Ærter (bohatyr) til smågrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alde­ren 3-10 uger. Der indgik 5-6 hold pr. besætning, svarende til ca. 360 grise pr. gruppe.

Tre fodergrupper blev sammenlignet. En kontrol­gruppe uden ærter, en gruppe med varmebehand­lede ærter (gruppe 2) og en gruppe med ikke-varme­behandlede ærter (gruppe 3). Der blev anvendt ærter af sorten Bohatyr.

I perioden 3-5 uger fik grisene i gruppe 2 og 3 en blanding med 10 pct. ærter, og i perioden 5-10 uger fik grisene i gruppe 2 og 3 en blanding med 20 pct. ærter.

I perioden 3-5 uger var der ikke forskel i produktionsresul­taterne mellem de tre grupper.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 en lavere daglig tilvækst på henholdsvis 3,2 pct. og 3,5 pct. og et højere foderfor­brug på henholdsvis 2,2 pct. og 3,9 pct. end grisene i kontrolgrup­pen.

Mellem grisene fra gruppe 2 og 3 var der ikke forskel i resultater­ne. Varmebehan­dling af ærterne havde således ikke effekt på pro­duktionsresul­taterne.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem grisene i de tre grupper. Grisene havde i den ene besætning lidt løsere afføring, når de fik ærter, men det gav ikke pro­duk­tionsmæs­sige pro­blemer.

Hvis der i foder til smågrise bruges ærtesorter med et lavt indhold af trypsinin­hibitor (dette gælder f.eks. Bohatyr), er der ikke grund til at varme­behandle ærter­ne.

Det kan ikke anbefales at bruge mere end 5 pct. ærter i blanding­er til smågrise i alderen 3-5 uger.

Det kan ikke anbefales at bruge mere end 12-15 pct. ærter i blan­dinger til smågrise i alderen 5-10 uger.

BAGGRUND

Ærter indeholder hæmmende stoffer (bl.a. trypsininhibi­tor), der nedsætter protein­ets nytteværdi, men en varmebehand­ling ødelæg­ger en del af de hæmmende stoffer. Morten­sen & Larsen (1988) fandt, at varmebehandling af ærtesorten Stehgolt medførte øget daglig tilvækst hos slagtesvin med 5 pct., sam­tidig med et fald i foder­forbruget på 5 pct.

Modsat fandt Madsen & Mortensen (1989), at varmebehandling af ærtesorten Bodil ikke medførte ændring i til­vækst og foder­udnyttelse hos slag­te­svin.

Ærter (hovedsagelig af sorten Bodil) kan indgå med op til 15 pct. i pelleteret foder til smågrise ældre end 6 uger (Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 143).

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af varme­behand­lede henholdsvis ikke-varmebehandlede ærter (Bohatyr) på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i perioden 3-10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger - en MS-besæt­ning og en tidligere SPF-besætning reinficeret med Ap2-lungesyge.

Afprøvningen omfattede grise i alderen 3-10 uger. Der var 5-6 hold pr. besætning, svarende til ca. 360 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grup­per, og grisene blev vejet ved indsættelse, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Ærter af sorten Bohatyr blev anvendt i forsøget, hvor halvdelen af partiet blev varmebehandlet i en Dan-toaster. Temperaturen i brand­kammeret var ca. 600 ºC, og opholdstiden var ca. 4 minutter, således at ærterne blev opvarmet til ca. 130 ºC.

Tabel 1 viser forsøgsopstillingen med de 3 grupper.

Tabel 1. Gruppeindeling
Gruppe	Kontrol	2 Ærter varmebehandlet	3 Ærter ikke-varmebehandlet
Startblanding (3-5 uger)	-	10 pct.	10 pct.
Slutblanding (5-10 uger)	-	20 pct.	20 pct.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 5 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer, 1989, Danske Slagterier). Under afprøvningen blev der til­stræbt fodring efter ædelyst.

Før foderet blev blandet, blev en prøve fra ærtepartiet analy­seret på Steins Laboratorium for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methio­nin, cystin og treonin. Analyseresultatet blev brugt i den efterfølgende optimering af blandingerne.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2.

