Flokstørrelse i smågrisestalde

SAMMENDRAG

Sektionerede smågrisestalde med 120, 60, 30 eller 15 grise pr. sti blev sammen­lignet i to besætninger. Hver sektion var indrettet med 120 stipladser. Smågrisene blev fravænnet ved ca. fire uger og vejede ca. 7 kg ved indsættelse i smågrisestalden.

Den daglige foderoptagelse og daglige tilvækst var signifikant større ved 15 grise pr. sti end ved 60 og 120 grise pr. sti og ved 30 grise pr. sti end ved 120 grise pr. sti.

Der var signifikant flere døde grise ved 120 grise pr. sti end ved 15 grise pr. sti. Der var ikke forskel i pct. grise med diarré i de fire grupper, men der var en tendens til færre grise med halebid ved 15 grise pr. sti sammenlignet med de øvrige flok­størrelser. Dette skyldes hovedsageligt besætning 2, hvor der var langt flere grise med halebid end i besætning 1. Dette indikerer, at der kræves en god driftsledelse og sundheds­til­stand i be­sætningen for at få store flokke til at fungere.

Der var ikke forskel i spredningen på grisenes tilvækst mellem de fire grupper. Dette skyldes sandsynligvis, at der blev brugt en aflast­ningssti i stierne til 120 grise, og at der var en god driftsle­delse, hvor syge/svage grise blev opdaget og behandlet i tide.

Ar­bejdsforbruget i perioden fra 4 til 10 uger var ca. 35 pct. større i stierne med 15 grise end ved 60 og 120 grise pr. sti. Ved 30 grise pr. sti var der et øget arbejdsfor­brug på ca. 20 pct. sammenlignet med de store flokstørrelser. Det var dog lettest at overskue flokke på 15 og 30 grise.

Det kan på baggrund af denne afprøvning ikke anbefales at indrette smågrisestalde med stier til mere end 30-60 grise.

BAGGRUND

En tidligere afprøvning af stor­stier til smågrise sam­menlignet med etagestier viste, at storstier fun­gerer hen­sigtsmæs­sigt, når stierne indrettes kor­rekt (meddelel­se nr. 163). Der blev dog regi­streret en sig­nifi­kant la­vere dagli­g til­vækst hos grise­ne i stor­sti­erne. Ar­bejds­for­bru­get til vask og desin­fek­tion var der­imod næ­sten halveret.

Storstier er billige at ind­rette, idet der kræves meget lidt inventar. Derudover kan en større del af arealet ud­nyttes, da der kun er behov for et lille gang­areal.

Formålet med afprøvningen var at fast­lægge den mest hensigtsmæs­sige flok­stør­relse i storsti­er til smågrise med hensyn til pro­duk­tionsresul­ta­ter, sundhedstil­stand, spred­ning i grisenes tilvækst og arbejdsforbrug.

MATERIALE OG METODE

Der indgik to besætninger i afprøvnin­gen. Produktions­for­hold og stal­dindretning i de to smågrisestalde fremgår af tabel 1.

Sektioner­nes indretning fremgår af figur 1. I sektionerne med flere stier blev det tilstræbt at fordele grisene efter størrelse.

Sektionerne blev indrettet til følgen­de fire grup­per:

Gruppe 1: ca. 120 grise pr. sti incl. en aflast­ningssti.  

Gruppe 2: ca. 60 grise pr. sti.

Gruppe 3: ca. 30 grise pr. sti.

Gruppe 4: ca. 15 grise pr. sti.

Stiarealet og antal grise pr. ædeplads var ens, uan­set antallet af stier i de respek­ti­ve sektio­ner. Sektionerne var indrettet/­dimen­sioneret som anvist i Fokus på "Smågri­sestien i detaljer", Landsudvalget for Svin, DAN­SKE SLAGTERIER, 1991.

Stierne i gruppe 1 var ind­rettet med en aflast­ningssti i det ene hjørne. Ved indsæt­telse og i løbet af perioden blev de 5-10 mind­ste grise samlet i aflastnings­stien. Hvis der ikke var behov for stien, ind­gik are­alet i storstien.

Spredningen på grisenes til­vækst blev undersøgt i begge besætnin­ger. 16 til­fæl­digt udvalgte grise fra hvert fra­vænnet hold blev vejet in­di­vi­du­elt inden fordeling efter størrelse og igen umid­del­bart før afgang fra smågrisestal­den.

Arbejdsforbruget ved de for­skellige flok­størrelser blev regi­streret af Statens jord­brug­stekniske For­søg.

Figur 1. Skitse af sektionernes indret­ning.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne i perio­den 4-10 uger frem­går af ta­bel 2.

