27. august 1992

Meddelelse Nr. 235

Kartoffelfibre i foder til smågrise

I perioden 4-9 uger var der ikke forskel i dag­lig foderoptagel­se, daglig tilvækst, fo­derudnyt­telse, dødelighed og antal be­hand­linger mod diarré mellem de tre grupper.

Foder med 1,5 pct. kartoffelfibre blev sammenlignet med foder uden kartoffelfibre i to besæt­ninger med smågrise i alderen 4-9 uger.

Der blev sammenlignet tre grupper med i alt ca. 750 grise pr. grup­pe. Grisene i gruppe 1 fik foder uden kar­tof­felfibre. I grup­pe 2 fik grisene de første 14 dage efter fra­væn­ning (4-6 uger) foder, som var iblandet 1,5 pct. kartoffel­fi­bre. Grisene i gruppe 3 fik i hele smågrise­perioden (4-9 uger) foder, som indeholdt 1,5 pct. kartoffel­fibre. Foderet var i alle tre grup­per tilsat 50 ppm Olaquindox.

I perioden 4-9 uger var der ikke forskel i dag­lig foderoptagel­se, daglig tilvækst, fo­derudnyt­telse, dødelighed og antal be­hand­linger mod diarré mellem de tre grupper.

Det kostede ca. 22 kr. pr. 100 kg foder at tilsætte 1,5 pct. kar­toffelfibre (Povex). Resulta­terne fra denne afprøvning viste, at grisene ikke var i stand til "at betale" for iblanding af kartoffel­fibre.

BAGGRUND

I Sverige er det ikke tilladt at tilsætte vækstfremmere til svi­ne­foder. Flere svine­producenter anvender i stedet kartoffelfi­bre, for at stabilisere mikrofloraen i grise­nes mave/tarmkanal. Der anbefales brug af 1,5 pct. kartoffel­fibre i perio­der, hvor grise­ne udsættes for en stor belastning, f.eks. de første uger efter fravænning, og i de før­ste 4 uger efter ind­sættelse i ung-/slag­tesvinestalden.

Kartoffelfibre, som er et biprodukt fra produktion af kartof­fel­sti­velse, marked­føres i Sverige under navnet Povex. Povex har et fi­berind­hold på ca. 70 pct., og produktet er i stand til at binde vand i en mængde, der svarer til 10-12 gange fibre­nes egen vægt. 

Erfaringer fra Sverige tyder på, at brug af Povex i svinefoder kan reducere antallet af sygdomsbehandlinger samt dødeligheden. Hvor­ledes iblanding af Povex påvirker produktions­resultaterne er ikke ken­dt.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, om iblanding af kar­tof­felfibre i foder til smågrise i perioden 4-9 uger havde en positiv effekt på produktionsøkonomien. Dette blev målt ved dag­lig tilvækst, fo­derudnyt­telse og sundhed.

Afprøvningen blev gennemført i samarbej­de med Agri Pilot i Sve­ri­ge.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to kon­ventionelle besætninger, hvor smågrisene blev fra­vænnet ved ca. 4 uger. I forsøget indgik tre grupper. Der var i besætning A 206 grise pr. gruppe fordelt på 6 hold. I besætning B var der 547-548 grise pr. gruppe fordelt på 7 hold.

Ved fravænning blev hvert kuld grise fordelt i tre grupper, så de tre grupper var ens med hensyn til alder, race og vægt. Gri­sene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden. Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i smågri­sestalden.

De tre grupper, som blev sammenlig­net, fremgår af tabel 1.

I perioden 4-6 uger (de første 14 dage efter fravænning) blev der anvendt to foderblandinger. Foderet i gruppe 2 og 3 var iblandet 1,5 pct. kartoffelfibre (Po­vex), hvorimod foderet i kontrolgrup­pen (gru­ppe 1) ikke indeholdt kartoffelfibre.

I perioden 6-9 uger blev der ligeledes anvendt to foderblandin­ger. Foderet i gruppe 3 inde­holdt 1,5 pct. kartof­felfibre (Po­vex), hvorimod foderet i gruppe 1 og 2 ikke var iblandet kartof­felfi­bre.

Fo­derblandingernes sammensætning frem­går af tabel 2.



Tabel 1. Forsøgsplan *.

Gruppe

1

2

3

Startblanding (4-6 uger)

0 pct. Po­vex

1,5 pct. Po­vex

1,5 pct. Po­vex

Slutblanding (6-9 uger)

0 pct. Po­vex

0 pct. Po­vex

1,5 pct. Po­vex



*

Start- og slutblandingerne blev sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til henholdsvis 4 og   6 ugers grise ("Fo­kus på Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERI­ER, 1991).



Tabel 2. Foderblandingernes sammensætning, pct.

Startblanding

(4-6 uger) *

Slutblanding

(6-9 uger) *

0 pct.

Povex

1,5pct.

Povex

0 pct.