Sammenlignet med kontrolfoderet blev hvede og fiskemel delvis erstattet med ærter i gruppe 2 og 3. Blandingerne blev fremstillet af KFK.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for indhold af råpro­tein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og amino­syrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning, pct.*
Blanding	Startfoder 3-5 uger			Slutfoder 5-10 uger
Gruppe	Kontrol	Ærter 2+3	Kontrol		Ærter 2+3
Kærnemælkspulver, denat. Fiskehelmel, askefattigt Sojaskrå, toasted Ærter, Bohatyr Hvede Byg Glucose Melasse, sukkerroe Animalske fedt Lysin, 30 Methionin, 30 Treonin, 30 Vitamin- og mineralblanding	4,0 12,0 11,8 - 62,1 - 2,0 1,0 4,3 0,4 - 0,1 2,3	4,0 11,0 11,5 10,0 53,1 - 2,0 1,0 4,6 0,3 0,1 0,1 2,3	- 9,0 20,7 - 52,0 10,0 - 1,0 3,8 0,1 - - 3,4		- 6,5 20,8 20,0 33,6 10,0 - 1,0 4,4 - 0,2 - 3,5

*) Der var tilsat 50 ppm Olaquindox til alle blandingerne.

Blandingernes forventede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Blandingernes forventede og analyserede indhold
Gruppe	Kontrol			2 + 3	2	3
	Forv.	Analysere	Forv.		Analysere	Analyse
Startblanding: 3-5 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 120 22,5 6,9 2,2 7,9 7,2 5,3	1 121 22,9 7,1 2,1 12,0 7,5 5,8	- 120 22,5 7,3 2,4 7,9 7,2 5,3		1 120 23,3 7,1 2,4 11,0 7,8 6,0	1 120 23,1 7,1 2,4 11,4 6,7 5,7
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,7 4,8 3,0 -	13,4 5,0 3,4 8,4	13,9 4,8 3,0 -		14,6 5,0 3,3 8,4	13,9 5,3 3,4 8,7
Slutblanding: 5-10 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 115 22,5 6,0 2,8 9,8 8,6 6,0	3 116 22,9 6,2 3,2 10,3 8,8 6,1	- 115 22,5 6,5 3,4 9,8 8,6 6,1		3 115 23,6 6,2 3,9 10,9 8,6 6,2	3 117 23,6 6,8 3,5 11,6 8,6 6,3
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,7 4,4 3,2 -	13,0 4,6 3,2 8,5	13,1 4,3 3,3 -		13,9 4,7 3,1 8,9	14,1 4,9 3,3 9,2

Startblanding

Alle tre startblandinger havde et højere indhold af både calci­um og aske end forventet. Afvigelsen har ingen in­dflydel­se på tolk­ningen af resultaterne. De resterende kemiske analy­ser stemmer overens med det forventede indhold.

Slutblanding

I alle tre slutblandinger stemmer de kemiske analyser overens med det forventede indhold.

Med hensyn til indhold af aminosyrer havde især fodergruppe 2 og 3 et højere indhold af lysin og methionin end forventet, mens kontrolfoderets indhold af aminosyrer lå tæt på det forventede indhold.

Trypsininhibitor

Ved analyse havde de ikke-varmebehandlede ærter en trypsin­inhibi­toraktivitet på 0,21 U pr. g tørstof (U = den mængde som inaktive­rer 1 mg trypsin), mens de varmebehandlede ærter havde et indhold på 0,00 U pr. g tørstof. Analyserne blev gennemført af Centrallabo­ratoriet, Foulum.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 og 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater for hver besætning
Besætning	A				B
Gruppe	Kontr.	2	3	Kontr.		2	3
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	5 198 7,4 26	5 199 7,3 26	5 197 7,4 26	6 161 6,9 22		6 161 6,9 22	6 161 6,9 22
3 - 5 uger:
Vægt ved mellemv., kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,6 1,53 241	10,6 1,45 246	10,5 1,52 233	9,5 1,62 1,79a		9,1 1,71 159b	9,2 1,66 164ab
5 - 10 uger:
Vægt ved afgang, kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	28,7 1,75 659	28,1 1,72 639	28,1 1,74 643	30,1 1,83a 595a		29,1 1,94b 575ab	29,0 1,98b 566b
3 - 10 uger:
Alder ved 25 kg, dage FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	62 1,72 523	63 1,68 511	63 1,70 509	64 1,80a 474a		65 1,91a 454a	65 1,94b 450b
Døde, pct. Diarré, beh. dag 1.14, pct.	1,5 4,4	0 4,4	2,0 0,4	0 0		0,6 1,1	0,6 0,6

