Tidspunkt for løbning af sopolte

SAMMENDRAG

Sopolte blev flyttet til løbestalden og fik ornekontakt ved en alder på henholdsvis 176 dage (6 måneder) og 212 dage (7 måneder). Der indgik ialt 453 sopolte i 4 besætninger i afprøvningen. For at opnå at sopol­te­ne blev løbet i anden brunst, blev de tidligst løbet 20 dage efter flyt­ningen. Sopoltene blev her­efter fulgt til 2. fari­ng.

Flytning til løbestald og ornekontakt var ikke en effektiv metode til at styre løbetidspunktet tilfredsstillen­de, da kun 35 procent af sopoltene kom i brunst som følge af flytningen.

Der var i gennemsnit 46 og 37 dage til løbning, og kuldstørrelsen i 1. kuld var 9,5 og 10,4 levendefødte grise i hen­holdsvis "tidlig" og "sen" grup­pe. Disse forskelle var statistisk sikre. Der var tendens til en lavere farings­pro­cent for de sopolte der blev flyt­tet tidligt. Der var 17 af sopoltene (4 pct.) der afgik på grund af dårlige ben i perioden fra indgang i undersøgelsen til første faring. Sopolte der blev løbet "tidligt" udgik først efter løbning, mens sopolte i "sen" gruppe udgik før løbning. En del benproblemer observeres således først efter en alder på 200 dage. Dette forklarede en del af forskellen i farings­procent imellem de to grupper.

I andet kuld var der 8,3 og 7,0 dage til første løbning og 10,2 og 10,9 levendefødte grise i henholdsvis "tidlig" og "sen" grup­pe. For­skellen var i begge tilfælde statistisk sikker. I begge grup­per fik 71 pct. af sopoltene andet kuld.

Der blev ikke påvist effekt af behandlingen på udsætterfrekvens inden løbning eller efter første faring, på antal dødfødte i 1. eller 2. kuld eller på fravænningsvægten for grisene i 1. kuld.

Selv om sopoltene blev forholdsvis gamle ved løbning (henholdsvis 7 og 8 måneder), og for­skellen i alder ved ornekontakt blot var 36 dage, så blev der sparet 11 spil­dfoderdage, og opnået 1,6 levende­fødte grise mere i løbet af de første 2 kuld , ved at lade sopol­tene blive 36 dage ældre før de blev flyttet til løbestalden.

BAGGRUND OG FORMÅL

Hvert år udskiftes over 40 pct. af pro­duktionsdyre­ne. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til de forhold, der påvirker­ sopolte­nes pro­duk­tionsresultater. Baseret på uden­landske forsøg anbefales løbning i 2. bru­nst, mens der er varierende angivel­ser af den optimale alder og vægt ved løbning af sopolte.

I løbet af de sidste årtier har resultater opnået i avlen og en øget viden om fodring medført, at sopoltene opnår en høj vægt i en tidlig alder, også selvom de i mange be­sætninger fodres restrik­tivt. Det er derfor sandsynligt, at alderen er den be­grænsende faktor, såvel for tids­punktet for sopol­tens første brunst, som for sopoltens reproduk­tions­resultater. 

I denne afprøvning blev effekten af alder ved løb­ning på so­poltenes produktion i de første 2 kuld undersøgt.

MATERIALE OG METODE

Undersøgelsen er gennemført i 4 besæt­ninger (tabel 1). Sopoltene indgik i under­søgelsen ved udtagning eller ved levering fra en op­formeringsbesætning, ved en gen­nemsnitsalder på 134 dage. De blev lige­ligt fordelt på 2 grupper på basis af slægt­skab og alder. Herefter gik sopolte­ne i staldafsnit uden orner indtil de blev flyt­tet til løbestalden. Tidspunktet for flytning til løbestalden, med  ­kontakt til orne i na­bostien fremgår af forsøgspla­nen (tabel 2). Sopoltene blev ikke løbet de første 20 dage efter ornekon­takten. Herved blev det til­stræbt, at sopol­tene blev løbet i 2. brunst.

