Enzymer i foder til smågrise - NOVO-enzymer

Tre fodergrupper blev sammenlignet. En kontrolgruppe, hvor foderet havde en forholdsvis god sammensætning i forhold til grisenes alder, og to grupper med et foder, som havde ringere sammensætning af råvarer (gruppe 2 og 3). Foderet i gruppe 3 var tilsat enzymer fra NOVO Nordisk A/S.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 49 uger. Der indgik 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 615 grise pr. gruppe.

Enzymerne blev påsprøjtet foderet efter pelletering. I de blandin­ger, der fik påsprøjtet enzymer (gruppe 3), blev der fundet en enzymaktivitet, som varierede mellem 80-103 pct. af den forventede dosering.

De grise, der fik tildelt den simpelt sammensatte blanding uden enzymer (gruppe 2), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise, der fik tildelt blandingen med den gode sammensætning af råvarer (kontrolgruppen).

Der var forskellig respons på enzymfoderet i de to besætninger.

I besætning A var der ikke signifikant effekt på resultaterne ved brug af enzymer i foderet.

I besætning B havde grisene i gruppen, der fik enzymfoder, en signifikant højere daglig tilvækst på 27 g i forhold til grisene i gruppe 2, der fik en tilsvarende blanding uden enzymer.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

BAGGRUND

Som beskrevet i medd. nr. 198 fra Den rullende Afprøvning, produce­rer grise forskellige fordøjelsesenzymer.

Det formodes, at enzymer i foder til smågrise hjælper grisen med at fordøje og omsætte foderet. Derigennem øges mulig­heden for brug af de billigere foderst­offer, som sam­tidig også har en lavere fordøjelighed.

NOVO Nordisk A/S markedsfører forskellige enzymprodukter. Hvilke enzymer der skal bruges i en given bland­ing, afhænger af, hvilke foderstof­fer der er i blandin­gen. Enzymerne mikses i en blanding af vegetabils­ke olier og sprøj­tes på foderet efter pelle­terin­gen. 

Formål

Enzymer fra NOVO Nordisk A/S blev afprøvet på smågri­se i alderen 4-9 uger for at undersøge effekten på tilvækst, foderudnyt­telse og sundhed.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to kon­v. besætninger. Der var 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 615 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning ved en alder på ca. 4 uger blev hvert kuld delt i tre grupper. Grisene blev vejet ved fravæn­ning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestal­den.

Tabel 1 viser forsøgsopstillingen med de tre grupper.

Det fremgår af tabel 2, i hvilken dosering de anvendte enzymer blev tilsat fode­ret i gruppe 3. Enzymerne blev opslæm­met i en blanding af vegeta­bilsk olie. Via en membranpumpe og en oliedyse blev enzy­mer og olie forstøvet ud over foderet efter pelle­tering i en mængde svar­ende til ca. 1 pct. olie i fode­ret. Som kompensation for den påsprøjtede olie, blev den tilsatte mængde animalsk fedt reduceret med 1 pct. i blandingen til gruppe 3.

* Deklarerede indhold. Et enzymprodukt er ikke 100 procent rent. Dvs. at et produkt har en

  deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derudover kan der i visse produkter være mere end

  100 andre enzymer.

Som vist i tabel 3, havde foderet til grisene i gruppe 2 og 3 et forholdsvist højere indhold af sojaskrå og lavere ind­hold af fiske- helmel sam­menlignet med blandingen til grisene i kontrolgrup­pen.

Smågrisene fik tildelt startblandingen de første 14 dage efter fravænning og slutblandingen i resten af perioden. Blandinger­ne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", 1991, Landsud­valget for Svin). Under afprøvningen blev der til­stræbt fod­ring efter ædelyst.

 *) Alle blandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox

**) Blandingerne i gruppe 3 var tilsat NOVO-enzymer

Ved hver foderproduktion blev der indsendt en prøve til ana­lyse på Steins Laboratorium. Det forventede og analyserede nærings­indhold fremgår at tabel 4.

Som vist i tabel 4, var der i den kemiske analyse ikke nogen væsent- lig afvigelse i forhold til det forventede ind­hold.

NOVO Nordisk A/S gennemførte analyser for enzymak­tiviten. En­zymaktiviteten beskrives som procent af det forventede indhold. Prøverne af det enzymholdige foder (gruppe 3) blev udtaget med spyd i siloen efter endt foderproduktion. Den samme blanding blev brugt som kontrol, hvor foderprøverne blev udtaget efter pel­letering og nedkøling, men før påsprøjtning af enzymer­.  

I start- og slutblandingen blev der fundet en enzymaktivitet på henholdsvis 80-86 og 93-103 pct. af den forventede dose­ring. Det skal påpeges, at de fundne værdier er gennem­snits­værdier, og at der i hele foderpartiet forventes en vis varia­tion på grund af en varierende mængde foder på transport­båndet under påsprøjt­ningen af enzymerne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Selv om der ikke var signifikant vek­selvirk­ning mellem besætning og for­søgs­b­ehand­ling, vises resultaterne fra de to besætninger i tabel 5 hver for sig.

a, b) De signifikante forskelle skal læses indenfor besætningen (P <0,05).

