Aminosyreniveauer til smågrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i al­deren 4-9 uger. Begge besætninger anvendte holddrift, og der indgik 6-7 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 680 grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt foder med varierende indhold af lysin, methionin, treonin og tryptofan. Kontrolblandingerne var sam­mensat ud fra næringsstof­kravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FO­KUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske slagterier).

Tre fodergrupper blev sammenlignet, som med hensyn til indhold af ford. aminosyrer var planlagt til at indeholde henholdsvis normen (­kontrol); normen plus 15 pct. ekstra lysin (gruppe 2) og normen plus 15 pct. ekstra af aminosy­rerne lysin, methionin, treonin og try­ptofan (gruppe 3).

I perioden 4-6 uger havde de grise, der fik foder fra gruppe 3 signifi­kant bedre foderudnyttelse på 10,6 pct. i forhold til kon­trolgruppen og på 5,6 pct. i forhold til gruppe 2. Der var ikke forskel i daglig tilvækst mellem de tre grupper.

I perioden 6-9 uger havde de grise, der fik foder fra gruppe 2 og 3 signifikant højere daglig tilvækst på henholdsvis 4,3 pct. og 4,9 pct. og en bedre foderudnyttelse på hen­holdsvis 5,3 pct. og 7,1 pct. end grisene i kontrol­gruppen.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Resultatet fra perioden 6-9 uger viser, at smågrise har behov for mere ford. lysin end beskrevet i de danske normer ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier).  

I perioden lige efter fravænning havde grisene en betydelig bedre foderudnyttelse, når foderet indeholdt flere let tilgænge­lige amino­syrer (de ekstra aminosyrer var tilsat som syntetiske aminosyrer). Der er derfor behov for flere under­søgelser, som belyser grises behov for totale og let tilgængelige aminosyrer i den første perio­de efter fravænning.

BAGGRUND

Det med­fører lavere daglig tilvækst, ringere foderudnyt­telse og lavere dækningsbidrag pr. gris, når grisene ikke får dækket deres daglige behov for amino­syrer. Derfor diskuteres det ofte, om de anbe­falede aminosyrenormer er korrekte i forhold til grises gene­tiske vækstkapacitet.

Danielsen et al. (1989) fandt, at grise i perioden 4-8 uger både havde 8 pct. højere tilvækst og 8 pct. bedre foderudnyt­telse, når foderet indeholdt 11,4 g ford. lysin pr. FEs i forhold til 9,5 g ford. lysin pr. FEs. Indholdet af lysin i grund­foderet var lidt lavere end be­skrevet i normen (4 ugers grise: 10,0 g ford. lysin pr. FEs). I forsøget fandtes ikke yderligere effekt af øget til­de­ling af amino­syrerne methionin og treonin.

Der er gennemført mange forsøg for at beskrive grises behov for amino­syrer, og der er opstillet mange for­slag til den ideelle pro­teinsammensætning. På bag­grund af resultatet fra Danielsen et al. (1989), var det inte­res­sant under praktiske forhold at under­søge, om det kun var lysin­niveauet, der skulle hæves i forhold til det gældende normsæt ("FOKUS PÅ Nærings­stofnormer", 1989, Danske Slag­te­rier) eller om det også gjaldt for me­thion­in, treonin og tryptofan. 

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge indflydelsen på til­vækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i perioden 4-9 uger, når blandingerne havde forskellige indhold af de første begrænsende aminosyrer.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 konventionelle besætninger. Af­prøvningen omfattede grise i vækstperioden 4-9 uger. Der var 6-7 hold pr. besætning, svar­ende til ca. 680 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grupper, og grisene blev mellemvejet 14 dage efter fravænning.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol.	Aminosyrenorm til smågrise, 1989.
Gruppe 2: Forsøg.	Som gruppe 1, men hvor indholdet af lysin blev øget med 15 pct.
Gruppe 3: Forsøg.	Som gruppe 1, men hvor indholdet af lysin, methio­nin, treonin og tryptofan blev øget med 15 pct.

Tabel 1. Forventet g ford. aminosyrer pr. FEs
Gruppe	Norm	Kontrol	2	3
Startblanding	4 - 6 uger
Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	10,0 3,3 - 5,6 6,0 1,7	10,0 3,5 2,1 5,6 6,0 1,8	11,5 3,5 2,1 5,6 6,0 1,8	11,5 4,0 2,1 6,1 6,9 2,1
Slutblanding	6 - 9 uger
Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	9,4 3,1 - 5,4 5,7 1,6	9,4 3,2 2,2 5,4 5,7 1,8	10,8 3,2 2,2 5,4 5,7 1,8	10,8 3,7 2,2 5,9 6,6 1,9

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagteri­er). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Før afprøvningens start blev et parti af de enkelte råvarer reser­veret. Det var således råvarer fra samme parti, der blev anvendt ved fremstilling af samtlige blandinger. Alle råvarer blev analyse­ret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og samtlige aminosyrer. De kemiske analyser blev gennemført på Steins Laboratorium og analyserne for amino­syrer på laboratoriet hos Euroly­s­ine, Frankrig. Analyseresultaterne blev brugt i den efterfølgende optimering af blandingerne. Det forventede indhold af ford. aminosyrer pr. FEs i blandin­gerne fremgår af tabel 1.

