Ferpect til pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en et-årig periode i to sobesætninger, og omfattede i alt 950 kuld. Formålet var at sammenligne grisenes evne til at udnytte oralt tildelt jern (FerPect) og injiceret jern.

FerPect er et kombineret jern- og energipræparat, som pattegrise selv skal æde. Produktet er udviklet af Daka a.m.b.a. og forhandles af Damino A/S.

Forsøgsgrisene fik tilbudt ca. 60 g FerPect pr. kuld hver anden dag - mandag, onsdag og fredag - i de to første leveuger. Dette svarede til ca. 33 g pr. gris i hele perioden. Pattegri­se­ne ville gerne æde produktet. Blodanalyserne viste, at denne mængde var tilstrækkelig til at dække grisenes jernbehov.

Kontrolgrisene fik en injektion med 200 mg jern på tredie levedøgn.

Undersøgelsen viste ingen signifikante forskelle i produktionsresultaterne mellem grupper­ne, men der var en tendens til lavere pattegrisedødelighed (P <,09) blandt de pattegrise­, som fik FerPect.

Anvendelse af FerPect er således en effektiv behandling mod jernmangel hos pattegrise, og effekten er på niveau med en almindelige jerninjektion med 200 mg jern.

BAGGRUND

De første tre uger efter fødslen firedobles pattegri­senes vægt, så pattegrisene skal danne meget blod i denne periode. Da pattegrises daglige jernbehov (ca. 7 mg) er væsentligt større end tilførslen fra somælken (ca. 1 mg), er det medfødte jerndepot (ca. 50 mg) opbrugt efter ca. 1 uge.

For at undgå jernmangel skal pattegrise have et ekstra tilskud af jern, indtil be­hovet for jern kan dækkes via optagelse gennem foderet. Tilskud af jern kan gives ved injektion eller oralt.

FerPect er et produkt, der indeholder svinefedt, hydrolyseret hæmoglobin, organiske jernforbindel­ser, pektinfibre og naturlige smags- og aromastof­fer. Patteg­rise kan æde FerPect, når de er 2-3 dage gamle.

FerPect skal anvendes indtil grisene er 14 dage gamle, og idéen er, ved hjælp af tørfoder, at kunne erstatte jerninjektion. Samtidig sikres, at pattegrisen selv regu­lerer optagelsen af jern i takt med at behovet øges.

Afprøvningens formål var at sammenligne effekten af FerPect med den traditionelle jerninjektion på pattegrisenes jernoptagel­se, dødelighed, sundhed og tilvækst.

Afprøvningen blev gennemført i samar­bejde med Daka a.m.b.a. og Damino A/S.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sobe­sætninger med vådfodring.

Før faring blev søerne delt i to lige store grupper efter race og kuldnummer. Indtil 3 dage efter faring blev der foretaget kuldudjævning, så antal grise pr. kuld i grupperne var så ens som muligt, før behandlin­gen blev påbegyndt.

Gruppe 1 (kontrol):            Injektion med 200 mg jern 3 dage efter faring.

Gruppe 2 (forsøg):             FerPect doseres efter ædelyst indenfor grise­nes 3.-14. leve­døgn.

Jerninjektionen blev givet subkutant i lyskefolden. FerPect blev tildelt på gulv eller flise i farestien. I praksis blev der givet ca. 1 dl eller ca. 60 g FerPect pr. kuld hver anden dag - mandag, onsdag og fredag.

Pattegrisenes antal og vægt blev kuldvis registreret i forbindelse med behandlingen 3 dage efter faring samt ved fravæn­ning. Pattegrisene fik tilbudt tørfoder, inde­holdende 200 mg jern pr. kg, efter 14. levedøgn.

Blodprøver

I forbindelse med afprøvningen blev der udtaget 320 blodprøver af pattegrise ved 2- og 3-ugers alderen. Blod­prøverne blev analyseret for hæmoglobin og hæmatokrit på Statens Veterinære Serumlabora­torium.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var ikke problemer med at få patteg­risene til at æde FerPect. Der blev ikke konstateret visuelle forskelle på grisene i de to grupper.

Resultaterne af blodanalyserne viste sam­me tendens i begge besætninger, derfor er det kun de samlede resultater, som er vist i tabel 1.

Pattegrise skal have et indhold af hæmog­lobin på 90-100 g pr. liter blod for ikke at lide af blodmangel. Ingen af de under­søgte blodprøver lå under dette niveau.

Dette viste, at alle grisene fik dækket deres jernbehov, selvom de selv skulle æde FerPect.

Som det fremgår af tabel 1, havde de grise, der fik jerninjektion et højere hæmoglobin- og hæmatokritindhold i 3. leveuge, end de grise der fik tildelt Fer­Pect. I 2. leveuge var der ikke forskel mellem grupperne, men variationen i hæmoglobin og hæmatokrit var størst blandt de grise, der havde fået jernin­jektion. Dette skyldtes sandsynligvis, at pattegrisene selv kunne regulere deres jernoptagelse efter behov, når de fik tildelt jern oralt i form af FerPect.

De observerede niveauforskelle i blod­parametrene hos 3-ugers grise påvirkede ikke pattegri­se­nes produktions­resultater, hvilket fremgår af tabel 2. Dette under­bygges af en tidligere afprøvning af jern til smågrise (Meddelelse nr. 203) som viste, at hæmoglobin­niveauer på hen­holdsvis 119,3 g/l og 127,0 g/l ikke gav forskelle i pattegrise­nes pro­duktions­resul­tater målt på daglig tilvækst og dødelig­hed.

Produktionsresultaterne viste samme tendens i begge besætninger og er derfor vist i tabel 2 som gennemsnit af de to besætninger.

Produktionsresultaterne viste, at der ikke var signifikante forskelle mellem de to behand­lings­former. Der var dog en ten­dens (P <0,09) til lavere patteg­risedødelig­hed i FerPect­gruppen. Dette kan ikke umiddelbart forklares.

Afprøvningen har således vist, at FerPect er et velegnet jernpræparat til pattegrise, og at der ikke er problemer med at få grisene til at æde produktet. Blodanaly­serne viste, at alle grisene fik dækket deres behov for jern.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 203, 1991, "Jern til smågrise".