15 pct. kokoskager til slagtesvin

SAMMENDRAG

En foderblanding med 15 pct. kokoskager blev sammenlignet med en blanding uden kokoskager til slagtesvin. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i en periode på 15 måneder. I alt indgik ca. 5.000 grise i afprøvningen.

Effekten af foderet med 15 pct. kokoskager var forskellig i de to besætninger.

Forsøgsgruppens produktionsresultater i den ene besætning blev betydeligt forringet af foderet med kokoskager. I forhold til kontrolgruppen havde forsøgsgruppen 80 g lavere daglig tilvækst og en forringet foderud­nyttelse på 0,22 FEs/kg tilvækst. Som følge af den lavere tilvækst var kødprocenten 0,4 procen­tenhed højere. Disse forskelle var statistisk sikre. Produktionsresultaterne i denne besætning betød, at forsøgsfoderet burde være 20 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet for at være økonomisk fordelagtigt. I den anden besætning var der ingen forskelle mellem grupperne på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.

I begge besætninger medførte 15 pct. kokoskager i foderet øget svineri i stierne.

Årsagen til, at resultaterne var forskellige i de to besætninger, kan være forskelle i sygdomspres, gulvtype og indsættelsesvægt.

15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder kan ikke anbefales generelt, men kan muligvis anvendes i besætninger med god sundhedsstatus, hvor grisene vejer over 40 kg ved indsættelse i slagtesvi­nestalden.

BAGGRUND

Kokoskager er et olieholdigt biprodukt, som fremkommer ved udvinding af kokosolie fra kopra. Der importeres årligt ca. 80.000 ton kokoskager til Danmark, hvor hovedparten (ca. 75 pct.) kommer fra Indonesien.

På grund af klima og transporttid har kvaliteten af kokoskager tidligere været svingende og forekomst af toksinet aflatoksin har medført problemer i husdyrbrugsproduktionen.

Gennem de senere år er kvaliteten forbedret. I dag anvendes kokoskager i stor udstrækning til både søer og slagtesvin. De fleste foderstof­firmaer begrænser dog tilsætningen til ca. 10 pct. af foderblandin­gen, selv om foderet ofte ville blive billigere ved at øge tilsætningen.

Det var derfor interessant at vurdere, om iblanding af 15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder var produktionsmæssigt og økonomisk forsvarligt.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne slagtes­vinefoder indehol­dende 15 pct. fedtrige kokoskager med foder uden kokoskager, for at belyse effekten på produk­tionsresultater, sundhedsforhold og produktionsøkonomi.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, med kontinuert drift. Afprøvningen foregik i en periode på 15 måneder.

Ved indsættelse i slagtesvinestalden blev grisene opdelt i to grupper med samme gennemsnitsvægt. I begge besætninger kom grisene fra en ungsvi­nestald med storstier.

Kokoskager

I løbet af afprøvningen blev der udtaget 10 prøver af kokoskager til analyse. Resultaterne ses i tabel 1.

Kokoskagerne til de to besætninger blev leveret af to forskellige leverandører. Der blev udtaget 5 prøver fra hver leverandør. Der blev ikke fundet væsentlig forskel mellem kvaliteten af kokoskager fra de to leverandører. Derfor er analyseresultaterne i tabel 1 angivet som gennemsnit af alle analyser.

I forhold til cirkulære af 1987 fra Statens Foderstofkontrol, har energiindholdet i de anvendte kokoskager været lavere. Der var god overens­stemmelse mellem cirkulæreværdierne og indholdet af næringsstoffer i de anvendte kokoskager.

Indholdet af aflatoksin i kokoskager må ifølge foderstofloven maksimalt være 0,05 mg/kg. Gennemsnittet af de 10 prøver var 0,027 mg/kg, men 2 ud af 10 prøver havde aflatoksin indhold på 0,05 og 0,09 mg/kg.

Foderblandinger

Foderblandingerne blev sammensat, så foderets indhold af nærings­stoffer var baseret på normerne i "FOKUS PÅ Næringsstofnormer 1989", Danske Slagterier. I besætning A blev foderet leveret som færdigfoder, mens foderet i besætning B blev hjemmeblandet. Derfor er fodersammensætningen ikke ens i besætningerne.

I løbet af afprøvningsperioden var der små ændringer i fodersam­mensætningen, men ændringerne var ens i begge blandinger indenfor en besætning.

Udgangspunktet for foderblandingernes sammensætning ses i tabel 2.

Der blev udtaget 5 prøver af hver blanding i besætning A og 6 prøver i besætning B til kemisk analyse. Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 3.

Det fremgår, at næringsstofindholdet var ens i de to blandinger indenfor hver besætning, bortset fra et større fedtindhold i forsøgsfoderet i besætning B, som skyldes kokoskagernes høje fedtindhold. Indholdet af næringsstoffer svarede stort set til det forventede. Der var lidt større udsving i nærings­stof­indholdet i det hjemmeblandede foder fra besætning B, end ved det indkøbte foder fra besætning A.