a,b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B (P <0,05).

Besætning A

Den gennemsnitlige alder ved fravænning var 26 dage, og grise­ne fik tildelt slutblandingen fra de i gennemsnit var 39 dage. Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Med hensyn til konsistens af gødning fra grisene blev der ikke observeret forskel mellem de tre grupper.

Besætning B

Den gennemsnitlige alder ved fravænning var 22 dage, og grise­ne fik tildelt slutblandingen fra de i gennemsnit var 36 dage.

I perioden fra 3-5 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 hen­holdsvis 20 g (P <0,03) og tendens til (P <0,10) lavere daglig tilvækst end grisene i kontrol­g­rup­pen.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 3 en lavere daglig tilvækst på 29 g (P <0,03) end kontrolgruppen, mens grisene fra både gruppe 2 og 3 havde et højere foderfor­brug på hen­holdsvis 0,11 FEs (P <0,001) og 0,15 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I hele perioden fra 3-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 hen­holdsvis 20 g (P <0,04) og 24 g (P <0,02) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis 0,11 FEs (P <0,001) og 0,14 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Med hensyn til konsistens af gødning havde grisene i gruppe 2 og 3 en mørkere og tyndere gødning end grisene fra kontrol­gruppen, dog uden at det gav sig udslag i særlig mange behandlinger mod diarré.

Tabel 5. Produktionsresultater fra begge besætninger
Gruppe	Kontrol	2	3
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	11 359 7,1 24	11 360 7,1 24	11 358 7,1 24
3 - 5 uger:
Vægt ved mellemv., kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,0 1,57 210	9,8 158 203	9,8 1,59 199
5 - 10 uger:
Vægt ved afgang, kg FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	29,5 1,79a 627a	28,6 1,83ab 607b	28,6 1,86b 605b
3 - 10 uger:
Alder ved 25 kg, dage FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	63 1,76a 499a	64 1,80ab 482b	64 1,82b 480b
Døde, pct. Diarré, beh. dag 1.14, pct.	0,8 2,0	0,3 2,6	1,4 0,5

a,b: Signifikant forskel (P <0,05).

Gennemsnit af 2 besætninger

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

I perioden 3-5 uger var der mellem grupperne ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 20 g (P <0,04) og 22 g (P <0,02) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis tendens til (P <0,07) og 0,07 FEs (P <0,005) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgrup­pen.

I hele perioden fra 3-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 hen­holdsvis 17 g (P <0,03) og 19 g (P <0,01) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis tendens til (P <0,08) og 0,06 FEs (P <0,004) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Med hensyn til foderudnyttelse var der i perioden 5-10 uger og for hele perioden (3-10 uger) vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

Det fremgår også af tallene i tabel 4, at grisene i besætning A i store træk udnyttede foderet lige godt i de tre fodergrupper, mens grisene fra gruppe 2 og 3 i besætning B havde ringere foderudnyttelse end grisene i kontrolgruppen. 

DISKUSSION/KONKLUSION

Selvom blandingerne var enkelt sammensat, blev der i begge besætninger opnået meget gode produktionsresultater.

Som det fremgår af figur 1 og 2, var der ikke effekt af at varmebehandle ærterne, idet der mellem gruppe 2 og 3 ikke var for­skel i resultaterne.

Figur 1.

Resultater fra smågrise i perioden 3-5 uger. 10 pct. ærter (Bohatyr) i blandingen til gruppe 2 og 3

Figur 2.

Resultater fra smågrise i perioden 5-10 uger. 20 pct. ærter (Bohatyr) i blandingen til gruppe 2 og 3

Det fremgår af tabel 6, at ærte­sorten Bohatyr har et lavt indhold af trypsininhibitor sammen­lig­net med sorterne Stehgolt og især Progreta. Til sammen­ligning er der i byg målt et indhold af trypsinin­hibitor på henholds­vis 0,53 (Mortensen & Larsen, 1988) og 0,33 U pr. g tørstof (Madsen & Mortensen, 1989).

Tabel 6. Indhold af trypsininhibitor i ikke varmebehandlede ærter **
Ærtesort	Bohatyr	Bodil	Stehgolt	Progreta	Progreta
U pr. g tørstof *	0,21	0,37	0,53	2,03	4,86

 * U = den mængde som inaktiverer 1 mg trypsin.

** For ærtesorterne Bodil, Stehgolt og Progreta er analysetal­lene fra Mortensen & Larsen (1988)

   og Madsen & Mortensen (1989).

Der er sammenhæng mellem effekt af varmebehan­dling og indhold af trypsinin­hibitor, idet varmebehandling af sorten Bodil ikke ændrede produktionsresultaterne hos slagtesvin (Madsen & Mortensen, 1989). Ved varmebe­handling af ærtesorten Stehgolt, er der hos slagtesvin vist en posit­iv effekt på 5 pct. for både tilvækst og foderud­nyt­telse, mens varme­be­hand­ling af ærtesorten Progreta bevir­kede øget tilvækst på 15 pct. og faldende foderfor­brug på 9 pct. hos slagte­svin (Mor­tensen & Lar­sen, 1988).

Ved brug af ærter i blandinger til grise, er der ikke grund til at varmebehandle de ærtesorter, der har indhold af trypsin­inhibi­tor på mindre end 0,40 U pr. g tørstof.

I perioden 3-5 uger var der mellem de tre grupper ikke forskel i resultaterne (jf. figur 1). Dog var der i be­sætning B (fravæn­ning ved 22 dage) en ringere tilvækst hos de grise, der fik blandingerne med 10 pct. ærter, mens der i besætning A (fra­vænning ved 26 dage) ingen forskel var mellem grupperne. Til grise i alderen 3-5 uger kan det ikke anbefales at bruge mere end 5 pct. ærter i blan­ding­erne.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 både en lavere daglig tilvæ­kst og ringere foderudnyttel­se (jf. figur 2). Med hensyn til foderudnyttelsen var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling, hvor der mellem de tre grupper i besætning A ikke var forskel i foder­udnyttelse, mens grisene i gruppe 2 og 3 i besætning B havde en ringere foder­udnyt­telse end grisene i kontrolgruppen.

Ved analyse af slut­blandingerne blev der i blandingerne til gruppe 2 og 3 fundet et relativt højere indhold af aminosyrer end for­ventet. Det var således ikke et underindhold af amino­syrer, som var årsag til de ringere resultater i de grupper, der fik blanding­er med 20 pct. ærter. Til grise i alderen 5-10 uger kan det såle­des ikke anbefales at bruge mere end 12-15 pct. ærter i blandingerne, hvilket også tidligere er fundet med grise ældre end 6 uger (Den rullende Afprøvning, medd. nr. 143).

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré. Selvom smågrisene i perioden 5-10 uger fik 20 pct. ærter i blandingerne, og grisene i ærtegrupperne i den ene besætning havde lidt løsere af­føring, gav det ikke produk­tionsmæssige proble­mer.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 143, 1988. 15 pct. ærter i fo­derblan­dinger til smågri­se.

Madsen, A. & H.P. Mortensen, 1989. Varmebehand­ling af ærter og byg til slagtesvin. 744 medd. Statens Husdyrbrugs­for­søg.

Mortensen, H.P. &  A.E. Larsen, 1988. Varmebehand­ling af ærter til slagtesvin. 710 medd. Statens Husdyrbrugsfor­søg.