24. juni 1991

Meddelelse Nr. 204

Kokosolie til pattegrise

Konklusion

Anbefalingen er:

Kokosolie til pattegrise

SAMMENDRAG

Undersøgelsen skulle klarlægge, om tildeling af ekstra energi indenfor det første levedøgn kunne øge grisenes fravænnings­vægt og reducere dødeligheden.

Undersøgelsen blev gennemført i 2 besætninger og omfattede patte­grise i diegivningsperioden. Der var 154 kuld i forsøgsgruppen og 142 kuld i kontrolgrup­pen.

Pattegrisene i forsøgsgruppen fik tildelt 12 ml kokosolie gennem munden, da de var ca. 12 timer gamle. Pattegrisene i kont­rol­grup­pen fik ingen behandling.

Resultaterne viste tendens til, at tildeling af kokosolie nedsatte patte­grisenes fravænningsvægt samt øgede dødelighed og diarréfrekvens. Derfor kan denne behandlingsform generelt ikke anbefales.

BAGGRUND

Nyfødte grise har et energidepot bestående af fedt, glycogen og protein. Grise tærer på energidepotet, indtil energibehovet dækkes gennem optagelse af somælk.

Der er forskel på grises fødselsvægt og dermed også på deres med­fødte energidepot. Små, svage grise får ofte opbrugt deres energi­depot, inden de er i stand til at optage tilstrækkelige mængder somælk, hvilket resulterer i at flere dør af sult og kulde eller bliver lagt ihjel.

Amerikanske undersøgelser har vist, at pattegrise som tildeltes 12 ml MCT inden for det første levedøgn, havde et lavere forbrug af deres medfødte energidepoter. MCT består primært af kortkædede fedtsyrer (C:6 - C:12). Tilsvarende undersøgelser er gennemført med et produkt LCT, som består af langkædede fedtsyrer. Anvendelse af LCT påvirkede ikke pattegrisenes medfødte ener­gidepoter. Dette kan skyldes, at nyfødte pattegrise har et lavt indhold af carnitin, som er involveret i optagelsen af langkædede fedtsyrer.

Det var interessant at undersøge MCT i danske besætninger, men det var ikke muligt at købe produktet i Danmark. Derfor blev der gennemført en under­søgelse, hvor pat­tegrisene fik tildelt kokos­olie, som også har et højt indhold af kortkædede fedtsyrer. Kokosolien blev tilsat i samme mængde som MCT-12 ml pr. behand­ling pr. gris.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at klarlægge, om tildeling af kokos­olie til patte­grise kort efter fødslen, kunne reducere patte­grisenes forbrug af de medfødte energi­depoter. Dette skulle resul­tere i lavere smågri­sedødelighed i die­givningsperioden og øget fravænnings­vægt.

GENNEMFØRELSE

Undersøgelsen blev gennemført i 2 konventionelle sobesætninger, som begge havde vådfodrings­anlæg. Undersøgelsen omfattede pattegrise i diegivningsperioden og om­fattede i alt 297 kuld, svarende til 3056 pattegrise.

Før faring blev søerne delt i 2 grupper efter race og kuldnummer. Umid­delbart efter faring blev der foretaget kuldudjævning, så antal grise pr. kuld i grupperne blev så ens som mulig.

Gruppe 1 (kontrol): Ingen behandling

Gruppe 2 (forsøg):  Tildeling af kokosolie

Pattegrisene i forsøgsgruppen fik tildelt 12 ml kokosolie gennem munden ca. 12 timer efter faringen var afsluttet. Kokosolien var opvarmet til ca. 32 grader celcius. Pattegrisene fik pumpet kokosolien ned i halsen med en automatsprøjte. Alle pattegrise i kuldet fik kokos­olie. Små og svage grise (visuelt bedømt) fik gentaget behandlingen med kokosolie 24 timer se­nere. Der blev anvendt ren, raffineret kokosolie.

Pattegrisene fik tildelt samme startblanding i begge grupper. Sofoderet, som blev anvendt i de to besætninger, blev analyseret. Analyserne viste god overensstem­melse med de gældene normer for næringsstoffer til søer (Focus på Næringsstoffer, 5. udgave 1990).

RESULTATER

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1.



Tabel 1. Produktionsresultater

Besætning

A

B

Gns.

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal grise/behandl./kuld

Antal grise m. 2 beh./kuld

Kuldvægt v. beh., kg

Antal v. fra­væn­ning

Vægt v. fra­væn­ning, kg

Dagl.tilv. i dieg., g

Døde grise, pct.

