SAMMENDRAG
Der blev afprøvet 2 eller 4 mia. sædceller pr. inseminationsdosis. Afprøvningen blev foretaget i 17 besætninger, hvor søer i brunst indenfor de første 7 dage efter fravænningen indgik. 4 procent af dyrene i afprøvningen var sopolte. Der blev fortrinsvis insemineret første gang med frisk eller daggammel sæd og alle dyr blev insemineret 2 gange pr. brunst. I alt blev 2.046 dyr insemineret.
Indenfor de enkelte besætninger var der stor forskel i resultaterne mellem de 2 behandlinger, hvilket resulterede i at der fandtes signifikant vekselvirkning mellem behandlingerne og besætningerne.
Årsagen til disse vekselvirkninger kendes ikke.
Det kan på baggrund af afprøvningen anbefales som hidtil at anvende 2 mia. sædceller pr. sæddosis, indtil årsagsforholdene til de forskellige resultater indenfor besætningerne er yderligere undersøgt.
BAGGRUND
En væsentlig fordel ved kunstig sædoverføring er at avlsmæssige toporner kan anvendes mere intensivt end ved naturlig bedækning. Udnyttelsen af KS-ornerne hænger nøje sammen med antallet af sædceller pr. insemineringsdose. I Danmark anvendes gennemsnitlig 2,0 mia. motile sædceller pr. sæddosis.
I rapport nr. 8 (1) blev et indhold på 1,25; 2,5; eller 5,0 mia. sædceller pr. sæddosis ved inseminering 2 gange pr. brunst. Sæden var mindst 48 timer gammel ved 1. inseminering. Resultaterne af denne undersøgelse viste, at en reduktion til 1,25 mia. sædceller pr. sæddosis resulterede i et væsentligt fald i både faringsprocent og kuldstørrelse. Der var desuden en tendens til et fald i kuldstørrelsen og faringsprocenten ved at reducere indholdet pr. sæddose fra 5,0 til 2,5 mia. Tendensen var ikke statistisk sikker (P < ,07). Sæden var imidlertid mindst 48 timer gammel ved anvendelse, og det var uklart om denne tendens kunne genfindes, hvis sæden blev anvendt tidligere efter opsamlingen.
Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultaterne ved et indhold af enten 2,0 eller 4,0 motile sædceller pr. inseminationsdose med frisk sæd.
MATERIALE OG METODE
Sædopsamling og distribution skete fra KS-station Hatting Horsens og sæden blev kvalitetsbedømt efter den normale procedure (2). Herefter blev koncentrationen af sædceller i opsamlingen fotometrisk bestemt og sæden blev forfortyndet således at 25 ml sædopløsning indeholdt ca. 2.0 mia. motile sædceller.
Den forfortyndede sæd fra 5-10 orner blev blandet sammen i et forlag, hvorfra den senere færdigfortynding til sædtuber skete. Der blev kun fremstillet forlag mandag og tirsdag.
Ved påfyldningen blev der udtaget 2 tilfældige prøver fra forlaget til kontrol af sædcellekoncentrationen. DANSKE SLAGTERIERs Laboratorium i Kjellerup foretog denne koncentrationsbestemmelsen ved tælling i et specielt tællekammer under et mikroskop.
Sæddoserne blev distribueret til 17 besætninger. I disse besætninger blev krydsningssøer delt tilfældigt i 2 grupper ved insemineringen. Hver gruppe af søer blev insemineret 2 gange pr. brunst med sæddoser indeholdende enten 2 eller 4 mia. motile sædceller. Indholdet af sædceller i doserne var ikke kendt af producenterne. Alle besætninger havde mere end 100 årssøer. Tre af besætningerne gennemførte ikke E-kontrol, men gennemsnittet for de resterende 14 besætninger var 22,7 grise pr. årsso.
I besætningerne blev der i alt insemineret 2.228 søer og sopolte. Der var 33 søer, hvor det ikke var muligt at inseminere 2 gange, hvorfor disse resultater ikke er medtaget. Insemineringerne foregik i perioden fra slutningen af december 1990 til juni 1991.
Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med KS-stationerne.
RESULTATER OG DISKUSSION
Resultatet af koncentrationsbestemmelsen fra 50 forlag fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Koncentrationsbestemmelse ved hjælp af tællekammer. |
||
Antal forlag |
50 |
|
Indhold i 25 ml, mia. Forventet indhold, mia. Indhold/forventet, pct. |
1,82 2,00 91 |
En statistisk undersøgelse af koncentrationsbestemmelsen på laboratoriet viste, at 32 procent af tællingerne ikke fulgte den forventede poissonfordeling. Det var især de første prøver der fraveg poissonfordelingen.
Antal sædceller
pr. sæddose, mia.
Figur 1. Indhold af motile sædceller pr. sæddose fra forlag.
Det ses i figuren, at indholdet pr. forlag og hermed pr. sæddose varierede meget for hver prøvedag. Der forventedes et gennemsnit på 2,0 mia. motile sædceller pr. dosis. Variationen er dog ikke større end forventet på baggrund af tidligere erfaringer. Indholdet svarede ikke til det forventede indhold især i begyndelsen af undersøgelsen. Derfor blev den fotometriske bestemmelse på KS-stationen revurderet og fortyndingstabellen blev ændret.
I besætningerne blev første inseminering af søerne foretaget for 60 procents vedkommende med frisk sæd. Til disse søers anden inseminering var sæden således 24 timer gammel. De resterende søer blev fortrinsvis insemineret 1. gang med 24 timer gammel sæd.
