Slagtesvinestier med fuldspaltegulv kontra stier med fast gulv i den midterste tredjedel af stien

SAMMENDRAG

Slagtesvinestier med fast gulv i den mid­terste tredjedel og spalte­gulv i begge ender af stien blev sammenlignet med stier med fuld­spalte­gulv. Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besæt­ninger, og der indgik ca. 4000 slagte­svin pr. gruppe.

Der blev ikke konstateret sikre forskelle i produktionsresultaterne mellem slagtesvin opstaldet på de to gulvtyper. Ligeledes blev der ikke fundet sikre forskelle på frekvensen af ben-/klovskader og tryk­ninger hos slagtesvin i de to grupper.

Ved levering var spredningen på slagtesvinenes vægt uafhængig af, om grisene var opstaldet i stier med fuldspaltegulv eller i stier med fast gulv midt i stien.

Slagtesvinene i stierne med fast gulv midt i stien var mere be­skidte end grisene i stierne med fuldspaltegulv. Dette skyldes, at den faste del af gulvet i 40 - 60 pct. af stierne sidst i vækst­perioden blev benyttet som gødeareal samtidig med, at grisene også benyt­tede dette område som lejeareal i samtlige stier.

Det kan ikke ud fra denne afprøvning anbefales at etablere stier med delvis spaltegulv, såfremt belægningsgraden er 0,56 m² stiareal pr. gris, som i denne afprøvning, da det medfører væsentlig mere svineri i stierne end ved fuldspaltegulv.

BAGGRUND

De fleste nyopførte ung- og slagtesvinestalde opføres med fuldspal­tegulv. Tidligere undersøgelser af slagtesvine­stalde med fast gulv i halv­delen eller en tredjedel af stiarealet har vist, at dette, især i sommerperioden, medfører problemer med svineri i lejearea­let, hvilket medfører ekstra arbejde til ren­gøring. Modsat har er­farin­ger fra Holland vist, at fast gulv i den midterste del og spalte­gulv i begge ender af slagtesvinestier mindsker proble­merne med svineri, da grisene har et veldefi­neret leje­areal.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, om der var forskel på produktions- og ad­færdsmæssige forhold, når slagtesvin var opstal­det i stier med fast gulv i den midterste del af gulvarealet sam­menlignet med stier med fuldspaltegulv.

GENNEMFØRELSE

I afprøvningen blev slagtesvinestier med fuldspaltegulv sammenlig­net med stier, hvor der var fast gulv i den mid­terste tred­jedel af stien. Afprøv­ningen blev gennemført i 2 besætninger over en periode på 1 1/2 år. Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Stiudformningen fremgår af figur 1.

Figur 1.  Stiudformning for forsøgsgruppen i besætning 1 og 2

Kulddeling

I forbindelse med tandklipning og halekupering blev der foretaget kulddeling. De nyfødte grise blev øremærket for senere at blive opdelt i 2 grupper. Grisene blev ved ca. 30 kg overført til slagte­svinestalden, således at gennemsnitsvægten i de to grupper var ens. Der blev indsat samme antal grise i de to stityper

Grupper

Gruppe 1: Stier med fuldspaltegulv (kontrol)

Gruppe 2: Stier med fast gulv i den midterste tredjedel og spaltegulv i begge ender af stien (forsøg)

Registreringer

I afprøvningsperioden blev følgende registreret:

*             Produktionsresultater

*             Antal døde og kasserede grise

*             Antal grise med trykninger, ben- og/eller klovskader

*             Vægtspredning

*             Adfærdsmæssige forhold: Halebid, grisenes og stiernes renhed samt grisenes valg af gøde- og lejeareal

RESULTATER

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2 og 3.

* Resultaterne er korrigeret til samme indsættelsesvægt

Der blev ikke konstateret forskelle på produktionsresultaterne i de to besætninger.

* Resultaterne er korrigeret til samme indsættelsesvægt.

Der blev ikke fundet forskelle på pro­duk­tionsresul­taterne mellem de to grupper.

Vægtspredning

Spredningen på slagtesvinenes vægt ved levering af 1. gris blev undersøgt i begge besæt­ninger. Undersøgelsen blev fore­taget for at se, om de mindste grise bedre kunne klare sig i stier med delvis spaltegulv sammen­lignet med stier med fuld­spaltegulv. Grisene i ud­valgte stier blev individuelt mærket og vejet ved indsættelse og blev vejet igen, når den første gris i stien blev leveret til slag­teriet. I under­søgel­sen indgik der ca. 200 grise pr. besætning.

Resul­taterne fremgår af tabel 4.

* Data er korrigeret for vægt og spredning ved indsættelse.

En afvigelse på f.eks. 6,8 kg angiver, at hvis grisene i gennemsnit vejer 76 kg, vil 95 pct. af grisene veje mellem 62 og 90 kg. Som det fremgår af tabellen, var slagtesvin på fuldspaltegulv ikke mere uens i vægt end slagtesvin på delvis spaltegulv.

