Spaltegulve til farestier

SAMMENDRAG

Følgende fabrikater af spaltegulve blev afprøvet i farestier med delvis spaltegulv:

Fladstål fra Jyden

Støbejern type 1x3 RT fra Jydsk Klimateknik

Plastic type Frikg/T-jern fra DSI-Langkjær 

Tri-bar med U-no-slip fra DSI-Langkjær.

Der blev registreret en signifikant større fravænningsvægt i sti­er­ne med støbejernsriste.

Frekvensen af søer med beskadigede patter, hvor der var risiko for, at pattevorten blev ubrugelig, lå generelt på et højt ni­veau. Der blev registreret signifikant flere søer med beskadigede patter i stierne med støbejernsriste. Det skyldtes støbejernsbjælkerne, som havde en rund trædeflade med meget skarpe støbekratere på siderne.

Hygiejnen i stierne afhang mest af den daglige rengøring. For at opret­hol­de en god hygiejne i stien skal gødningsrester jævnligt skrabes ind under soen, og efterbyrden skal fjernes efter faring. I forbindel­se med diarréud­brud var plasticristen fugtig og uhygi­ejnisk. Der var mu­lig­hed for at bruge halm i stierne med fladståls- og tri-barri­ste.

Der blev ikke konstateret forskel på hygiejnen i stierne med hen­holdsvis 140 og cm fast gulv, men når farestier med delvis spaltegulv indrettes med cm fast gulv, målt fra stiens for­kant, begrænses risikoen for udskridninger og pattelæsioner.

Af de afprøvede spaltegulve kan fladstålsristen og tri-barristen med U-no-slip bruges til fare­stier med delvis spaltegulv.

Støbejernsristen type 1x3 RT fra Jydsk Klimateknik og plastristen type Frikg/T-jernsristen fra DSI-Langkjær forhandles ikke længere.

BAGGRUND

Der markedsføres fortsat nye typer spaltegulve til farestier. Da spaltegulvet har indflydelse på, hvor sikkert søerne står og på hygi­ej­nen i stien, er der fortsat behov for at afprøve de nye pro­dukter, der kommer på markedet.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge tre forskellige spaltegulve til farestier med delvis spaltegulv (kassestier).

Gulvene blev under­søgt med hensyn til produktionsresultater, skader på søer og patteg­rise, skridsikkerhed og hygiejne. De tre gulve blev sam­menlignet med en tidligere af­prøvet fladstålsrist fra Jyden, med­de­lelse nr. 132. 

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i fire sobesætninger. Produktionsfor­holdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
Besætning	1	2	3	4
Fravæn­ningsalder, uger	4	4	4	4
Farestier, an­tal	28	40	35	40
Farestidi­men­sio­ner, m	2,40x1­,50	2,40­x1,50	2,50x1­,55	2,50x1,50
Fast leje, m	1,40x1,50	1,40x1,50	1,60x1­,55	1,60x1,50
Opstald­ningsform	Boks	Bøjle/­boks	Boks	Boks
Fodrings­pri­ncip	Vådfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder
Gulvvarme i små­gr.­rum	Ja	Ja	Ja	Nej
Opstøbning under kryb­be	Ja	Ja	Ja	Ja
Anvendelse af strø­else	Nej	Nej	Ja	Nej

Der indgik fire forskellige gulvtyper i afprøvningen:

Fladstålsrist, Jyden (kontrol)

Støbejernsrist type 1x3 RT, Jydsk Klimateknik

Plasticrist type Frikg/T-jernsrist, DSI-Langkjær

Tri-barrist med U-no-slip, DSI-Langkjær.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget registrering af produk­tions­resultater og sundhedsforhold. Endvidere blev der med faste mellemrum foretaget en bedømmelse af spaltegulvene.

Følgende forhold blev be­dømt:

- Fysiske beskadigelser på søer og pattegrise

- Tilkitning af spalteåbninger og svineri i stien

- Skridsikkerhed.

