulve. Desuden var der mindre varia­tion ­i elemen­ternes dimensioner. Det var dog ikke muligt at se dette på grisene, da frekvensen af beskadigel­ser var uafhængig af fabrikat.

Der blev observeret en del betonelementer, hvor der var slået et flis af betonbjælkerne. Dette kan være sket efter nedlægning i forbindelse med arbejdet i stalden.

På baggrund af denne afprøvning og tidligere undersøgelser (Medd. nr. 149) kan det konklu­deres, at betonspaltegulve til slagtesvin skal have en spalteåbning på 1,8-2,0 cm. Vælges et gulv med en spalteåbning på 1,8 cm må betonbjælken ikke være over 7,0 cm bred. 

Indsættes slagtesvinene ved ca. 25 kg kan vælges et spaltegulv med en bjælkebredde på ca. 9,0 cm og en spalteåbning på 2,0 cm. Indsættes grisene ved en vægt af 16-20 kg bør der anvendes et spaltegulv med en spalteåbning på 1,8 cm og en bjælkebredde på 6-7 cm. Er spalteåbningen mindre end 1,8 cm skal grisene flyttes inden de vejer 45-50 kg.

Der blev ikke registreret nedbrydning af betonoverfladen i af­prøvningsperioden, der var på 1 ½ år.

I et kommende projekt gennemfører DANSKE SLAGTERIER i samarbejde med Dansk Teknolo­gisk Institut og fabrikanterne af be­tonspaltegulve kvalitetsprøver af udvalgte beton­spaltegulve. Undersøgelsen vil også omfatte vandopsorbtionen, der er et udtryk for modstandsevne mod tæring. Kommende afprøvninger af betonspaltegulve omfatter udover relevante spaltegulvstyper også forskellige former for overfladebe­handling af betonelementerne.