Diarré i 1. le­veuge, pct.

Diarré efter 1. leveuge,pct.

Mælkeerstat­ning, pct.

Elektrolyt­beh., pct.

79

11,0

-

18,1

10,0

7,2

205

9,1

46,0

3,8

0

2,5

84

10,8

0,2

17,2

9,7

7,1

210

10,2

43,0

2,4

0

2,4

63

9,6

-

15,3

9,0

7,2

221

6,3

6,3b

0

7,9

0

70

9,6

1,3

14,5

8,8

7,0

210

8,3

28,6a

0

18,6

0

142

10,4

-

16,8

9,6

7,2

212

7,9

28,0

1,9

4,0

1,3

154

10,3

0,7

15,9

9,3

7,1

210

9,3

36,4

1,2

9,3

1,2

a,b: signifikant forskellig (P <0,05)

Besætning A: Der blev ikke konstateret nogen positiv effekt ved anvendelse af kokosolie i denne besætning.

Besætning B: Der blev ikke konstateret nogen positiv effekt ved anvendelse kokosolie. I denne besætning var der signifikant flere diarrétil­fæl­de i forsøgs­gruppen indenfor den første leveuge. Der var tendens (P <0,07) til højere dødelighed i forsøgsgruppen. Fravænningsvæg­ten var lavest i forsøgsgruppen.

Antallet af kuld, som fik mælkeerstatning, var dobbelt så stort i forsøgsgruppen.

DISKUSSION/KONKLUSION

De amerikanske undersøgelser er gennemført med MCT, mens denne undersøgelse er gennemført med kokosolie. De to produkters fedt­syreprofil er vist i tabel 2.



Tabel 2. Fedtsyre i pct. af totalt fedtsyreindhold

Fedtsyrer

Kokosolie

MCT

C6:0 Capronsyre

C8:0 Caprylsyre

C10:0 Caprinsyre

C12:0 Laurinsyre

C14:0 Myristinsyre

Rest

0

8

7

48

19

18

1

70

19

10

0

0

Som det fremgår af tabellen, er fedtsyreprofilen i de to produkter ikke ens.

De kortkædede fedtsyrer er lette at absorbere og omsætte for pattegrise. Kokosolien indeholder større mængder af laurinsyre og myristinsyre end MCT. Pattegrise var tilsyneladende ikke i stand til at udnytte disse fedtsyrer i samme omfang som Capryl­syre og Caprinsyre. Dette kunne resultere i en belastning af patte­grisen med flere diarrétilfælde som følge, hvilket der er iagt­taget i den ene besætning.

Det krævede en vis øvelse at tildele pattegrisene kokosolien, da automatsprøjten skal helt ned til spiserøret, for at undgå at kokosolien kommer i luftrøret og dermed ned i lungerne, hvilket er fatalt for pattegrisene.

I begge besætninger blev det bemærket, at de svage pattegrise tilsyneladende blev mere friske efter behandlingen med kokosolien. Så det tydede på at pattegrise havde optaget en del af olien. Dette påvirkede dog ikke kuldets tilvækst og dødelighed i diegivnings­perioden.

Denne undersøgelse har ikke udelukket muligheden for at tildeling af kortkædede fedtsyrer er positivt for pattegrise, men fedtsyrerne skal sandsynligvis først og fremmest tilføres i form af Caprylsyre og Caprinsyre.

REFERENCER

Benevenga, N.J.; Steinman-Goldsworthy, J.K.; Crenshaw, T.D.; Odle, J. (1989). Utilization of medium-chain triglycerides by neonatal piglets: I. Effects on milk consumption and body fuel utilization. Journal of Animal Science, 67, 3331-3339.

Chiang, S.H.; Pettigrew, J.E.; Clarke, S.D.; Cornelius, S.G. (1990). Limits of medium-chain and long-chain triacylglycerol utilization by neonatal piglets. Journal of Animal Science, 68, 1632-1638.

Odle, J.; Benevenga, N.J.; Chenshaw, T.D. (1989). Utilization of medium chain trighycerides by neonatal piglets. II. Effects of even- and odd-chain triglycerides consumption over the first 2 days of life on blood metabolites and urinary nitrogen excre­tion. Journal of Animal Science, 67, 3340-3351.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Gunner Sørensen

Udgivet: 24. juni 1991

Dyregruppe: Pattegrise

Fagområde: Ernæring, Management