Holddrift kontra kontinuerlig drift i slagtesvinestalde

SAMMENDRAG

Holddrift og kontinuerlig drift blev sammenlignet i tre besætnin­ger med slagtesvin. To af besætninger­ne havde kon­ventionel status, mens én be­sætning havde SPF-status.

I SPF-besætningen var der ingen forskel på produktions­resultater­ne mellem de to grupper.

I den ene af de konventionelle be­sætninger var grisenes daglige fo­deroptagelse signifi­kant lavere (P <0,05) i gruppen med kontinuerlig drift end i gruppen med hold­drift. Dette med­førte en signifikant (P <0,05) lavere daglig tilvækst. Da der i perioder var høj sygdoms­fre­kvens i besæt­ningen, kan resultater­ne formo­dent­lig for­klares ved et ringere sund­heds­niveau i denne besæt­ning sam­men­lignet med de to andre besætning­er.

I den anden konventionelle besætning var der ingen forskel på produktionsresultaterne mellem de to grupper. I gruppen med holddrift var der en tendens til færre behand­linger mod diar­ré og luftvejslidelser.

Sektionsstørrelserne var hhv. 88 og 224 grise pr. sektion i de to besætninger, hvor der ikke var forskel på produktionsresultaterne i de to grupper. I besæt­ningen, hvor der var positiv effekt på produktions­resultaterne ved hold­drift, var sektionsstørrelsen 224 stipladser ved hold­drift og 448 stipladser ved kontinuerlig drift.

Afprøvningen viste, at en effekt af holddrift primært kommer til udtryk i be­sætninger med lav sundheds­status, eller hvis der i perioder er problemer med høj sygdomsfrekvens.

BAGGRUND

Produktion af slagtesvin kan foregå i stalde med holddrift eller kontinuerlig drift. Ved hold­drift opnås mulig­hed for tøm­ning og vask af en hel staldsektion på én gang. Sektionering med­fører imid­lertid en for­dyrelse af pro­duktionsan­lægget, ligesom det er van­skeli­gere at opnå samme staldud­nyttelse i staldsy­stemer ba­seret på hold­drift sammen­lignet med konti­nuerlig drift.

Sektio­nering og hold­drift formodes at sænke smittepresset i stalden, og der­ved kan der sand­synligvis opnås bedre pro­duktionsresultater i besætninger med hold­drift. Dette skulle i givet fald opveje de ulemper, der er forbundet hermed.

Det var afprøvningens formål at belyse produk­tionsresultater og frekvens af syg­domsbe­hand­linger ved hold­drift sammen­lignet med kontinuer­lig drift.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 3 besætninger. Afprøvningens vari­ghed var mel­lem 1½ og 2 år. Produk­tions­forhold og staldindretning fremgår af tabel 1.

Staldene i besætning 1 var nyrenoverede ved afprøvningens begyndelse. Staldene i besæt­ning 2 var nye ved afprøv­ningens begyndelse. Staldene i besætning 3 havde været i drift i 1 år ved afprøv­nin­gens begyndelse.

* I besætning 1 indgik en stald med 2 sektioner á 14 stier til hold­drift (224 stipl.) og en anden stald med 448 sti­pladser til kon­tinu­erlig dri­ft.

Følgende to grupper blev sammenlignet:

Gruppe 1:  Holddrift.
Gruppe 2:  Kontinuerlig drift.

I gruppen med holddrift blev sektionerne vasket og desinficeret mellem hvert hold, mens ren­gøring i grup­pen med kontinuerlig drift kun blev foretaget med skovl.

I forbindelse med tømning af stierne blev de resterende grise overført til opsamlings­stald.

Der blev registreret produktionsresultater og hyppighed af sygdomsbehandlinger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2 viser resultaterne af afprøvningen. Eftersom der var vekselvirkning mellem besæt­ninger og forsøgs­behandling, er resul­taterne opgjort for hver besætning.

I besætning 1 var der en signifikant (P <0,05) lavere daglig foderoptagelse og en deraf følgende signifi­kant (P <0,05) lavere daglig tilvækst i gruppen med konti­nu­erlig drift sam­menlignet med holddrift. Dette blev ikke fundet i besætning 2 og 3.

Tabel 3 angiver frekvensen af behand­lede grise i afprøvnings­peri­oden. Der var vek­selvirkning mellem besætning og forsøgs­behand­ling i besætning 1 og 2 sammen­lignet med besætning 3, hvilket betyder, at re­sultaterne fra be­sætning 1 og 2 er gjort op sammen, mens besæt­ning 3 er opgjort separat.

I be­sætningerne 1 og 2 var der en effekt af holddrift i form af en signifikant (P <0,05) lavere forekomst af be­handlinger mod diarré og luft­vejslidelser. Der var ingen ef­fekt af holddrift i besætning 3. 

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05). Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

Sundhedsniveauet i besætning 2 var bedre end i be­sætning 1, der i afprøvningsperio­den havde proble­mer med udbrud af lunge­syge, influenza og nysesyge. Forekomsten af be­hand­linger for disse sygdomme var lavere i gruppen med holddrift. Dette var også tilfæl­det i be­sætning 2, men frekven­sen af antal be­handlede grise var i begge grup­per lavere end i be­sætning 1.

Det ringere sundhedsniveau i besætning 1 har formodentlig haft negativ indflydelse på foderoptagelsen og dermed været årsag til den lavere daglige tilvækst i gruppen med kontinuer­lig dr­ift.

Besætning 3 havde høj sundhedsstatus, hvilket gav sig udslag i få sygdomsbehand­linger. Der var ingen for­skel på frekvensen af behandlinger i de to grupper.

Effekten af holddrift kom således til ud­tryk, hvor sundhedsniveau­et i be­sætningen var lavt. På baggrund af dette kan konklu­deres, at holddrift muliggør reduktion i frekven­sen af be­handlinger og giver bedre produk­tions­re­sulta­ter end kon­tinu­erlig drift i perioder med syg­dom, eller hvis der generelt er et lavt sund­hedsniveau i be­sætningen.

Sektionsstørrelserne i de besætninger, der indgik i afprøvningen, var forholdsvis små. Der var hhv. 224 og 88 slagtesvin pr. sektion i de to besæt­ninger, hvor der ikke var forskel i pro­duktions­resultater­ne mel­lem de to grupper. I besætning 1 svarede sektions­størrel­sen til 224 stiplad­ser til holddrift og 448 stipladser til konti­nuerlig drift. Det er en for­holds­vis lille sek­tions­stør­relse i kontinuer­lig drift. Det kan derfor ikke ude­lukkes, at der i be­sæt­nin­ger med større sektioner vil være en større effekt af hold­drift end fundet i afprøv­nin­gen.

Det er ikke klarlagt, hvilken indflydelse det har haft på produktionsresultaterne, at der var forskellig sek­tionsstørrelse i be­sætning 1.

Staldene var nye eller forholdsvis nye ved afprøvnin­gens begyndelse. Det kan ikke udelukkes, at effekten af holddrift øges med tiden, idet smittepresset ofte stiger, jo længere tid en be­sætning har været i drift.

I gruppen med holddrift blev der i afprøv­ningen vasket og desinficeret efter hvert hold. Dette kan have be­tydning for effek­ten af holddrift. Meddelelse 249, der be­lyser effekten af hold­drift med eller uden vask mel­lem hvert hold, viser dog ingen effekt på produktionsresultaterne af at vaske sektionerne inden indsættelse af grise. Sektionerne, der blev vasket, var imidlertid mere behagelige at arbejde i.

REFERENCER:

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 249, 1993. Holddrift med eller uden vask i slagtesvinestalde.