Det analyserede indhold af cystin var forholds­vis lavt i de fleste råvarer. For at opfylde normen for methionin plus cystin i blan­dinger­ne, blev det forventede indhold af met­hionin i kontrolgrup­pen højere end beskrevet i normerne (jf. tabel 1).

Kontrolfoderets sammensætning fremgår af tabel 2.

Blandingerne blev fremstillet på forsøgs­blandeanlægget på Statens Husdyr­brugs­forsøg.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning
Gruppe	Startblanding 4 -6 uger	Slutblanding 6 - 9 uger
Sojaskrå, toasted Skummetmælkspulver Fiskehelmel Kartoffelproteinkonc. Hvede Byg Fodersukker (glucose) Lysin, 40 Animalsk fedt Vitamin- og mineralblanding FEs pr. kg	13,0 3,0 10,0 1,7 63,42 - 3,0 0,38 3,6 1,9   1,20	20,0 - 7,2 - 46,15 20,0 - 0,35 3,2 3,1   1,14

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold
Gruppe	Kontrol	2	3
Startblanding:	4 - 6 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	1 121 23,4 6,8 2,3 7,1 7,6 4,8	1 120 23,7 6,0 2,2 6,9 7,8 4,8	1 120 24,0 6,1 2,4 7,4 7,8 4,9
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin Tryptofan	14,0 5,0 3,3 8,5 2,7	15,9 5,0 3,3 8,4 2,7	15,9 5,4 3,3 9,4 3,0
g ford. aminosyrer pr. FEs * Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	10,1 3,6 2,4 6,0 6,1 1,9	11,6 3,6 2,4 6,0 6,0 1,9	11,6 3,9 2,4 6,3 6,8 2,2

* beregnet efter analyse

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold (fortsat)
Gruppe	Kontrol	2	3
Slutblanding:	6 - 9 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	2 115 22,7 5,5 3,4 8,9 9,5 5,3	2 115 22,9 5,8 3,4 8,7 9,2 5,2	2 115 23,1 6,0 3,2 8,8 9,2 5,3
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin Tryptofan	12,9 4,5 3,5 8,2 2,5	14,1 4,5 3,4 8,0 2,5	14,2 4,9 3,5 9,3 2,7
g ford. aminosyrer pr. FEs * Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	9,6 3,3 2,6 5,9 6,0 1,8	10,6 3,3 2,5 5,8 5,9 1,8	10,6 3,7 2,6 6,3 6,9 2,0

* beregnet efter analyse

Kontrol­fode­ret blev tilsat henholdsvis 15 pct. ekstra lysin (gruppe 2) og 15 pct. ekstra lysin, methionin, treonin og tryptofan (gruppe 3). De ekstra aminosyrer blev tilsat som synte­tiske amino­syrer.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på hen­holdsvis Steins Labora­torium og Euroly­sine. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, rå­fedt, træstof, aske, calcium, fosfor og samtlige aminosyrer.

Blandingernes analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Som det fremgår af tabel 3 havde start- og slutblandingerne ind­byrdes stort set samme kemiske sammensætning på nær indhol­det af aminosyrer.

Det analyserede indhold af råprotein blev i samtlige blan­dinger fundet 1-1,5 pct. højere end forventet. Der er ingen forklaring på, hvorfor der blev fundet et højere indhold af råprotein i blan­dingerne end forventet ud fra analyser af råvarer.

Startblanding

Det analyserede indhold af aminosyrer i kontrolfoderet lå tæt på det forventede indhold.

Foderet i gruppe 2 havde ca. 15 pct. højere indhold af lysin end kontrol­foderet, mens niveauet af de andre amino­syrer lå på linie med indholdet i kontrol­foderet.

Foderet i gruppe 3 havde et højere indhold på ca. 15 pct. lysin, 8 pct. methionin, 12 pct. treonin og 15 pct. tryptofan end i kon­trolfoderet.

Det analyserede indhold af cystin var højere end forventet. Derfor havde blandingerne et højere indhold af methionin plus cystin end forventet.

Slutblanding

Det analyserede indhold af aminosyrer i kontrolfoderet lå meget tæt på det forventede indhold.

