23. januar 1992

Meddelelse Nr. 216

Micro-aid til slagtesvin

Micro-aid til slagtesvin

SAMMENDRAG

Foder henholdsvis med og uden tilsætning af 80 g Micro-Aid pr. ton blev afprøvet i en slagte­svinebesætning. Der indgik i alt ca. 1.100 slagtesvin i undersøgelsen.

Undersøgelsen viste, at Micro-Aid havde en dæmpende virkning på grise­nes foderoptagelse. Der var en signifi­kant lavere foderoptagelse og bedre foderudnyttelse, når grisene fik foder inde­holden­de Micro-Aid. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne på daglig tilvækst, kødpro­cent og dødelighed. Der blev ikke registreret forskel i sygdomsbemærk­ninger.

Effekten af Micro-Aid på staldluftens indhold af ammoniak blev under­søgt. Der var ingen effekt af Micro-Aid, men ammoniak­koncentrationen blev tydeligt på­virket af omgi­velsernes temperatur og staldens belægningsgrad. I be­sætninger med normal belægningsgrad og vel­fungerende ventila­tionsanlæg bør ammoniakkon­centrationen kunne reguleres via ventila­tionen.

BAGGRUND

Micro-Aid er et produkt, som indeholder ca. 30 pct. ekstrakt fra Yuc­ca Schidigera planten,  en ørkenplante som primært dyrkes i Cali­for­ni­en.

Yucca-ekstrakten, der er kendt for sin evne til at reducere ammoniak­fri­gørelsen fra gylle, an­vendes i USA i fjerkræ- og svinebesæt­ninger, hvor ammo­niakkoncen­trationen i luften er høj.

Ammoniak er en luftart, som ved frigørel­se fra gylle kan for­årsage luftvejsproble­mer hos mennes­ker og dyr. Ammo­niak frigøres også ved mikrobiel proteinned­brydning i tarmsy­stemet. Ammoniak kan optages via tarmvæg­gen til blodbanen og derved virke hæmmende på grises pro­duk­tions­resultater.

Anvendelse af ammoniakhæmmere kan mu­ligvis reducere ammoniakfri­gørelsen og der­med reducere ammoniakkens uheldige effekt på gri­ses sundheds­forhold og pro­duktions­resultater.

Udenlandske undersøgelser har vist positiv effekt på produktions­re­sultaterne ved an­ven­delse af Micro-Aid - specielt forbedret fo­der­udnyttelse. An­vendelse af Micro-Aid i stalde  med høje koncen­tra­tio­ner af am­moniak og svovlbrinte har vist en reduk­tion i disse luft­arter på op til 50 pct.

Formålet med undersøgelsen var at belyse effek­ten af Micro-Aid på slagtes­vins pro­duk­tions­resultater og på stald­luftens kvali­tet.­

MATERIALE OG METODE

Undersøgelsen blev gennemført i en SPF-be­sætning med tørfodringsanlæg.

Undersøgelsen omfattede i alt ca. 1.100 slag­tesvin i vægtintervallet 25 kg til slagt­ning.

Grisene blev indsat tilfældigt i to forsøgs­grupper fra smågri­se­stalden, hvor grisene gik i storsti­er.

Gruppe 1 (kontrolgruppen) fik tildelt foder uden Micro-Aid og gruppe 2 (forsøgsgrup­pen) fik tildelt foder med Micro-Aid. Fo­deret var indkøbt færdigfoder.

Fo­deret var det samme i begge grupper, blot blev der ved indtransport fra silo til forsøgs­stalden iblandet Micro-Aid i for­søgsfo­deret. Dette blev gjort ved hjælp af et UNNI-do­serings­apparat, der var påmon­teret foderrør­streng­en og som doserede Micro-Aid i rør­strengen, når foderet pas­serede gennem strengen.

Micro-Aid blev iblandet i form af en 10 pct. forblanding. Der blev iblandet 800 g forblan­ding pr. ton foder, svarende til 80 g Micro-Aid pr. ton foder.

Der blev anvendt holddrift i fire sektioner og grupperne blev sammenlignet både indenfor og mellem sektionerne. I de sek­tioner, hvor begge foderblandinger blev anvendt, blev produk­tions­resultaterne sam­menlignet. I de sektioner, hvor der enten blev an­vendt kon­trolfoder eller forsøgs­foder, blev luftkvalite­ten regi­streret.