P­ovex

1,5 pct. Povex

Sojaskrå

Fiskemel, spec. A

Hvede

Byg

Kartoffelfibre (Povex)

Svinefedt

Lysin 80

Methionin 30

Treonin 30

Vitamin/mineral

17,0

10,0

66,9

 -

 -

3,4

0,3

0,05

0,05

2,3

17,3

10,0

64,7

 -

1,5

3,8

0,3

0,05

0,05

2,3

25,7

6,0

41,0

20,0

 -

3,5

0,2

0,05

 -

3,55

26,1

6,0

38,75

20,0

1,5

3,9

0,2

0,05

 -

3,5

*: Alle blandingerne var tilsat 50 ppm Olaquindox

I besætning A blev der ikke tilsat zink til foderet i perioden umid­delbart efter fra­vænning. Derimod blev der i besætning B tildelt ekstra zink i startfoderet i alle tre forsøgsgrupper.

De to startblandinger blev produceret ad én gang. De to slut­blan­dinger blev pro­duceret ad to gange. Foderprøver fra hver foder­pro­duktion blev sendt til analyse på Steins Labora­torium. Der blev endvidere udtaget en prøve af kartoffelfibrene. Prø­ver­ne blev analy­seret for råprotein, råfedt, træstof, aske, cal­cium, fosfor og ami­no­syrerne; lysin, methionin, cystin og treo­nin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderblandingernes analyserede indhold fremgår af tabel 3. Der blev i de to start­blandinger fundet et højere indhold af protein end forventet; de to start­blan­dinger havde dog samme indhold af protein. I begge startblan­dinger blev der generelt fundet et hø­jere indhold af fordøjelige amino­syrer pr. FEs end for­ven­tet.

Slutblandingen uden iblanding af Povex inde­holdt ca. 7 pct. mere treo­nin end for­ventet. Ind­holdet af de øvri­ge ami­nosyrer i de to slutblandinger afveg ikke væ­sentligt fra det forvente­de. Ind­hol­det af calcium var højere end for­ventet i slut­blandingen uden Povex, dette havde dog ingen be­tydning for tolkningen af resul­ta­terne.

Iblanding af kartoffelfibre øgede blandin­gernes indhold af træ­stof. Kartoffelfibrene havde et indhold af træstof på 22 pct.

De gennemsnitlige produktionsresultater fra de to besætninger er vist i tabel 4.

Der var ikke forskel mellem de tre grup­per i daglig tilvækst, daglig foderopta­gelse og foderudnyttelse. Iblanding af 1,5 pct. kartoffel­fibre påvirkede således ikke småg­risenes produktions­re­sultater.

Der var ligeledes ikke forskel i procent behandlinger mod diarré og i procent døde grise. Procent be­hand­linger mod diarré var højest i be­sæt­ning A, hvor startfo­deret ikke blev tilsat zink. Tilsæt­ning af kar­toffel­fi­bre havde trods dette ingen positiv effekt på an­tallet af behand­linger mod diarré i denne besætning. I begge besæt­ninger lå procent døde grise på et lavt ni­veau (un­der 2 pct.).



Tabel 3. Blandingernes analyserede indhold.

Startblanding

(4-6 uger)

Slutblanding

(6-9 uger)

0 pct.

Povex

1,5 pct.

Po­vex

0 pct.

Povex

1,5 pct.

Po­vex

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Calcium, g

Fosfor, g

Aske, pct.

g. pr. FEs

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

g. ford. pr. FEs*

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

1

118

23,2

5,9

2,1

9,3

7,7

5,7



12,8

4,1

2,7

7,3



11,1

3,5

2,3

6,3

1

118

23,1

6,0

2,2

9,8

7,1

5,5



13,4

4,2

3,0

7,3



11,5

3,6

2,6

6,3

2

114

22,2

5,7

3,5

16,6

8,6

7,2



11,8

3,8

3,1

7,6



10,1

3,2

2,6

6,5

2

113

22,1

5,9

3,9

11,5

8,7

6,2



12,5

3,6

2,9

7,3



10,6

3,0

2,5

6,2

*: Beregnet ud fra kemisk analyse

Ved et så lavt niveau af døde grise er den varia­tion, der ses i tal­le­ne mellem de tre grup­per i tabel 4, et udtryk for en tilfældig varia­tion og ikke en effekt af for­søgs­be­handlin­gen.

Iblanding af 1,5 pct. Povex i foderet, øgede foderomkostnin­ger­ne med ca. 22 kr. pr. 100 kg foder. Resultaterne viste, at grisene ikke var i stand til "at betale" for iblanding af kartof­felfi­bre.



Tabel 4. Resultater i perioden 4-9 uger, gns. af begge be­sæt­nin­ger

Gruppe

1

2

3

Antal hold

Antal indsatte grise

Vægt ved indsættelse, kg

Alder ved indsættelse, dg

4-6 uger

FEs pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

6-9 uger

FEs pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

4-9 uger

Fes pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Behandling mod diarré, pct.

Døde, pct.

13

754

7,0

25



0,24

1,60

153



0,76

1,63

468



0,54

1,62

335

5,0

1,5

13

754

7,0

25



0,23

1,60

151



0,74

1,60

463



0,53

1,59

332

8,1

0,7

13

753

7,0

25



0,24

1,59

159



0,75

1,62

460



0,53

1,60

333

5,7

0,9

At resultaterne fra denne afprøvning ikke stemmer overens med de gode erfaringer fra Sverige kan skyldes, at de svenske erfarin­gerne stammer fra besætninger med en ringe sundhedstilstand, samt at det, som nævnt, ikke er tilladt at til­sætte vækst­frem­mere til fo­deret i Sverige.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Bent Ib Hansen, Lisbeth Jørgensen

Udgivet: 27. august 1992

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring