15 pct. palmekager til slagtesvin

SAMMENDRAG

15 pct. palmekager til slagtesvin blev afprøvet i to besæt­ninger med vådfodring. Dyrene indgik i afprøvningen ved 34 kg i besætning A og 44 kg i besætning B. Der indgik i alt 4.294 dyr i afprøvningen.

Analyser af de anvendte palmekagepartier viste, at næring­sindholdet var stabilt. Indholdet af aflatoksin var i alle prøver under detektions­grænsen.

Der var ikke forskel i produktionsresultaterne mellem kon­trol- og forsøgsgruppe. I begge besætninger medførte palmeka­ger øget svineri i stierne som følge af lind gødning.

Dyrene i afprøvningen havde forholdsvis høj indsættelsesvægt. Hvis dyrenes indsættel­sesvægt er omkring 18 til 25 kg anbefales det som udgangspunkt at bruge maksimalt 10 pct. palmekager og maksimalt 15 pct. palmekager til slutblanding.

Det anbefales at bruge lavere iblandingsprocent, hvis der i besætningen er diarrélignende problemer.

I afprøvningen var forsøgsfoderet med palmekager 4 øre billi­gere pr. FEs end kontrolfo­deret.

BAGGRUND

Palmekager er et biprodukt fra produktion af palmeolie og der importeres årligt ca. 1,2 mio. ton i EF. Hovedparten kommer fra Malaysia, som leverer den bedste kvalitet. Resten kommer fra Indonesien og Afrika.

Prisen på palmekager er i perioder gun­stig og kan derfor være relevant i svinefo­der.

Palmekager indeholder ca. 9 pct råfedt. Palme­fedt består primært af kortkædede mættede fedt­syrer og har derfor et lavt jodtal. Palmekager har således ingen negativ indflydelse på spækkvalite­ten. Palmekager har et relativt højt træstofind­hold og lav protein­fordøjelighed. Ener­giindholdet er forholdsvis lavt.

Processen i forbindelse med olieudvindin­gen samt opbevarings­for­hold og trans­port kan medføre problemer med harsk­ning og dannelse af aflatok­siner, som er giftige svampetoksi­ner. Indholdet af af­latoksiner må ikke overstige 0,02 mg pr. kg palme­kager.

Formålet med afprøvningen var at vurdere om 15 pct. palmekager i foder til slagtes­vin påvirkede ædelyst og produktionsresul­ta­ter. Endvidere var det formålet at under­søge palmeka­ger med hen­syn til varia­tion i ind­hold af nærings­stoffer og forekomst af aflatoksiner.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to kon­ventionelle besætninger med restriktiv vådfodring. I besætning A var der 10 hold med ca. 80 grise pr. gruppe. I Be­sætning B var der 18 hold med ca. 75 grise pr. gruppe. I alt indgik 4.294 dyr i afprøv­ningen.

Ved fravænning blev det tilstræbt, at hvert kuld blev delt, således at der var ens antal dyr i kontrol- og forsøgsgruppen. Grisene indgik i forsøget ved en vægt af 34 kg i besætning A og 44 kg i besætning B.

I besætning A var der 2/3 fast gulv og 1/3 spalte­gulv. I besætning B var der fuldspal­tegulv.

Foderet var sammensat udfra normerne for næringsstoffer til slagtesvin i perioden 25 til 100 kg (Fokus på Normer for Nærings­stoffer, 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER). Det var til­stræbt, at næringsind­holdet var ens i kon­trol- og forsøgs­blanding. Foderet i kon­trolgruppen var baseret på byg, hvede, soja- og rapsskrå, melasse, fedt, vitaminer og mineraler samt osteval­le. Forsøgsfo­deret var tilsat 15 pct. palme­kager på bekostning af hvede.

Tabel 1 viser våd­foderblandingernes sam­mensæt­ning. Ener­giindholdet var beregnet til 0,32 FEs pr. kg vådfoder.

Inden for hver gruppe blev registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent og sygdomsforhold. Derudover blev der foretaget en subjektiv vurdering af om grisene var "rene", "lettere be­skidte" eller "me­get beskidte".

RESULTATER OG DISKUSSION

Der blev udtaget 8 prøver af de anvendte partier palmekager. Alle prøver blev analyseret med hensyn til næringsindhold. To af prøverne blev desuden analyseret med hensyn til indhold af aminosyrer. Tabel 2 viser sammensætningen af næringsstoffer i palmekager.

Palmekagerne til de to besætninger kom fra to forskellige  leverandører. Der blev ikke fundet væsentlig forskel mellem kvaliteten af palmekager fra de to leveran­dører. Derfor er resultaterne i tabel 2 gennemsnit af alle analyser.

Det fundne næringsindhold stemmer godt overens med dét nærings­ind­hold, der blev fundet ved analyse af 10 partier i forbin­delse med afprøvning af palmekager til søer (Med­delelse nr. 214, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Palmekager havde en stabil sammensæt­ning af næ­rings­stoffer. Det analyserede indhold af aminosyrer var højere end cirkulære­værdierne. Dette var også gæl­dende for partierne, der blev analyseret i meddelelse 214.

Indholdet af aflatoksin var i alle prøver under detektions­grænsen (<0,005 mg pr. kg). Peroxidtallet var i én prøve 0,9 meq pr. kg. I de øvrige prøver oversteg pero­xidtallet ikke 0,5.

Tabel 3 viser det analyserede indhold af næringsstoffer i de færdige vådfoderblan­dinger til kontrol- og forsøgsgruppe. Blandin­gernes indhold af næringsstoffer stemte godt overens med det for­ventede.

Tabel 4 viser produktionsresultaterne i afprøvningen. Resulta­terne viste, at der ikke var forskel mellem kon­trol- og for­søgs­gruppe. Foderoptagel­sen blev heller ikke påvirket, så 15 pct. palmeka­ger hav­de ingen ind­flydelse på grisenes ædelyst.

I begge besætninger blev omfanget af svineri i stierne vurderet. Det fremgår af tabel 5, at forsøgsfoderet medførte mere svineri i stierne end kontrolfoderet. Da regi­streringerne er en subjektiv vurdering kan graden af svineri kun sammenlignes inden for besætning og ikke mellem be­sætninger.

I besætning A var der fra afprøvningens start tendens til diarré­problemer. Dette blev forstærket af forsøgsfoderet, og var årsag til øget svineri i stierne. I besætning B var der ingen problemer med diarré, men også her havde forsøgs­foderet en negativ indflydelse på graden af svineri i stierne.

Grisene blev således i begge besætninger vurderet til at være mere be­skidte i for­søgs­gruppen end i kontrolgruppen.

I besætning A var der delvis spaltegulv, mens der i besætning B var fuldspaltegulv. Det er formodentlig en væsentlig årsag til, at graden af svineri generelt var større i besætning A. Svineri i stierne ved brug af palmekager udgør derfor et større problem ved fast gulv eller delvist spaltegulv frem­for ved fuld­spaltegulv. Dette har dog ikke haft indflydelse på pro­duktions­resultaterne.

Dyrene havde en høj indsættelsesvægt i afprøvningen. Erfaringer med lignen­de foderstoffer har vist, at jo ældre grisene er ved ind­sættel­se, jo bedre kan de tåle alter­native foderblandin­g­er. Det anbefales derfor som udgangspunkt at bruge maksi­malt 10 pct. palmekager hvis indsættelses­vægten er under 25 kg.

I en slutblanding kan iblandingen øges til 15 pct. palmeka­ger. Der må påregnes øget svineri i stierne ved brug af 15 pct. palme­kager.

Erfaringer har vist, at generelle problemer med diarré for­stærkes af lignende foder­stoffer som for eksempel kokoskager (Meddelelse nr. 205). Det anbefales derfor at bruge lavere iblandings­procent af pal­mekager, hvis der i besætningen er diarré­lignende maveproblemer.

Energiindholdet er relativt lavt i palmeka­ger. Ved problemer med for lav kødpro­cent ved fodring efter ædelyst, kan man derfor bruge palmekager for at nedsætte energikon­centra­tionen i foderet.

I afprøvningen var forsøgsfoderet med palmekager 4 øre billi­gere pr. FEs end kontrolfo­deret.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 214, 1992 "Palmekager til søer"

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 205, 1991 "15 pct. kokoskager til slagtes­vin"

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER. "Fokus på Normer for Nærings­stoffer", juli 1991.