Foderet i gruppe 2 havde ca. 10 pct. højere indhold af lysin end kontrolfoderet, mens niveauet af de andre aminosyrer stemte godt overens med indholdet i kontrolfoderet.

Foderet i gruppe 3 havde et højere indhold på ca. 10 pct. lysin, 12 pct. methionin, 15 pct. treonin og 11 pct. tryptofan end i kon­trolfoderet.

Det analyserede indhold af cystin var også i slutblandingerne  højere end forventet. Analyseresul­tatet tyder på, at analysen af cystin i råvarerne var undervurderet.

Denne fejl får ikke ind­flydelse på tolkningen af resultaterne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 og 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater for hver besætning
Besætning	A				B
Gruppe	Kontr.	2	3	Kontr.		2	3
Antal hold Antal grise inds. Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	7 229 7,6 30	7 228 7,6 30	7 228 7,6 30	6 449 8,5 27		6 452 8,5 27	6 449 8,4 27
4 - 6 uger:
Vægt ved mellemv., kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,7 1,43a 216a	10,8 1,40ab 225ab	11,0 1,29b 225ab	10,9 1,79a 1,77		11,0 1,67ab 184	11,0 1,59b 182
6 - 9 uger:
Vægt ved afgang, kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	20,4 1,72 503	20,8 1,67 516	21,1 1,65 518	20,0 1,68a 475a		20,5 1,56b 504b	20,6 1,50b 508b
Hele perioden:
Alder ved 25 kg, dage FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	72 0,63 1,65a 381a	71 0,63 1,60ab 393ab	70 0,62 1,56b 399b	68 0,59a 1,69a 349a		67 0,58ab 1,57b 367ab	67 0,56b 1,51b 369b
Døde og kass., pct. Diarré, dag 1.14, pct.	1,4 4,8	1,7 4,8	1,2 3,7	1,7 0,2		0,9 0,0	1,2 0,2

a, b) De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B

Besætning A

I perioden fra 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 19 g (P <0,04) og et lavere foderforbrug på 0,14 FEs (P <0,04) pr. kg tilvækst end grisene i kon­trolgrup­pen. Gruppe 3 havde samtidig tendens (P <0,09) til lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end gruppe 2.

I perioden fra 6-9 uger var der mellem grupperne ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttel­se.

Mellem de tre grup­per var der ikke forskel i døde­lighed og antal behand­linger mod diarré.

Besætning B

I perioden fra 4-6 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 hen­holdsvis tendens (P <0,08) til og 0,2 FEs (P <0,006) lavere foderfor­brug pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I perioden fra 6-9 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 hen­holdsvis 29 g (P <0,02) og 33 g (P <0,01) højere daglig til­vækst og et lavere foderforbrug på henholdsvis 0,12 FEs (P <0,02) og 0,18 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgrup­pen.

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelig­hed, og i perioden var der ikke proble­mer med diarré.

Tabel 5. Produktionsresultater for begge besætninger
Gruppe	Kontrol	2	3
Antal hold Antal grise inds. Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	13 678 8,0 29	13 680 8,0 29	7 677 8,0 29
4 - 6 uger:
Vægt ved mellemv., kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,8 0,31a 1,61a 196	10,9 0,31a 1,53a 205	11,0 0,29b 1,44b 208
6 - 9 uger:
Vægt ved afgang, kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	20,2 0,83 1,70a 489a	20,7 0,82 1,61b 510b	20,9 0,81 1,58b 513b
Hele perioden:
Alder ved 25 kg, dage FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	70 0,61a 1,67a 365a	69 0,60ab 1,59b 380b	69 0,59b 1,54c 384b
Døde og kass., pct. Diarré, dag 1.14, pct.	1,5 2,7	1,3 2,6	1,2 2,1

a, b, c) Signifikant forskel

Gennemsnit af 2 besætninger

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

I perioden 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en bedre foder­udnyt­telse på henholdsvis 0,17 FEs (P <0,001) og 0,09 FEs (P <0,05) pr. kg tilvækst og en lavere daglig fodero­ptagelse på 0,02 FEs (P <0,007) end grisene i kontrolgruppen og gruppe 2.  

I  perioden 6-9 uger opnåede grisene i gruppe 2 og 3 henholds­vis 21 g (P <0,01) og 24 g (P <0,006) højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse på hen­holdsvis 0,09 FEs (P <0,01) og 0,12 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrol­gruppen.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

DISKUSSION/KONKLUSION

Smågrisene indgik i afprøvningen lige efter fravænning. Under afprøvningen blev der brugt en startblanding i perioden fra grisene var ca. 4-6 uger gamle, og en slutblanding i perioden fra grisene var ca. 6-9 uger gamle.

Som det fremgår af figur 1 og 2 skal op­gørelsen af resultatet splittes op i forhold til disse peri­oder, fordi der var forskellig respons i de to perioder.

