Flushing af sopolte med forskellige blandinger

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt, om flushing med 3 forskellige foderblandinger i ca. 10 dage før 2. brunst påvirkede kuldstør­relsen i det efterfølgende kuld. De 3 blandinger havde forskelligt procentvis indhold af stivelse og protein. Energiindholdet var ens i blandingerne - 107 FEs pr. 100 kg.

Afprøvningen blev gennemført i 3 nystartede sobesætninger og omfattede 379 sopolte.

Der var ikke forskelle i kuldstørrelsen og faringsprocenten ved flushing med foderblandin­ger indeholdende mellem 16-21 pct. protein og mellem 44-52 pct. stivelse.

Flushingperioden varierede fra 5 til 14 dage, uden at dette tilsyneladende påvirkede kuldstør­rel­sen. Dette tyder på, at en flushingperiode på mindst 5 dage før løbning er tilstrækkelig.

Denne afprøvning tyder på, at effekten af flushing primært skyldes den ekstra fodermæng­de sopolte får tildelt i perioden før løbning og ikke i fodermængdens sammensætning.

BAGGRUND

Mange forsøg har vist, at sopolte, som fodres efter ædelyst i 10-14 dage før br­unst, har flere ægløsnin­ger end sopolte som fod­res restriktivt.

Denne foderstrategi kaldes flushing og effekten skyl­des sandsynlig­vis, at glukose­ni­veau­et i blodet øges. Dette betyder også, at udskillelsen af insulin øges. Engelske under­søgelser har vist, at insulin stimulerer an­tallet af ægløsninger, da dette hormon til­syneladen­de reducerer follikel­hen­faldet, samt øger plasmaind­holdet af østradiol i forbrunsten. Andre undersøgelser peger på, at protein kan øge niveauet af LH (det luteiniserende hormon) i plasma, som også stimulerer antallet af ægløsninger.

Afdelingen for Ernæring og Reproduktion­har ikke fundet undersøgel­ser, som viser om effekten af flus­hing kan for­bedres ved at anvende foderblandinger med forskellig indhold af protein og stivelse i perio­den før brunsten.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, om brug af foder­blandinger med ekstra stivelse og pro­tein i 10-14 dage før brunst kunne øge antallet af ægløsninger og dermed antallet af levendefødte grise pr. kuld.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 3 ny­etablerede be­sætninger. Sopolt­ene blev delt i 3 ens grupper ved indsættelse i besætnin­gerne, således at grupperne var ens med hensyn til alder, vægt og genetisk bag­grund.

Alle sopoltene var LY-polte. Sopoltene blev fodret med en almindelig sofoderblanding til diegivende søer. Sopoltene var opstaldet stivis med 4 sopolte i hver sti.

Når sopoltene var ca. 180 dage gamle, blev de introduceret for en orne for at fremkalde første brunst. Denne brunst blev registreret og ca. 10 dage efter fik sopoltene i 2 af grupperne en anden foder­blanding, mens den sidste gruppe fortsatte på kontrolblan­dingen. Efter foderskiftet blev sopoltene i alle 3 grupper fodret efter ædelyst frem til 2. brunst (flushing). Energiindholdet var ens i de 3 blandinger - 107 FEs pr. 100 kg.

De 3 foderblandinger:

Stivelsesblandingen var fremstillet specielt til denne afprøvning af Afd. for Landbrugs­drift, Statens Husdyrbrugsfor­søg, Foulum.

Der var ikke problemer med at få sopoltene til at æde de 3 foder­blandinger i flushing­perioden. Den gennemsnitlige daglige foder­styrke var ca. 3,5 FEs i flushingperioden. Fra indsættelse og frem til flushingsperio­dens begyndelse fik sopoltene 2,4 FEs pr. dag.

Ved løbning blev sopoltenes brunststyrke og selve parringsforløbet vurderet subjektivt. Der blev anvendt samme ornerace og løbe­strategi i de 3 grupper.

Efter løbning blev sopoltene opstaldet in­dividuelt og fodret med kontrolblandingen frem til farin­gen.

Foder­strategien i drægtigheds­perioden var ens i de 3 grupper.

RESULTATER OG DISKUSSION

Brunsttidspunktet varierede mellem sopolte­ne i hver sti. Typisk var der 5 dage mellem første og sidste sopolt, som kom i brunst. Foderstyrken blev hævet ca. 10 dage efter at den sidste sopolt i en sti blev regi­streret i brunst. Dette medførte at flushing­periodens længde ikke var ens for sopoltene.

Ved løbning blev der ikke fundet forskelle i brunststyrke og parringsforløb mellem de 3 grupper. Sopoltene blev i gennemsnit flushet i 10 dage.

Produktionsresultaterne, målt på levendefød­te grise pr. kuld og faringsprocent, var ikke ens i de 3 besætninger, da der var veksel­virkning mellem behandling og besætning.

Sopoltenes ædetid i flushingperioden var cirka dobbelt så lang, når de fik sofoder, i forhold til når de fik stivelses- og protein­foder.

Produktionsresultater fra besætningerne er vist i tabel 1.

Selvom kuldstørrelsen tilsyneladende var større i stivelses- og proteingruppen i be­sætning 2 og 3, var der ingen signifikante forskelle mellem grupper­ne indenfor be­sætningerne eller på hele materialet. Det vil sige, at kuld­stør­relsen tilsynela­dende ikke kan øges ved at flushe sopolte med en fo­derblan­ding med ekstra stivelse eller ekstra protein.

De 3 blandinger varierede i proteinindhold mellem 16-21 pct. og i stivelsesindhold mellem 44-52 pct. Resultaterne viste, at kuldstør­relse ikke påvirkes af disse niveauforskelle. Det er således alene den ekstra fodermæng­de i flushingperioden, der giver effekten på kuldstør­relsen, og ikke den ekstra foder­mængdes indhold af protein og stivelse. Den tilsynela­dende større kuldstør­relse, som blev konstateret i 2 af besæt­ningerne i gruppe 2 og 3, må derfor til­skrives selve foderskiftet i flushingperioden.

En større niveauforskel mellem blandinger­nes indhold af stivelse havde været ønske­lig, men det var ikke muligt af hensyn til foder­pillernes kvalitet. Det vil sige, at det ikke ved nogle simple ændringer i fodersam­men­sætningen med hensyn til stivelse, er muligt at stimulere en eventuel insulineffekt. Derfor har det ikke i denne afprøvning været muligt at eftervise om meget store mængder stivelse givet i flushing­perio­den øger kuld­størrelsen.

I afprøvningsperioden varierede flushing­perioden fra 5-14 dage. Der var ingen sik­ker effekt af periode på kuldstørrelsen, da regressionskoeffecienten mellem flushing­perioden og kuldstørrelse ikke var forskellig fra 0. Det tyder således på, at det er til­strækkeligt at flushe­ sopoltene i ca. 5 dage før løbning. Dette stemmer overens med erfaringer fra udenland­ske undersøgel­ser.

REFERENCER

K.A. Bryan, A.M. Clark and D.R. Hagen: Effekt of treatment with and subsequent withdrawal of exogenous porcine somatotro­pin on growth and reproductive carac­teri­stics of gilts. J. Anim. Sci. 1990

P.J. Booth: Metabolic influences on hypotalamicpitutary - ovarion function in the pig. Journal of Reproduction and Fertility, supplement No. 40, 1990.

L.A. Den Hartog. The effect of energy intake on development and reproduction of gilts and sows, 1984.