Kromosompolymorfi hos ks-orner

SAMMENDRAG

Det er af stor økonomisk betydning, at kunne udsætte orner fra KS-stationerne, som producerer lave produktions­resultater. En idealmetode ville være at kunne undgå at indsætte disse ved at undersøge en blodprøve fra ornerne før indsættelse.

Kromosompolymorfi er en kromosomfejl som kan findes i orners arvemateriale, og som kan findes via blod­prøver.

En tidligere pilotundersøgelse har vist en tendens til at denne type kromosomfejl kan påvirke ornernes reproduk­tionsresultater i negativ retning.

Produktionsresultaterne efter seks ornepar med eller uden kromosompolymorfi blev sammen­lignet.

Der blev i 13 besætninger foretaget i alt 891 insemineringer efter disse orner.

Resultaterne viste at der ikke fandtes sammenhæng mellem kromosompolymorfi og ornernes produk­tionsresultater.

BAGGRUND

Ved brug af kunstig sædoverføring sker der en kvalitetsbedømmelse før sæden sendes ud til producenterne.

Sædopsamlinger, hvor der f.eks. er mange sæd­celler, der er defekte eller hvor motili­teten er for lav kas­seres (1). Selv efter denne kvalitetsvurdering er der stadig en stor variation i kuldstørrelsen efter de enkelte orner. Den eneste sikre metode p.t. til at sortere orner efter produktionsresulta­ter er at sam­men­ligne resultaterne fra inse­minering af søer. Denne metode er des­værre særdeles langvarig og omkost­nings­krævende. Derfor arbejdes der på at kunne forbedre metoderne på KS-stationerne ved brug af mere objektive kvalitetskriterier. Den bed­ste metode ville være at kunne frasortere orner med lav frugtbar­hed på baggrund af en blodprøve, før ind­sættelse på KS-statio­nen.

På Institut for Husdyrbrug og Husdyrsund­hed, Sektion for Husdyrgenetik, KVL er der udviklet en metode til påvisning af kromosompolymorfi. Kro­mosompolymorfi er en forstørrelse af centro­merer­ne som er pla­ceret på cellernes kromosomer. Kro­mo­sompolymorfien kan ses hos enkelte orner på kromosom 16 og 17. og findes normalt ikke på adnre kromosompar.

Ved befrugtningen smelter æg- og sæd­cellerne sammen, hvorefter delingspro­cessen af embryonet går igang. Det an­tages at sædceller der indeholder kromoso­mer med kromosompolymorfi kan medføre geneti­ske- eller kromosom­mæssige fejl, således at be­frugtningen eller delingspro­cessen bliver for­styrret.

Der er tidligere gennemført en pilotunder­søgelse (2), hvor man fandt tendens til, at orner med kromosompolymorfi kunne være årsag til lave kuldstø­rrelser.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge indflydelse af kromosompoly­morfi på orners pro­duk­tions­resultater, således at metoden evt. kunne anvendes til at frasortere orner med lav kuldstørrel­se.

MATERIALE OG METODE

Undersøgelsen for kromosompolymorfi sker gennem en undersøgelse af en blod­prøve fra ornen. I labora­toriet får man hvide blodceller til at dele sig. Under delingsprocessen hvor kromosomerne bliver synlige, kan man vurdere kromosom­polymorfi på kromosomparrene nummer 16 og 17.

Da der er 2 par kromosomer, skete vur­deringen på begge kromosompar. Bedøm­melsen skete visuelt og det vurderedes som kromosompolymorfi hvis dette fandtes på kun det ene par kromoso­mer.

Blodprøver blev udtaget fra en tilfældig gruppe Duroc-orner på KS-stationerne. Der blev i alt undersøgt 37 orner.

For at reducere indflydelsen af arvelig­heden af kuldstørrelse blev ornepar udvalgt med og uden kromosompoly­morfi og så nært beslægtede som muligt. Herved kunne der dannes 6 ornepar som var opstaldet på 4 forskellige KS-stationer. For hvert ornepar blev der udvalgt 1-3 besætninger. Disse besætninger opdelte de fravænnede søer i 2 grupper ved insemi­neringen, hvor hver gruppe blev insemi­neret med en af ornerne. Der blev fore­taget 2 insemineringer pr. brunst. Besæt­ningsejerne vidste ikke hvilken orne der havde kromo­sompoly­morfi.

Kvaliteten af sæden blev rutinemæssigt vurderet før forsendelsen.

I løbet af afprøvningsperioden blev følgen­de observeret ved sædundersøgelsen:

De ovenstående bemærkninger afviger iøvrigt ikke fra normale observationer på KS-stationerne.

Der blev opsamlet kuldre­sultater fra 13 besætninger i perioden de­cember 90 til august 91. Orneparret 5981 og 5982 blev kun afprøvet i 1 besætning. Resten af orneparrene blev afprøvet i 2 eller 3 be­sætninger. Faringsprocenten defineredes som farede søer i forhold til løbne søer. Søer som blev udsat af ukendt årsag indgik ikke i materi­a­let.

Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med KS-stationerne.

RESULTATER OG DISKUSSION

Resultaterne fra de enkelte ornepar viser, at det især er ved enkelte ornepar, hvor der er stor forskel i resultateren. Ved 2 af parrene (6103-6150, 5908-6033) er kuld­størrelsen størst med orner som har kromo­sompolymorfi. Det er ikke muligt at for­klare dette ved placeringen og omfanget af kromosompolymorfi­en fra enten kromosom 16 eller kromosom 17. Ved parrene 6256-6255 og 6154-6158 er kuldstør­rel­sen, som forventet, reduceret hvis ornen havde kro­mosompolymorfi. Hos de 2 øvrige ornepar var der ikke forskel i produktionsresulta­terne.

De samlede produktionsresultater for de 2 ornegrupper viste ingen statistisk sikker forskelle mellem orner med eller uden kromosompolymorfi.

Som det ses i tabel 2 er der stor forskel mellem produktionsresultaterne fra de enkelte orner, hvis sammen­ligningen sker indenfor de enkelte ornepar. Denne forskel er statistisk sikker. (P <.04). Sædkvalitetsvurderingen har ikke kunnet forklare denne forskel mellem ornerne.

Med de foreliggende resultater kan de tendenser der blev fundet i pilotundersø­gelsen ikke be­kræftes (2). Det kan således konkluderes at kromosom­polymorfi hos orner ikke påvirker farings­procenten eller kuldstør­relsen. Det er såle­des nødvendigt at anvende andre parametre til at udsætte orner med lave pro­duktions­resultater.

REFERENCER

(1) Regler for drift- og smittebeskyttelse af KS-stationer, maj 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

(2) Uensartede kromosomer hos lavfrugt­bare orner, april 1990. Pilotundersøgelse, DANSKE SLAGTERIER.