Afprøvning af insemineringsbøjle

SAMMENDRAG

Insemineringsbøjlen "Sofus" fra Unitron A/S blev afprøvet i fem store sobesæt­ninger med i alt 1.459 løbninger.

Efter at soen er stimuleret til at vise stårefleks, placeres bøjlen på ryggen af soen. Når katetret er lagt ind i soen, kan bøjlen fastholde sædbe­holderen, og soen kan selv suge sæden ind i børen.

Anvendelse af bøjlen skete uden problemer i besætningerne, og der blev opnået produktionsresultater på højde med normal inseminering.

Arbejdsmæssigt kunne der spares cirka et minut pr. inseminering ved anvendelse af 3 bøjler samtidig pr. mand. Der fandtes dog stor variation mellem be­sætningerne.

Stimulering under inseminationen er tilsyneladende ikke væsentlig for pro­duktionsresultaterne.

BAGGRUND

Før og under inseminering anbefales det at foretage stimulering af soen. Stimuleringen gennemføres med flankestød, vægt på soens kryds, strygning over patter etc. (se "Fokus på inseminering", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, februar 1992). Denne stimulering bevirker, at søer i brunst udviser stårefleks, det vil sige står helt stille med krum ryg og strittende ører. Samtidig igangsættes børkontraktioner, som sørger for, at sæden bliver transporteret op til æggelederen, hvor befrugtningen finder sted.

Stimuleringen er således nødvendig for at få en god befrugtning af æggene. Insemi­neringen eller den tid det tager for soen at optage sæddosens indhold på 85 ml varer i gennemsnit 3½ minut, men der er stor spredning mellem de enkelte søer. Det er således nødvendigt at blive ved soen, holde sæddosen og eventuelt stimulere soen yderli­gere i denne periode. Stimulering under selve insemineringen antages at kunne forbedre børkontraktionerne og dermed være med­virkende til en hurtigere og bedre insemi­nering. Insemineringen kan således opdeles i to faser, første fase hvor stimulering får soen til at vise stårefleks og anden fase, hvor sæden optages af soen.

I efteråret 1991 markedsførte Unitron A/S en insemineringsbøjle med handelsnavnet "So­fus" Bøjlen er fremstillet af fjederstål (se figur 1), således at faconen kan ændres efter søernes størrelse. Bøjlen påsættes soen efter stimulering af stårefleks, hvorefter bøjlen kan fastholde sædbe­holderen. Da bøjlens "arme" samtidig klemmer soens flanker, menes dette at kunne stimulere soen under inseminerin­gen.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om insemineringsbøjlen påvirkede produktionsresultaterne og om arbejdstidsforbruget i løbeafdelingen kunne reduceres ved an­vendelsen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i fem større besætninger med stor erfaring i anvendelse af KS.

Inden afprøvningens start havde kun en af besætningerne prøvet bøjlen. Alle besæt­ninger inseminerede en stor del af søerne. Alle besætningerne havde søerne fikseret i halsbindsel i løbeafdelingen.

 ^*)fravænnede grise pr. årsso i afprøvningsperioden

^**)det gennemsnitlige antal dyr insemineret pr. uge

Figur 1. Insemineringsbøjlen "Sofus"

De søer, der skulle insemineres i en given uge, blev tilfældigt inddelt i to grupper på baggrund af deres sonumre. Der indgik ingen sopolte i afprøvningen.

Bøjlen blev anvendt efter firmaets anvis­ninger. Soen skulle stimuleres til at vise stårefleks, herefter påsattes bøjlen, og inse­mi­neringskatetret blev lagt ind. Soen blev herefter normalt ikke yderligere stimuleret, før sæddosen var tømt.

Kontrolsøerne blev på samme måde stimu­leret til at vise stårefleks, hvorefter insemi­neringen foregik efter de normale proce­durer.

Alle søer skulle insemineres to gange med et interval på ca. 24 timer og ved hver insemi­nering vurderedes forløbet subjektivt.

Arbejdstidsforbruget blev målt to til tre gange i hver besætning, hvor hver gruppe blev insemineret færdig før næste gruppe påbegyndtes.

RESULTATER OG DISKUSSION

Afprøvningen forløb uden problemer med anvendelsen af bøjlen. Imidlertid fandt de fleste besætningsejere, at det var for van­skeligt at tilpasse bøjlen til hver enkelt so, og tilpassede herefter bøjlen således, at den "klemte" de fleste søer en anelse.

Stort set ingen søer, som havde bøjlen på, lagde sig ned, hvis de var stimuleret tilstræk­keligt til at vise stårefleks. Hver person, der inseminerede, kunne passe cirka tre stk. bøjler samtidig.

Der blev i alt gennemført 1.459 inseminerin­ger. Der var 73 søer (5 pct.) hvor kun første inseminering var mulig. Disse er udeladt i materialet.

I én besætning var der en signifikant (P <,04) sikker lavere faringsprocent på 10 pct. i gruppen, hvor insemineringsbøjlen blev anvendt. Årsagen til dette er ikke kendt. I en anden besætning med generel lavere farings­procent fandtes en svag tildens til højere faringsprocent ved anvendelse af insemi­neringsbøjlen.

Produktionsresultaterne i tabel 2 viser, at der ikke var statistisk sikker forskel i produk­tions­resultaterne.

Stimulering af soen under inseminationen ser således ikke ud til at være nødvendig. Det kan dog ikke udelukkes, at stimuleringen i forsøgsgruppen er fremkommet gennem a) vægten af bøjlen på cirka 10 kg og b) ved at bøjlen "klemmer" soen. Dette findes dog næppe sandsynligt. Stimulering skal således udelukkende ske for at reducere insemi­neringstiden.

Tilbageløb af sæd ud af skeden umiddelbart efter insemineringen blev observeret ved 7 pct. af insemineringerne i begge grupper.

Tilbageløbet af sæd påvirkede dog ikke produktions­resultaterne.

Tidsregistreringerne i besætningerne viste, at der i gennemsnit kunne spare cirka et minut pr. so pr. inseminering ved anvendelse af bøjlen. Der var dog variationer mellem besætningerne i besparelser fra ½ til 5 minutter. Der var ikke tendens til, at der var flere søer i forsøgsgruppen end i kontrol­gruppen, hvor insemineringen varede over fem minutter.

Anvendelse af insemineringsbøjlen kan på baggrund af afprøvningen gennemføres uden reducerede produktionsresultater. Arbejds­tidsmæssigt vil der være en mindre besparel­se. Denne arbejdstidsbe­sparelse skal kunne dække forrentning og afskrivning af inve­steringen på cirka 865 kr. pr. inseminerings­bøjle.

Stimulering under insemineringen påvirker tilsyneladende ikke produktionsresultaterne, men der kan muligvis hentes en tidsbesparel­se ved at foretage denne.