Besætning A

Der var ikke signifikant forskel i daglig tilvækst, foderudnyt­telse, dødelig­h­ed og antal be­handlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Besætning B

I perioden 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 22 g (P <0,03) og tendens til et lavere foderfor­brug pr. kg tilvækst (P <0,06) end grisene i kontrolgrup­pen. Grisene i gruppe 3 havde samtidig tendens til højere daglig tilvækst (P <0,08) end grisene i gruppe 2.

I perioden 6-8 uger (grisene var i gennemsnit 8 uger ved afgang fra smågrisestalden) havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 39 g (P <0,02) og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,14 FEs (P <0,04) end grisene i kontrol­grup­pen. Grisene i gruppe 2 havde samtidig et lavere foder­forbrug pr. kg til­vækst på 0,1 FEs (P <­0,05) end grise­ne i kontrol­gruppen.

I hele perio­den 4-8 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på henholdsvis 37 g (P <0,002) og 27 g (P <0,02) samt en højere daglig fodero­pta­gelse på henholdsvis tendens (P <0,08) og 0,03 FEs (P <0,02) end grisene i kon­trolgruppen og gruppe 2. Grisene i gruppe 2 og 3 havde et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på hen­holdsvis 0,1 FEs (P <0,02) og 0,13 FEs (P <0,003) end grisene i kontrolgruppen. Der var ikke for­skel i dødelighed og antal behand­linger mod diarré mellem de tre grup­per.

DISKUSSION/KONKLUSION

Som vist i figur 1, havde enzymerne stor effekt på resultaterne i besætning B, mens der resultatmæssigt i besætning A ikke var signifikant effekt ved brug af enzymer i foderet. De grise, der fik tildelt den simpelt sammensatte blan­ding (grup­pe 2), klarede sig produk­tions­mæs­sigt lige så godt, som de grise, der fik tildelt blan­din­gen med den gode sammen­sæt­ning af råvarer (kontrolgruppen). I disse to besæt­ninger var der således ikke fordel ved at bruge den dyrere bland­ing med den gode sammen­sæt­ning af råvarer.  

I besætning A var grisenes alder 61-62 dage ved 25 kg. Den høje tilvækst er et udtryk for, at grisene havde en vel­fun­ger­ende mave-tarmfunktion, og dermed at grisene ikke var særligt belastede af hverken blandingssammensætningen eller det om­givende stald­miljø. Dette er antagelig årsag til, at der ikke var effekt af enzymerne i denne besætning.

I besætning B var grisenes alder 68-71 dage ved 25 kg. Enzymerne har åbenbart hjulpet og støttet grisene med at omsætte fode­ret i mave-tarmsy­stemet, således at grise­ne i denne besætning fik en relativ større ædelyst, som igen betød en øget daglig til­vækst. 

De forskellige respons på enzymfoderet i de to besætnin­ger er sandsynligvis et godt billede på, hvilke resultater der kan forventes i andre besætninger. Nogle besætninger vil ved brug af enzymfoder opnå en god effekt, mens andre vil opnå ingen eller kun en meget lille effekt. Det er en forudsætning, at der bruges den rigtige kombination af enzymer i forhold til de råvarer, der er i blandingen, og at enzymerne er funktions­dygtige under de forhold, der er i mave-tarmkanalen.

Brug af enzymer i foderet betyder relativt dyrere blan­dinger. Før det er aktuelt at bruge enzymfoder, skal de enkel­te besæt­ninger således have en vis frem­gang i resul­tater­ne for at opnå en øget indtjening. I perioden 7,5-25 kg (4-9 uger) bety­der en øget daglig tilvækst på 10 g, at foderet mak­simalt må blive 5,70 kr. dyrere pr. 100 kg. Hver gang foder­forbruget redu­ceres med 0,01 FEs pr. kg til­vækst, svarer det til, at foderet maksi­malt må blive 1,00 kr. dyrere pr. 100 kg. Afhæn­gig af hvad en­zymerne koster, kan det beregnes, hvor stor en frem­gang der skal opnås i den enkel­te besætning, før udgif­ten til enzymerne er tjent hjem igen.

I denne afprøvning kostede det ca. 10,00 kr. pr. 100 kg foder at påsprøjte enzymerne. I beregningen for de 2 besæt­ninger er det kun resul­taterne fra gruppe 2 og 3, der sammen­lignes. Resul­tater­ne fra kon­trolgrup­pen er ikke interes­sante, idet de ikke var bedre end resultaterne fra gruppe 2. Ved beregning på de direkte tal fra gruppe 2 og 3 i besætning A må foderet maksimalt være 6,40 kr. dyrere pr. 100 kg. Det kan i denne besætning derfor ikke betale sig at bruge enzymfoderet.

Ved beregning på de direkte tal fra gruppe 2 og 3 i besætning B må foderet maksimalt være 18,40 kr. dyrere pr. 100 kg. I denne besæt- ning kan det således godt betale sig at bruge enzym­foder, idet der er en fortjeneste på ca. 8,00 kr. pr. 100 kg foder.   

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 198, 1991. Enzymer i foder til smågrise.