Reduktion af støv ved udsprøjtning af rapsolie i svinestalde

SAMMENDRAG

Effekten af udsprøjtet rapsolie blev undersøgt fra fravænning til slagtning i en MS-besætning med holddrift i alle staldafsnit. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Statens Jordbrugstekniske Forsøg og Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Den udsprøjtede olie gav en statistisk sikker reduktion af det respirable støv på gennemsnitlig 60 pct. Den største effekt blev funder i smågrisestalden med en reduktion på 75 pct. I ung- og slagtesvinestaldene lå støvniveauet henholdsvis 54 og 52 pct. lavere, når der blev udsprøjtet olie.

Produktionsresultaterne og svinenes sundhedstilstand blev ikke påvirket af olieudsprøjt­ningen. Dette kan dog skyldes den generelt gode sundhedstilstand i besætningen.

Olieforbruget var 1,2 liter pr. svin, hvilket svarer til en udgift på ca. 7,50 kr.

Rengøringen af staldene blev vanskeligere, som følge af den udsprøjtede olie.

Det afprøvede anlæg til forstøvning af rapsolie var et forsøgsanlæg, som ikke er anvendeligt i praksis, specielt på grund af problemer med driftssikkerhed og udsprøjtning af olien.

BAGGRUND

Støvmålinger har vist, at den gennemsnit­lige støv­mængde i danske svinestalde er ca. 2 mg pr. m³ luft, hvilket svarer til lidt under halv­delen af den hygiejniske grænse­værdi. Om­kring 10 pct. af dette støv er respira­belt, hvilket bety­der, at det kan føres helt ned til lun­gens bronkio­ler og alveoler.

Undersøgelser på Statens jordbrugstekni­ske Forsøg (SjF), Bygholm, har vist, at det er muligt at reducere støv­mængden i luften 10 - 50 pct. Dette kan gen­nem­føres ved at ud­sprøjte en blan­ding af raps­olie, emulga­tor og vand ud over stier­ne­.(SjF-ori­en­ter­ing nr. 39, 43 og 54). Olie­partik­lerne skal have en aerody­na­misk dia­meter på mindst 50 µ for at sikre, at de ikke når ned i lun­geal­veolerne.

Det var afprøvningens formål, at reducere støv­mæng­den ved udsprøjt­ning af rapsolie. Sam­tidig var det afprøv­nin­gens formål at af­klare, om forstøvning af plan­teolie (raps­olie) kan anvendes i svinestalde uden nega­tiv på­virk­ning af svinenes luft­veje, og om der var en positiv eller en negativ ef­fekt på pro­duk­tionsre­sultaterne.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i samar­bejde med Statens jordbrugstekniske For­søg (SjF) og Statens Veterinære Serum­laboratorium (SVS).

Staldanlæg:

Afprøvningen blev gennemført i en MS-besætning med ca. 300 årssøer fra marts 1990 til august 1991. Staldenes indretning fremgår af fig. 1. Forstøv­ningsanlægget var opsat i smågri­se-, ung­svi­ne- og sla­gtesvi­nestald, så rapsoliens indfly­delse kunne følges fra fravæn­ning til slagt­ning. Der blev prakti­seret holddrift i alle stald­afsnit. Små­grisesektionerne blev vasket mellem hvert hold, mens ungsvinesektionerne og slagtesvinesektionerne kun blev vasket få gange i afprøvningsperio­den.

Små­gri­sene blev fravænnet ved 23-24 dage og indsat i 6 stor­sti­er med plads til 140 gri­se pr. stk. Der var tørfoder ad lib., gulvud­sug­ning og fris­kluftindtag fra fælles forgang. I små­gri­se­stalden blev én sek­tion indret­tet med forstøv­ning­sanlæg.

Figuren er ikke indlagt i denne tekst, men kan rekvireres hos: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).

Figur 1.  Skitse over udsprøjtningsudstyrets placering i staldan­lægget.

Ved 25 kg blev grisene flyt­tet over i ungs­vi­nestalden (130 grise pr. sektion ). Sek­tionerne var indrettet med tør­fo­der­automater, 2/3 spal­tegulv og un­der­tryks­ven­tilation, 16-18 grise pr. sti. Én sek­tion blev indrettet med for­støv­nings­an­læg. Ved 50 kg blev grisene flyttet til slagtesvinestal­den (130 grise pr. sek­tion). Der var våd­fo­dring, fuld­spal­tegulv og un­der­tryks­ven­tilation, 16 grise pr. sti. Tre sek­tioner blev indrettet med for­støv­nings­an­læg.

Uddosering:

I smågrisestalden var der fire dyser pr. sti. I ung- og slagte­svi­nestal­den blev der opsat to dyser pr. sti, men det blev senere redu­ceret til én dyse i forbin­delse med udskift­ning af hvir­velkam­merdyser til deflekterdyser.

Sprøjtemængden i smågrisestalden blev øget i takt med grisenes størrelse fra 10 sekunder til 40 sekunder pr. døgn. I ung- og sl­ag­tes­vinestaldene blev der sammenlagt sprøjtet 90 sekunder pr. dag. I begyndelsen blev der sprøj­tet to gange dagligt og senere fire gange dagligt. Der blev anvendt en Hardi motor­sprøjte type TR-3.

Den anvendte væske blev fremstillet ved en blanding af rapsolie og vand. Rapsolien le­veredes af Scanola A/S, Århus. For at gøre rapsolien blandbar med vand og hold­bar, blev der tilsat emul­gator, anti­oxy­dant og konserveringsmiddel, som le­vere­des af Pals­gård Industri A/S, Juelsmin­de. Sam­menblan­dingen af disse ingredi­enser fore­gik på fa­brik­ken "Curesin", Esbjerg, og resultatet var en væske med 45 procent rapsolie. Før ud­sprøjt­ning fortyn­dedes væsken yderligere med vand, så den ud­sprøjte­de væske  in­de­holdt 5-15 procent rap­solie.

Registreringer:

Respirabelt støv blev målt med filtermeto­den med en cyclonudskil­ler af SjF.

Som dokumentation for ensartede for­søgsbetin­gelser i for­søgs- og kontrolstalde­ne blev der fore­taget målinger af tem­pera­tur, luft­fugtighed, kul­dioxyd- og ammoniak­kon­centra­tion i alle staldafsnit, som indgik i undersøgelsen.

Grisenes vægt og antal ved ind­sættelse og afgang, foder­forbrug, sygdomme og døde blev regi­stre­ret. Efter slagtningen blev lunger fra grisene udtaget til un­der­søgel­se på SVS. Olieforbruget blev registreret hver uge.

RESULTATER OG DISKUSSION:

I forsøgs­perio­den kom der ialt 9 forsøgs­hold og 8 kon­trol­hold ge­nnem systemet, men på grund af forsøgsmæssige og tekni­ske år­sa­ger, her­under problemer med klimastyring og olieind­sprøjt­nin­gen, baseres undersøgel­sens resultater på 8 forsøg­shold og 6 kon­trol­hold.

Støvreduktionen var i gennemsnit på 50-75 pct. for de forskel­lige staldtyper, og den er statis­tisk sikker. Som vist i tabel 1 var den gen­nemsnitlige respirable støvkoncen­tra­tion i små­grisestalde­ne 0,54 mg pr. m³ luft i kontrolstalden og 0,13 mg pr. m³ ved olie­be­handling, svare­nde til en re­duktion på 76 pct. I ung- og slagtes­vinestaldene var re­duktionen hen­holdsvis 54 og 52 pct.

Den gennemsnitlige koncentration af re­spira­belt støv i samtlige oliebehandlede sektioner var 0,17 mg pr. m³, mens den gen­nemsnitlige koncen­tra­tion i kontrolstal­dene var 0,43 mg pr. m³.

Støvmålingerne i de enkelte hold viser nogle uforklarlige udsving. Resultater fra andre støvmå­linger foretaget af SjF indikerer, at støvkoncentrationen kan stige efter rengøring i en stald. Det tyder på, at der skal være noget klæbrigt på gulv og inventar for at holde på støvet.

Klimamålingerne viste ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolholdene, hverken for temperatur, CO₂ eller ammoniak. Ammoni­akkoncentrationen lå generelt på et meget lavt niveau. I smågrise­sektionerne var luft­fug­tighe­den lidt højere, hvor der blev ud­sprøjtet rapsolie.

De ensartede klimaforhold i forsøgshold og kontrolhold tyder dog på, at opstaldningsfor­holdene har været meget ens.

Lugten i stalde med olieudsprøjtning var anderledes og mere behagelig.

Figur 2 viser, at sprøjtning med olie ge­nerelt medfører en lav støvkoncentration, som er ret uafhængig af oliemængden. Den lille spred­ning i forsøgsstaldene betyder, at støv­koncentrationen har været ens, uan­set stald­type, dyrenes alder, års­tid, ven­tila­tionsfor­hold m.v.

Behandling med olie tyder således på, at støvforholdene stabiliseres i forhold til ube­handlede stalde, hvor støvniveauet lettere påvirkes af ydre omstændigheder.

Som det fremgår af tabel 2 gav olieudsprøjt­ningen ingen sikker effekt på produk­tionsresultaterne. Blandt slagtesvinene var en tendens til høere daglig tilvækst og mindre foderforbrug i forsøgsstal­dene. Forskellen er dog ikke statistisk sikker.

Figuren er ikke indlagt i denne tekst, men kan rekvireres hos: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).

Figur 2.  Koncentration af respirabelt støv ved forskelligt olie­for­brug pr. gris i døgnet

Grisenes sundhedstilstand blev ikke påvir­ket af olieud­sprøjtning og støvreduktion. Der blev foretages såvel makro­skopiske som mikros­kopiske analyser.Niveauet og typen af p­neumonier var i overensstemmelse med be­sætningens MS-status.Der blev ikke påvist foran­drin­ger i lungevævet,­luftrøret eller næ­se­hulen, som kan tilskrives olien, hvilket må betegnes som positivt og vigtigt for meto­dens fremtidige anvendelse. De fundne resul­tater er i overens­stemmel­se med Delrapport fra SVS, 15.05.1990

* 6 kr. pr. liter olie

MS-besætningens sundhedstilstand var meget god, og det var måske med­virkende til, at der ikke er fundet nogen positiv effekt af raps­olien på produktionesresulater og sund­heds­tilstand.

I de forskellige typer stalde blev der ud­sprøj­tet forskellige mæn­gder rapsolie pr. gris, hvilket fremgår af tabel 3. Til småg­risene blev der brugt 0,17 liter pr. svin , i ung­svi­nestaldene 0,54 liter pr. svin og i slagtesvi­nestaldene var forbruget 0,54 liter pr. svin I alt blev der brugt 1,25 liter pr. svin, og det svarer til en udgift på 7,45 kr. pr. svin ved en oliepris på 6 kr. pr. liter. Det må vur­deres som en væsentlig udgift, og det vil være af­gørende at få begrænset denne om­kostning f.eks ved at begrænse uddoseringen.

Rengøring af stalde, hvor der sprøjtes med rapsolie, vanskelig­gøres, fordi vaskevandet preller af på de steder, der er dækket med olie. Vas­keti­den i smågri­se­stalden blev forø­get med ca. 50 pct. Udsprøjt­ning på vægge og in­ventar bør i videst mu­ligt omfang und­gås. Anvendelse af varmtvandsrensning kan måske løse proble­met, men der er behov for udvik­ling af et fordelingssystem, så sprøjt­ning på vægge und­gås.

Det afprøvede anlæg til forstøvning af rap­solie var et forsøgs­an­læg, som ikke er anven­deligt i praksis, specielt på grund af proble­mer med driftssikkerhed og fordeling af væske.

De største driftsforstyrrelser opstod som følge af, at den an­vendte væskeblanding af raps­olie og vand ikke var helt stabil, idet noget af rapsolien blev udfældet i form af smørlig­nende klum­per. Det medførte til­stop­ning af dyser og slanger, som derfor ret ofte måtte renses. Som følge af tilstop­ningsproblemer blev væsken fortyndet, og an­tallet af ud­sprøjt­ninger blev sat op fra to til fire gange pr. døgn.

Et kommercielt anlæg er under afprøvning i Den rul­lende Afprøv­ning. Undersøgelsen  skal af­klare, om rapsolien har en po­sitiv virkning på grisenes pro­duk­tions­resulta­ter og sundheds­tilstand i konventionelle be­sætnin­ger. Samtidig afprøves det om den støv­re­duce­rende effekt bevares ved en re­duktion af den udsprøjtede mængde. An­læg­gets funk­tion som iblød­sæt­nings­anlæg og desin­fektionsan­læg afprøves, og ar­bejdsforbruget ved ren­gøring måles.

REFERENCER:

SjF-ori­en­ter­ing nr. 39, 43 og 54. Delrapport fra SVS, 15.05.1990