Tørfoderstrategi til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev fodret henholdsvis restriktivt eller efter ædelyst med tørfoder. Der indgik to besætninger, og i alt ca. 1.200 hangrise pr. gruppe. De to grupper blev fodret med samme foderblanding blot med forskellig foderstyrke.

Den gennemsnitlige forskel i daglig foderoptagelse var 0,22 FEs pr. gris pr. dag. Forskellen i foderstyrken gav en signifikant forskel i den daglige tilvækst på ca. 70 g til fordel for ad libitumgruppen. Der var derimod ikke forskel i foderudnyttelse, kødprocent og  dødeligheden mellem de to grupper.

Foderstyrken havde ingen effekt på hangrisenes skatoltal og fra­sorterings­pro­cent. Begge besætninger lå generelt lavt i frasortering og det gennemsnitlige skatoltal var i begge grupper 0,08. Om foderstyrken i problembesætninger med fordel kan reguleres for at reducere problemet, kan ikke siges på baggrund af denne afprøvning.

Restriktiv fodring medførte således en væsentlig lavere tilvækst, uden effekt på kødprocent og foderudnyttelse. Da der ikke blev fundet effekt på skatoltal og frasorteringsprocent, kan restriktiv fodring af hangrise på baggrund af denne afprøvning ikke anbefales.

BAGGRUND

Hangrise har bedre egenskaber for kødaf-lejring end so- og galtgrise. Når foder­styrken øges vil kødprocenten normalt falde. Som tommelfingerre­gel falder kød­procenten hos so- og galtgrise med hen­holdsvis 0,3 og 0,4 procentenhed hver gang den gennemsnitlige foderstyrke stiger med 0,1 FEs pr. dag.

Det er sandsynligt, at kødprocenten hos hangrise ikke falder lige så meget, når foderstyrken øges. Det er derfor sandsyn­ligt, at hangrise med fordel kan fodres med højere foder­styrke end so/galtgrise.

Erfaringer fra en database, som indeholder op­lysninger om besætningsfor­hold og frasorterings­frekvens fra ca. 800 besæt­ninger, har antydet, at besætninger, hvor der anvendes tørfodring efter æde­lyst, har flere problemer med frasortering end besætninger, hvor der fodres restrik­tivt.

I de fleste tørfodringssystemer fodres efter ædelyst, og det kan være vanskeligt at styre en restriktiv fodertildeling. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om foderstra­te­gien har effekt på hangriselugten.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse foderstrategiens indflydelse på hangrisenes produktionsresultater samt på hangriselugten målt ved skatoltal og fra­sorteringsprocent.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i to sektio­nerede besætninger med holddrift. I be­sætningerne blev der anvendt indkøbt færdigfoder.

Besætning A var en sektioneret konventio­nel be­sætning, hvor der blev udført forsøg i tre stalde. Hver stald var opdelt i to sektioner. Foderanlægget var en Alfa-Laval computerstyret fodervogn ophængt i skinner over stierne. Ved hjælp af en lysføler blev ud­fodringen styret afhængigt af hvor meget foder, der var i auto­maten.

Besætning B var en MS-besætning med fire sektio­ner. Foderanlægget var et com­pu­terstyret anlæg fra FUNKI. Der var installeret elektroniske følere i alle fo­derautoma­ter, og foderventilerne kunne programmeres til at udfodre restriktivt eller ad libitum.

I begge besætninger gik der 16 grise pr. sti i stier med fuldspaltegulv.

I afprøvningen indgik to grupper. Kontrol­gruppen blev fodret restriktivt med en maksimal daglig udfodring på 2,7 FEs pr. gris. Forsøgsgruppen blev fodret efter ædelyst. Begge grupper fik samme fo­derblanding. Foderblandingen opfyldte normerne for næringsstoffer ("FOKUS PÅ Normer for næringsstof­fer", Landsud­valget for Svin/DANSKE SLAG­TERIER, 1990).

I afprøvningen indgik ti gentagelser i besætning A, med ca. 80 grise pr. gruppe pr. gentagelse. I besætning B indgik seks  gentagelse med ca. 80 grise pr. gruppe pr. gentagelse. Afprøvningen omfattede i alt ca. 1.200 hangrise pr. gruppe.

Da erfaringer fra databasen har antydet, at skatoltallet påvirkes af kokoskager og vækstfremmere var dette ikke iblandet foderet. Der blev anvendt den tilladte kobbermængde (35 ppm).

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderkurven var planlagt, således at for­skellen i gennemsnitlig foderoptagelse mellem de to grupper skulle være ca. 0,3 FEs pr. dag.

I besætning A var der en hel del sygdoms­problemer, samt problemer med dårlig ventilation, hvilket medførte, at de ad libitum fodrede grise ikke optog den for­ventede fodermængde.

a,b: Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige på 0,05 niveau inden for besætning.

*:     Den statistiske analyse af skatoltallet er foretaget på de logaritmerede værdier.

For at opnå en rimelig stor forskel i foder­styrken blev de restriktivt fodrede grises foderkurve sat ned til maksimalt 2,5 FEs pr. dag.

Den lave ædelyst betød, at forskellen i foderstyrke mellem de to grupper i denne besætning kun var 0,11 FEs pr. dag, mens forskellen i besætning B var 0,3 FEs pr. dag som planlagt.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1. Selv om der var sygdomsproblemer i be­sætning A var der ikke vekselvirk­ning mellem behandling og besætning.

Det fremgår af tabellen, at foderstyrken i besætningerne ikke har haft indflydelse på skatoltal og frasorteringspro­cent. På grund af besætningernes generelt lave frasor­tering, kunne der næppe forventes en mar­kant effekt på frasorteringen, men hvis foder­styrken havde haft effekt burde det komme til udtryk på skatoltallet.

Den gennemsnitlige forskel i foderstyrken mellem de to grupper var 0,22 FEs pr. dag hvilket var lidt lavere end ønsket. Foderstyr­kens effekt på tilvæksten var markant og statistisk sikker i begge besæt­ninger, selv om for­skellen i besætning A var på et lavere niveau end i besætning B på grund af den lavere foderudnyttelse. Der blev ikke fundet statistisk sikker ef­fekt på foderudnyttel­se og kødprocent. Dødeligheden blev heller ikke på­virket.

Tidligere undersøgelser (Meddelelse nr. 213 fra Den rullende Afprøvning) med so- og galt­grise har vist en tydelig effekt af foder­styrken  på  kødprocent og  i  visse under­søgelser også på foderudnyttelsen. At dette ikke er fundet i denne undersøgel­se skyl­des dels, at hangrise har større kapaci­tet for køddannelse, og dermed mere effektivt udnytter energitildelingen, og dels det generelt lave foderniveau.

Resultater med vådfoderstrategi til hangri­se har vist større foderoptagelse ved ad libitum vådfodring end fundet i denne afprøv­ning, hvilket har medført et fald i kødpro­cent og tendens til forringet foderudnyttelse (Meddelelse nr. 244 fra Den rullende Afprøvning).

Ge­nerelt kan dog konklu­deres, at hangrise­ne er mindre følsomme med hensyn til foder­styrkens effekt på kødpro­cent og foderud­nyttelse end so- og galtgrise.

Det kan konkluderes, at der ikke er nogen positiv effekt af at reducere foderstyrken til hangrise af hensyn til skatoltal og fra­sorteringprocent i besæt­ninger, der ikke har akutte problemer med hangriselugt. ­Hangrisenes tilvækst er stærkt reduceret ved en reduktion af foder­styr­ken, mens der ikke er fundet modsvarende positiv effekt på kødprocent og foderud­nyttelse.

Restriktiv fodring af hangrise med tørfo­der kan på baggrund af denne afprøvning derfor ikke anbefales.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 213, 1991. Flushing af sopolte med forskellige blandinger

Den rullede Afprøvning. Meddelelse nr. 244, 1992. Vådfoderstrategi til hangrise.

FOKUS PÅ "Normer for næringsstoffer, 1990. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.