Der var således 6 prøver fra besætning B mod 1 prøve fra besætning A, som afveg fra foderstoflovens latituder angående næringsstofind­hold i foderblandinger.

RESULTATER

I tabel 4 ses afprøvningens produktionsresultater.

a,b: Signifikant forskel (P <0,05).

I afprøvningen som helhed blev der fundet vekselvirkning mellem gruppe og besætning for foderudnyttelse, kødprocent og dødelighed. Derfor er resultaterne fra de to besætninger angivet hver for sig.

I besætning A blev der fundet en signifikant (P <0,01) lavere daglig tilvækst i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Den daglige foderoptagelse i forsøgsgruppen var ikke signifikant lavere, mens der var signifikant (P <0,01) ringere foderudnyttelse i forsøgsgrup­pen. Kødprocenten i forsøgsgruppen var signifikant (P <0,01) højere end i kontrolgruppen. Der var ikke forskel i dødeligheden mellem de to grupper.

Vandoptagelsen i henholdsvis krybbe og rensegang blev registreret i besætning A, og det samlede vandforbrug er angivet i tabel 4. Der var ingen forskel i vandoptagelsen i de to grupper.

I besætning B var der ingen forskel mellem grupperne på produk­tionsresultaterne.

I begge besætninger blev der givet en vurdering af svineri i stierne. I tabel 5 ses, at forsøgsfoderet i begge besætninger medførte mere svineri i stierne end kontrolfoderet. Graden af svineri blev vurderet efter følgende skala: 1) rene grise, 2) lettere beskidte grise, 3) meget beskidte grise.

Da denne registrering er en subjektiv vurdering, kan resultaterne kun sammenlignes indenfor besætning og ikke mellem besætninger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Foder med 15 pct. kokoskager gav i forhold til kontrolfoder uden kokoskager forskellig effekt i de to besætninger.

Der var ikke forskel på de anvendte kokoskager i de to besætninger. Derfor må den fundne vekselvirkning mellem besætning og foder skyldes forhold i besætningerne.

I besætning A var der en tydelig negativ effekt af forsøgsfoderet på tilvækst og foderudnyttelse. Den lavere tilvækst i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen resulterede i højere kødprocent, hvilket er normalt, når tilvæksten begrænses. Den lavere tilvækst i forsøgsgruppen kan ikke forklares ved en lavere foderoptagelse, da der ikke var væsentlig forskel i foderop­tagelsen mellem grupper­ne.

Der var generelt en del problemer med diarré og dårligt miljø i stierne. Stierne havde delvis spaltegulv, hvilket betød, at de generelt var fugtige og beskidte. Diarréproblemerne blev forstærket af forsøgsfoderet, som resulterede i mere svineri i forsøgsgruppen end i kontrolgrup­pen. At generelle diarréproblemer forstærkes af alternative foderstoffer er også påvist i tidligere afprøvninger (Den rullende Afprøvning, medd. nr. 155).

Det er derfor sandsynligt, at forsøgsfoderet har forstærket de generelle diarrélignende maveproblemer og derved har medført en forringet tilvækst og foderudnyttelse i forsøgsgruppen.

I besætning B var der ingen negativ effekt af 15 pct. kokoskager i foderet. Årsagen hertil kan være den høje indsættelsesvægt samt det forhold, at grisene har gået på fuldspaltegulv. Gødningskonsistensen var tyndere, og der var mere svineri i stierne ved for­søgsfoderet end ved kontrolfoderet, men på grund af spaltegulvet har det ikke påvirket stimiljøet og produktions­resultaterne væsentligt.

Grisene i besætning A blev overført fra ungsvinestald til slagtesvi­nestald ved ca. 30 kg, mens grisene i besætning B indgik i af­prøvning ved en noget højere vægt (ca. 45 kg).

Denne forskel i vægt kan have betydning for, hvor godt grisene kan udnytte foderet. Det er en erfaring fra tidligere afprøvninger, at jo ældre grisene er ved indsættelse, jo bedre kan de tåle alter­native foderblandinger.

På grund af forskellig effekt af kokoskager på produktionsresul­taterne i de to besætninger, er der stor forskel på, hvor økonomisk fordelagtigt det har været at anvende kokoskager.

I besætning A skulle blandingen med kokoskager være ca. 20 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet, før den var økonomisk fordelagtig.

I besætning B, hvor der ikke var forskel i produktionsresultaterne, kunne forsøgsblandingen koste det samme som kontrolblandingen.

Konklusionen på denne afprøvning er, at 15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder ikke kan anbefales generelt. Så store mængder kokoskager kan formentlig kun anvendes i besætninger uden sygdomsproblemer, og hvor grisene indsættes i slagtesvinestalden ved en vægt over 40 kg.