Roepiller til søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to sobesætninger, som anvendte hjemmeblandet tørfoder.

I afprøvningen indgik tre grupper. Gruppe 1 fik 0 pct. roepiller i hele cyklus. Gruppe 2 fik 20 pct. roepiller i drægtig­heds­perioden og 0 pct. roepiller i diegivningsperioden. Gruppe 3 fik 20 pct. roepiller i drægtigheds­perioden og 10 pct. roepiller i diegiv­ningsperioden. Alle blandinger inde­holdt 20 pct. kokoska­ger.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og skift mellem blandin­gerne forløb uden problemer.

I de tre grupper søer blev der ikke konstateret forskelle i gødnings­konsistens.

Søerne i gruppe 3 fik 0,5 flere levendefødte grise pr. kuld end søerne i gruppe 1 og 2. Denne forskel var signifikant. Der blev ikke konstateret sikre forskelle på de øvrige produktions­parametre.

På baggrund af denne afprøvning kan det anbefales at anvende 10 pct. roepiller i tørfoder til diegivende søer, og 20 pct. roepiller i tørfoder til drægtige søer.

BAGGRUND

Roepiller (pulpetter) er handelsnavnet for tørret sukkerroeaffald, som ikke er tilsat melasse.

Der er store mængder roepiller til rådig­hed i Danmark. Roepiller er aktuelt til søer blandt andet på grund af et højt indhold af kostfibre. Et højere fiberind­hold i sofoderet forventes at resultere i færre mave/tarmproblemer og øget mæt­hedsfor­nem­melse. Det formodes, at soen bliver mere rolig, og derved ska­bes der grund­lag for forbe­drede reproduk­tions­resulta­ter.

Landsudvalget for Svin og Statens Hus­dyrbrugs­forsøg indledte i 1990 et samar­bejde med De Danske Sukkerfabrik­ker om anvendelse af roepil­ler til søer. For­målet med dette samar­bejde var at under­søge og beskrive foderværdien af roepil­ler til søer. Endvidere var det formålet at studere effekten af roepiller på søernes ædelyst og ædetid, s­amt at regi­strere dyrenes produktionsresultater.

Statens Husdyrbrugsforsøg gennemfører fordøje­lighedsfor­søg og belastningsforsøg med roepiller til drægtige søer.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om 20 pct. roepiller i foderet til drægtige søer havde indflydelse på søer­nes produktionsresulta­ter. Endvidere blev effekten af 10 pct. roepiller i en diegivningsblanding undersøgt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sobe­sætninger, hvor der ikke blev anvendt halmstrøel­se. Besæt­ningsstørrelsen var henholdsvis 250 og 400 årssøer. Begge besætninger anvendte hjemmeblandet tørfoder.

I besætningerne var alle søerne individu­elt opstaldet. Søerne blev opdelt i tre grup­per, således at det gennemsnitlige kuld­nummer var ens i grupperne. Sopol­te­ne indgik i afprøv­ningen ved en alder af 5 måneder. Sopoltene i gruppe 1 og 2 blev fodret med blanding 1 og sopoltene i gruppe 3 blev fodret med blanding 2.

Af­prøvningen forløb over en periode på 18 måneder i begge besætninger.

Blandingerne var sammensat ud fra nor­merne til diegivende søer (Fokus på "Nær­ings­stofnor­mer", 1989, Landsud­valget for Svin/DANSKE SLAGTERI­ER).

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Energi- og proteinindholdet var lidt lavere i blanding 3, som kun blev anvendt i drægtigheds­perioden.

Blandingernes sammen­sætning er vist i tabel 1.

Alle blandinger indeholdt 20 pct. kokos­kager af hensyn til balancen mellem opløselige og uopløselige fibre.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.
Blanding	1	2	3
Roepiller Sojaskrå Kokoska­ger Byg Hvede Animalsk fedt Vitaminer og mi­nera­ler	0 20,0 20,0 34,0 20,0 2,4 3,6	10,0 20,0 20,0 28,0 16,0 2,4 3,6	20,0 18,0 20,0 24,0 12,0 2,4 3,6

Tabel 2. Forsøgsdesign
Periode	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Periode 1	0 pct. roepiller	0 pct. roepiller	10 pct. roepiller
Periode 2	0 pct. roepiller	20 pct. roepiller	20 pct. roepiller

Forsøgsdesignet for afprøvningen er vist i tabel 2:

    Periode 1: Omfatter perioden i farestalden og løbeafdelingen.

    Periode 2: Omfatter drægtighedsperioden.

Søernes fodring blev gennemført efter føl­gende retningslinier:

*   Goldperioden

    Fra fravænning til løbning: Ca. 3½ FEs pr. dag

*   Drægtighedsperioden

    0-4 uger efter løbning: 1,8-2,0 FEs pr. dag

    4-12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag, (efter huld)

    12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag

    De sidste 3 dage før faring: 2,0 FEs pr. dag

*   Diegivningsperioden

    Der blev fodret efter tilnærmet æde­lyst med følgende retningsgivende minimums­mængder.

    Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

    Fra 7.-14. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

    Fra 14. dagen til fravænning: Minimum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

*   Pattegrise

    Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grup­per.

*   Orner

    Alle ornerne blev fodret med blandin­gen uden roepiller.

Søernes produktionsresultater og sund­hedstilstand blev regi­streret. Søernes adfærd i drægtighedsperioden blev vur­deret subjektivt af afprøvningsværten og registrering­stekni­keren.

Pattegrise, der døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrise­nes fravænningsalder og -vægt samt diarré­frekvens blev registreret.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af roepillerne og 8 prøver af hver foderblanding. Prøverne blev  sendt  til  fuld­foder-  og amino­syrea­nalyse på Steins Laboratorium.

Der blev gennemført to fiberanalyser af blandingerne. Analy­serne blev udført af Af­delingen for Dyrefysiologi, Statens Husdyr­brugsforsøg.

RESULTATER OG DISKUSSION

Roepillerne, som blev anvendt i afprøv­ningen, var af tilfredsstillende kvalitet. Resultaterne af analy­serne fremgår af tabel 3.

Analyserne viste, at roepillerne havde et lavere råproteinindhold og et højere askeindhold i forhold til cirkulære nr. 5.34 fra Statens Foderstofkontrol.

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i tabel 4.

Foderblandingerne var af god ensartet kvalitet, og analyseresultaterne stemte overens med det beregnede indhold.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne med roepil­ler. Omkring foderskiftet efter løbning var der ikke problemer med ædevægring. Der blev i afprøvningsperioden ikke observeret forskelle i søernes ædetid og adfærd.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er det kun de samlede pro­duktionsresultater, som er vist i tabel 5.

Resultaterne viser, at der var signifikant flere levendefødte grise pr. kuld i gruppe 3 i forhold til gruppe 1 og 2. Forskellen var signifikant på besætningsniveau og på det samlede materiale.

Tabel 3. Roepillernes sammensætning
	Cirk. nr. 5.34 Statens Foderstof- kontrol 1987	Analyseret
		Gns.	Spredning
Antal prøver FEs pr. 100 kg tør­stof Pct. af tør­stof Råpro­tein Råfedt NFE Træstof Aske Cal­cium Fosfor g. pr. kg tørstof Lysin Met­hionin Cystin Treonin Kostfibre Uopløselige fibre, pct. Opløselige fibre, pct. Kostfibre i alt, pct.	- 96   10,2 1,5 62,6 19,3 6,4 0,8 0,1   5,6 1,7 1,4 4,4   - - -	10 96   8,8 1,6 61,6 19,7 8,3 1,0 0,1   5,3 1,5 1,1 4,1   40,7 40,7 81,4	- 5   0,2 0,5 0,5 0,4 1,9 0,2 0,03   0,3 0,1 0,2 0,3   0,9 0,8 -

Tabel 4. Foderblandingernes analyserede indhold
Blanding	Blanding 1	Blanding 2	Blanding 3
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. g/FEs Lysin Methionin Cystin Treonin Kostfibre Uopløselige fibre, pct. Opløselige fibre, pct. Kostfibre i alt, pct.	8   109 18,9 6,5 5,8   7,9 2,6 2,7 5,7   19,3 3,6 22,9	8   109 19,4 6,5 6,9   8,0 2,7 2,8 5,9   22,6 7,0 29,6	8   107 17,9 6,6 7,9   7,7 2,6 2,5 5,7   26,6 9,3 35,9

I gruppe 1 og 2 fik søerne tildelt blandin­gen uden roepiller i fare- og løbeafde­lingen. I gruppe 2 og 3 fik søerne tildelt blan­dingen med 20 pct. roepiller i dræg­tig­hedsperioden. Det tyder således ikke på, at effekten på kuldstørrel­sen alene kan tilskrives til­deling af 20 pct. roepiller i periode 2. Det vil sige, at effekt på kuld­størrelsen i gruppe 3 enten må til­skrives, at søerne har fået roepiller i fare- og løbeafdelin­gen, eller at søerne har fået roepiller i hele cyklus. Der igangsættes nye under­søgelser for at klarlægge dette.

Afprøvningen viste, at en blanding med 10 pct. roepiller udmærket kan anvendes i diegivningsperioden, uden at det på­virker søernes moderegenskaber, målt på pattegrisenes fravænningsvægt og dødelig­hed samt på søernes vægttab i diegiv­ningsperioden. Der blev ikke konstateret forskelle i dødsårsager for pattegrisene mellem grupperne.

Faringsprocenten var størst, og MMA-frekvensen var lavest i gruppe 3. Disse forskelle var ikke signifikante.

Håndteringen af roepiller kræver en stor åbning i bunden af fodersiloen, samt en vippevægt med en god gennem­gang. Sugeafstanden mellem kværn og fodersilo må ikke overstige 5 meter, og der skal an­vendes en kværn med forstærket sold. Når disse forhold er tilgodeset, kan roe­piller håndteres uden problemer af hjem­meblandere.

Roepiller adskiller sig fra andre foderstof­fer ved at have et højt indhold af oplø­selige fibre. De opløselige fibre findes i form af pektiner. I andre foderstoffer, bl.a. alle kornarterne, findes de opløselige fibre i form af betaglucaner. Der­for sker der markante ændringer i fo­derblandingernes kulhydratfraktion, når procentdelen af roepiller øges. Dette kan være en af forklaringerne på de konsta­terede forskelle i reproduktionsresultater­ne mellem gruppe 3 og de to andre grup­per.

Tabel 5. Produktionsresultater for begge besætninger
Gruppe	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Antal kuld Antal levende fødte grise pr. kuld       -heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal død­fødte grise pr. kuld Korrigeret kuld­stør­relse Diarré, pct. af kuld (1 lev. uge) Døde indtil fra­væn­ning, pct. Antal fravænnede grise pr. kuld Alder ved fravæn­ning, dage Vægt ved fravæn­ning, kg MMA-behand­ling, pct. Antal afgåede søer Farings­procent Vægt ved indsættelse i farestald, kg Vægt ved afgang fra farestald, kg Vægttab, kg	511 10,8a 0,4 1,0 10,9 19 8,3 10,0 22 6,2 52 86 85   241 208 33	490 10,8a 0,5 0,9 10,9 16 8,6 10,0 22 6,2 54 91 85   239 207 32	488 11,3b 0,6 0,9 11,0 16 9,0 10,0 22 6,3 48 86 88   236 205 31

a),b): Signifikant forskellige (P<0,05).

De opløselige fibre har en stor vandbin­dingsevne, derfor vil foderblandinger med mange opløselige fibre ofte medføre, at gødningskonsistensen bliver meget tynd. Dette kan modvirkes ved tilsætning af uopløselige fibre. I denne afprøvning er anvendt 20 pct. kokoskager, da dette foderstof indeholder en stor mængde uopløselige fibre, men andre tilsvarende foderstoffer kan også anvendes.

Denne afprøvning viste, at sofoderblan­dinger, som indeholdt op til 35 pct. kost­fibre, hvoraf 1/4 var opløselige, ikke påvirkede soens gødningskonsistens. Det vil sige, at forholdet mellem oplø­selige og uoplø­selige fibre var 1:3 i blandinger­ne med roepiller. Dette forhold kan sand­synligvis reduceres, uden at det påvirker gød­nings­konsistensen.

Afprøvningen blev gennemført  med  tør-foder. Anvendelse af store mængder roepil­ler i vådfoder kan give problemer på grund af roepillernes store vandbin­dings­evne, som kan påvirke fodersuppens konsistens.

Afprøvningen viste, at anvendelse af 10 pct. roepiller til diegivende søer og 20 pct. roepiller til drægtige søer forløb uden problemer.

REFERENCE

Fokus på "Næringsstofnormer", 1989, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER.