Palmekager til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 15 procent palmekager blev sammenlignet med en traditionelt sammen­sat sofoderblanding.

Afprøvning blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 15 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen. Der var 605 kuld i forsøgs­gruppen og 582 kuld i kontrolgruppen.

Faringsprocenten var lidt højere i forsøgs­gruppen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Ellers var produktions­resultaterne ens i de to grupper.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger og der blev ikke fundet forskelle i søernes sundhedstilstand.

Analyser af de anvendte råvarepartier viste, at palmekager har en forholdsvis stabil sammen­sætning af nærings­stoffer.

Denne afprøvning viser, at palmekager uden problemer kan indgå med op til 15 procent i tørfoder til søer.

BAGGRUND

EF importerer ca. 1,2 mio. tons palmeka­ger fra Malaysia, Indonesien og Afrika. Hovedparten importeres fra Malaysia, da de bedste kvaliteter kommer herfra.

Palmekager er et biprodukt fra palmeolie­produk­tion og indeholder ca. 9 procent råfedt. Palmefedt indeholder mange kort­kædede mættede fedtsyrer og har derfor et lavt jodtal.

Palmekager indeholder ca. 16 procent råprotein, men råproteinet har en relativ lav fordøjelig­hed.

Olieudvindingsprocessen, opbevaringsfor­hold og den lange transport fra leverandør til modtager kan give problemer med harskning og toksindannelse. Her tænkes primært på aflatoksin B1 og -B2. Disse forhold kan medføre en svingende kvali­tet, som kan påvirke søernes ædelyst.

Der foreligger ingen sammenlignende undersøgel­ser mellem palmekager og traditionel sofoderblan­dinger.

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding indeholdende 15 pro­cent palmeka­ger med en traditionel sofo­derblanding. Effekten blev målt på søer­nes produktionsresultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 15 måneder i 2 konventionelle sobesætninger, som begge indkøbte fær­digfoder. Søerne var opdelt, så det gen­nemsnitlige kuldnummer og racefordeling var ens i begge grupper.

Søernes reproduktionsresultater, sund­hedstilstand og kuldresultater blev regi­streret gruppevis.

Pattegrise, som døde i dieperio­den, blev registreret med dato og årsag. Fravæn­nings­alder og vægt samt diarréfre­kvens blev registreret.

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Blandinger­ne var sammensat ud fra nor­merne til søer (FOKUS PÅ Næringsstof­normer", 1989). Blandin­gernes sammen­sætning er vist i tabel 1.

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne foderet efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegiv­nings­perio­den blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

RESULTATER OG DISKUSSION

I prøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af de anvendte partier af palmeka­ger. Prøverne blev analyseret på Steins Laboratorium og resultaterne er vist i tabel 2.

Det analyserede indhold af aminosyrer var højere end cirkulæreværdierne.

FFA og Peroxidtal lå på et konstant ni­veau. I en ud af 10 prøver blev fundet spor af aflatoksin B1 og -B2.

Resultaterne af analyserne viste, at de anvendte partier af palmekager havde en ret stabil sammensætning. Variatio­nen var primært på indholdet af råfedt og træstof. Palmekagerne indeholdt ca. 60 procent kost­fibre, hvoraf hovedparten var uop­løselige.

I afprøvningsperioden blev der udtaget syv prøver af hver foder­blanding, som blev analyseret på Steins Labora­torium. Analy­seresultaterne er vist i tabel 3.

Blandingernes analyserede indhold var i overensstemmelse med det deklarerede indhold. Indholdet af råprotein var højere i forsøgsblandingen, da fordøjeligheden af råprotein fra palmekager er lavere end fordøjeligheden af råprotein fra hvedeklid og byg.

Analyserne af foderblandingerne viste stort set ens næringsindhold. Kun på træstof var der forskelle, idet indholdet var højere i forsøgsblandingen. En nær­mere undersøgelse af træstofind­holdet, i form af en kostfiberanalyse viste, at forskellene var på indholdet af uopløselige fibre. Dette påvirkede ikke produktions­resultaterne.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater, som er vist i tabel 4.

Produktionsresultaterne viste, at der ikke var forskelle mellem de to grupper. Far­ingsprocenten var lidt højere i forsøgs­gruppen i begge besætninger, men for­skellen var ikke statistisk sikker.

Der var heller ikke forskelle i årsager til dødsfald blandt pattegrisene i de to grup­per.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne, selvom der i en enkelt prøve af palmekager blev fundet spor af aflatoksin. Indholdet i prøver var <0,01 ppm. Dette niveau var lavere end den tilladte mængde.

Afprøvningen blev gennemført med tørfo­der. Det må forventes, at palmekager kan indgå med samme mængde i vådfoder.

Palmekager kan på baggrund af denne afprøvning anvendes i mængder op til 15 procent i sofoder.