Fibremin til pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger i perioden juli 89 til maj 90 og omfattede i alt 1349 kuld. Det var afprøvningens formål at undersøge, om henholdsvis Fibremin og Fibremin iblandet zinkoxid havde effekt på pattegrises tilvækst, diarréfrekvens og dødelighed i dieperioden. Fibremin er et varmebehandlet, organisk produkt, som fremstilles af Pindstrup Mosebrug A/S og forhandles af Vitfoss.

Pattegrisene fik tilbudt Fibremin fra 3. levedøgn til fravænning. Fra 10. levedøgn fik grisene tilbudt tørfoder. Fibremin blev tildelt i et trug eller på gulvet. Der var ikke problemer med at få grisene til at æde det.

Der var signifikant færre diarrétilfælde i 2. og 3. leveuge, når der blev tildelt Fibremin. Dødeligheden i dieperioden og daglig tilvækst var ens i grupperne. Der var ingen ekstra effekt på diarréfrekvensen ved at blande zinkoxid i Fibremin i 2. leveuge.

Pattegrisene begyndte ikke at optage tørfoder tidligere, selvom de fik Fibremin.

Der blev udtaget gødningsprøver fra pattegrisene i de tre besætninger. I besætning 2 og 3 fandtes en del coccidieoocyster. Rotavirus fandtes i besætning 1 og 2. I alle tre besætninger fandtes der isolater af E-coli, hvoraf kun 5 isolater tilhørte kendte grisepatogene serotyper.

Denne afprøvning viser, at produktionsresultaterne ikke blev forbedret tilstrækkeligt til at kunne modsvare en udgift til Fibremin på 55,00 kr. pr. kuld. Fibremin vil formodentlig med fordel kunne anvendes som bærestof for produkter, som har en specifik effekt i tarmkanalen, f.eks. antibiotika etc.

BAGGRUND

Fibremin er et organisk varmebehandlet produkt, som tilbydes pattegrisene fra 3. levedøgn til fravænning. Fibremin fremstilles af Pindstrup Mosebrug A/S. Ifølge firmaets egne undersøgelser skulle Fibremin øge pattegrises daglige tilvækst samt reducere diarréfrekvensen.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge, om henholdsvis Fibremin og Fibremin iblandet zinkoxid havde en effekt på pattegrises dødelighed, daglig tilvækst og diarréfrekvens i dieperioden.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger i perioden juli 89 til maj 90. Ved overførsel til farestald blev søerne inddelt i tre ens grupper efter race og kuldnummer. Indtil 3. levedøgn måtte der foretages kuldudligning, så antallet af grise i hver gruppe blev så ens som muligt. Fra 10.levedøgn blev pattegrisene tilbudt tørfoder.

I både gruppe 2 og 3 blev der anvendt Fibremin, men gruppe 3 fik i 2. leveuge tilbudt Fibremin iblandet zinkoxid (teknisk). Der blev iblandet 0,5 kg zinkoxid pr. sæk Fibremin. Fibreminen blev leveret vacuumpakket i diffusions-hæmmende sække med 45 liter pr. sæk, svarende til ca. 10-11 kg pr. sæk.

Gruppe 3 blev iværksat lidt senere end de øvrige grupper, derfor er alle resultaterne korrigeret for effekt af periodeforskydning.

Gruppe 1 (kontrol):

Ingen behandling

Gruppe 2 (forsøg):

Tildelt Fibremin 2 gange dagligt:

1. leveuge 2 x 1/4 liter pr. kuld

2. " 2 x 1/2 " "

3. " 2 x 1/2 " "

4. " 2 x 1 " "

Gruppe 3 (forsøg):

Tildelt Fibremin 2 gange dagligt:

1. leveuge 2 x 1/4 liter pr. kuld

2. " 2 x 1/2 " " + zinkoxid

3. " 2 x 1/2 " "

4. " 2 x 1 " "

Der blev regelmæssigt udtaget gødningsprøver fra pattegrisene. Prøverne blev analyseret for Rotavirus, patogene coli-bakterier samt parasitter, herunder specielt Coccidier. Analyserne blev udført af Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Registreringer

Der blev foretaget udvidet produktionskontrol i soholdet. Behandling af søer mod mindst én af de sygdomme, der indgår i MMA-komplekset, blev registreret.

For pattegrisene blev der på kuldniveau yderligere registreret:

- Antal og kuldets vægt på 3. levedøgn

- Dødelighed og dødsårsag i dieperioden

- Diarrétilfælde

- Alder ved første tørfoderoptagelse

Dødsårsagerne blev registreret af landmanden og er grupperet i følgende:
1. Ihjellagte	Grise med deformiteter og blodudtrækninger, som er lagt ihjel af soen.
2. Sult-kulde	Grise med tom mave-tarm kanal. Dødsårsagen konstateres ved at mærke på bugen, som er slap og indfalden. Er man i tvivl, skæres grisen op.
3. Spædgrisediarré	Når grise dør af spædgrisediarré, er de tynde og udmagrede med tydelige tegn på diarré ved åbningen af endetarmen.
4. Anden dødsårsag	Dødsfald, hvor årsagen ikke kan indpasses under koderne 1, 2 eller 3.

Besætningsoversigt

Besætningsnummer

Sundhedsstatus

Antal årssøer incl. gylte

Sektioneret farestald

Gulvtype i faresti

Diarréproblemer

Konv.

200

Fuld perforeret

Få

Konv.

205

Nej

Delvist spaltegulv

Jævnligt

Konv.

225

Nej

Fast gulv

Mange

Besætningerne, der deltog i afprøvningen, blev udvalgt efter følgende kriterier:

1) Farestaldene skulle have forskellig indretning og gulvprofil.

2) Forskellige niveauer af diarré blandt pattegrisene mellem besætningerne.

RESULTATER

Besætning 1 var en SPF-besætning, som var reinficeret med ondartet lungesyge. Farestalden var sektioneret, og der var fuldspaltegulv. I smågrisehjørnet er der placeret en fast plade. Fibreminen blev tildelt i smågrisehjørnet. I besætningen var der kun få problemer med pattegrisediarré. Tabel 1 viser produktionsresultaterne.

Tabel 1. Produktionsresultater fra besætning 1
Gruppe	1	2	3
Antal kuld Antal grise pr. kuld på 3. dag Pct. døde fra 3. dag til frav. Antal frav. grise pr. kuld Vægt pr. frav. gris, kg Alder ved frav., dage Daglig tilvækst, g Alder ved 1. foderoptagelse, dage	156 9,8 4,3 9,4 7,0 27 215 11	169 10,0 4,4 9,6 7,2 27 221 11	107 9,9 4,5 9,5 7,2 27 225 11
Diarré 1. leveuge, pct. Diarré 2. leveuge, pct. Diarré 3. leveuge, pct. Diarré 4. leveuge, pct.	2 0 3 2	0 0 0 0	0 0 0 1

Af tabel 1 fremgår det, at der ikke blev registreret diarréer i gruppen med Fibremin, mens der blev registreret diarré hos et enkelt kuld i 4. leveuge i Fibremin + zinkoxid gruppen. I kontrolgruppen blev der konstateret diarré i 10 kuld. Den daglige tilvækst var lidt større i Fibremingrupperne, men forskellen var ikke sikker. Fordelingen af pattegrisenes dødsårsager i dieperioden i besætning 1 er vist i tabel 2.

Tabel 2. Dødårsager i dieperioden, pct. af død

Gruppe

Ihjellagte

Sult/kulde

Diarré

Andet

Der var ikke afgørende forskelle i dødsårsagerne mellem de tre grupper.

Besætning 2 var en konventionel besætning. Farestalden var indrettet i et rum med to rækker farestier. Farestierne var med delvist spaltegulv (betonbjælker) og smågrisehjørne. Farestierne var små, men holdt minimumsmålene med hensyn til længde og bredde. Soen var fikseret med halsbindsel. Fibreminen blev tildelt i en skål, som var placeret på det faste gulv. I besætningen var der jævnligt problemer med pattegrisediarré.

Tabel 3. viser produktionsresultaterne. Af tabel 3 fremgår det, at der i grupperne med Fibremin-tilskud var et forøget antal af diarréer i 1. leveuge, mens antallet var lavere end kontrolgruppen i de efterfølgende uger. I 2. leveuge var der ikke forskelle i diarrétilfældene mellem gruppe 2 og 3, så tilsætning af zinkoxid havde ingen effekt. Den daglige tilvækst var størst i Fibremingruppen.

Tabel 3. Produktionsresutlater fra besætning 2
Gruppe	1	2	3
Antal kuld Antal grise pr. kuld på 3. dag Pct. døde fra 3. dag til frav. Antal frav. grise pr. kuld Vægt pr. frav. gris, kg Alder ved frav., dage Daglig tilvækst, g Alder ved 1. foderoptagelse, dage	159 9,2 6,0 8,6 7,3 25 234 11	174 8,9 5,5 8,4 7,3 25 241 11	107 9,1 5,0 8,6 7,3 25 235 11
Diarré 1. leveuge, pct. Diarré 2. leveuge, pct. Diarré 3. leveuge, pct. Diarré 4. leveuge, pct.	6 16 8 1	9 10 3 3	10 8 4 4

Fordelingen af pattegrisenes dødsårsager i dieperioden i besætning 2 er vist i tabel 4.

Tabel 4. Dødsårsager i dieperioden, pct. af døde

Gruppe

Ihjellagte

Sult/kulde

Diarré

Andet

Der var ikke afgørende forskelle i dødsårsagerne mellem de tre grupper. Der blev dog registreret flere ihjellagte grise i kontrolgruppen.

Besætning 3 var en konventionel besætning. Farestalden var indrettet i et stort rum med 4 rækker stier. Farestierne var 2 x 3 m og havde fast gulv. Søerne var fikseret med halsbindsel og der anvendtes halm i stierne. Fibreminen blev tildelt direkte på gulvet. I besætningen var der konstant problemer med pattegrisediarré. Tabel 5. viser produktionsresultaterne.

Tabel 5. Produktionsresultater fra besætning 3
Gruppe	1	2	3
Antal kuld Antal grise pr. kuld på 3. dag Pct. døde fra 3. dag til frav. Antal frav. grise pr. kuld Vægt pr. frav. gris, kg Alder ved frav., dage Daglig tilvækst, g Alder ved 1. foderoptagelse, dage	165 9,4 5,0 8,9 5,8 25 174 15	170 9,3 5,5 8,8 5,9 25 179 15	142 9,5 5,0 9,0 5,8 25 182 15
Diarré 1. leveuge, pct. Diarré 2. leveuge, pct. Diarré 3. leveuge, pct. Diarré 4. leveuge, pct.	2 32^a 4 0	3 18^b 3 0	1 18^b 2 0

a,b: (P <0,05)

Af tabel 5 fremgår det, at der var en sikker effekt på diarréfrekvensen i 2. leveuge, når der blev anvendt Fibremin. Der var ingen ekstra effekt af zinkoxid. Den daglige tilvækst var størst i Fibremingrupperne, men forskellen var ikke sikker. Fordelingen af pattegrisenes dødsårsager i dieperioden i besætning 3 er vist i tabel 6.

Tabel 6. Dødsårsager i dieperioden, pct. af døde

Gruppe

Ihjellagte

Sult/kulde

Diarré

Andet

Der var ikke afgørende forskelle i dødsårsagerne mellem de tre grupper.

Tabel 7 viser produktionsresultater som gennemsnit af de tre besætninger. Af tabel 7 fremgår det, at Fibremin reducerede diarréfrekvensen signifikant i 2. og 3. leveuge, og at der ikke var ekstra effekt af tilsætning af zinkoxid. Den daglige tilvækst var størst i Fibremingruppen. På de øvrige tal var der ingen forskelle.

Tabel 7. Samlede produktionsresultater
Gruppe	1	2	3
Antal kuld Antal grise pr. kuld på 3. dag Pct. døde fra 3. dag til frav. Antal frav. grise pr. kuld Vægt pr. frav. gris, kg Alder ved frav., dage Daglig tilvækst, g Alder ved 1. foderoptagelse, dage	480 9,5 5,3 9,0 6,7 25 207 12	513 9,4 5,3 8,9 6,8 25 214 12	356 9,5 5,3 9,0 6,8 25 211 12
Diarré 1. leveuge, pct. Diarré 2. leveuge, pct. Diarré 3. leveuge, pct. Diarré 4. leveuge, pct.	3 16^a 5^a 1	4 9^b 2^b 1	5 9^b 2^b 1

a,b: (P <0,05)

Laboratorieundersøgelser af gødningsprøver

Der blev udtaget 90 gødningsprøver fra de tre besætninger, der deltog i afprøvning. Resultaterne er vist i tabel 8, 9 og 10.

Tabel 8. Coccidie-oocyster i gødningsprøve
	Besætning 1			Besætning 2			Besætning 3
	Antal pct.			Antal pct.			Antal pct.
Positive	0	(0)	25		(44)	12		(75)
Negative	17	(100)	32		(56)	4		(25)
	17		57			16

Tabel 9. E.coli gødningsprøver. Antal isolater med kendt grisepatogen serotype
	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	N pct.		N pct.		N pct.
0 141 ab	0	2		0
0 139	1	0		0
0 64 K99	0	1		1

I to besætninger blev der fundet hyppig forekomst af coccidieoocyster (Isospora suis, hhv. 44 pct. og 75 pct.) i prøverne, mens der i den tredje besætning ikke blev påvist coccidier. Der påvistes Rotavirus i to besætninger (hhv. 16 pct. og 35 pct. af prøverne), mens der ikke blev påvist Rotavirus i den tredje besætning.

Der blev ved bakteriologiske undersøgelser af gødningsprøver overvejende fundet blandingsflora med non-hæmolytiske og en del hæmolytiske E.coli, hvoraf kun 5 isolater tilhørte kendte grisepatogene stammer. Der blev undersøgt for forekomst af E.coli-virulensfaktorerne K88 og K99, hvoraf kun 2 var positive for K88.

Tabel 10. Rotavirus
	Besætning 1			Besætning 2			Besætning 3
	Antal pct.			Antal pct.			Antal pct.
Positive	6	(35)	9		(16)	0		(0)
Negative	11	(65)	48		(84)	17		(100)
	17		57			17

Økonomi

Prisen pr. sæk Fibremin er oplyst til 83,00 kr. eksklusiv moms. Ved en kuldstørrelse på 10 grise, blev der ædt ca. 30 liter Fibremin, hvilket stemmer overens med brugervejledningen. Udgiften til Fibremin var således ca. 55,00 kr. eksklusiv moms pr. kuld.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Afprøvningen viste reduceret diarréfrekvens i 2. og 3. leveuge ved anvendelse af Fibremin. Dette resulterede ikke i en forbedret daglig tilvækst eller færre døde grise fra 3. dagen til fravænning.

Anvendelse af Fibremin iblandet zinkoxid i 2. leveuge havde ingen effekt på diarréfrekvensen i forhold til kun at anvende Fibremin. Der blev kun påvist ganske få isolater af kendte patogene E.coli i prøverne fra de tre besætninger. E.coli betingede diarréer har således ikke været et reelt problem i de tre besætninger i afprøvningsperioden.

Som det fremgår af tabel 1, var der udbredt forekomst af coccidie-oocyster i besætning 2 og 3, hvilket er i god overensstemmelse med, at der i disse to besætninger var mange tilfælde af diarré i 2. leveuge. Der er således grundlag for at antage, at diarréerne i disse to besætninger primært var relateret til coccidier (Isospora suis). Størsteparten af de undersøgte prøver fra disse besætninger blev udtaget i 1. til 2. leveuge, hvor der hyppigst blev observeret diarré.

I alle tre besætninger var der tendens til lavere forekomst af diarré i de Fibreminbehandlede grupper. I besætning 3 var forskellen signifikant for diarré i 2. leveuge.

Den observerede sammenhæng mellem Fibremin-tilskud til pattegrise og reduceret forekomst af klinisk erkendelig diarré er interessant. Imidlertid kan det på grundlag af denne afprøvning ikke afgøres, hvorvidt der er tale om en direkte indvirkning på coccidierne. Det er sandsynligt, at der er tale om en symptomatisk effekt uden indflydelse på coccidiernes livscyclus. I besætning 2 blev der således fundet samme frekvens af fæcesprøver med coccidie-oocyster hos Fibreminbehandlede grise og kontrolgrise (44 pct. i begge grupper).

I besætning 1 var der meget lav forekomst af diarré, som blev observeret enten i 1. eller 3. til 4. leveuge. De prøver, der blev undersøgt fra denne besætning, stammede fra disse aldersgrupper. Fundet af 35 pct. positive for Rotavirus i denne besætning antyder, at der her var tale om Rotavirus-associeret diarré. I de Fibreminbehandlede grupper blev der kun observeret diarré hos et enkelt kuld i denne besætning, men da forekomsten af diarré generelt var meget lav, kan det ikke afgøres, hvorvidt der var tale om en reel effekt af Fibreminbehandlingen.

Der var ikke problemer med at få pattegrisene til at æde de tildelte mængder af Fibremin. I forbindelse med afprøvningen blev det undersøgt, om pattegrisene kunne æde en større mængde Fibremin end skitseret i brugervejledningen. Dette var ikke muligt, så de tildelte mængder var passende.

I forbindelse med afprøvningen blev det også undersøgt, om pattegrisene begyndte at optage tørfoder tidligere, når de havde fået Fibremin. Dette var ikke tilfældet, idet første tørfoderoptagelse var ved 12. dagen i alle tre grupper. Dette varierede dog fra 11-15 dage mellem besætningerne.

Enkelte kontrol- og forsøgshold blev fulgt gennem smågrise-, ung- og slagtesvinestaldene, men der kunne ikke konstateres forskelle mellem holdene.

Denne afprøvning viser, at produktionsresultaterne i gennemsnit for de tre besætninger ikke blev forbedret tilstrækkeligt til at modsvare en udgift til Fibremin på 55,00 kr. pr. kuld.

Det mest interessante ved Fibremin er, at pattegrisene gerne vil æde det allerede fra 3. levendedøgn. Derved er det muligt at få pattegrisene til at æde forskellige produkter, som har effekt i tarmkanalen på et tidligt tidspunkt, ved at opblande disse produkter i Fibremin.

Fibremin til pattegrise

Konklusion