Forskellen mellem de tre startblandinger var, at blan­dingen i gruppe 2 havde 15 pct. højere indhold af syntetisk lysin end kon­trolfoderet, og blandingen i gruppe 3 havde 10-15 pct. højere indhold af de synteti­ske aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan end kontrolfoderet.

Når smågrise fravænnes ved 4 uger, er deres enzym-system ikke fuldt udviklet. I perioden efter fra­vænning udsættes grisene for en stor belastning, hvor væksten af tarmen stop­per i de første 3-4 dage efter fravænning. Der sker en hal­vering af tarmtrævlernes højde og dermed også nedsæt­telse af overflade­arealet i tarmen samt op til en halvering af enzym­aktiviteten fra bug­spyt­kirtlen. Disse forhold er bl.a. årsag til, at unge grise har pro­blemer med at fordøje vegeta­bilsk pro­tein. Når f.eks. blan­dingernes sammen­sætning be­regnes, anven­des der for­døje­ligheds­tal, som er baseret på for­døjeligheds­for­søg med grise i vækst i perio­den 50-60 kg (Just et al., 1983).

Figur 1. Resultater for smågrise i perioden 4-6 uger

Figur 2. Resultater for smågrise i perioden 6-9 uger

I perioden fra grisene var 4-6 uger gamle, var der med hensyn til daglig tilvækst ikke effekt af at tildele ekstra amino­syrer i blandingen. Med hensyn til foderudnyttelsen var der derimod stor effekt af at hæve indholdet af lysin, methio­nin, treonin og tryp­tofan i blandingen. Dette resultat går imod vores normale opfattel­se af grise i vækst, hvor der forventes sammen­hæng mellem højere daglig tilvækst og bedre foderudnyt­telse. Det er et spørgsmål, om det opnåede resultat ikke skyl­des, at grisene i gruppe 3 havde en bedre udnyttelse af fode­ret, fordi blandingen havde et højere indhold af tilgængelige amino­syre­r på grund af de tilsatte synte­tiske aminosyrer. Hvis denne formodning holder, betyder det, at grise i perioden efter fravænning fordøjer det vege­tabils­ke protein ringere end forventet og altså ikke som forventet på basis af værdier beskrevet af Just et al. (1983).

Forskellen mellem de tre slutblandinger var, at blandingen i gruppe 2 havde 10 pct. højere indhold af syntetisk lysin end kontrolfo­deret, og blandingen i gruppe 3 havde 10-15 pct. højere indhold af de syntetiske aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan end kontrolfoderet.

I perioden 6-9 uger var der i forhold til aminosyreforholdet be­skrevet i det danske norm­sæt, effekt af at øge tildelingen af ford. lysin med 10 pct., mens der ikke var yderlig effekt af ekstra til­deling af methio­nin, treonin og tryptofan. Resultatet stem­mer godt over­ens med det Daniel­sen et al. (1989) fandt, nemlig at smågrisene i perioden 4-8 uger havde øget tilvækst og bedre foder­udnyttelse, når foderets indehold af lysin blev øget fra 9,5 g ford. lysin pr. FEs til 11,4 g ford. lysin pr. FEs, mens der ikke var effekt ved øget tildelin­g af met­hionin og treonin.

Resultatet fra perioden 6-9 uger i denne afprøvning og resul­tatet fra forsøg udført af Danielsen et al. (1989) viser, at smågrise har behov for mere ford. lysin end beskrevet i "FOKUS PÅ Nærings­stofnormer", 1989, Danske Slagteri­er. I denne af­prøvning havde kontrolfoderet et højere indhold af aminosyrer­ne methionin plus cystin, treonin og tryptofan end beskrevet i den nuværende norm. Det kan derfor ikke ud fra denne under­søgelse afgøres, om den nuværende norm for de resterende amino­syrer er tilstræk­kelig til optimal vækst.

I perioden lige efter fravænning havde grisene en betydelig bedre foderudnyttelse, uden at det viste udslag i øget tilvækst, når foderet indeholdt flere let til­gæn­gelige aminosyrer (tilsat som syntetiske aminosyrer). Der er derfor behov for flere undersøgel­ser, som i den første perio­de efter fravænning kan belyse grises behov for både total og let tilgængelige aminosyrer.

REFERENCER

Danielsen, V.; H. Jørgensen & B.O. Eggum, 1989. Lysin, methionin og treonin til fra­væn­nede småg­rise. 739 medd. Statens Husdyr­brugs­for­søg.

Just, A; H. Jørgensen; J.A. Fernández; S. Bech-Andersen og N. Enggaard Hansen, 1983. Forskellige foder­stoffers kemi­ske sammen­sætning, fordøjelig­hed, energi- og proteinværdi til svin.