Let tilgængelige aminosyrer i foder til smågrise

SAMMENDRAG

I perioden 4-6 uger blev tre grupper sammenlignet. Foderet i kontrolgruppen og gruppe 2 var med hensyn til indhold af aminosyrer sammensat ud fra normen til 4 ugers grise, mens normen for 6 ugers grise blev brugt for foderet i gruppe 3. Foderet i gruppe 2 og 3 inde­holdt cirka halvt så meget sojaskrå og havde en højere andel af syntetiske aminosyrer end foderet i kontrolgrup­pen. I perioden 6-9 uger fik alle grise i de 3 grupper den samme foderblanding.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger og omfattede i alt cirka 680 grise pr. gruppe.

I perioden 4-6 uger var der mellem grisene i kontrolgrup­pen og gruppe 2 ikke forskel i tilvækst og foder­udnyttelse trods forskellen i indhold af let tilgængelige (syntetiske) aminosyrer i foderet. I den første periode efter fravænning udnyttede grisene således aminosyrerne som forventet ud fra de fordøjelig­hedsforsøg, der er gennemført med grise i vækst­perioden 50-60 kg. Grisene i gruppe 3 havde tendens til lavere daglig tilvækst end grisene i henholdsvis kontrol­gruppen og gruppe 2. Resulta­tet antyder, at smågrise i den første periode efter fravænning har behov for det niveau af aminosyrer, som er beskrevet i den anbefalede norm.

I perioden 6-9 uger var der ikke forskel i tilvækst, foderopta­gelse og foderudn­yttelse mellem de tre grupper.

For hele perioden var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper. I perio­den var der meget få be­handlinger mod diarré. Det forholdsvise høje indhold af ford. råprotein pr. FEs i foderet til grisene i kontrol­grup­pen øgede således ikke frekven­sen af diarré.

BAGGRUND

Når smågrise fravænnes ved 3-4 uger er deres enzymsystem ikke fuldt udviklet. Samtidig udsættes grisene for en stor belast­ning i perioden efter fravænning. Der sker f.eks. en halve­ring af en­zymak­tivite­ten fra bugspyt­kirtlen. Dette er årsag til, at unge grise har problemer med at fordøje vege­tabilsk protein.

Det er således sandsynligt, at smågrise i perioden efter fravænning for­døjer det vegetabilske protein ringere end forventet ud fra de fordøje­lighedstal, der er beskre­vet i tabel­værkerne. For­døjelig­heden af de enkelte foderstoffer er baseret på fordøje­ligheds­forsøg med grise i vækstperioden 50-60 kg (Just et al., 1983).

Det fremgår af medd. nr. 192 fra Den rullende Afprøvning, at smågrise i de første 14 dage efter fravænning (fravæn­ning ved 4 uger) opnåede en bedre fo­derudnyt­tel­se, uden at det gav øget tilvækst, når foderet havde højt indhold af syntetiske amino­syrer. Mange andre for­søg har samtidig vist, at smågrise har en relativ lav tilvækst i den første periode efter fravænning. Der var derfor også behov for at undersøge, om smågrise i de første 14 dage efter fravænning har behov for den høje amino­syrenorm, som er be­skrevet i Fokus på "Normer for nærings­stoffer", 1991, Landsud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Formålet var at undersøge om smågrise i de første 14 dage efter fravænning op­nåede ens tilvækst og foderudnyttelse, når de først begrænsende aminosyrer hoved­sage­ligt blev tildelt som foderprotein, eller at de syntetiske aminosyrer; lysin, methio­nin og treonin blev tildelt med en større andel, eller at der blev tildelt færre amino­syrer end beskrevet i den anbefalede norm.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to kon­ventionelle besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger. Der var cirka 680 grise pr. gruppe. Ved fravænning blev hvert kuld de­lt i tre grupper. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestal­den. Under af­prøv­ni­ngen blev der tilstræbt fodring efter æde­lyst.

*) Normerne for aminosyrer er beskrevet i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

*) Alle blandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox.

Som vist i forsøgsplanen (tabel 1) blev tre ­grupper sammen­lignet.

I perioden 4-6 uger (første 14 dage efter fravænning) blev der brugt tre for­skellige foderblandinger. Foderet i gruppe 2 og 3 indeholdt cirka halvt så meget sojaskrå og havde en højere andel af syntetiske amino­syrer end foderet i kontrolgruppen. Des­uden havde foderet i gruppe 3 et lavere indhold af ford. aminosyrer pr. FEs end foderet til kontrolgruppen og gruppe 2. I afprøvningen blev der brugt pelleteret tørfoder. Tabel 2 viser blandin­ger­nes sammensætning.

I ­perioden 6-9 uger fik gri­sene i alle tre grupper samme slutblan­ding. I denne periode blev besætningernes normale smågri­seblanding brugt.

I besætning A var der for hvert hold 29-40 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var 27 dage ved fra­vænning (7,1 kg) og 60 dage da de afgik fra smågri­sestal­den (cirka 18,5 kg).

I besætning B var der for hvert hold 66-72 grise pr. gruppe. I alt var der 7 hold. Grisene var 25 dage ved fravænning (7,9 kg) og 57 dage da de afgik fra smågri­sestal­den (cirka 19,2 kg).

De tre startblandinger blev produceret ad én gang. Foderprøver fra hver blanding blev ind­sendt til ana­lyse på Steins Labora­torium. Der blev samtidig udtaget flere stikprøver af slut­blandinger­ne. Foderprø­verne blev analyseret for indhold af råpro­tein, råfedt, træ­stof, aske, cal­cium, fosfor og aminosy­re­ne; lysin, meth­ionin, cystin og treonin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes analyserede indhold fremgår af tabel 3. I alle tre blandinger blev der fundet et højere indhold af protein end forventet. Med hensyn til indhold af ford. aminosyrer pr. FEs havde foderet i gruppe 2 det forventede indhold. Foderet i kon­trolgruppen havde 3-5 pct. højere indhold af aminosyrer end forventet, mens foderet i gruppe 3 havde 4 pct. lavere indhold af lysin end forventet.

Analyser af slutblandingerne viste ikke den store afvigelse fra det forventede indhold af næringsstoffer.

* Beregnet ud fra kemisk analyse

Figur 1 og 2 viser resultatet fra de første 14 dage efter fravænning, mens tabel 4 viser resultatet fra hele perioden. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehand­linger, og derfor vises kun det samlede resultat.

I perioden 4-6 uger var der mellem de tre grupper ikke sta­tistisk sikker forskel i dag­lig tilvækst og foderudn­yttelse (jf. figur 1 og 2).

Foderet til grisene i kontrolgruppen (4-6 uger) var sammensat af sojaskrå, fiskehel­mel, hvede, animalsk fedt samt afstemt med syntetiske aminosyrer i forhold til indhold af energi. Der blev således brugt simple råvarer i forhold til grisenes alder.

Grisene i gruppe 2 fik et foder, som havde en mindre andel sojaskrå og en højere andel syntetiske aminosyrer. Trods denne forskel i foderets sammensætning var der ikke forskel i tilvækst og foderudnyt­telse hos grisene i kontrolgruppen og gruppe 2.

Dette forsøg kan således ikke bekræfte, at smågrise i den første periode efter fra­vænning fordøjer proteinet i sojaskrå og fiskehelmel ringere end forventet ud fra fordøjelighedsforsøg gennemført med grise i vækstperioden 50-60 kg.

Med hensyn til ford. aminosyrer blev der i startfoderet brugt normen for 4 ugers grise i kontrolgruppen og gruppe 2, mens der blev brugt normen for 6 ugers grise i gruppe 3. Foderet til grisene i gruppe 3 havde således samme andel af råvarer som foderet i gruppe 2, på nær at der blev brugt færre syntetiske amino­syrer. Resul­tatet i perioden 4-6 uger viste, at grisene i gruppe 3 havde tendens til lavere daglig tilvækst end grisene i henholdsvis kontrol­gruppen (P <,12) og gruppe 2 (P <,07). Dette resultat antyder, at smågrise i den første periode efter fra­vænning har behov for den norm for aminosyrer, som er beskre­vet i Fokus på" Normer for næ­ringsstof­fer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

a,b: Signifikant forskellige (P <,05)

I perioden 6-9 uger fik alle grise i de 3 grupper den samme foderblanding. Som vist i tabel 4, var der i denne periode ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse og daglig foderoptagel­se mellem de tre grupper.

Resultatet for hele smågriseperioden 4-9 uger viser, at selvom grisene i gruppe 3 havde en lavere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs pr. gris pr.  dag  (P <,04)  end grisene i kontrolgruppen, så var der mel­lem de tre grupper ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyt­telse og dødelighed.

I perio­den var der meget få be­handlinger mod diarré, og der var ikke for­skel i antallet af behandlinger mellem de tre grupper. Det høje indhold af ford. råpro­tein (171 g pr. FEs) i foderet til grisene i kontrolgrup­pen øgede således ikke fre­kvensen af diarré i disse to besætninger.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 192, 1990. Aminosyreniveauer til smågrise.

Just, A; H. Jørgensen; J.A. Fernández; S. Bech-Andersen & N. Enggaard Hansen, 1983. Forskellige foderstoffers kemiske sam­mensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin, 556 beretn. Statens Husdyr­brugs­forsøg.