Produktionsresultaterne varierede meget mellem besætningerne. Besætningen med den højeste kuldstørrelse havde 13,2 fødte pr. kuld, mens besætningen med den laveste kuldstørrelse havde 11,0 fødte pr. kuld. Faringsprocenten varierede ligeledes mellem besætningerne fra 86 til 98 procent.
Ved den statistiske analyse af resultaterne for de 2 grupper blev der fundet signifikant vekselvirkning mellem besætningerne. Forskellen mellem 2 mia. og 4 mia. sædceller pr. dosis kan derfor ses for de enkelte besætninger i appendiks.
Tabel 2. Produktionsresultater fra 17 besætninger. Simpelt gennemsnit. |
|||
Indhold, mia. forventet |
2 |
4 |
|
Antal inseminationer |
1.094 |
1.084 |
|
Faringsprocent |
90 |
90 |
|
Totalfødte pr. kuld |
12,0 |
11,7 |
Forskellen i kuldstørrelsen indenfor den enkelte besætning viste, at ud af de 17 besætninger, var der ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupper i 13 besætninger. Dette kan skyldes, at der var for få løbninger i de enkelte besætninger til at en signifikant forskel kunne eftervises.
I én besætning var der en signifikant sikker større kuldstørrelse ved 4 mia. sædceller pr. dosis og i 3 besætninger en signifikant mindre kuldstørrelse ved 4 mia. sædceller pr. dosis end ved 2 mia sædceller pr. dosis.
Der var ingen sikre forskelle i faringsprocenten.
De gennemsnitlige resultater fra de 17 besætninger i tabel 2 viser, at produktionsresultaterne ikke forbedres ved at fordoble sædcelleantallet pr. dosis. Effekten indenfor den enkelte besætning af sædcelleantallet kan dog som nævnt være forskellig.
Den relative store variation i antallet af sædceller pr. dosis afhængig af forlaget påvirkede ikke produktionsresultaterne.
Hvis sæden er anvendt til 1. inseminering på opsamlingsdagen, er der en klar tendens til, at kuldstørrelsen forbedres i alle besætningerne ved anvendelse af 2 mia. sædceller. Det kan muligvis skyldes, at volumen i insemineringsdoserne var 85 ml for begge grupper. Ved 4 mia. sædceller pr. dosis vil der være større konkurrence om næringsstofferne. Samtidig vil mængden af affaldsprodukter ved 4 mia. pr. dosis forøges, så holdbarheden og aktiviteten af sædcellerne muligvis bliver reduceret. Imidlertid ville man forvente, at forskellen blev større jo ældre sæden blev, hvilket dog ikke var tilfældet.
Tidspunktet for den stående brunst, således at søerne kan insemineres, er en subjektiv vurdering foretaget af driftslederen. Der vil derfor være forskel mellem besætningerne i, hvornår insemineringen foretages. Tidspunktet for, hvornår sædceller er tilstede i børen i forhold til ægløsningstidspunktet, vil derfor være forskelligt for de enkelte besætninger. Det er muligt, at denne tidsforskel ligeledes kan være årsag til de forskellige resultater af de 2 sædcelle-antal i de enkelte besætningerne.
Generelt kan det konkluderes, at der ingen forskel er i produktionsresultaterne ved anvendelse af 2 eller 4 mia. sædceller pr. dosis.
Indenfor den enkelte besætning vil der opnås forskellige resultater ved anvendelse af enten 2 eller 4 mia. sædceller pr. dosis. Årsagen til dette kan muligvis være forskelle i brunsterkendelsen og inseminati-onsteknikken.
Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afklare disse forhold. Indtil disse forhold er afklarede, må det anbefales som hidtil at anvende 2 mia. sædceller pr. dosis.
REFERENCER
Anvendelse af forskellige antal sædceller pr. dosis, når der insemineres 2 gange pr. brunst.
November 1990. Rapport nr. 8. Reproduktionsundersøgelser, DANSKE SLAGTERIER
Regler for drift og smittebeskyttelse af KS-stationer (februar 1990). DANSKE SLAGTERIER
APPENDIKS
Produktionsresultater fra de enkelte besætninger udtrykt som forskellen mellem 4 og 2 mia sædceller pr. dosis.
Besætningsnr. |
Antal løbninger |
Totalfødte/kuld |
Faringsprocent |
|
1 |
64 |
0,1 |
6 |
|
4 |
176 |
0,1 |
8 |
|
10 |
200 |
0,1 |
- 4 |
|
12 |
82 |
0,1 |
- 2 |
|
16 |
94 |
0,0 |
2 |
|
2 |
141 |
0,8 |
3 |
|
6 |
149 |
0,7 |
- 5 |
|
18 |
111 |
1,4* |
- 4 |
|
3 |
130 |
- 0,5 |
0 |
|
7 |
243 |
- 0,7* |
6 |
|
8 |
88 |
- 1,1 |
- 7 |
|
9 |
129 |
- 0,8 |
0 |
|
11 |
108 |
- 0,3 |
- 11 |
|
13 |
45 |
- 0,6 |
- 1 |
|
14 |
80 |
- 1,0 |
- 4 |
|
15 |
113 |
- 1,6 |
- 3 |
|
17 |
183 |
- 0,9* |
- 2 |
*signifikant sikker forskel; P <,05