Umiddelbart inden sopoltene blev flyttet til løbestalden, blev der udtaget en blod­prøve til progesteronbestemmelse. Herved kunne det afklares, om sopolten allerede var cyklisk ved ornekontakten. Pro­gesterona­nalysen blev foretaget ved DANSKE SLAGTERIERs veterinærlabora­torium i Kjellerup.

Sopolte, der blev udsat, blev så vidt muligt undersøgt på slagteriet. Sopoltenes pro­duktions­resultater blev fulgt indtil afgang eller anden faring.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der indgik 453 sopolte i undersøgelsen. Dyrene var da i gennemsnit 134 dage gamle. Der var 321 (71 pct.) af sopoltene der nåede anden fa­ring (tabel 3). De 11 sopolte der afgik før flytning til løbestald, afgik alle i be­sætning nr. 2. Heraf udgik 5 sopolte, fordi de var for små.

Brunstforhold

Det lykke­des ikke at styre løbetids­punk­tet, selv om sopoltene blev opstal­det uden ornekontakt og på restriktiv fodertildeling, og der­efter blev flyt­tet til løbestald med god orne­kon­takt og høj foder­tilde­ling. Kun 35 pct. af sopol­tene blev løbet dag 20-30, mod de forventede 80 procent. Resten blev først løbet senere eller blev udsat. Dette er beskre­vet i en tid­ligere orientering (Brunst­for­hold hos sopolte, februar 199­2).Der var meget store forskelle imellem besætninger­ne på den procentdel af sopolte der blev løbet. Dette kunne kun delvis forklares med den tålmo­dig­hed, der blev udvist, før sopolte blev udsat på grund af brunstman­gel.

Der var i gennemsnit 37 dage til løbning for sopolte i "sen" gruppe og 46 dage i "tidlig" gruppe. Denne forskel var sta­tistisk sikker (P< 0,00­1).

Forløb af første drægtighed

Efter løbning farede 86 pct. af gyltene i "tidlig" gruppe, og 89 pct. i "sen" gruppe. Af de gylte, der ikke farede, blev hen­holds­vis 14 og 4 udsat. Forskellen i ud­sætterprocent er statistisk sikker. I "tidlig" gruppe blev 4 gylte udsat på grund af ben­problemer efter løbning. I "sen" gruppe blev der ikke udsat gylte efter løbning­ af denne årsag. Dette skyldes imidlertid, at sopolte i "sen" gruppe med dårlige ben blev udsat allerede før løbning. Dette tyder på, at ben­problemer først viser sig, når sopolte­ne bliver over 200 dage gamle.

Første kuld

Ved faring efter 1. løbning blev der opnået 9,5 og 10,4 levendefød­te grise pr. kuld i hen­holdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Denne forskel var statistisk sik­ker. (p < 0,002). Forskellen varierede fra 0,3 leven­defødte grise pr. kuld i besætning 3 til 1,6 levendefød­te grise pr. kuld i besætning 1. Der var henholdsvis 14 og 16 sopolte der farede efter omløb­ning. Der var ikke forskel på kuldstørrel­sen efter omløbning, men dette er baseret på få kuld.

a,b: Ved forskellige bogstaver er forskellen statistisk sikker, (P<0,05).

Sopolte hvor progesteronmålingen viste, at de ikke var cykli­ske, da de blev flyttet til løbestal­den, fik i gennemsnit 9,4 le­vende­fødte grise pr. kuld. De 45 procent af sopoltene hvor pro­gesteronmålingen viste, at de var cykliske ved flytningen, fik 10,1 levendefødte grise pr. kuld. Forskellen på 0,7 levende­fødte grise var ikke sta­tistisk sik­ker.

Hvis besætningsejerne ikke observerede brunst før løbning, fik gyltene 9,5 leven­de­fødte grise, mens gylte, hvor der var observeret brunst før løbning, fik 10,3 leven­de­fødte grise. Forskellen på 0,8 grise var sta­tistisk sikker (p < 0,01). Det er ikke klart,­ om denne forskel var en effekt for sopolte der blev løbet i 2. brunst, sopolte der kom hurtigst i brunst efter flyt­ning, eller for sopolte, der viste en tydelig brunst, og der­for oftere blev regi­streret.

Løbning efter fravænning

Efter fravænning af første kuld var der lidt flere søer der blev udsat i "sen" gruppe. (19 mod 13 søer). Det lykkedes kun at løbe 68 pct. af søerne fra "tid­lig" gruppe inden 8 dage efter fravæn­ning, mod 75 pct. i "sen" gruppe. Dette førte til, at der var 8,3 dage til første løbning i "tidlig" gruppe mod 7,0 dage i "sen" gruppe. Denne forskel var statistisk sikker (p < 0,02).

Der blev udsat 4 og 5 søer efter løb­ning i henholdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Løbning efter fravænning af første læg førte til en faringsprocent på henholdsvis 88 og 87, og til henholdsvis 10,2 og 10,9 leven­defødte. Forskellen i kuld­størrelse var statistisk sikker (p < 0,03). Der var henholdsvis 48 og 50 førstelægs­søer, der havde over 30 die­givningsdage. Disse søer, der antages at have været ammesøer, havde en til­svarende forskel i kuld­størrel­sen i kuld nummer 2. Man kan således ikke kompen­sere for, at en so­polt er løbet tid­ligt, ved at anvende den som amme­so, selv om den så bliver ældre ved anden løbning.

a,b: Ved forskellige bogstaver er forskellen statistisk sikker, (P<0,05).

Der var 71 pct. af sopoltene fra såvel "sen" som "tid­lig" gruppe, der nåede at gennemføre anden faring.

Sopoltene i begge grupper var relativt gamle (7 og 8 måneder) ved løb­ning, og forskellen i alder ved løb­ning var blot 27 dage (222 og 249 dage). Til trods for dette er der opnået en sta­tistisk sikker forskel i antal dage til løb­ning og i antal levende­fødte grise i såvel første som i andet kuld. Desuden var der tendens til højere farings­pro­cent i den gruppe af sopolte der blev løbet sent. Disse forskelle blev obser­veret i alle fire be­sætninger.

Den besætning hvor de bedste produktions­resultater blev opnået, udviste samtidig de mindste forskelle imellem de to forsøgs­gruppers resultater. Det er således muligt, at et optimalt mana­ge­ment af so­poltehol­det, kan berettige en tidligere løbning af sopoltene.

Afprøvningen afklarede ikke, om der kan opnås en endnu højere kulds­tør­relse ved at flytte sopolte­ne til orne tidligere end det blev gjort i denne undersøgelse, og stadig først løbe dem ved en alder på 8 måne­der.

Ved at beholde sopol­tene 36 dage ekstra i sopoltestalden blev der opnået 1,6 levende­fødte grise ekstra, og der blev sparet 11 spild­foder­dage i løbet af de første 2 kuld. De 36 dage i sopol­testalden skal regnes som ekstra foderdage, men da der i løbet af de første to kuld blev sparet 11 spild­foder­dage, blev der reelt tale om 25 ­foder­dage. Disse 25 foderdage medførte, at sopoltene i gen­nemsnit fik 1,6 gris mere i løbet af de første to kuld, eller 0,06 leven­de­født gris eks­tra pr. dag. Hvis værdien af en marginal levendefødt gris sættes til 300 kr., så kan det betale sig at lade en sopolt blive ældre før løbning, hvis sopolten kan fodres og op­staldes indtil den bliver 8 måneder gammel for mindre end 18 kr. pr. dag.

Det må anbefales, at sopoltene er mindst 8 måneder gamle ved løbning og at de løbes i mindst anden brunst. Derved bliver gyltene et år gamle ved første faring.