Enzymer i foder til smågrise - Porzyme TP

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alde­ren 4-9 uger. Der indgik henholdsvis 6 og 7 hold pr. besætning, svarende til ca. 670 grise pr. gruppe.

Tre grupper blev sammenlignet. En kontrolgruppe, hvor foderet havde en normal sammen­sætning i forhold til grisenes alder, og to grupper med et foder som havde ringe­re råvare­sammen­sætning i forhold til grisenes alder (gruppe 2 og 3). Kun foderet i gruppe 3 var tilsat enzymproduktet Porzyme TP.

Porzyme TP er en enzym-blanding fra Finnfeeds International Ltd., og produktet blev tilsat foderet før pelletering.

Der var ingen effekt på daglig til­vækst, foderop­tagelse, foder­udnyttelse, dødelighed og antal behand­linger mod diarré af at blande Porzyme TP i foderet (sammenligning af gruppe 2 og 3).

Med hensyn til daglig foderoptagelse og daglig tilvækst var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Det vil sige, at grisene i kontrolgruppen i den ene besætning havde relativ ringere ædelyst og dermed også lavere tilvækst end grisene i gruppe 2 og 3, mens det forholdt sig omvendt i den anden besætning. Vek­selvirkningen kan ikke umiddelbart forklares.

De grise, der fik tildelt de mere simpelt sammen­satte blandinger (gruppe 2 og 3), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise der fik tildelt blandingen med den bedre råvaresammensæt­ning (kontrolgruppen).

BAGGRUND

Grise produ­cerer forskellige fordøjelsesenzymer (som beskrevet i meddelelse nr. 198 fra Den rullende Afprøvning).

Porzyme TP indeholder bl.a. enzymerne alfa-amylase og xylanase, som nedbryder polysakkari­der i cellevægge. Det forventes derfor, at protein og fedt bliver mere tilgængelige for dyre­nes egne for­døjelses­enzy­mer. Brug af enzymer i foder til smågrise, kan øge mulig­heden for at bruge en større andel af de billigere foder­st­offer som samtidig også har en lavere fordøjelighed. Enzymblan­dingen Porzyme TP er fra Finnfeeds International Ltd., England og forhandles i Danmark af Orffa Danmark A/S.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Porzyme TP på tilvækst, foderudnyttel­se og sundhed hos smågri­se i alderen 4-9 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventio­nelle be­sætninger. Der var henholdsvis 6 og 7 hold pr. besætning, svarende til ca. 670 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning ved en alder på ca. 4 uger blev hvert kuld delt i 3 grupper. Grisene blev vejet ved fravæn­ning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestal­den.

Tabel 1 viser forsøgsopstillingen med de 3 grupper.

Som vist i tabel 2, havde blandin­gerne til grisene i gruppe 2 og 3 et forholdsvis højere indhold af sojaskrå og et lavere indhold af fiskehelmel sam­menlignet med blandingen til grisene i kontrolgruppen. Porzyme TP blev iblandet foderet i gruppe 3 før pelle­tering.

*)  Der var tilsat 50 ppm Olaquindox til alle blandinger.

**) Der var tilsat 1 kg Porzyme TP pr. ton til blandingerne i gruppe 3.

Smågrisene fik tildelt startblandingen de første 14 dage efter fravænning og slutblandingen i resten af perioden. Blandinger­ne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer, 1990, Danske Slagterier). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

For at vurdere enzymernes effekt på vægtspredningen, blev 10 grise fra hvert hold i begge besætninger vejet individuelt ved fravæn­ning, 14 dage efter fravænni­ng og ved afgang fra små­grisestalden.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt en prøve til ana­lyse på Steins Laboratorium. Det forventede og analyserede nærings­indhold fremgår at tabel 3.

Som vist i tabel 3 var der med hensyn til kemisk analyse ikke nogen væsentlig afvigelse i forhold til det forventede ind­hold.

I fuldfoder er det endnu ikke muligt kvantitativt at måle enzymak­ti­viteten. Det er derimod muligt i to ens sammensatte blan­dinger at måle en relativ forskel i enzymaktivitet, og dermed påvise at enzym-blandingen er tilsat den rigtige blan­ding.

Finnfeeds International Ltd. gennemførte analyser for enzymak­tivi­tet. Resultatet viste, at Porzyme TP under samtlige foder­produk­tion­er var tilsat de rigtige foderblandinger (gruppe 3).

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne er vist i tabel 4.

Med hensyn til daglig tilvækst og daglig foderoptagelse var der for hele perio­den 4-9 uger vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehand­ling. Der blev derfor gennemført statis­tisk analyse indenfor hver besætning.

Besætning A

I hele perioden 4-9 uger havde grisene i gruppe 2 tendens til (P <0,06) højere daglig tilvækst end grisene i kontrolgruppen. Ellers var der ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyt­telse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Besætning B

I hele perioden fra 4-9 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 et lavere foderforbrug på henholdsvis 0,05 FEs (P <0,004) og 0,03 FEs (P <0,04) pr. kg tilvækst og en lavere daglig foderopta­gelse på 0,03 FEs (P <0,003) end grisene i kon­trolgruppen. Endvidere havde grisene i kontrolgrup­pen en højere daglig tilvækst på 12 g (P <0,02) end grisene i gruppe 3. Ellers var der ikke forskel i resultaterne mellem grupperne.

Med hensyn til vægtspredning var der ved vejning 14 dage efter fravæn­ning og ved afgang fra klimastalden ingen for­skel mellem de tre grupper hverken i besætning A eller B.

a, b): De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B (P < 0,05).

DISKUSSION/KONKLUSION

Som vist i figur 1 skal årsagen til vekselvirkningen mellem be­sætning og forsøgsbehandling findes i perioden 6-9 uger. Begge besæt­ninger fik leveret slutblandin­gerne ad to gange, og i begge tilfælde blev foderet leveret fra samme foderpro­duk­tion. Der er således ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor grisene i kontrol­gruppen i besætning A havde rela­tiv rin­gere ædelyst og dermed også lavere tilvækst end grisene i gruppe 2 og 3, mens det forholdt sig omvendt i besætning B.

Analyser for enzymaktivitet viste, at Porzyme TP var tilsat de rigtige foderblandinger (gruppe 3).

Enzymer er især følsomme når de samtidig udsættes for både høj temperatur og fugtighed. I denne afprøvning blev Porzyme TP tilsat blandingen før pelletering, og enzymerne var således udsat for både høj temperatur og fugtighed.

Enzymaktivitet kan måles på to måder. En direkte måling af det enkelte enzyms aktivitet samt en måling af andelen af reducerede sukre. Andelen af reducerede sukre er et relativt bud på, hvor stor indflydelse de tilsatte enzymer har på foderets nedbrydning.

Et stabilitets forsøg udført af Finnfeeds International Ltd. viser, at aktiviteten af enzymerne i Porzyme var uændret ved en pelle­teringstemperatur på 75 ºC, mens enzymaktiviteten var over 50 pct. i forhold til den forventede aktivitet ved en pelleteringstempe­ratur på 95 ºC.

I denne afprøvning blev enzymaktiviteten målt både før og efter pelletering. Når der kun blev målt på aktiviteten af det enkelte enzym, blev der fundet et rela­tivt fald i enzymaktivi­tet efter pellete­ring. Hvis der derimod efter en inkuba­tion i varmt vand (40 ºC) i 30 minutter blev målt på andelen af redu­ceret sukker, så var andelen af reduce­ret sukker relativ større efter pellete­ring. Aktivi­teten af en­zymerne var således til stede i blan­dinger­ne. 

Ved sammenligning af resultaterne fra gruppe 2 og 3, var der i begge besætninger i perioden 4-9 uger ikke positiv effekt på daglig til­vækst, foderop­tagelse, foderudnyt­telse, dødelig­hed og antal behand­linger mod diarré ved at blande Porzyme TP i foder til små­gri­se. I udlandet er der gennemført en del forsøg med iblanding af enzymer i foderet til grise. Resultaterne er meget varierende, men som gennemsnit er der fundet en øget tilvækst på 4,5 pct. og en bedre foderudnyttelse på 3 pct. (Dierick, 1989). Resultat fra denne afprøvning stemmer overens med et andet forsøg, hvor der heller ikke blev fundet effekt af at bruge enzymer i foder til smågrise (Den rullende Afprøv­ning, Medd. nr. 198).

De grise, der fik tildelt de mere simpelt sammen­satte blandinger (gruppe 2 og 3), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise der fik tildelt blandin­gen med den bedre råvare­sammensæt­ning (kontrolgruppen) i forhold til grisens alder. De simpelt sam­mensatte blandinger havde således det nødvendige indhold af til­gængelige næringsstoffer (energi, aminosyrer, m.m.) til optimal vækst. Dette er måske forklaringen på, at der ikke var effekt af enzymerne. I disse to besætninger var der således hverken  fordel af at bruge den dyrere blanding med normal sammensæt­ning af rå­varer, eller brug af den billigere blanding iblan­det enzymer.  

Figur 1. Resultater fra smågrise i perioden 6-9 uger

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 198, 1991. "Enzymer i foder til smågrise".

Dierick, N.A., 1989. Review. Biotechnology aids to improve feed digestion: enzymes and fermentation. Arch. Anim. Nutr., Berlin 39, 3, 241-261.