Holddrift med eller uden vask i slagtesvinestalde

SAMMENDRAG

Holddrift med eller uden vask mellem hvert hold blev sammenlignet i to besætninger i en periode på 1½ år.

I den ene besætning var kødprocenten højere i grup­pen uden vask, hvilket ikke kan for­klares. Der var ikke forskel på de øvri­ge produk­tions­resul­tater de to grupper imel­lem. I den anden besætning var der ingen for­skel på produktionsresul­taterne mellem grupperne.

Der var ikke forskel på, hvor beskidte grisene var i de to grup­per. Ca. 80 pct. af grisene blev vurderet til at være rene eller lettere beskidte, uanset om der blev vasket mellem holdene eller ikke.

Der var i afprøvningen relativt små sektio­ner, mindre end 200 grise pr. sek­tion.

I den ene besætning var der fuldspaltegulv og en indsættelsesvægt på 43 kg. I den anden besætning var der delvist spaltegulv, og indsættelsesvægten var 29 kg.

Arbejdsforbruget var større, hvis der blev vasket mellem hvert hold, end hvis vask blev und­ladt. Ved hold­drift uden vask må der på­regnes peri­o­disk rengøring af for eksem­pel venti­la­tion­san­læg og vinduer oftere end ved holddrift med vask.

Ved vask mellem hvert hold er staldene renere og dermed mere arbejdsvenlige.

BAGGRUND

Ved holddrift opnås mulighed for ren­gøring og desinficering af stalden inden indsættelse af et nyt hold grise. Derved forventes et lavere smittetryk i stalden. Effekten af at vaske stalden forventes at være bedre pro­duktions­resultater på bag­grund af et lavere smittetryk. Ulemper og udgifter i for­bindelse med vask skal såle­des opvejes ved bedre produk­tionsresultater og bedre arbejds­mil­jø i form af en renere stald.

Formålet med afprøvningen var at under­søge de produktionsmæssige forhold ved holddrift med eller uden vask og desin­ficering mellem hvert hold.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger. Afprøvningens va­righed var ca. 1½ år.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

Tabel 1 angiver produktionsforhold og staldindret­ning i de to besætninger.

Produktionsresultater og frekvensen af sygdoms­behandlinger blev registreret inden for hver grup­pe. Derud­over blev omfanget af svineri i stierne i besætning 2 subjektivt vurderet ud fra følgende skala: 1: "rene grise", 2: "lettere beskidte grise" eller 3: "meget beskidte grise".

  * 4 sekt. à 144 grise, 1 sekt. à 132 grise, 1 sekt. à 168 grise.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2 viser produktionsresultaterne i afprøvningen. Der var ingen forskel på produktions­resultaterne i be­sætning 1.

  a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

I besætning 2 var kødprocenten signifikant (P <0,05) højere i grup­pen uden vask. Den lavere daglige til­vækst i gruppen uden vask var ikke signifi­kant forskellig fra gruppen med vask, og er derfor at betragte som en tilfældig forskel. Der var i besætning 2 ikke forskel på de øvri­ge produktions­resul­tater.

Tabel 3 viser frekvensen af sygdomsbe­handlinger i besætning 1. Der var færre grise, der blev behandlet mod led­betændel­se, når der blev vasket mellem hvert hold. Det var dog i begge grupper under 1 pct. af grise­ne, der blev behandlet for ledbe­tændelse.

  a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

I besætning 2 var der ikke behov for be­handlinger i afprøv­ningsperioden.

Der var i besætning 2 ikke forskel på, hvor beskidte grisene var i de to grupper. Ca. 80 pct. af grisene blev vurderet til at være rene eller lettere beskidte, uanset om der blev vasket mellem holdene eller ikke. Der blev ikke foretaget registeringer af dette i besætning 1.

Arbejdsforbruget var større, hvis der blev vasket mellem hvert hold, end hvis vask blev undladt. Der blev dog ikke foretaget registreringer af arbejdsforbruget i afprøv­ningen. Ved holddrift uden vask må der påreg­nes hyppigere rens­ning af for ek­sempel venti­la­tion­san­læg og vinduer end ved holddrift med vask.

Ved vask mellem hvert hold var staldene renere og dermed mere arbejdsvenlige.

Jo lavere indsættelsesvægten er, desto mere kan man forvente, at grisene er påvir­kelige over for et eventuelt smitte­tryk. Indsættelses­vægten har i afprøvnin­gen dog ikke haft ind­flydelse på betydningen af at vaske stal­den mellem hvert hold.

Det kan konkluderes, at holddrift med vask ikke har medført pro­duktionsmæssige fordele i afprøvningen. Begge besæt­ninger havde højt sundhedsniveau og forholdsvis små sektioner. Det kan ikke udelukkes, at vask mellem hvert hold vil have en positiv effekt i stalde med flere sti­pladser pr. sektion eller lavere indsættelses­vægt, end det har været til­fældet i afprøv­ningen. Der kan måske også forventes en større effekt af vask, hvis der er pro­blemer med sund­hedsniveauet i besæt­ningen.