Stigende lysinindhold i sofoder

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 6,5 g ford. lysin pr. FEs blev sammenlignet med en sofoderblanding med 7,6 g ford. lysin pr. FEs.

Afprøvning blev gennemført i to sobesætninger med tørfodring i en periode på 20 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen. Der var 471 kuld i forsøgs­gruppen og 462 kuld i kontrolgruppen.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger, og der var ikke forskel i søernes sundhedstil­stand.

Resultaterne viste ikke forskelle mellem grupperne. Søerne har således ikke kvitteret for den ekstra mængde lysin i forsøgsblandingen i form af større mælkeydelse og bedre reproduktions­resultater i den efterfølgende cyklus.

Denne afprøvning viste, at søernes produktionsresultater ikke forbedres ved tilsætning af mere end 6,5 g ford. lysin til sofoderet. Statens Husdyrbrugsforsøg konkluderer i medd. nr. 817 "Lysin til diegivende søer", at den danske norm til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er dæk­ken­de.

Den danske norm på 6,0 g ford. lysin pr. FEs til diegivende søer må på baggrund af disse to forsøg anses for at være dækkende.

BAGGRUND

Somælken indeholder 5,0 - 5,5 pct. råpro­tein, derfor er mælkeproduktion meget proteinkræven­de. Mælke­protein har et højt indhold af essentielle aminosyrer, da disse udgør ca. 45 pct. af råproteinind­holdet. Indholdet af lysin udgør ca. 7 pct. af råproteinet. Når søernes anlæg for mælke­pro­duk­tion skal udnyttes fuldt ud, er det sandsynligt, at lysin ofte er den første begrænsen­de amino­syre i sofoderet.

I diegivningsperioden tærer mange søer på deres kropsreserver af fedt og protein, fordi deres indtag af energi og protein er for lavt i forhold til deres mælkeproduk­tion.

Den danske norm til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er en minimums­norm, derfor inde­holder sofo­derblandin­gerne normalt lidt mere lysin, typisk 6,2 g ford lysin pr. FEs, for at gardere sig imod svingninger i råvarernes lysinind­hold.

Flere foderleverandører markeds­fører sofo­derblan­dinger med et højere indhold af ford. lysin pr. FEs end normen angiver.

Det er interessant at undersøge, om øget tilsætning af lysin til foderet kan øge mælkeproduktionen og dermed pattegrise­nes fravænningsvægt, samt mind­ske mobi­liseringen af protein. Et lavere proteintab hos soen kan påvirke den efterfølgende reproduk­tionscyklus positivt.

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding indeholdende 6,2 g ford. lysin pr. FEs med en sofoderblan­ding indeholdende 7,2 g ford. lysin pr. FEs. Effekten blev målt på søer­nes produktions­resultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 20 måneder i to tørfodrede so­besætninger, som begge indkøbte fær­dig­foder. Søerne var opdelt, så det gen­nem­snitlige kuldnummer og raceforde­lingen var ens i begge grupper.Søernes reproduktionsresultater, sund­heds­tilstand og kuldresultater blev regi­streret gruppevis.Pattegrise, som døde i dieperio­den, blev registreret med dato og årsag. Fravæn­nings­alder, vægt samt diarréfre­kvens blev registreret.

Som kontrolblanding blev anvendt SO MAXELAC fra KFK. Som forsøgsblan­ding blev anvendt samme blanding, men der var tilsat syntetisk lysin, således at den ønskede forskel i blandingernes lysinind­hold blev opnået. Blandin­gernes sammen­sætning er vist i tabel 1.

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før fa­ring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegiv­nings­perio­den blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

RESULTATER OG DISKUSSION

I afprøvningsperioden blev der udtaget foderprøver af alle foderproduktionerne. Foderprøverne blev analy­seret på Steins Laboratorium. Analy­sere­sultaterne er vist i tabel 2.

Blandingernes analyserede indhold af råprotein var 0,7 pct. point højere end deklareret, hvilket også resulterede i, at aminosyreindholdet var højere end for­ventet. Dette gjaldt begge blandin­ger. Udgangspunktet var et forventet indhold på 6,2 g ford. lysin pr. FEs i kontrolblan­din­gen. Analy­serne viste et indhold på 6,5 g ford. lysin pr. FEs. Forsøgsblandingen indeholdt, som forventet, 1,1 g ford. lysin pr. FEs mere end kontrolblandingen. For de andre analyserede parametre var der overensstemmelse mellem blandingerne.

Der var ikke vekselvirkning mellem be­sætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige pro­duktions­resultater, som er vist i tabel 3.

Produktionsresultaterne viste ikke forskelle mellem de to grupper. Der var heller ikke for­skelle i årsager til dødsfald blandt pattegrisene i de to grup­per.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne, og der var ikke synlige forskelle i søernes foderoptag­else og vægttab i diegivningsperioden.

Statens Husdyrbrugsforsøg har også gen­nemført et forsøg med forskellige lysinni­veauer i foder til diegivende søer (medd. nr. 817). Her blev afprøvet tre niveauer af ford. lysin hen­holdsvis 5,9 g, 6,4 g og 7,1 g pr. FEs. Lysinni­veauet blev hævet ved tilsætning af syntetisk lysin. Dette forsøg omfattede registreringer af søernes fo­deroptagelse og mælkeydelse. Somælken blev analy­seret for indhold af råprotein og essentielle aminosyrer. Resultaterne viste, at selvom soens daglige lysinop­tagelse steg med stigende lysinind­hold i foderet, på­virkede det ikke soens daglige foderop­tagelse, mælkeydelsen eller råproteinind­hold i mælken. Konklusionen af dette forsøg var, at øget tildeling af lysin ud­over 5,9 g ford. lysin pr. FEs ikke havde indflydelse på diegivende søers produk­tion­resultater.

Hollandske forsøg med stigende mængder lysin til diegivende søer peger i samme retning som de danske forsøg. De hol­landske forsøg er gennemført med stigende mængder råprotein og et ge­nerelt lavt energiniveau i blandingerne -  ca. 0,94 FEs pr. kg. Derfor er resultaterne ikke direkte sammen­ligneli­ge med resultaterne af de danske forsøg. I de hollandske for­søg har der således været problemer med stor fedtmobilisering, som følge af et skævt forhold mellem protein og fedt.

Konklusionen på de gennemførte forsøg er således, at den danske norm for lysin til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er dækkende.

REFERENCER

Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 817, 1992, "Lysin til diegivende søer"

Varkensproefbedrijf "Noord-en Oost-Ne­derland", Proefverslag nr.P 1.67, 1991, "Het effect van het lysine­/eiwit ge­halte in het voer voor lac­terende zeugen op de prestaties van de zeugen en hun biggen".