Tørfodring kontra vådfodring til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev fodret med henholdsvis tørfoder og vådfo­der. Der blev anvendt samme tørfoderblanding til de to grupper, og foderet til vådfodergruppen blev alene op­blandet med vand. Der indgik to besætninger i afprøvningen. Afprøvningen forløb over ca. ét år.

I besætning A indgik ca. 600 hangrise pr. gruppe. I denne besætning var der en generel høj frasortering, og en signifikant forskel i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grupperne. Skatoltallet var 0,09 ppm større ved tørfodring end ved vådfodring og fra­sorteringen var ca. 3 gange højere ved tørfodring end ved vådfodring.

I besætning B indgik ca. 550 hangrise pr. gruppe. I denne besætning var der ingen forskel i skatoltal og frasor­teringsprocent mellem grupperne. Ved såvel tørfodring som vådfo­dring var frasorteringen meget lav.

Det kan konkluderes, at vådfodring kraftigt reducerer risikoen for høj frasortering i forhold til tørfodring, men at tørfodring ikke er ensbetydende med høj frasortering.

BAGGRUND

Opnåelse af en økonomisk gevinst ved pro­duktion af hangrise er betinget af en lav frasor­teringsprocent. Derfor er årsagerne til forekomst af ornelugt hos hangri­se under afklaring.

En indledende pilotundersøgelse, og ikke mindst resultater fra en hangrisedatabase inde­holdende oplysninger om ca. 800 be­sætninger, har kraftigt antydet, at fodrings­systemet har betydning for skatoltal og fra­sortering.

Ved valg af fodringssystem er der flere forhold, der skal tages i betragtning - in­vesterin­gens størrelse, brug af hjemmeblan­det - eller indkøbt foder, inter­esse for com­puter­styring, pro­duktions­resultater mv. Ved hangrisepro­duktion er endvidere fodrings­sy­stemets ind­flydelse på fra­sorteringen et ikke uvæ­sentlig forhold.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse fodringssystemets ind­flydelse på såvel hangriselugt målt ved skatoltal og frasor­teringsprocent, som so- og hangrisenes pro­duk­tions­resultater. Denne med­delelse om­handler kun fodringssystemets indflydelse på hangri­selugten.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besæt­ninger. I hver besætning indgik to grupper. I besætning A blev ad lib. tørfodring sam­menlignet med ad lib. vådfodring. I besæt­ning B blev ad lib. tørfodring sammenlignet med semi ad lib. vådfodring. Produktionsfor­holdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Der blev anvendt samme tørfoderblanding til de to grupper og foderet til vådfodergruppen blev alene opblandet med vand.

Grisene indgik i forsøg ved ca. 30 kg i be­sætning A og ca. 50 kg i besætning B. Små­gri­se­/ungsvin blev fodret med tørfoder efter ædelyst. 

I besætning B startede afprøvningen i for­bindelse med opstart på levering af hangrise. I begge besætninger forløb afprøvningen over cirka ét år. I besætning A indgik ca. 600 hangri­se pr. gruppe, og i besætning B ca. 550 han­grise pr. gruppe.

* drikkeventiler blev opsat ca. 5 måneder efter afprøvningens start

RESULTATER OG DISKUSSION

Fodringssystemets effekt på skatoltal og frasorteringsprocent fremgår af tabel 2. Resulta­terne fra de to besæt­nin­ger var meget forskellige, hvorfor tallene er opgjort og analyseret særskilt for hver besætning.

* Den statistiske analyse er foretaget på de logaritmerede værdier

a,b: Signifikant forskellige (P < 0,05)

I besætning A var der en generel høj fra­sortering. Skatoltallet var 0,09 ppm større ved tørfodring end ved våd­fodring (P <0,05) og frasorteringen var ca. 3 gange højere ved tørfodring end ved vådfodring (P <0,05).

Resultater fra hangrisedatabasen viser, at i 1991 var den gennemsnitlige frasortering i be­sætninger med vådfodrin­ger 2,4 procent, mens den i besætninger med tørfodring var 5,9 procent - altså ca. 2,5 gange større. Resultaterne fra besætning A er i overens­stemmelse med tallene fra hangrisedata-basen.

I besætning B var der ingen forskel i skatol­tal og frasorteringsprocent mellem grupper­ne. Ved såvel tørfodring som vådfodring var frasorteringen meget lav i hele afprøvnings­perio­den.

Den lave frasorteringsprocent ved tørfodring i besætning B er ikke noget enkeltstående tilfælde. Der kan således godt produceres hangrise med lav frasortering i besætninger med tørfodring. Erfaringer fra databasen og praksis iøvrigt viser dog, at besætninger med pro­blemer med for høj frasortering typisk har tørfo­dring.

Det kan konkluderes, at vådfodring kraftigt reducerer risikoen for høj frasortering i forhold til tørfodring, men at tørfodring ikke er ensbetydende med høj frasortering.

Årsagen til den generel lavere frasortering ved vådfodring end ved tørfodring er uvis. Våd­fodrede grise tvinges til at optage en stor mængde væske sammen med foderet. Våd­foder har en anden mikrobiologisk sammen­sætning (bl.a. lavere pH) end tørfoder. Beg­ge forhold kan tænkes at have betydning.

Afprøvningen af fodringssystemets indflydel­se på so- og hangrisenes produktionsresulta­ter forventes afsluttet i august 1993.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Stalde og produktionsforholds ind­flydelse på  forekomsten af han­griselugt.

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Foreløbige resultater fra hangrisedatabasen.

Den rullende Afprøvning, Erfaringer, 1992, Resultater fra hangrisedatabasen, STEFF-HOU­LBERG Slagterierne og Slagteriregion SYD.