Luftkvaliteten blev målt i fire sektioner, som parvis var sammen­lig­nelige. Luftens koncen­tration af ammoniak blev målt ca. hver 14. dag. Målingerne blev foretaget 10-15 cm over spalterne i de samme stier hver gang.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1. Re­sultaterne er fra de hold, hvor begge blan­din­ger blev an­vendt i samme stalden­hed.



Tabel 1. Produktionsresultater

Hold

Kon­trol

 For­søg

Antal hold

Antal grise

Vægt ved indsættelse, kg

Daglig tilvækst, g

FEs pr. gris pr. dag

Fes pr. kg til­vækst

Kødprocent

Døde og kasserede, pct.

  6

591

25,7

831

2,36a

2,84a

58,0

1,4

586 

26,6 

844 

2,31b

2,74b

58,0 

1,2 

Resultater med forskellige bogstaver er signi­fikant forskellige (P <0,05).

Der var en statistisk sikker (P <0,05) lavere daglig foderoptagelse og bedre fo­derudnyttelse i forsøgsgrup­pen. Ingen af de øvrige produk­tionsresulta­ter var signifi­kant forskellige.

Micro-Aid består delvist af saponiner, som generelt reducerer over­fladespæn­ding. Dette er angivet at være årsagen til en for­bedret fo­der­udnyttelse, da næringsstof­ferne i tarmsy­ste­met bedre kan komme i kontakt med tarm­slimhinden.

Saponiner kan muligvis have uheldig virk­ning på smagen. Udenlandske under­søgel­ser anty­der, at fo­deroptagelsen falder ved an­vendel­se af Yuc­ca-ekstrakt.

Dette kan bekræftes i denne undersøgelse, hvor foderoptagelsen var signifikant lavere i for­søgs­gruppen end i kontrol­gruppen.

I flere udenlandske forsøg har dette været sammenhængende med en forbedret fo­derud­nyttelse, hvilket også er påvist i denne under­søgelse.

Der var ikke forskel mellem grupperne på sygdomsregistreringer, her­under registre­ringer for brysthindear. Der var tegn på, at rengøring ved forsøgsgruppen var nem­mere end ved kontrolgrup­pen. Der var også for­skel i gyllens flydeevne ved kanal­tømning.

Luftkvaliteten blev målt i fire sektioner, som parvis var sammenlignelige. I to af sektioner­ne blev der anvendt forsøgs­foder og i de to andre sektioner kontrolfoder. Ammoniakkon­centratio­nen i lejet fremgår af figur 1.

Luftkvaliteten målt som ammoniakkon­centra­tion var ikke påvirket af Micro-Aid. Ammo­niakkon­centrationen blev målt i to perioder, henholds­vis i sen­sommeren og om vinteren. Tilsynela­dende var ammoni­akkoncentrationen kun påvirket af tem­pera­turen og dermed ventilationseffektivi­teten.

Udetemperaturen varierede i sommerperio­den fra 12 til 22°C og i vin­ter­perioden fra 7 til 15°C. Som det fremgår af figur 1, var am­mo­ni­ak­koncentrationen lavest i sommer­perio­den, hvor udetemperaturen og dermed luft­skif­tet var højt. Med lavere temperatur i vin­ter­perio­den steg ammoni­akkoncentra­tionen.

Målingen midt i september viste et relativt højt ammoniakniveau i for­søgs­stalden, hvilket skyldes at stalden kun var halvt fuld af grise. Derved var varmeproduktio­nen og luftskiftet lavt og ammo­niak­kon­cen­tratio­nen blev øget.

Ammoniakkoncentrationen blev således væ­sentligst påvirket af de ydre tem­peratur­for­hold og belægningsgrad, mens anven­delse af Micro-Aid ikke gav nogen nævne­værdig forskel mellem grupperne.

Tilsæt­ning af Micro-Aid i foder kan ikke analy­seres ke­misk, da der endnu ikke i Dan­mark findes analysemetoder til for­målet.

For at sikre, at Micro-Aid var tilsat for­søgsfoderet blev Mi­cro-Aid iblandet direk­te i foderstreng­en. Dette er dog en meto­de, som ikke generelt kan anbefales på grund af risikoen for afblanding.

Resultaterne af denne undersøgelse viste, at tildeling af Micro-Aid i foder til slagtes­vin havde signifikant forbedrende effekt på fo­derudnyttelse og medførte en lavere fo­derop­tagelse.



Figur 1.

Staldluftens indhold af am­mo­niak ­målt i sektioner hen­holdsvis med (forsøg) og uden (kontrol) an­ven­delse af Micro-Aid.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Niels Jørgen Kjeldsen

Udgivet: 23. januar 1992

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring