To-klimastier og sektionerede smågrisestalde

SAMMENDRAG

To-klimastier og sektionerede smågrisestalde blev sammen­lignet i to besætninger. Pattegrisene blev fravænnet ved henholdsvis tre og fire uger.

Der var ikke forskel på produktionsresultaterne, når grisene blev fravænnet ved fire uger. Derimod var der en tendens til, at grise i to-klimastier havde en lavere daglig tilvækst end grise i de sektionerede stalde med etagestier i besætningen med tre ugers fravænning.

Der var ikke forskel i pct. døde grise i de to grupper. Ved en fravænningsalder på tre uger var det dog nødven­digt at fjerne 2,5 pct. af grisene i to-klimastierne, da disse grise formentlig ellers ville dø.

Arbejdsforbruget pr. produceret gris var ca. 25 pct. større i to-klimasti­erne sammen­lignet med sektionerne med storstier. Derimod blev der fundet et ca. 40 pct. mindre arbejdsfor­brug i to-klimastier­ne sammen­holdt med arbejdsfor­bruget i sektio­nerne med etagestier.

Energiforbruget til opvarmning var i gennemsnit 3,3 kWh pr. produceret gris i den sektionerede stald. Der var ikke varme­anlæg i stalden med to-klimastier.

Ved nybyggeri er en smågrisestald med to-klimastier ca. 15 pct. billigere at etablere end en sektioneret smågrisestald. Ved indretning af en eksisterende bygning er besparelsen mindst 30 pct. To-klimastier er et alternativ, især i mindre be­sætninger, hvor der ikke kan fyldes en sektion ved hver fravænning, og hvor fravænningsalderen er mindst fire uger.

BAGGRUND

En pilotundersøgelse i flere besætninger under Den rullende Afprøvning viste, at der i to-klimastier etab­leret ved at placere en over­dækning over grise­nes leje­areal kunne opnås til­fredsstillende pro­duktions­resulta­ter. Grisenes egen var­meproduktion og halm­strø­else i lejearealet sikre­de et tilfredsstillende klima under overdæk­nin­gen, mens rumtem­peraturen kunne holdes for­holdsvis lav.

Det var afprøvningens formål at sammen­ligne to-klimastier og sektionerede smågri­sestal­de med hensyn til produk­tionsresultater samt arbejds- og energi­forbrug.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger. Der blev endvidere suppleret med regi­streringer i andre besætnin­ger, hvor smågrisestalden var indrettet med to-klimastier.

Der indgik følgende to grup­per i afprøv­ningen:

Gruppe 1: Sektioneret stald med storstier eller etagesti­er.

Gruppe 2: To-klimastier.

Produktionsforhold samt små­grisestaldenes indretning i de to besætninger fremgår af tabel 1.

* 1,4x1,25m var målene på de øverste stier, mens de nederste stier havde målene 1,4x1,4m.

* = Daglig tilvækst er korrigeret for alder ved indsættelse og afgang.

** = Der er fjernet yderligere 2,5 pct. fra stierne.

I besætning 1 blev der fra­vænnet ca. 200 grise hver 14. dag. Der blev fyldt hen- holdsvis en sektion med to-etage­stier og halv­delen af stalden med to-klimastierne hver fje­rde uge.

I besætning 2 blev der fra­vænnet ca. 60 grise hver uge. De fravænnede grise blev flyttet til:

* En sektioneret stald med to storstier. De to stier blev fyldt med en uges mel­lemrum.

* En to-klimastald med seks sti­er. De to forsøgsstier blev fyldt med en uges mellemrum.

Grisene var i begge besætnin­ger 6-7 uger i smågri­se­stal­den.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne frem­går af tabel 2.

Der var en ten­dens (P=0,10) til lavere dag­lig tilvækst i to-klimastierne i besæt­ning 1, hvor grise­ne blev fravæn­net ved tre uger. Gri­senes dag­li­ge foderoptagel­se var ens i de to grupper. Der var ikke forskel i pct. døde grise i de to grupper. Det var dog nødven­digt at fjerne yder­li­gere 2,5 pct. af grise­ne i to-klimastierne, da de formentlig ellers ville dø.

Det var de mindste grise, som kun vejede 4-5 kg ved indsæt­telse, der havde svært ved at klare sig i to-klimastierne med 40 grise pr. sti.

Der var ikke forskel på den daglige til­vækst, foderud­nyttelse og dødelighedspro­cent ­hos grisene i to-klimastier­ne og i den sektio­nerede stald i besætning 2. Gri­sene blev i denne besæt­ning fravæn­net ved ca. fire uger.

De lidt ringere resultater i to-klimastierne i besætning 1 kan bl.a. skyldes flokstør­rel­sen. I de sektionerede stalde var der 9 grise pr. sti mod 40 grise pr. to-kli­masti.­

Små og svage grise har svære­re ved at klare sig i store flokke end i mindre flok­ke. Da det ikke er prak­tisk mu­ligt at ind­rette af­lastnings­stier i to-klima­stalde, kan "efternølere" ikke få speci­al­behandling.

Problemet med "efternølere" kan dog afhjæl­pes ved at fravænne ens grise. Dette kan sikres ved at anvende ammesøer, hvil­ket skete i be­sætning 2.

De lidt ringere resultater i to-klimastierne ved tre ugers fra­vænning kan dog også skyl­des, at tre ugers grise ikke er i stand til at sikre tilfredsstillende forhold under over­dæk­nin­gen ved hjælp af egen var­me­pro­duktion i den udformning, som to-kli­masti­erne havde i denne afprøvning.

Samtidig kan driftsledelsen have haft ind­flydelse på de lidt ringere produktions­resultater, da grise­ne i besætning 1 var uens ved fra­vænning.

Arbejdsforbrug

Arbejdsforbruget i de to besætninger frem­går af tabel 3.

I besætning 1 var det sam­lede arbejdsfor­brug pr. gris (i perioden 3-10 uger) ca. 40 pct. mindre i to-klimastier­ne sammenlignet med arbejdsfor­bruget i sektionen med eta­ges­tier. Denne forskel skyl­des hoved­sage­ligt et langt mindre arbejdsforbrug til fodring i to-klimastierne end i etagestierne.

I besætning 2 var det samlede arbejdsfor­brug pr. gris (i perioden 4-10 uger) ca. 25 pct. større i to-klimastierne sammenlignet med sektionen med storstier. Det øgede arbejdsforbrug skyldes hoved­sageligt det daglige arbejde med halmtildeling og ren­gøring i to-klimastierne.

Erfaringer fra andre besætninger med to-klimastier har vist, at arbejdsforbruget kan redu­ceres ved at indrette to-kli­mastierne med tri-barriste. Denne gulvudformning kan dog kun anbefales, såfremt halmfor­bruget begrænses.

Halmforbrug

I besætning 1 blev der kun strøet halm under overdæknin­gen ved indsættelse. I besæt­ning 2 blev der tildelt ca. 5 kg halm pr. sti ved ind­sæt­telse og derefter ca. 1 kg dag­ligt. I alt var forbruget ca. 1 kg halm pr. produceret små­g­ris.

Energiforbrug

I denne afprøvning blev der registreret et gennemsnitligt energiforbrug til varmefor­sy­ning på 3,3 kWh pr. gris i de sek­tionerede stalde. Der var en stor vari­a­tion i ener­gi­for­bruget, da dette afhæn­ger af udete­mpera­turen samt be­læg­nings­graden i sek­tionen. Energi­for­bruget blev i denne under­søgelse målt i både en som­mer- og en vinter­periode. Der blev regi­streret en vari­ation fra 1,3 til 6,1 kWh pr. gris.

Der var ikke supplerende var­meforsy­ning i to-klimastalde­ne.

Tidligere undersøgelser af to-klimastier har vist, at grisenes egen varmeproduktion samt halmstrøelse sikrede et tilfredsstillen­de klima under over­dæknin­gen. Et min./maks. termometer, som var placeret under overdækningen, blev aflæst én gang om ugen i seks to-klimastier med fem uger gamle grise. Den gennemsnitlige tem­pera­tur under over­dæk­ningen var hen­holdsvis min. 21 ºC og maks. 24 ºC, selv om rum­tem­pera­turen var ca. 18 ºC. Hvis der ikke anvendes halm eller kun meget små mæng­der, er det nødvendigt med varmeforsyning i staldrummet.

Indret­ning

En forudsætning for, at to-klimastier kan fungere til­fredsstillende, er, at de er ind­ret­tet korrekt (se figur 1). Foderautomater­ne skal placeres helt op mod det over­dæk­kede lejeareal. Hvis der er behov for flere auto­mater i stien, skal de pla­ceres i begge sider af stien. Drikke­ventilerne skal mon­teres over spaltegulvet så langt fra lejearea­let som muligt.

Figur 1. Eksempler på indretning af to-klimasti

Stien skal være så bred, at der er fri passa­ge mellem leje- og gødeareal, når der står grise ved foderautoma­terne. Dette sikrer, at gri­sene ikke sviner under over­dæknin­gen. Forholdet mellem stiens længde og bredde skal være ca. 2:1 ved en flokstør­relse på ca. 25 grise og ca. 3:2, når der er ca. 60 grise i stien.

To-klimastier skal dimen­sioneres efter samme ret­nings­linier som en sek­tio­neret stald. Ved en gennem­snitlig afgangsvægt på op til 20 kg er arealkravet 0,2 m² pr. gris, og ved en gennemsnitlig afgangsvægt på op til 30 kg er arealkravet 0,30 m² pr. gris.

Overdækningen af lejearealet skal være minimum 110 cm dyb, og den skal pla­ceres i ca. 70 cm's højde i den bageste del af stien. For at holde på varmen skal overdækningen være forsynet med en nedad­bukket forkant på ca. 10 cm. Over­dækningen skal kunne hæ­ves af hensyn til temperatur­regulering, opsyn og ren­gøring. Der skal være 0,08 - 0,1 m² overdækket leje pr. gris fravænnet ved fire uger.

Når der anvendes halm i to-klimastier, skal der vælges et betonspalte­gulv med en spalteåb­ning på ca. 1,5 cm og en bjælke­bredde på ca. 4 cm. Dette sikrer, at grise­ne kan træde halmen igennem spalte­åb­ningerne.

Hvis der kun an­vendes meget små mæng­der halm, kan spaltegul­vet bestå af tri-bar- eller fladjernsri­ste, hvilket sik­rer en lidt bedre hygiej­ne i stier­ne end be­tonspaltegul­ve.

Uanset valg af spaltegulv skal to-klimastier indrettes med spaltegulv i 30 til 50 pct. af stien og med fast gulv i den øvrige del.  

Der skal være fast gulv under overdæk­ningen for at hindre træk fra gyllekanalen.

Der skal være fuldstændig tætte stiadskil­lelser mellem stier, som ikke vaskes samti­digt.

For at få stien til at fun­gere rigtigt, skal den fyldes med grise på én gang. Lægger smågrisene sig uden for det overdækkede areal, er det tegn på, at der er for varmt under overdæknin­gen. Over­dæk­ningen skal da hæves, inden grisene be­gyn­der at svine under den. Man skal dog være opmærksom på, at det også kan skyldes træk, at grisene ikke bruger stien efter hensigten.

Økonomi/investering

En smågrisestald med to-kli­mastier er ca. 15 pct. billigere at etablere end en sek­tio­neret smågrisestald. Be­sparelsen skyldes færre skil­levægge, en billigere gulv­kon­struktion, samt at der an­vendes fælles klimaanlæg. Ved renovering af en eksi­sterende bygning er besparelsen mindst 30 pct.