Opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fravænning

Resultaterne fra en tidligere afprøvning (Meddelel­se nr. 210, Den rullende Af­prøvning) med våd­fodring af smågrise fra 6 til 12 uger viste, at den daglige tilvækst blev signifikant forbedret ved vådfodring sammenlignet med tørfodring.

I besætninger med vådfodring i smågrisestalden fodres der ofte med tørfoder de første par uger efter fravænning. Dette skyldes primært, at våd­foderanlægget i praksis har svært ved at styre de små mængder foder, der er brug for i denne periode.

Udenlandske forsøgsresultater antyder, at tørfoder umiddelbart efter fravænning er en større belastning for grisenes tarmkanal, end opblødt foder. I flere besætninger er der gode erfaringer med at tildele opblødt foder umiddelbart efter fravænning, for at undgå bratte foderskift de første uger efter fravænning.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om der kunne gennemføres en mere problemløs fravænning ved at tildele smågrisene en del af fravænningsfoderet som opblødt foder de første 14 dage. Dette blev målt ud fra tilvækst, foderudnyttelse og sundhed.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor fravænnings­alderen var ca. 4 uger.

I forsøget indgik to grupper.

Gruppe 1:   Tørfoder i perioden 4-6 uger
Gruppe 2:   Opblødt foder i perioden 4-6 uger og fri adgang til tørfoder

Der var i besætning A ca. 175 grise pr. gruppe fordelt på 5 hold. I besætning B var der i alt ca. 360 grise pr. gruppe fordelt på 6 hold.

Ved fravænning blev hvert kuld grise fordelt i de to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Grisene blev i begge besætninger vejet ved fravænning og 14 dage efter fravænning. I besætning B forløb forsøget indtil afgang fra smågrisestalden, så grisene blev også vejet ved afgang.

Grisene i gruppe 1 fik kun tørfoder, mens grisene i gruppe 2 fik opblødt foder i forholdet 1 del foder til 1,8 dele vand. Grisene i gruppe 2 havde samtidig fri adgang til tørfoder i en tørfoderautomat. Der blev brugt samme foderblanding i de to grupper.

I besætning B, hvor grisene blev fulgt indtil afgang fra smågrisestalden, fik begge grupper tørfoder i perioden 6-9 uger.

I besætning A var der ca. 35 grise pr. sti, hvorimod der i besætning B var ca. 10 grise pr. sti.

I besætning A blev der tildelt opblødt foder 2 gange daglig, mens det i besætning B blev tildelt 4 gange om dagen. Det opblødte foder blev udfodret umiddelbart efter opblanding. Grisene fik tilbudt opblødt foder i en mængde, så de kunne æde op i løbet af et kvarters tid.

Foderet blev i begge besætninger indkøbt som færdigfoder. Der blev udtaget foderprøver, som blev sendt til Steins Labora­torium. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Analyseresultaterne af foderet viste, at normerne for næringsstoffer var opfyldt til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("Fokus på nærings­stofnormer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1990).

Produktionsresultaterne i de to besætninger er vist i tabel 1. Resultaterne er vist for hver af besætningerne, da forsøgsforholdene ikke var ens mellem de to besætninger.

I besætning A havde de grise, som fik opblødt foder, en statistisk sikker større daglig foderoptagelse på 0,08 FES pr. gris, og en højere daglig tilvækst på 50 g pr. gris, sammenlignet med grisene som kun fik tørfoder. Der var ikke forskel i foderudnyttelsen mellem de to grupper.

I besætning B havde de grise, som fik opblødt foder, en større daglig foderoptagelse på 0,14 FEs pr. gris, og en højere daglig tilvækst på 29 g pr. gris, hvorimod de tørfodrede grise havde en bedre foderudnyttelse på 0,55 FEs pr. kg tilvækst. De nævnte forskelle var statistisk sikre.

Den ringere foderudnyttelse ved opblødt foder skyldes antagelig et øget foderspild i gruppen med opblødt foder. Dette begrundes med, at der i besætning A ikke blev fundet en ringere foderudnyttelse ved opblødt foder. Resultaterne fra et tidligere udført forsøg, viste heller ikke en ringere foderudnyttelse ved fodring med opblødt foder (Medd. nr. 462, Statens Husdyrbrugsforsøg).

I perioden 6-9 uger fik grisene i besætning B i begge grupper tørfoder.

Som det fremgår af tabel 1, var der i denne periode ikke forskel i daglig foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse mellem de to grupper. Grisene i gruppe 2 var ikke udsat for en brat overgang fra opblødt foder til tørfoder, da ca. halvdelen af den daglige mængde foder i perioden 4-6 uger blev optaget som tørfoder.

Set over hele smågriseperioden (4-9 uger) havde grisene, som fik opblødt foder fra 4-6 uger en statistisk sikker større daglig foderoptagelse, dette resulterede dog ikke i en statistisk sikker forskel i daglig tilvækst eller foderudnyttelse mellem de to grupper.

Resultaterne fra begge besætninger viste, at grisene, som fik opblødt foder, kom bedst fra start målt ved daglig tilvækst. I besætning A var der endvidere en tendens (P =,08) til, at dødeligheden var lavest i gruppen, som fik opblødt foder. Denne forskel blev dog ikke fundet i besætning B, hvor dødeligheden var meget lav. Procent grise med diarré var ikke signifikant lavere ved fodring med opblødt foder. Dette kan skyldes, at der var en god sundhedstilstand i begge besætninger.

Erfaringerne med fodring med opblødt foder  har  vist, at følgende praktiske forhold skal være opfyldt for at opnå et godt resultat:

• Krybben må kun fyldes halvt op ved hver fodring for at mindske foderspildet.
• Det anbefales at lægge f.eks. en plade af plastic under krybben, så den dækker ca. 30 cm af gulvet ud fra krybben. Pladen sikrer, at grisene kan æde det spildte foder, og den vil samtidig synliggøre et eventuelt problem med foderspild.
• Der skal være gode hygiejniske forhold, det vil sige at "blandekar" og krybbe skal renses grundigt for gamle foderrester.
• Der bør ikke udfodres mere, end grisene kan æde i løbet af et kvarters tid, for at undgå fejlgæring.
• Tørfoderet skal blandes i forholdet en del tørfoder og 1,8 dele lunkent vand.

Foderet kan opblødes manuelt i f.eks. en vallevogn. Som "mikser" kan bruges en boremaskine påmonteret et piskeris. Alternativt kan en mælkemikser med omrører i bunden af vognen bruges. Opblandingen kan endvidere foregå "automatisk"; der markedsføres idag foderautomater, hvor vand og tørfoder doseres samtidigt.