Enzymer i foder til smågrise

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alde­ren 4-10 uger. Der indgik 6 hold pr. besætning, svarende til 901 grise pr. gruppe.

Foderblandinger med og uden enzymer blev sammenlignet. Blandingerne til henholdsvis kontrol- og forsøgsgrup­pe var ens sammensat.

De anvendte blandinger blev markedsført af Shell Farm A/S i efter­året 1990, og de tilsatte enzymer blev leveret af Novo Nordisk A/S. Shell Farm A/S sprøjtede enzymerne på foderpillerne efter pelleteringen, fordi enzymerne ødelægges, hvis damptempera­turen under pelleteringen kommer over 70 grader celcius.

Der var ingen forskel i daglig til­vækst, foderudnyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal be­handlinger mod diarré mellem de to grupper grise.

Den manglende effekt kan skyldes, at der blev brugt forholdsvis gode blandinger i forhold til grisenes alder. Årsagen kan også være, at enzymerne ikke har fungeret under de forhold, der var i tarm-kanalen, eller at enzymerne ikke var opblan­det særlig godt i foderet, idet der i gennemsnit i start- og slutblandingen kun blev fundet en enzymak­tivitet på henholdsvis 49 og 67 pct. af den forventede do­sering.

Det forsøgsmæssige grundlag er endnu for lille til at give et klart billede af, om enzymer giver højere tilvækst og bedre foder­udnyttelse. Der er derfor påbegyndt nye afprøvninger, som skal afdæk­ke enzymernes anvendelighed.

BAGGRUND

Grise producerer fordøjelsesenzymer i bl.a. spyt- og bugspytkir­tel samt i slimhinden i mavesæk og tyndtarm. Fordøjelsesenzymerne har deres virk­ning i tarmen eller tarmslimhinden, hvor enzymerne nedbryder pro­tein, kulhydrat og fedtstof til så små enhe­der, at de kan pas­sere gennem slimhinden i tarmen og over i lymfen eller blodet. Enzymer virker meget specifikt, idet et enzym kun nedbryder én bestemt slags kemisk bin­ding.

I den første del af vækstp­erio­den har smågrise en lav produk­tion af de enzymer, der nedbryder foder af vegetabilsk oprindelse. Dette betyder ringere fordøjelse af de foder­blan­dinger, som hoved­sageligt er sammensat af korn og vegeta­bilske proteinkil­der.

Der satses bl.a. på at adskille og udvikle enzymer, der kan spalte de komplekse kulhydrater. F.eks. kan oligosakkari­der, fruk­tan og de ikke-stivelsesholdige polysakkarider ikke spal­tes af de enzymer grisen producerer. Ved at bruge forskellige enzymer i blan­dinger, er det teoretisk muligt at øge andelen af til­gænge­lige næ­rings­stof­fer fra foderet. Derved forventes bedre foder­udnyt­telse og eventuel højere daglig tilvækst, hvilket især er fundet hos fjer­kræ.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge om foderblandinger tilsat enzymer havde effekt på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i alderen 4-10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger - en MS-besæt­ning og en konventionel besætning. Afprøvningen omfattede grise i alde­ren 4-10 uger. Der var 6 hold pr. besætning, svarende til 901 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning ved en alder på ca. 4 uger blev hvert kuld delt i 2 grupper. Grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Grupper

Gruppe 1:  Kontrol, grundfoder.

Gruppe 2:  Forsøg, grundfoder tilsat enzymer.

Tabel 1 viser, hvilke enzymer der var tilsat forsøgsfoderet.

 * Enzymer fra NOVO Nordisk A/S.

** Et enzymprodukt er ikke 100 pct. rent. Det vil sige, at et pro­duk­t har en deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derud­over kan der i visse produkter være mere end 100 andre enzymer i pro­duktet.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 5 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagte­rier). Under afprøvningen blev der til­stræbt fodring efter ædelyst.

Det var smågriseblandinger markedsført af Shell Farm A/S i efter­året 1990, der blev anvendt i afprøvningen. Sam­mensæt­ningen af blandingerne fremgår af tabel 2. En­zymerne blev på­sprøjtet foderet efter pelletering, men før fedtet blev sprøjtet på pillerne.

Ved hver foderlevering blev der indsendt prøve til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for indhold af råpro­tein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, og amino­syrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Blandingernes forventede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3. Med hensyn til kemisk analyse var der stor overensstemmelse mellem kontrol- og forsøgs­blandin­gerne. I begge start­blan­dinger blev der fundet et lavere ind­hold af både calcium og fosfor end forventet (jf. tabel 3). De resterende analyser lå tæt på det forventede ind­hold.

*) Der var tilsat 50 ppm Olaquindox til alle blandinger.

Novo Nordisk gennemførte analyser for enzymaktivitet. Enzymaktivi­teten er beskrevet som procent af det forventede ind­hold, hvor blandingen fra kontrolgruppen blev brugt som reference (jf. tabel 4).

Ved en normal foderproduktion med tilsætning af enzymer forven­tes en genfinding af enzymakti­vitet på 70-80 pct. af den tildelte dosering.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst, foderud­nyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré, hverken som gennemsnit af begge besætninger eller indenfor hver besætning. Der var ikke vek­selvirkning mellem besæt­ning og forsøgsbe­handling.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Enzym-systemet i mave-tarmkanalen er ikke fuldt udviklet hos små­gri­se, når de fravæn­nes ved 4 uger. I perioden efter fra­vænning udsæt­tes grise for en stor belastning (flytning, foderskift m.m.), hvorved væksten af tarmen stopper de første dage efter fravænning. Der sker en reduktion af tarmtræv­lernes højde og dermed også en ned­sættelse af overfladearea­let i tarmen samt et generelt fald i enzymak­tiviteten fra bugspyt­kirt­len.

Det er hoved­sagelig en­zymer, der spalter de komple­kse kul­hydra­ter, som markedsføres til iblanding i foder. Enzymerne produceres af forskellige mikroorganis­mer, men enzymproduktet er ikke 100 pct. rent. Det vil sige, at produkt­et kan have indhold af et eller flere deklarerede hovedenzymer, samt indhold af mere end 100 andre enzymer. Det kan derfor for visse produkter være svært at vurdere, om det er det de­klarerede enzym eller en kombination af nogle af de andre enzymer i enzymproduktet, der eventuelt er årsag til bedre resultater.

De kulhydratnedbrydende enzymer, som grise selv producerer, kan kun spalte disakkarider og stivelse. Oligosakkarider, fruktaner og de mere komplek­se kulhydrater spaltes primært af enzymer produceret af mikrofloraen i blind- og tyk­tarm. I blind- og tyktarmen forgæres en del af de spaltede kulhydrater til flygtige fedtsyrer m.m., som kan absorberes og udnyttes, men energiudnyttelsen er ringere end for de nærin­gsstof­fer, der absorberes fra tyndtarmen. Der sker desuden tab af energi i form af forgæringsvarme, metan, brint m.m. (Just et al., 1982). Derfor udnytter grise foderets indhold af energi bedre, hvis de til­satte enzymer når at spalte de mere komplekse kul­hydrater i tynd­tarmen til absorberbare en­heder, inden fode­ret når frem til blindtarmen, idet energiomsætning i blind- og tyktar­men foregår ved forgæring.

Enzymer består af forskellige aminosyrer og er især føl­somme, når de udsættes for både høj temperatur og vand. I denne under­søgelse blev enzymerne sprøjtet på foderet efter pel­leteringen, idet enzymerne ødelægges, når damptempe­ra­tur­en under pel­leteringen kommer over 70 grader celcius.

Der stilles forskellige krav, til de enzymer der ønskes blan­det i foder. Enzymerne skal modstå de lave pH-forhold, der er i maven samt have optimal aktivitet under de fysiologiske tempe­ratur- og pH-forhold, der er i mave og i tyndtarm. Samtidig skal en­zymerne være stabile og kunne modstå spalt­ning fra andre protein-nedbry­dende enzymer.

I teorien forventes der hos grise en positiv effekt på daglig tilvæk­st og foderudnyttelse ved at blande de enzymer i fode­ret, der spalter de komplekse kulhydrater. Der forventes størst gevinst ved brug af enzymer i foderet til smågrise, fordi grisene efter fravænning udsættes for en stor belastning samtidig med, at de ikke har et fuldt udviklet enzym-sys­tem.    

I denne afprøv­ning blev der ikke fundet posi­tiv effekt på dagli­g tilvækst, foderud­nyt­telse og antal behand­linger mod diarré ved iblanding af enzymer i foderet.

Årsagen til at der ikke var effekt på tilvækst og foder­udnyttelse, kan være, at der blev brugt forholdsvis gode blandinger i forhold til grisenes alder, hvilket betyder let fordøjelige råvarer. År­sagen kan også være, at enzymerne ikke har funge­ret under de kemis­ke forhold, der var i mave-/tarmkanalen. Der var også problemer med tilsæt­ningen af enzymerne, idet der i gennemsnit­ kun blev genfundet en enzymak­tivitet på 49-67 pct. af den forventede dosering (forven­tet gen­fin­ding på 70-80 pct.).

Udenlandske undersøgelser med enzymer i foderet til grise har vist meget varierende resultater. Det forsøgsmæssige grundlag er derfor endnu for lille til at give et klart billede af, om enzymer giver højere tilvækst og bedre foderudnyttelse, samt hvilke enzymer der eventuelt skal bruges i foder til grise. Der er derfor påbe­gyndt nye undersøgelser, som skal afdække anvendelig­heden af en­zymer i foder til grise.

REFERENCER

Just, A., J.A. Frenández & H. Jørgensen, 1982. Sammenhæng mellem absorptionen af energigivende stoffer fra blind-tyktarm og udnyt­telsen af den omsættelige energi i foderblandin­ger. 433 Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.