Vådfoderstrategi til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev tildelt vådfoder henholdsvis restriktivt i langkrybber og efter ædelyst i kortkrybber. Der indgik fire besætninger og i alt ca. 3.800 hangrise pr. gruppe. I besæt­ning A, B og C indgik grisene i forsøg ved ca. 48 kg. I besætning D indgik grisene i forsøg ved ca. 25 kg. Afprøvningen forløb over ca. 12 måneder.

Som gennemsnit for besætning A, B og C var forskellen i foderstyrke 0,36 FEs/gris pr. dag. Forskellen i foderstyrke betød en signifikant stigning i daglig tilvækst på 96 gram, et signifi­kant fald i kødprocent på 0,9 og tendens til øget foder­forbrug pr. kg tilvækst ved fodring efter ædelyst. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne.

I besætning D var forskellen i foderstyrken 0,13 FEs/gris pr. dag. Forskellen i foderstyrke betød en signifikant stigning i daglig tilvækst på 39 gram og et signifi­kant fald i kød­procent på 0,5. Der var ikke forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og i procent døde og kasserede mellem grupperne.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter æde­lyst til hangrise helt indtil slagtning medfører en stigning i daglig tilvækst, moderat fald i kødprocen­t og tendens til øget foderfor­brug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv vådfodring.

Foderstrategien havde ingen effekt på hangriselugten målt som skatoltal og fra­sorteringspro­cent. Fra­sorterin­gen var lav i alle fire besætninger, og det gen­nem­snit­lige skatoltal i nakke­spækket var i begge grupper 0,09 ppm.

Det kan konklu­deres, at foderstrategi­en ikke har betyd­ning for skatoltal og frasor­teringsprocent i besætninger med lav frasortering.

På baggrund af afprøvningen kan vådfodring efter ædelyst anbefales til hangrise, hvis der er overskud af smågrise­/ungsvin til indsæt­telse i slagtesvinestal­den, så den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal kan udnyttes.

BAGGRUND

I forbindelse med nybyggeri og renovering af slagtesvinestalde skal der tages stilling til, om stierne skal indrettes til restriktiv fodring eller til fodring efter ædelyst. Ved indretning til fodring efter ædelyst spares der krybbeplads, hvorved der kan være 1-2 grise mere pr. sti.

Vådfodring efter ædelyst til galtgrise i sidste del af vækstperioden medfører stærk forringet kødprocent og foderudnyt­telse. Dette pro­blem er formentlig betydelig mindre ved produktion af hangrise, da hangrise har bedre egenskaber for kødaf­lejring end galtgrise.

Opnåelse af økonomisk gevinst ved pro­duktion af hangrise er betin­get af en lav frasor­terings­procent. Derfor er det vigtig at få af­klaret årsagerne til forekomst af ornelugt hos hangrise.

En indledende pilotundersøgelse vedrøren­de orne­lugt hos hangrise antydede, at fo­der­strate­gien havde betydning for skatol­tal og frasor­tering.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse foderstrategiens ind­flydelse på såvel hangrisenes produktions­resulta­ter, som hangriselugt målt ved skatoltal og fra­sor­tering­sprocent.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i fire be­sætninger. Produktionsforhol­dene i de fire besæt­ninger fremgår af tabel 1.

I afprøvningen indgik to grupper. Kontrol­gruppen blev fodret restri­ktivt i lang­kryb­ber 4 gange dagligt efter den i besætnin­gerne sædvanligvis anvendte foderkurve, men med en tilstræbt slut­foderstyrke på 2,7 FEs/gris pr. dag. Forsøgsgruppen blev fod­ret i kort­krybber efter reel ædelyst, hvorved skal forstås, at grisene havde adgang til foder langt det meste af døgnet.

I besætning A og B blev langkrybberne i forsøgsgruppen ændret til kortkrybber ved delvis overdækning, hvorfor der blev indsat samme antal grise pr. sti i de to grupper. I besætning C og D blev stierne nyindrettet med henholdsvis langkrybber og kortkrybber, og der blev ind­sat én gris mere pr. sti i forsøgsgrup­pen.

I besætning A, B og C indgik grisene i forsøg ved ca. 48 kg. Ungsvi­nene blev i disse be­sætninger fodret med vådfoder efter ædelyst. I besætning D indgik grise­ne i forsøg ved ca. 25 kg.

Der blev anvendt samme foderblanding i de to grupper. Foderet blev sammensat efter "FOKUS PÅ Normer for nærings­stoffer", Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERI­ER, 1990. Foderet blev i hver besætning analyseret 4-5 gange for indhold af energi og nærings­stoffer.

I afprøvningen af produktionsresultaterne indgik henholdsvis 5, 12, 10 og 12 gen­tagelser med henholdsvis ca. 150, 30, 120 og 90 pro­ducerede svin pr. gruppe pr. gentagelse i besætning A, B, C og D.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste som gennemsnit for den enkelte besætning et indhold af energi i overenstemmelse med det forventede. Indholdet af amino­syrer fandtes generelt lavere end forventet. For besæt­ning A, B og C opfyldte indholdet dog i alle til­fælde normen for nær­ings­stoffer som angivet i "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Lands­udvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 1991. Dette var derimod ikke tilfæl­det i besætning D.

Foderstrategiens effekt på produktions­resultaterne i perioden 48-96 kg (besætninger A, B og C) fremgår af tabel 2.

     *)       Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

     a,b:   Signifikant forskellige (P<0,05)

Som gennemsnit for de tre besætninger var den gennemsnitlige foderstyrke 0,36 FEs/­gris pr. dag større ved fodring efter æde­lyst end ved restriktiv fodring (P<0,05­). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på 96 gram (P<0,05), et fald i kødpro­cent på 0,9 (P<0,05), og ten­dens til øget foderfor­brug pr. kg tilvækst. Der var ikke for­skel i procent døde og kassere­de.

Der var vekselvirkning mellem behandling og besætning mht. gennem­snitlig foder­styr­ke og foderforbrug pr. kg tilvækst (P<0,05­). Stig­ningen i gennem­snitlig foderstyrke ved fodring efter ædelyst var langt større i besæt­ning B end i besætning A og C. Dette bevir­kede en kraftig for­øgelse af foderforbruget pr. kg tilvækst i besætning B. I be­sætning A og C var der ingen forskel i foderforbrug pr. kg til­vækst mellem grup­perne. Der var ingen vek­selvirkning mht. daglig tilvækst og kød­procent.

Den høje foderstyrke og det store foder­forbrug pr. kg. tilvækst ved fodring efter ædelyst i besætning B kan derfor skyldes et relativt stort foderspild.

       *)     Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

       a,b:Signifikant forskellige (P<0,05)

I besætning D var der problemer med utilstrækkelig ventilation, mavesår og foderblandin­gens sammensæt­ningen. Dette medførte en høj dødelighed og en be­græn­set ædelyst. For at opnå forskel i foder­styrke mel­lem grupperne blev foder­kurven til kon­trolgruppen gentagne gange redu­ceret, herunder blev slutfoderstyrken sat ned til 2,6 FEs/gris pr. dag.

Foderstrategiens effekt på produktions­resultaterne i perio­den 25-98 kg (besæt­ning D) fremgår af tabel 3. Den gennem­snitlige foder­styrke var kun 0,13 FEs/gris pr. dag større ved fodring efter ædelyst end ved restriktiv fodring (P<0­,05­). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på 39 gram (P<0,05) og et fald i kødpro­cent på 0,5 (P<0,05). Der var ikke for­skel i foderfor­brug pr. kg tilvækst og procent døde og kasserede.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter æde­lyst til hangrise helt indtil slagtning medfører stor stigning i daglig tilvækst, kun moderat fald i kødprocen­t og kun tendens til øget foder­forbrug pr. kg til­vækst, i forhold til restriktiv vådfodring. Han­grise kan således omsætte en større mængde foder til kødtil­vækst end galt­gri­se.

*) Den statistiske analyse på gennemsnitstallene er foretaget på de logaritmerede værdier

Foderstrategiens effekt på skatoltal og fra­sorteringsprocent fremgår af tabel 4. Som gennem­snit af de fire besætninger var der ikke for­skel i hverken skatoltal eller fra­sor­teringsprocent mellem kontrolgrup­pen og forsøgs­gruppen. Frasor­teringen var lav i alle fire be­sætninger. Resulta­ter fra hangrise-databasen viser, at dette ge­nerelt er tilfældet i be­sætninger med vådfodring.

Ved afprøvning af tørfoderstrategi til hangri­se er der heller ikke fun­det for­skel i skatoltal og frasorteringprocent ved henholdsvis restrik­tiv fo­dring og fodring efter ædelyst i besætninger med lav fra­sortering, (Med­delelse nr. 243, Den rul­lende Afprøvning).

Det kan konklu­deres, at foderstrategien/­foderstyr­ken ikke har betydning for skatol­tal og frasorteringsprocent i besæt­ninger med lav frasortering.

Foderstrategiens effekt på produktions­økonomien i perioden 48-96 kg, baseret på de gen­nemsnitlige pro­duktions­resultater angivet i tabel 2 og aktuelle prisforhold fremgår af tabel 5. Med ind­regning af én gris mere pr. sti ved fodring efter ædelyst op­nås samme DB pr. sti årligt ved restrik­tiv fodring og fodring efter ædelyst. Pro­duktions­økonomi­en ved fo­dring efter æde­lyst er stærk afhængig af prisrelatio­nerne. En højere afregningspris, en lavere foder­pris og/eller en mindre kød­procentbe­taling vil alt andet lige gøre fodring efter ædelyst mere for­delagtig.

Den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal ved fodring efter æde­lyst kan kun udnyttes til produk­tion af flere slagtes­vin, hvis man har overskud af smågrise/ungsvin til ind­sættelse i slagtesvinestal­den. Hvis dette er tilfældet kan vådfodring efter ædelyst helt indtil slagtning anbefales til hangrise.

Halvdelen af slagtesvinene er sogrise. En afprøv­ning til belysning af våd­foderstrate­giens indflydelse på sog­rises produktions­resultater i sidste del af vækstperioden ­er netop afslut­tet.

        *)    Afregningspris (inkl. efterbetaling) 11,00 kr/kg, foderpris 1,35 kr/FEs

        **)  Henholdsvis 15 og 16 grise/sti ved restriktiv og ad libitum fodring

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 113, 1986, Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtes­vin.

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Stald og produktionsforholds ind­flydelse på forekomsten af hangri­selugt.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 243, 1992, Tørfoderstrategi til hangrise.