Tungsvineproduktion

SAMMENDRAG

I et forsøg med tungsvin var den gennemsnitlige slagtevægt i tungsvinegruppen 85,1 kg, mod 73,7 kg i kontrolgruppen. Tungsvinegruppen havde 18 gram højere daglig tilvækst, 0,05 FEs pr. kg tilvækst dårligere foderudnyttelse og 0,8 procentpoint lavere kødprocent end i kontrolgruppen.

Forsøget blev gennemført i et samarbejde mellem Slagteriselskabet DANISH CROWN og Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Der indgik 21 besætninger i forsøget. I fem af besætningerne blev der gennemført forsøg med en tungsvinegruppe og en kontrolgruppe med normal slagtevægt.

Producentøkonomien ved tungsvineproduktion ved et fradrag i basisprisen på 20 øre pr. kg for tungsvin var ca. 15 øre bedre pr. kg end ved normal slagtevægt. Fordelen ved tungsvineproduktion afhænger af noteringen/DB pr. svin. Fordelen varierede fra 1 til 21 øre pr. kg.

Ved at kombinere tungsvineproduktionen med stivis levering øges fordelen med 8-9 øre pr. kg, hvilket er muligt ud fra de betingelser, der er gældende i februar 1993 for tungsvineproduktion. Leveringsbetingelserne kræver dog, at baconsvin og tungsvin holdes adskilt ved udlevering.

BAGGRUND

For svineproducenterne kan en øget slagtevægt medfører bedre økonomi i slagtesvineproduktionen. I vore nabolande Sverige, Tyskland og Holland er slagtevægten således 5-10 kg højere end i Danmark. Især i Tyskland giver afregningssystemet mulighed for, dels at levere slagtesvin med højere vægt, dels at gennemføre stivis levering.

Danmarks position på det tyske marked er blevet stærkt udbygget efter integrationen mellem Øst- og Vesttyskland. Der er således opstået et stort, nært marked med mulighed for afsætning af ferske råvarer/halvfabrikata til kunder, som efterspørger tunge grise. Slagteriselskabet DANISH CROWN viste interesse for at ville opdyrke et sådan marked, hvor man ville satse på specielle udskæringer fra tungsvin dels tilpasset som råvarer til de tyske specialprodukter og dels tilpasset salg som fersk/detail.

På den baggrund blev der iværksat et projekt, der skulle analysere/vurdere konsekvenserne ved en øget slagtevægt. I primærproduktionen skulle der foretages en vurdering af produktionsomkostningerne ved at producere tungsvin, herunder registrering af foderudnyttelse, daglig tilvækst, kødprocent og stiudnyttelse.

I afsætningen skulle der gennemføres analyser og vurderinger vedrørende specialudskæringer og markedsføring, bl.a. omfattende følgende områder:

-	Udvikle de specifikationer, som det tyske marked efterspørger.
-	Udvikle tekniske og administrative styringsværktøjer for at sikre leveringen af ferske specialudskæringer, tilpasset kunderne.
-	Økonomiske kalkulationer og vurderinger vedrørende anvendelsesværdien for tungsvin i forhold til normal slagtesvineproduktion.

Resultaterne af disse undersøgelser offentliggøres af Slagteriselskabet DANISH CROWN.

MATERIALER OG METODER

Projektet blev gennemført i perioden marts til december 1992. Hver uge blev der produceret ca. 1.000 tungsvin fra 21 besætninger. I fem af disse besætninger blev der etableret tostrenget fodringssystem. Grisene blev ved indsættelse i slagtesvinestalden opdelt i en bacon- og en tungsvinegruppe. I tre af besætningerne var der restriktiv vådfodring, i de to øvrige ad lib. tørfodring i foderautomater. I alle besætninger blev grisene indsat i slagtesvinestalden fra en ungsvinestald, og grisenes vægt ved indsættelse i forsøget var derfor forholdsvis høj.

Leveringsstrategien i bacongruppen var normal tre til fire tømninger pr. sti. Leveringsstrategien i tungsvinegruppen var normalt levering af de to største grise ved almindelig slagtevægt på ca. 75 kg, og de resterende grise ad tre til fire gange ved en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 87 kg.

Tabel 1. Oversigt over forsøgsbesætningerne
Besætning	288	343	346	347	348
Sundhedstilstand	SKD	KON	KON	KON	MS
Fuldspaltegulv	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Fodring	Tør	Våd	Tør	Våd	Våd
Foderstrategi	Ad lib.	Maks.2,7	Ad lib.	Maks.2,7	Maks.2,8
Grise	Egne	Egne	Indkøbte	Egne/Indk.	Indkøbte
Grise pr. sti	22	16	20	16	14

Afregning af tungsvinene

Baconsvinene blev afregnet efter gældende landsnotering. Tungsvinene blev afregnet efter gældende landsnotering med et tillæg på 15 kg i hver vægtgruppe. Basisprisen blev fradraget 20 øre pr. kg. Afregningssystemet fremgår af tabel 2.

Ved en gennemsnitlig afregningsvægt på 75 kg for bacongruppen og 85 kg for tungsvinegruppen, samt en forskel i kødprocent mellem bacon- og tungsvin på 0,8 procentenhed, medførte det anvendte afregningssystem, at den gennemsnitlige afregningspris blev 20 øre mindre pr. kg for tungsvinene end for baconsvinene. Korrektionen af basisprisen fremgår af tabel 3.

Tabel 2. Tungsvin - afregningssystem
Notering for T-svin reguleres med overvægtsfradrag således:
Vægtgruppe, kg	Fradrag, øre
50,0 - 92,9 93,0 - 93,9 94,0 - 94,9 95,0 - 95,9 96,0 - 96,9 97,0 - 97,9 98,0 - 98,9 99,0 -104,9	-20 -35 -50 -65 -80 -95 -110 -125

Vægtgruppeinddelingen følger landsnoteringssystemet plus 15 kg. Tungsvin leveret i henhold til kontrakten er restbetalingsberettigede indtil en slagtevægt på 104,9 kg.

Tabel 3. Korrektion af basisprisen
	Bacon	Tungsvin
Overvægtsfradrag pr. kg, øre	-15	-7
Tungsvinefradrag pr. kg, øre	-	-20
Regulering af kødprocent	+2	-6
Regulering af basisprisen pr. kg, øre	-13	-33
Diff. i afregningspris pr. kg, øre	0	-20

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne fra de tre besætninger med restriktiv vådfodring fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater fra tre besætninger med vådfodring
Besætning	343			347			348
Gruppe	B	T	B		T	B		T
Antal producerede grise	1214	941	647		1133	1065		815
Slagtevægt, kg	74,0	86,4	75,8		84,2	75,1		86,2
Vægt ved indsættelse, kg	60,6	61,6	51,6		52,4	51,4		53,4
Daglig tilvækst, gram	773	762	683		686	834		845
FEs pr. gris/daglig	2,70	2,67	2,19		2,24	2,62		2,67
FEs pr. kg tilvækst	3,49	3,49	3,21		3,26	3,14		3,16
Kødprocent	58,9	58,5	59,4		58,4	57,5		57,0
Bem. for brysthindear, pct.	12,6	16,8	28,1		20,6	5,1		4,0
I alt med fradrag, pct.	2,8	4,2	13,7		9,4	4,3		3,8
Døde/kasserede, pct.	1,0	0,9	4,1		4,0	1,1		1,9

I alle tre besætninger var den daglige tilvækst næsten ens i grupperne med tungsvin og baconsvin. Det skyldes, at den daglige fodertildeling i den sidste del af vækstperioden lå fra 2,7 til 2,8 FEs pr. gris daglig. Dette har sandsynligvis medført et direkte fald i marginaltilvæksten fra ca. 85 kg og indtil slagtning. Der blev fundet en meget lille forskel i foderudnyttelsen mellem bacon- og tungsvinegrupperne. Kødprocenten faldt 0,6 procentenhed. Bemærkninger for sygdomme samt døde og kasserede svin var stort set ikke påvirket af den øgede slagtevægt.

Produktionsresultaterne fra de to besætninger med tørfoder ad lib. fremgår af tabel 5.

Tabel 5.	Produktionsresultater fra to besætninger med tørfoder ad lib.
Besætning		288			346
Gruppe		B	T	B		T
Antal producerede grise		1226	948	609		414
Slagtevægt, kg		70,6	83,5	74,3		85,6
Vægt ved indsættelse, kg		50,5	51,9	39,5		40,1
Daglig tilvækst, gram		642	727	697		714
FEs pr. gris/daglig		2,23	2,53	2,10		2,20
FEs pr. kg tilvækst		3,47	3,47	3,01		3,09
Kødprocent		60,3	59,1	59,3		58,4
Bem. for brysthindear, pct.		17,1	8,8	20,8		16,9
I alt med fradrag, pct.		3,2	3,7	6,1		6,1
Døde/kasserede, pct.		4,7	3,5	2,0		1,7

I besætning 288 var der 85 gram højere daglig tilvækst i tungsvinegruppen end i bacongruppen. Besætningen havde problemer med nysesyge. Ved indsættelse af grise i forsøget har der tilsyneladende været en overvægt af grise med nysesyge i bacongruppen, hvilket kan være årsagen til de dårlige resultater. Foderforbruget pr. kg tilvækst var ens for bacon- og tungsvinegruppen, hvilket formentlig skyldes de dårlige resultater i bacongruppen.

I besætning 346 var der 17 gram højere daglig tilvækst i tungsvinegruppen end i bacongruppen. Foderforbruget var 0,08 FEs pr. kg tilvækst højere i tungsvine- end i bacongruppen. Kødprocenten var 1,2 procentenhed lavere i tungsvinegruppen i besætning 288, og 0,9 procentenhed lavere i tungsvinegruppen i besætning 346. Bemærkninger for brysthindear var væsentlig lavere i besætning 288 og lidt lavere i besætning 346 i tungsvinegruppen end i bacongruppen. Døde og kasserede grise var stort set ens mellem grupperne i de to besætninger.

De gennemsnitlige resultater for de to besætningsgrupper fremgår af tabel 6. Resultaterne er korrigeret til en indsættelsesvægt på 30 kg.

Tabel 6. Produktionsresultater, so- og galtgrise
Foderstrategi	Restrikt.vådfodring 3 besætninger			Ad lib. tørfodring 2 besætninger
Gruppe	B	T	B		T
Antal producerede svin	2926	2884	1835		1362
Slagtevægt, kg	74,9	85,7	72,4		84,6
Vægt ved indsættelse, kg	54,8	56,1	45,0		46,0
Daglig tilvækst^*), gram	740	740	672		708
FEs pr. gris pr. dag^*)	2,22	2,26	2,06		2,22
FEs pr. kg tilvækst^*)	3,00	3,05	3,07		3,13
Kødprocent	58,5	57,9	59,8		58,8
Brysthindear, procent	14,1	13,2	18,9		12,8
Døde og kasserede, pct.	1,9	2,1	3,3		2,6

^*) Korrigeret til 30 kg ved indsættelse

I gruppen med ad lib. fodrede grise var foderforbruget væsentligt forøget i tungsvinegruppen i første kvartal. Årsagen var et stort foderspild fra foderautomaterne som følge af manglende justering. Ved tungsvineproduktion er det vigtigt at være opmærksom på åbningen i automaten. Er åbningen for stor, står grisene og rager foder ud i truget og derefter ud på spaltegulvet med et stort foderspild til følge. Problemet var størst i stier med få store grise, der havde god tid ved automaten. Samtidig var der risiko for dannelse af kager i automatens krybbe. Ved øget opsyn og hyppige justeringer blev foderspildet næsten undgået.

Den forholdsvis lille forskel i produktionsresultaterne mellem bacon- og tungsvin i de to besætningsgrupper viser, at det er muligt at producere tungsvin ved såvel restriktiv vådfodring som ad lib. tørfodring, når blot tilsyn og justering af foderautomaterne overholdes.

Sammenhæng mellem slagtevægt og kødprocent

Kødpct.

Fig. 1. Indflydelse af fodringsprincip og slagtevægt på kødprocent i so- og galtgrise

Der blev opsamlet slagtedata på 27.167 grise for bl.a. at vurdere sammenhængen mellem slagtevægt og kødprocent. Kødprocenten i relation til køn, slagtevægt og fodringsprincip fremgår af figur 1.

Faldet i kødprocenten var stort set lineært for både so- og galtgrise. Ved ad lib. tørfodring faldt galtgrisenes kødprocent med 0,08 procentenhed ved en ændring i slagtevægten på 1 kg, og sogrisenes kødprocent faldt med 0,07 kødprocentenhed. Ved restriktiv fodring faldt galtgrisenes kødprocent tilsvarende 0,05 procentenhed og sogrisenes kødprocent faldt 0,03 procentenhed. Stigende slagtevægt medførte et fald i kødprocenten, som var størst ved ad lib. tørfodring.

Økonomi ved tungsvineproduktion

De økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitsresultaterne for de fem besætninger. Ved baconproduktion er beregningerne baseret på en gennemsnitlig slagtevægt på 75 kg, og at stierne tømmes ad tre til fire leveringer. I tungsvinegruppen er beregningerne baseret på, at de to største grise leveres ved en gennemsnitlig vægt på 75 kg for at give plads til de øvrige grise i stien. Resten af grisene leveres ad to til tre leveringer med en gennemsnitlig slagtevægt på 87 kg. Den nævnte leveringsprocedure er baseret på en slagtesvinesti med et nettostiareal på 8,5 m², hvor der normalt indsættes 15 grise i stien ad gangen. Ved at levere to af tungsvinene ved normal baconvægt, var der et stiareal på 0,65 m² pr. gris til de resterende 13 grise.

De produktivitetstal der er anvendt til økonomiberegningerne er vist i tabel 7.

Tabel 7. Tungsvin, produktivitet fra 30 kg levende vægt til slagtning
	Bacon	Tungsvin
Slagtevægt, kg	75	85
Daglig tilvækst, g	706	724
FEs pr. kg tilvækst	3,04	3,09
Kødprocent	59,2	58,4
FEs pr. gris/daglig	207	252
Producerede grise pr. stiplads årligt	3,45	3,05

Slagtesvinenoteringen og foderprisen har afgørende indflydelse på tungsvinefordelen. Derfor er de økonomiske beregninger baseret på en foderpris på henholdsvis kr. 1,10 og kr. 1,40 pr. FE_s. Beregningen af økonomien i tungsvineproduktionen er foretaget ved en basispris, inkl. efterbetaling på henholdsvis kr. 9, 10 og 11. Basisprisen pr. kg er korrigeret med 13 øre for baconsvinene og 33 øre pr. kg for tungsvinene i henhold til gældende landsnotering, afregningsprincip for tungsvin og regulering for kødprocent. På baggrund af disse forudsætninger er der vist en dækningsbidragskalkule i tabel 8. Smågriseprisen er beregnet på baggrund af noteringen.

Tabel 8. DB-kalkule ved basispris inkl. efterbetaling 11 kr. pr. kg
	Bacon			Tungsvin
Pris pr. kg	10,87	10,87	10,67		10,67
Pris pr. FEs	1,10	1,40	1,10		1,40
Indtægt, kr.	815	815	907		907
Smågris, kr.	400	400	400		400
Døde/kasserede, kr.	15	15	17		17
Foder, kr.	228	290	277		353
Dyrlæge/produktionsafgift, kr.	13	13	13		13
DB pr. gris, kr.	159	97	200		124
Difference DB pr. gris, kr.	0	0	41		27

For producenter med fuld kapacitetsudnyttelse ved baconproduktion er det ikke relevant at vurdere tungsvinefordelen ud fra DB pr. gris, men derimod DB pr. stiplads, korrigeret for en ekstra renteudgift på kr. 6 pr. stiplads årligt på grund af en større besætningsværdi i tungsvinegruppen. I de videre økonomiske beregninger er det forudsat, at kapacitetsomkostninger, der omfatter energi, arbejde og vedligeholdelse samt finansieringsomkostninger, der omfatter forrentning og afskrivning, er ens pr. sti uanset slagtevægt. Der har ikke været nogen forskel mellem bacon- og tungsvineproduktionen i f.eks. arbejdsforbrug og vedligeholdelse pr. sti årligt.

Tungsvinefordelen omregnet i øre pr. kg er vist i tabel 9.

Tabel 9. Tungsvin, "gevinst" øre pr. kg kød
Slagtevægt, kg	75	85¹⁾	83²⁾	83³⁾
Produceret kg kød á 75 kg	259	29	85	85
Produceret kg kød á 87 kg	-	230	184	184
I alt pr. stiplads	259	259	269	269
"Gevinst" ved 11 kr., 1,10 kr./FEs	-	0,21	0,31	0,39
"Gevinst" ved 11 kr., 1,40 kr./FEs	-	0,14	0,23	0,31
"Gevinst" ved 10 kr., 1,10 kr./FEs	-	0,15	0,24	0,32
"Gevinst" ved 10 kr., 1,40 kr./FEs	-	0,08	0,15	0,23
"Gevinst" ved 9 kr., 1,10 kr./FEs	-	0,08	0,16	0,24
"Gevinst" ved 9 kr., 1,40 kr./FEs	-	0,01	0,08	0,16

¹⁾Korrigeret for forskelle i afregningssystem mellem bacon- og tungsvin

²⁾Tungsvin/stivis levering og tungsvineafregningssystem

³⁾Tungsvin/stivis levering og samme notering som baconsvin (reel tungsvinefordel)

Beregningerne er foretaget ud fra tre forskellige eksempler. Det første eksempel viser tungsvinefordelen under de kontraktforhold, der var gældende under forsøget. Det andet eksempel viser tungsvinefordelen kombineret med stivis levering. Det forudsættes, at 30-40 procent af tungsvinene leveres som baconsvin uden fradrag, og de sidste 60-70 procent leveres med et tungsvinefradrag på 20 øre pr. kg. Tredje eksempel er også tungsvin, kombineret med stivis levering, hvor afregningsprisen for tungsvin er den samme som for baconsvin bortset fra forskellen i kødprocent. Derved fremkommer den reelle tungsvinefordel alene baseret på forskelle i produktivitet.

Som det ses af tabel 9. medfører tungsvinekontrakten, der blev anvendt i forsøget, at tungsvinefordelen kun er 8-15 øre pr. kg ved en afregningspris på kr. 10. Såfremt producenterne kunne udnytte stivis levering ved tungsvineproduktion, ville producentfordelen være 15-24 øre pr. kg. Med et afregningssystem for tungsvin, hvor prisen pr. kg er den samme som ved baconproduktion, vil tungsvinefordelen være 23-32 øre pr. kg, ved en afregningspris på kr. 10 pr. kg. Denne "gevinst" er den reelle tungsvinefordel.

Det skal understreges, at ingen af de ovennævnte "gevinster" ved tungsvineproduktion på nogen måde tager hensyn til et eventuelt tab på slagterisiden.

Producenter med overskydende staldkapacitet

For producenter med overskydende staldkapacitet ved baconproduktion opnås der væsentlig større fordele ved at udnytte staldkapaciteten til tungsvineproduktion. Denne situation er ikke gældende for ret mange producenter, men for de få, der f.eks. kan producere lige så mange tungsvin, som baconsvin, øges "gevinsten" pr. kg til lidt over det dobbelte af det, der er vist i tabel 9. For enkelte tungsvineproducenter er der således en stor "gevinst" ved at producere tungsvin.