Gøde- og lejeareal

I figur 2 er an­givet, hvor meget af stiens areal, der blev benyttet til henholds­vis gøde- eller lejeareal. Tallene udtrykker den pro­centdel af stier, hvor det enkelte område blev valgt til gødehen­holdsvis lejeareal. Det samme område kan derfor være benyttet som både gøde- og lejeareal.

Figur 2. Grisenes valg af henholdsvis gøde- og lejeareal, pct.

Ved indsættelse benyttede grisene i begge grupper især den mid­terste del af gulvet samt i en del stier arealet ud mod midter­gangen som hvileareal. Der var ikke forskel mellem de to grupper med hensyn til valg af hvileareal trods det, at forsøgsgruppen havde et veldefineret lejeareal.

I begge grupper valgte de fleste grise at gøde ved ydervæg­gene, men i en del stier blev arealet ud mod midtergangen også anvendt som gødeareal.

Fra grisene vejede 40 kg og indtil slagt­ning, blev den faste del af gulvet i stierne med delvis spaltegulv anvendt til gøde­areal i 40 - 60 pct. af stierne, samtidig med at denne del af gulvet blev anvendt til lejeareal i samtlige stier. Fordelingen mellem gøde- og leje­areal ænd­redes med grisenes størrelse. Sidst i vækst­perioden var der således ikke længere en tydelig opdeling mellem gøde- og leje­areal.

Grisenes renhed

I tabel 5 ses fordelingen af rene og beskidte grisene i de to grupper.

Sidst i vækstperioden var grisene i stierne med delvis spaltegulv mere beskidte end grisene i stier med fuldspaltegulv. Dette skyl­des, at gris­ene i denne periode i den del af stierne anvendte den faste del af gulvet både som gøde- og som lejeareal.

I overensstemmelse med disse resultater blev der registreret meget svineri på den faste del af gulvarealet.

Grise med skader og trykninger

I begge besætninger blev antallet af grise med ben-/klovskader, halebid og/eller trykninger registreret. Resultaterne ses i tabel 6.

Der var ikke sikker forskel mellem de to grupper med hensyn til frekvensen af skader og trykninger hos slagtesvinene. Antallet af skader steg i begge grupper, jo større grisene blev.

1): Mærkbare og synlige trykninger på ben. Omfatter ikke kloven.

2): Synlige læsioner på klove og biklove. F.eks. afrevne, delvis afrevne, flækkede klove.

     Benskader omfatter bræk­kede ben.

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev ikke fundet forskelle på produktionsresultaterne mellem grisene i stier med delvis spaltegulv og grisene i stier med fuld­spaltegulv. Ved levering af 1. gris blev der ligeledes ikke fundet for­skelle i vægtspred­ningen mellem de to grupper.

Der blev ikke fundet forskel på frekvensen af fysiske skader mellem de to grupper.

Grisenes opdeling af stierne i gøde- og lejeareal var ens i de to grupper. Ved indsættelse blev den midterste del samt i lidt mindre grad arealet ud mod midtergangen anvendt som hvileareal. Området ud mod ydervæggen blev anvendt som gødeareal i de fleste stier. Gri­sene anvendte dog også arealet ud mod midtergangen som gødeareal i en del stier.

Sidst i grisenes vækstperiode var der ikke længere en tydelig opdeling af stierne i hvile- og gødeareal. Dette kan skyldes belæg­ningsgraden (0,56 m² pr. gris) samt stiernes dimen­sioner. Lange og smalle stier kan medføre øget svine­ri, da grisene ikke har mulighed for uhindret at komme fra leje- til gødeareal.

Der var ikke forskel mellem de to grupper med hensyn til grisenes valg af hvile- og gødeareal trods det, at grisene i stierne med delvis spaltegulv havde et veldefi­neret leje­areal. Dette kan skyl­des, at grisenes valg af gøde- og lejeareal foruden gulvtype også påvirkes af stiindretning og staldklima.

Stierne i de to be­sæt­ninger var ind­rettet med åbne sti­skillevægge i området ved yder­væggen og drikke­ven­tilerne var placeret på ende­væggen. Da grise foretrækker at gøde og urinere i et område, som er køligt og fug­tigt, vil de vælge området ved drikkeventilerne til gøde­areal, hvis pladsforholdene tillader det. Sam­tidig vil åbne stiskillevægge, hvor der er mulig­hed for kontakt med grise i nabo­stien, medføre en del ak­tivitet, og grisene vil ikke vælge dette område til hvile­areal. Træk og koldluftnedslag i det område der er tiltænkt som lejeareal, kan få grisene til at bytte om på gøde- og lejeareal.

Grisene i stierne med delvis spaltegulv var mere beskidte end grisene i stierne med fuldspalte­gulv. Dette skyldes, at den faste del af gulv­arealet i 40 - 60 pct. af stierne blev benyttet både som gøde- og hvile­areal.

Ved nybyggeri vil der investeringsmæssigt ikke være forskel mellem de to stityper.

Det kan ud fra denne afprøvning ikke anbefales at etablere stier med delvis spaltegulv, såfremt belægningsgraden er 0,56 m² pr. gris. Proble­merne med svineri og beskidte grise vil antage­lig mind­skes, hvis belægningsgraden i stierne er mindre.