I afprøvningsperioden måtte et hold fra gruppe 3 og 4 udgå på grund af tekniske fejl ved foderopgørelsen og vejning af grisene.

*  Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse og for alder ved indsættelse og afgang

a, b og c: Signifikant forskellige (P <0,05)

Foderoptagelsen pr. dag og den daglige tilvækst var signifikant større ved 15 grise pr. sti sammenlignet med 60 og 120 grise pr. sti og ved 30 grise pr. sti sammen­lignet med 120 grise pr. sti (lineær sam­menhæng).

Med hensyn til foderforbruget var der ingen signifikant forskel mellem de fire grupper, men en antydning af øget foder­forbrug med aftagende flokstørrelse.

Den lavere foderoptagelse og tilvækst i stierne med 60 og 120 grise pr. sti kan skyldes, at afstandene til bl.a. foderauto­mater og drikkeventiler var større i de store stier. Den lavere daglige foderopta­gelse og daglige tilvækst kan også skyldes, at foderautomaterne var placeret ved siden af hinanden, således at der var færre "ydre ædepladser" i de store stier (se figur 1).

Tid­ligere ad­færds­stu­dier med slagtesvin har vist, at den midter­ste æde­plads i en simpel tørfo­derau­tomat kun blev benyttet ca. halvt så meget som de "ydre ædeplad­ser".

Antydningen af det større foderforbrug ved 15 grise pr. sti kan skyldes foderspildet ved de "ydre ædepladser".

Der var signifikant flere døde grise ved 120 grise pr. sti sammenlignet med 15 grise pr. sti. Der blev ikke registreret forskel i pct. grise med diarré, men der var en tendens til, at der var færre grise med halebid ved en flok­stør­relse på 15 grise sammenlig­net med de øvrige flok­stør­rel­ser.

Der var mange gri­se med hale­bid i besæt­ning 2, ca. 14 pct. ved 30, 60 og 120 grise pr. sti, hvor­imod der stort set ikke var pro­blemer med halebid i be­sæt­ning 1. Ved de store flok­ke var det ofte vanskeligt at sto­ppe et ud­brud af halebid­ning.

Spredning i grisenes til­vækst

Der var ikke forskel i spre­dningen på grisenes tilvækst mellem de fire grupper (se tabel 3). Dette skyldes an­tage­lig god drifts­ledelse, som sikrede ens grise ved fravæn­ning, og at syge/svage grise blev op­daget og behand­let i ti­de. Endvidere kan det skyl­des, at der ved 120 grise pr. sti blev brugt en af­last­ni­ngs­sti.

Resultaterne i tabel 3 er gennem­snit af begge besætnin­ger, da der ikke var forskel i spredningen på grisenes til­vækst mellem de to besætnin­ger. I besætning 1 ansås det ikke for nødvendigt at opdele grisene efter størrelse i sektionerne med flere stier, og resultaterne her viser også, at der ikke var ef­fekt af at sortere grisene inden indsættel­se i besætning 2.

Resultaterne i tabel 3 be­ty­der i praksis, at ved f.eks. 120 grise pr. sti vejede 95 pct. af grisene mellem 17,6 og 33,8 kg ved en gen­nemsnitlig afgangs­vægt på 25,7 kg.

Arbejdsforbrug

Det samlede arbejdsforbrug i perioden fra 4 til 10 uger fremgår af tabel 4.

Ved 15 grise pr. sti var ar­bejdsfor­bruget ca. 35 pct. større end ved 60 og 120 gri­se pr. sti. 30 grise pr. sti medførte et ca. 20 pct. stør­re arbejdsfor­brug end 60 og 120 grise pr. sti. Det øgede arbejdsforbrug ved små flok­størrel­ser skyldes ho­vedsage­ligt, at der gik mere tid med at vaske sektioner­ne.

Arbejdsmæssigt havde besætningsejere/medhjælpere følgende erfaringer med de forskellige flok­stør­relser:

Ved flokstørrelser på 60 og 120 grise var det vanske­ligt at overskue hele flok­ken og at fange­/udpege en enkelt gris til behand­ling eller lignende. Der­imod var det let at vaske i disse stier, da der næsten intet inventar var.

Ved 30 og 15 grise pr. sti var det let at overskue gri­sene, og det var let at fan­ge/udpege en enkelt gris. Det var dog van­skeligere at vaske i disse stier sam­men­lignet med stierne med 60 og 120 grise. 8 stier pr. sek­tion (15 grise pr. sti) var uhen­sigtsmæssige at arbejde i med hensyn til fodring og vask. Det var endvidere van­skeligt at "kom­me rundt" i stien sammen med grise­ne, da det var en lang og smal sti.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 163, 1989. Etagestier kontra storstier til smågrise.

Fokus på "Smågrisestien i detaljer", 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.