Beskrivelse og funktion af gulvene

I tabel 2 er vist en oversigt over dimensioner og mål på de spal­te­gulve, som indgik i afprøvningen.

Tabel 2. Dimensioner og mål på spaltegulve
Gulvtype	Fladstål	Støbejern type 1x3 RT	Plastic type Frikg/T-jern	Tri-bar U-no-slip
Bjælkebred­de, mm	16	12	(16/20) /30	10
Spalteåb­nin­g, mm	10	9	10/10	10
Åbningsare­al, pct.	38	25	29/25	50
Højde, mm	8	32	40/40	10
Vejl. pris, kr. pr. m²	900	-	-	518

FLADSTÅLSRIST, Jyden

Beskrivelse

Fladstålsristens bjælker og understøtning var fremstillet af hen­hold­svis 16 x 8 mm og 35 x 6 mm varmtgalvaniseret fladjern. Ele­menterne var 500-700 mm brede og selvbærende over gyllekanaler­ne.

Vurdering

Søerne stod tilfredsstillende på fladstålsristen, selv om den var forholdsvis glat i fugtig og våd tilstand. Der var mulighed for at bruge små mængder halm i stierne, uden at hygiejnen på spalte­gul­vet blev forringet.

Det var forholdsvist hurtigt at vaske fladstålsristen.

STØBEJERNSRIST type 1x3 RT, Jydsk Klimateknik

Beskrivelse

Støbejernsristen var støbt med runde bjælker, så trædefladen var reelt mindre end 12 mm. Hvert element var 910 x 303 mm med spalteåb­ninger vinkel­ret på længderetningen. Elementerne blev båret af T-jern over gyllekanalerne.

Vurdering

Søerne stod sikkert på støbejernsristen.

Søer og pattegrise havde svært ved at holde spaltegul­vet fri for gødning. Det var ikke muligt at bruge halm i stierne, da den ikke kunne trædes ned gen­nem spalte­åbningerne.

Det var vanskeligt at rengøre spaltegulvet på grund af en ru over­flade og mange midtersprosser.

Støbejernsristen type 1x3 RT forhandles ikke længere af Jydsk Klima­teknik.

PLASTICRIST type Frikg/T-jernsrist, DSI-Langkjær

Beskrivelse

Gulvet var sammenbygget af 400 x 400 mm store T-jerns- og plasticele­menter­. Plasticelementerne var fremstillet af polypropylen kopolo­ner. Elementerne blev båret af 60 x 5 mm fladjern over gyllekanaler­ne.

Vurdering

Når T-jernsristen og plasticristen var tør, stod søerne tilfredsstil­lende. Både T-jerns- og plasticri­sten var glat i våd tilstand. Der var ikke mulighed for at anvende halm i stierne, uden at forringe hygiejnen på spaltegulvet.

Det var nødvendigt at fastgøre fareboksene til understøtningen, da plast­risten ikke kunne fastholde boksen. 

Plastristen type Frikg/T-jernsristen forhandles ikke længere af DSI-Langkjær.

TRI-BARRIST med U-no-slip, DSI-Langkjær

Beskrivelse

Tri-barristen var fremstillet af varmtgalvaniseret tentorstål. Risten var forsynet med U-no-slip (forsænkninger). Risten var selvbærende over gyllekanalerne.

Vurdering

Søerne stod rimeligt på tri-barristen med U-no-slip. Søer med dårlig benstilling eller klovskader havde svært ved at stå fast. Tri-barri­sten var fuldstændig ren, og der var mulighed for at bruge halm eller spåner i begrænsede mængder.

Det var hurtigt at vaske tri-barristen.

RESULTATER

Produktionsresultater for de fire forskellige gulvtyper er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater (gennemsnit af fire besæt­nin­ger)
Gulvtype	Fladstål	Støbejern type 1x3 RT	Plastic type Fri­kg­/T-jern	Tri-bar U-no-slip
Antal kuld	407	331	397	414
Ant. grise pr. kuld efter udjævn.	10,4	10,3	10,2	10,2
Antal fravænnede pr. kuld	9,4	9,3	9,2	9,2
Fravæn. vægt, kg*	7,0a	7,2b	7,0a	7,0a
Døde, pct.	9,7	10,2	9,4	10,2
Ihjelklemte, pct.	3,6	3,6	3,5	3,7
Ledbetændelse, pct.	0,0	0,1	0,0	0,0
Kuld med diarré, 1. uge, pct.	2,0	2,1	2,5	3,4
Kuld med diarré efter 1. uge, pct.	0,5	0,0	0,3	0,2
Farefeber, pct.	13,3	8,8	13,6	10,1

* = korrigeret for kuldstørrelse og fravænningsalder

a og b: signifikant forskellige.

Der blev registreret en signifikant større fravænningsvægt i stierne med støbejernsriste (P <0,05). Der blev ikke fundet forskel på de øvrige produktionsresultater og sundhedsforholdene. 

Frekvensen af fysiske beskadigelser er vist i tabel 4.

Tabel 4. Fysiske beskadigelser på søerne i relation til spa­ltegulv
Gulvtype	Fladstål	Støbejern type 1x3 RT	Plastic type Fri­kg­/T-jern	Tri-bar U-no-slip
Antal kuld	407	331	397	414
Søer med afrevne biklove, pct.	0,0	0,6	0,0	0,2
Søer med sår på biklove/ben pct.	10,8b	5,1a	6,5a	16,7c
Søer med støttevægring, pct.	3,9	1,5	4,5	4,1
Søer med beskadiget yver, pct.	9,8	5,1	7,1	9,9
Søer med beskadigede patter, pct.	12,3a	18,7b	11,6a	13,0a,b

a, b og c: signifikant forskellige.

Der blev kun registreret få søer med afrevne biklove og støttevæg­ring. Den forholdsvise høje frekvens af søer med beskadiget yver skyldtes især én besætning, hvor ca. 1/3 af alle søer havde beskadi­get yver.

En statistisk analyse har vist, at den højere frekvens af søer med sår på ben og biklove ikke var tilfældig i stier med fladståls- og tri-barriste (P <0,05).

Ligeledes har den statistiske analyse vist, at det ikke var en til­fældighed, at frekvensen af søer med be­skadigede patter var større i stierne med støbejernsriste sammenlig­net med fladstålsriste og plastic-/T-jernsriste (P <0,05). Frekven­sen af søer med beskadigede patter var generelt på et meget højt niveau. Det høje niveau skyldtes primært besætning 2 og 3, hvor fre­kvensen af søer med beskadigede patter var usædvanlig høj.

Spaltegulvenes gødningsgennemgang blev vurderet ud fra tilkitningen af spalteåbningerne. Vur­deringen blev foretaget i første uge af die­givningsperioden og umiddelbart før fravænning.

Der blev registreret større forskel mellem besætningerne end mellem de fire forskellige spaltegulve.

Der blev generelt fundet flere stier med tilkitning af spalteåbnin­gerne i besætning 2 og 4. I be­sætning 2 skyldtes det indtørret gød­ning og efterbyrde, som aldrig blev fjernet fra spaltegulvet. I be­sætning 4 skyldtes det ligeledes indtørret gødning, da søerne blev indsat i farestierne 7-14 dage før forventet faring.

Når indtørret gødning og efterbyrden ikke blev fjernet fra spaltegul­vet, var det vanskeligt at undgå tilkitning af spalteåbningerne på støbejerns­ri­sten.

Diskussion/konklusion

Der blev registreret en signifikant større fravænningsvægt hos patteg­risene fra stierne med støbe­jernsriste (P <0,05). Den større fravæn­ningsvægt kan skyl­des, at søerne stod bedre på støbejerns­risten end på de øvrige spal­tegulve. Dette underbygges samtidigt af, at der blev registreret en tendens til færre søer med farefeber og støttevægring i stierne med støbejernsriste.

Der blev registreret en signifikant højere frekvens af søer med sår på ben og biklove i stierne med fladståls- og tri-barriste (P <0,05). Søerne blev tilsyneladende ikke påvirket heraf, og såre­ne helede hurtigt. Sårene skyldes sandsynligvis de "skarpere" kanter på flad­ståls- og tri-barristen, som samtidig sikrer en bedre hygiej­ne. Fre­kvensen af sår på ben og biklove var aftagende gennem afprøv­nings­perioden.

Frekvensen af søer med beskadigede patter, hvor der var risiko for, at pattevorten blev ubrugelig, lå generelt på et højt niveau. Dette skyldes primært besætning 2, hvor ca. 20% af søerne havde beskadigede patter. I besætning 2 hang frekvensen af patteskader sandsynligvis sammen med en mindre god hygiejne, fordi der ikke blev fjernet gød­ning og efterbyrd fra spaltegulvet, hvilket medførte, at gulvet blev glat.

Der blev registreret signifikant flere søer med beskadigede patter i stierne med støbejernsriste (P <0,05). Det skyldtes udform­ningen af støbejernsbjælkerne. Bjælker­ne havde en rund trædeflade med meget skarpe støbekratere på si­derne, som medfører større risiko for patteskader.

Hygiejnen i stierne afhang meget af, om der jævnligt blev skrabet gødning ind under soen, og om efterbyrden blev fjernet efter fa­ring. Såfremt efterbyrden fjernes umiddelbart efter faring, vil hygiej­nen i stierne forbedres i resten af diegivningsperio­den, hvor pattegrise­ne vil være med til at træde gødningen gennem spalteåbnin­gerne.

I stierne med plastic-/T-jernsriste blev der registreret en god hygi­ejne på grund af en 5 cm bred åbning bagest i stien. I forbindelse med diarréudbrud blev plasticristen fugtig og uhygiejnisk, så der også blev fugtigt på det faste gulv i stien.

Det var vanskeligt at holde støbejernsristen fri for gødning. Den ringere hygiejne påvirkede imid­lertid ikke sundhedsforholdene i de omtalte besætninger, men i forbindelse med f.eks. diarréudbrud vil der være større risiko for smitte i disse stier. 

Der var mulighed for at bruge begrænsede mængder halm i stierne med fladståls- og tri-barri­ste.

Resultaterne fra en pilotundersøgelse gennemført i 1987 viste, at frekvensen af patteskader var ca. halv så stor i farestier med cm fast gulv som i farestier, hvor det faste gulv var 140 cm eller mindre. I besætning 1 og 2 havde stierne 140 cm fast gulv, mens de i besætning 3 og 4 havde cm fast gulv.

Da frekvensen af bl.a. patteskader var usædvanlig høj i såvel besætning 2 som 3, hvor stier­ne havde henholdsvis 140 og cm fast gulv, kan afprøvningen ikke umiddelbart bekræfte resultaterne i pilotundersøgelsen fra 1987. 35% af besætningerne, som blev undersøgt i 1987, havde tri-barriste uden no-slip eller U-no-slip, så de seneste resultater kan skyldes en forbe­dring af skridsikkerheden på de afprøvede spalte­gul­ve.

Når farestier med delvis spaltegulv indrettes med cm fast gulv, målt fra stiens forkant, be­grænses risikoen for udskridninger og pattelæsioner. Til den bageste del af stien kan der med fordel vælges et spaltegulv med et stort åbningsareal og en god gødningsgennemgang, da en god hygiejne også bidrager til en god skridsikkerhed. Der kan f.eks. vælges en støbejernsrist uden støbekratere, en fladståls-, en T-jerns- eller eventuelt en tri-barrist med U-no-slip.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 132, 1987. Triangel-, rundjerns- og fladjernsriste i farestier.

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1987. Pilotundersøgelse over patte- og benskader hos diegivende søer.