Madaffald til ung- og slagtesvin

SAMMENDRAG

Madaffald blev afprøvet i én besætning med ung- og slagtesvin og én besætning med slagtesvin fra 50 kg. Madaffald indgik i foderet med 23 pct. af FEs til ungsvin. Til slagtesvin indgik madaf­fald med ca. 30 pct. af FEs i de to besætninger.

Ungsvin havde en forbedret daglig tilvækst på 26 g, men en forringet foderudnyttelse på 0,2 FEs pr. kg tilvækst ved brug af 23 pct. madaffald. Derfor anbefales mindre mængder når der fodres efter æde­lyst. Det kan på baggrund af afprøvningen ikke fastlægges i hvor store mængder madaffald kan indgå i foder til ungsvin ved fodring efter ædelyst.

Slagtesvin, der fik 30 pct. madaffald havde en højere daglig tilvækst på 26 g.

Madaffald har et stort fedtindhold og et højt jodtalsprodukt. Det er derfor jodtals­produk­tet i foderblandingen, der er den be­grænsende faktor for brug af madaf­fald til slagtes­vin over 50 kg. Hvor store mængder madaffald, der kan indgå i foderet til slag­tesvin afhænger således af fo­derets sammen­sætning iøv­rigt. Af hensyn til et højt saltind­hold i madaf­fald bør der være fri adgang til vand.

Brug af madaffald kræver investering i isoleret opbevarings­tank.

På grund af en relativt lille produktion af madaffald, er der kun madaffald til et begrænset antal aftagere, som fortrins­vis har besæt­ninger beliggende i nærheden af Ringsted og Kolding. Madaffald fra de to producenter af madaffald i Danmark er varmebehandlet, og det er af sundhedsmæssige hensyn ikke tilladt at bruge ubehandlet madaffald.

BAGGRUND

Madaffald fra storkøkkener for­arbejdes i Dan­mark på to fabrik­ker, PNA 83 ApS, Kolding og Kambas a.m.b.a., Ringsted. Prisen på madaffald fra PNA 83 ApS er fastlagt, således at prisen pr. FEs er 72 pct. af inter­ven­tions­prisen på korn. Prisen pr. kg madaffald fra Kambas er indtil videre fastlagt som 25 pct. af en repræ­sentativ dagspris på FEs til slagtesvin. Begge prisfast­sættel­ses­metoder gør madaf­fald økonomisk inter­essant som foderstof. Prisen er p.t. (februar 1992) 40 kr. pr. 100 kg madaffald fra PNA 83 Aps og 38,25 kr. pr. 100 kg madaffald fra Kam­bas. Madaffald har et relativt højt fedt­ind­hold hvilket kan medføre forringel­se af spæk­kvali­teten.

Formålet med afprøvningen var at under­søge om madaffald kunne indgå i vådfoder til ung- og slagtesvin med henholdsvis 20 og 30 pct. af FEs, uden at der skete en forringelse af pro­duk­tions­resultater og spæk­kvalitet. Det var endvidere formålet at under­søge madaffal­det med hensyn til variation i sammen­sætning af nærings­stoffer.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger med sektioneret holddrift. I besætning A (MS-besætning) indgik såvel ung- som slagtes­vin. I besætning B (MS-besætning) indgik slagtesvin fra ca. 50 kg. I alt indgik ca. 3480 dyr i afprøv­ningen. I be­sætning A blev brugt madaffald fra PNA 83 ApS og i besætning B blev brugt mad­affald fra Kambas.

Ungsvinene i forsøgsgruppen i besætning A fortsatte i forsøgs­gruppen i slagtesvine­perioden. Slagtesvinene i besætning B havde, uanset om de var i kontrol- eller forsøgsgruppe, fået madaffald i ungsvine­perioden. Forudsætningerne for slag­tesvin var derfor forskellige i de to besætninger.

I afprøvningen blev registreret daglig tilvækst, foderudnyttel­se, kødprocent samt sygdomsfor­hold. Spæk- og kødkvaliteten blev under­søgt hos ca. 40 dyr. Derudover blev 6 partier af madaf­fald fra PNA 83 ApS og 10 partier fra Kambas analyseret for kemisk sammen­sætning.

Foderet i kontrolgruppen var baseret på alminde­lige vådfoder­komponenter og sammensat udfra de anbefalede normer for næ­rings­stoffer (FOKUS PÅ Normer for Næ­ringsstoffer, 1990, Lands­ud­valget for Svin, DS). I forsøgs­gruppen blev det tilstræbt, at madaffald indgik med hen­holdsvis 20 og 30 pct. af FEs i ung- og slagtesvinegrupper­ne. Dette var beregnet på basis af den ved forsøgets start tilgæn­gelige viden om madaffalds næringsstof­sammensætning. Reelt udgjorde madaffald 23 pct. af FEs i ungsvineblan­din­gen. I slagtesvi­neblandin­gen udgjorde madaffald 34 pct. af FEs i besætning A og 28 pct. af FEs i besætning B. Dette var for­årsaget af det forskellige ener­giindhold i madaf­fald leveret fra de to forskellige producen­ter af madaffald.

Der findes ikke danske fordøjeligheds­koefficienter for madaf­fald. Fordøjelig­heden af energi og aminosyrer i madaffald er derfor baseret på norske forsøg. Det betyder, at det beregnede energiindhold i madaffaldet måske ikke er vurderet helt kor­rekt.

Madaffald blev benyttet på bekostning af fedt, valle, sojaskrå og kornprodukter, såle­des at de to foderblan­din­ger var ens med hensyn til nærings­indhold og energi­koncentration.

RESULTATER OG DISKUSSION

Næringsstofsammensætning

Tabel 1 viser sammensætningen af madaf­fald fra PNA 83 ApS og Kambas.

På Kambas blev vandindholdet reguleret, så tørstof­procenten var ca. 30. I madaffald fra PNA 83 ApS var tørstofprocenten lavere, gen­nemsnitligt 24,1 pct.

På fabrikken i Kolding frasorteres knogler mens man på Kambas, knuser og iblander dem. Derfor er askeindholdet og dermed calcium- og fosforind­holdet højere i mad­affald fra Kambas sammenlignet med madaffald fra Kolding.

Af samme årsag var der i forsøgsblanding­erne et højere indhold af calcium og fosfor end i kontrolblandin­gerne, hvis der blev benyttet madaffald fra Kambas. Dette på trods af, at der ikke var tilsat mineralsk calcium og fosfor til forsøgs­blandin­gen. Såfremt der bruges ca. 30 pct. madaf­fald, er indholdet af disse to mineraler i foderet vanskeligt at holde nede på et niveau, der følger normerne fra "FOKUS PÅ Normer for Nærings­stoffer", 1989, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Da madaffald primært består af forarbejde­de produkter fra hushold­ningen var saltind­holdet højt. Der blev ikke fundet tungme­taller i mængder af betydning.

Energiindholdet i madaffald varierede 10-15 pct. Dette var primært forårsaget af et varierende råfedt- og vandindhold. Den øvrige næringsstofsammensætning variere­de generelt mindre end 15 pct.

Næringsstofindholdet i kontrol- og forsøgs­blandinger stemte godt overens med det tilstræbte indhold.

Tabel 1.	Sammensætning af madaffald fra PNA 83 ApS, Kolding og Kam­bas, Ringsted, pct.
		PNA 83 ApS			Kambas
Kemisk indhold		gns. værdier i afpr.			gns. værdier i afpr.
		i vare	af ts.	i vare		af ts.
Antal prøver Tørstof Rå­protein Råfedt NFE Aske Træstof Lysin, g/kg Calcium Fosfor Calcium/fosfor Natrium FEs pr. kg Jodtal		6 24,1 4,77 6,54 10,35 1,59 0,88 2,20 0,26 0,11 2,36 0,18 0,41   -	- 19,8 27,1 42,9 6,6 3,7 9,1 1,1 0,5 - 0,75 1,70	10 28,7 6,93 7,36 8,71 3,90 1,80 2,97 1,11 0,47 2,36 0,22 0,43   72,2		- 24,1 25,6 30,35 13,6 6,3 10,3 3,87 1,64 - 0,77 1,50

Produktionsresultater

Tabel 2 viser produktionsresultaterne fra besætning A. Ved beregning af hele perio­den er kun medtaget dyr, der indgik i forsøget både som ung- og slagtesvin.

Ungsvi­nene i besætning A blev fodret ad lib. Det fremgår, at dyrene i for­søgs­grup­pen havde en signifikant større daglig foderoptagel­se end kontrol­gruppen.

Tabel 2. Produktionsresultater, besætning A
	Ungsvin			Slagtesvin			Hele perioden
	Kontrol	Forsøg	Kontrol­		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal hold Prod. svin Inds.vægt, kg FEs pr. dag Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Kødprocent	13 1.186 30,9 1,73a 706a 2,46a -	13 1.229 30,9 1,93b 732b 2,63b -	13 602 53,9 2,16 733a 2,95a 60,3		13 609 53,8 2,14 766b 2,79b 60,2	13 602 - 1,99a 720a 2,77 60,3		13 609 - 2,07b 755b 2,74 60,2
Signifikans læses inden for henholdsvis ungsvin, slagtesvin og hele perioden. Resultater med forskelligt bogstav er signifi­kant forskelligt på mindst ,05-niveau.

Denne øgede foderoptagelse har resul­teret i en øget tilvækst, men en ringere foderud­nyt­tel­se.

Produktionsresultaterne i ungsvineperioden betød, at der blev brugt 3,8 FEs ekstra i forsøgs­gruppen. Det vil sige at prisen pr. FEs skulle være mindst 5-10 øre billigere ved brug af madaffald for at det med hensyn til foderudgifter økonomisk ville give det samme resul­tat. Dette var selv om der var en højere daglig tilvækst i gruppen med madaffald.

I besætning A opnåedes hos restriktivt fodrede slagtesvin en signifikant højere

daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse i forsøgs­gruppen. Madaffaldet havde således positiv indflydel­se på produk­tionsresulta­terne hos slagtesvin, der blev fodret re­striktivt.

Produktionsresultaterne for hele perioden, det vil sige det samlede resultat fra ung- og slag­tesvin i besætning A viste, at den daglige tilvækst var signifikant højere i gruppen med madaffald end i kontrolgrup­pen.

I besætning B var der ingen signifikant forskel på produktions­resultaterne i kon­trol- og forsøgsgruppen. Resultatet er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater, besætning B
	Kontrol	Forsøg
Antal hold Prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. kg til­vækst Kødprocent	4 526 56,3 711 3,57 58,6	4 538 55,9 730 3,54 58,5

Tabel 4. Produktionsresultater, slagtesvin. Gennemsnit af besætning A og B
	Kontrol	Forsøg
Antal hold Prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Kødprocent	17 1.128 55,1 722a 3,26 59,5	17 1.147 54,9 748b 3,16 59,4
Resultat med forskelligt bogstav er signifikant forskelligt på ,05-niveau

Tabel 4 viser de gennemsnitlige produk­tionsresul­tater opnået hos slagtesvin i de to besætninger. Der var en signifikant for­bedret daglig tilvækst i gruppen med mad­affald. Der var ligeledes en lille forbed­ring i foderudnyttelsen, hvilket dog ikke var signifikant.

Madaffald i mængder på 23 pct. af FEs til ungsvin indtil ca. 50 kg havde negativ indflydelse på foderudnyt­telsen. Det anbe­fales derfor at bruge madaffald i mængder mindre end 23 pct. af FEs når der fodres efter ædelyst. Hvilke mængder ungsvine­ne kan tildeles uden negative følger for pro­duktions­resultater­ne kan ikke nøjagtigt an­gives. På baggrund af resultaterne fra slag­tesvin kan det være en mulighed at fodre ungsvin restriktivt hvis man vil benytte madaffald i mængder på omkring 23 pct. af FEs.

Madaffald i en mængde af ca. 30 pct. af FEs til slagtesvin, havde positiv indflydel­se på den daglige tilvækst. De øvrige produktions­resultater blev ikke påvirket.

Spækkvalitet

21 dyr fra kontrolgruppen og 23 dyr fra for­søgsgruppen i besætning B blev analy­seret med hensyn til kvaliteten af spæk og kød. Spækkvaliteten blev målt i form af jodtallet i spækket. I slagte­kroppen bør jodtallet ikke overstige 70.

Det maksimalt anbefalede jodtalsprodukt (JTP) i fo­derblan­din­ger er 57, hvis der bruges cirkulæreværdier og 62, hvis der analy­seres efter Stoldt-metoden. Hvis JTP er højere er der risiko for, at spæk­kvalite­ten forringes i form af ringere holdbarhed og konsistens. Jodtallet i spækket er såle­des betinget af JTP i foderet.

Jodtalsproduktet i både kontrol- og for­søgsblandingen i be­sætning B var højere end anbefalet, når madaffal­det indgik med ca. 30 pct. af FEs. JTP var 68 i kontrol­foderet og 71 i for­søgsfoderet. Det høje JTP i forsøgsfoderet skyldtes ikke alene madaffald, men også at der indgik fedtrig rapskage og solsik­ke­skrå i blandingen. Jodtalsproduk­tet i kontrol­blan­din­gen var for højt fordi den, af hensyn til ensartet nærings­ind­hold i de to blandinger, var tilsat fedtrig rapskage, solsikke­skrå og animalsk fedt.

I besætning A var JTP i foderet ca. 50. JTP var relativt lavt, fordi der ikke indgik øvrige fedtrige foderstoffer i blandin­gen.

På grund af de høje JTP i besætning B var det ikke uventet, at jodtallet i spækket hos både dyrene i kontrol- og forsøgs­gruppen var højt. Der var ingen forskel i spækkets jodtal de to grupper imellem. Jodtal­let i kontrolgruppen var 72,4 mens det i for­søgsgruppen var 72,9.

Smagsbedømmelse viste, at der ikke var forskel på kødets spisekvali­tet mellem kontrolgrup­pen og forsøgs­gruppen, og at spisekvaliteten generelt var tilfredsstillen­de. Det høje jodtal betyder dog, at der er risiko for forringet holdbarhed og konsi­stens.

Jodtalsproduktet er derfor den be­grænsen­de faktor for an­vendel­se af madaffald til slagte­svinefo­der. Ved iblan­ding af madaf­fald anbefales det at tage hensyn til det beregnede JTP i foderblan­dingen.

Det varierende fedtindhold i madaffald betyder, at jodtalspro­duktet i foderet varie­rer tilsvarende ved brug af konstante mængder madaffald. Derfor kan der i perioder forventes for højt jodtalspro­dukt i foderet, hvis der optimeres efter et jod­talsprodukt på 57.

Hvor store mængder madaf­fald, der kan bruges afhænger også af den enkelte be­sætnings fodersammen­­sætning iøvrigt. Hvis der i foderet indgår andre fedtrige komponenter skal indholdet af madaffald begrænses.

På grund af det høje saltindhold bør der ved brug af madaffald være fri adgang til vand.

Økonomi

I en foderblanding baseret på byg, hvede, sojaskrå, fedtfattig rapskage, solsikkeskrå, valle samt vitaminer og mineraler, indgår madaf­fald p.t. (primo 1992) optimalt med de maksimalt anbefalede 30 pct. af FEs til slagtesvin. En blanding med 30 pct. mad­af­fald er 9 øre billigere end en blan­ding uden fedt og madaf­fald. Hvis madaf­fald bruges som alterna­tiv til fedt bliver blan­dingen med madaffald 4 øre billi­gere pr. FEs.

Håndtering

Ved brug af madaffald bør investeres i isoleret, rustfri opbe­varings­tank. Da mad­af­fald ved levering har en temperatur på omkring 85 grader celcius og har et relativt lille var­metab i isoleret tank, kan varmele­ge­me udelades. Dette forudsætter dog relativt hyppige leverin­ger af madaf­fald, det vil sige ca. 1 gang ugentligt. Madaffal­det skal pumpes fra opbe­varingstanken til blande­tanken, da konsistensen er forholdsvis tyk. Omrører anbefales men bør bruges be­grænset, da der ellers sker et unødigt varmetab. Rengøring af tanken er sjældent nødvendigt, men det anbefales, at den jævnligt tømmes helt.

Udgifter til opbevaring kan således side­stil­les med udgifter til opbevaring af fedt som angivet i "FOKUS PÅ Fedtan­læg", 1991, Landsudvalget for Svin, DAN­SKE SLAGTERIER. Dette vil sige en inve­stering på op til ca. 40.000 kr., afhængig af hvilken tank­konstellation der vælges.

Produktion af madaffald

Madaffald bliver på de to fabrikker sor­teret og hakket. Madaf­faldet steriliseres i form af kogning ved 125 grader celcius i mindst 15 minutter og pH stabiliseres ved tilsætning af syre. Denne frem­stil­lingsmetode sikrer, at der ikke er mikro­biologisk aktivitet i madaffaldet.

Af sundheds- og smittemæssige hensyn er det forbudt at bruge madaffald, der ikke er fremstillet efter ovenstående metode.

Den nuværende produktion af madaffald i Danmark er 5.000 t fra Kambas og 8.500 t fra PNA 83 ApS. Under forudsætning af gennem­snitligt 25 pct. af FEs i form af madaf­fald i perioden fra 25 til 95 kg, rækker det til en produktion af ca. 120.000 slagtes­vin pr. år. Dette er fordelt på ca. 45.000 svin pr. år der får madaffald fra Kambas og 75.000 svin pr. år der får madaf­fald fra PNA 83 ApS.

Kommunal indsamling af madaffald er endnu ikke landsdækkende på trods af, at det er lovpligtigt. Derfor er der en mindre mængde madaffald til rådighed end der reelt er mulighed for at pro­ducere.

Det anslås, at der reelt er madaffald i mængder på omkring 20.000 til 25.000 t pr. år i Danmark. Der forventes dog en jævn stigning i mængden af pro­duceret madaf­fald.

Madaffald bruges endvidere i be­grænsede mængder i forarbejdningen af biprodukter fra slagterierne.

For madaffald fra PNA 83 ApS gælder, at der fortrinsvis leveres minimumsmængder på 6 t ad gangen og mindst én gang ugent­ligt. Da prisen er inklusiv levering kan der være tale om merpris ved en "meraf­stand".

For madaffald fra Kambas gælder, at der skal aftages 8 t ad gangen og ligesom hos PNA 83 ApS er prisen inklusiv levering, hvilket sætter begrænsning for afstanden fra aftager til fabrikken.

For begge fabrikker gælder således, at der på grund af den be­grænsede produktion kun er madaffald til et begrænset antal aftagere.

REFERENCER

FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer, 1989, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

FOKUS PÅ Fedtanlæg, 1991, Landsud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.