27. maj 1993

Meddelelse Nr. 260

Tørfoderstrategi og fasteperiode til hangrise

Tørfoderstrategi og fasteperiode til hangrise

SAMMENDRAG

Effekt af tørfoderstrategi og fasteperiode, målt ved skatoltal og frasor­terings­procent, blev undersøgt i be­sætninger, hvor der gennem længere tid havde været problemer med relativ høj frasortering af hangrise.

Afprøvningens første del blev gennemført i tre besætninger med ad lib. henholdsvis restriktivt fodrede hangrise. Den restriktivt fodrede gruppe fik foderet tildelt i dagtimerne, hvorfor de fleste grise i denne gruppe havde en nattepause på 10-12 timer forud for levering til slagteri. I alle tre besætninger var fra­sorterings­pro­centen reduceret i gruppen med restriktiv fodring og fasteperiode. Forskel på skatoltal mellem grupperne var statistisk sikker.

Afprøvningens første del kunne ikke afklare, om foder­strategien alene havde nogen effekt på frasorteringen i problembe­sæt­ninger.

Afprøvningens anden del blev gennemført i to besætninger med ad lib. henholdsvis restriktivt fodrede hangrise, hvor begge grupper havde en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri. Der var ingen statistisk forskel på skatoltal mellem grupperne. Der var ligeledes ingen forskel i frasorterings­procent mellem den ad lib. fodrede og den restriktivt fodrede gruppe. Foderstrategien havde altså ingen effekt på skatoltal og frasortering.

Sammenholdes resultaterne fra afprøvningens to dele, kan det konkluderes, at en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri kan reducere frasor­teringsprocenten blandt ad lib. fodrede hangrise. Derimod var der ingen effekt af at reducere foderstyrken.

Hangrise bør fastes 12 timer forud for levering til slagteri, uafhængigt af det anvendte fodringsprincip, for at opnå en så lav fra­sortering som mulig.

BAGGRUND

Erfaringer fra hangrisedatabasen har an­tydet, at der i besæt­ninger, hvor der an­ven­des tørfo­dring efter ædelyst, er flere pro­blemer med frasortering af hangrise end i besæt­ninger, hvor der fodres restrik­tivt.

En tidligere afprøvning af tørfoderstra­tegi til hangrise (Med­delelse nr. 243, 1992, fra Den rullen­de Afprøv­ning) viste ingen effekt på skatol­tal og frasor­te­rings­pro­cent i besæt­ninger med en lav frasortering. Afprøvnin­gen viste derfor ikke, om foder­styr­ken har effekt på skatol­tal og frasorteringspro­cent i problem­be­sætninger med en generelt høj fra­sor­tering.

I et tidligere forsøg (Arbejde nr. 01.708, 1990, Slagteriernes For­skningsinstitut) blev der i besætninger med højt fra­sor­terings­niveau og ad lib. fodring fundet en redu­ceret frasor­terings­pro­cent, når fo­der­au­tomaterne blev lukket aftenen før le­vering. I besætninger med middel frasor­terings­niveau blev der ikke fundet nogen effekt af tids­punkt for sidste fodring.

Det var afprøvningens formål at belyse foderstra­tegi­ens og en fasteperiodes ind­flydelse på hangriselugt, målt ved skatol­tal og fra­sor­te­rings­procent, i be­sætninger hvor der gennem længere tid havde været pro­blemer med høj frasortering.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningens første del blev gennemført i tre be­sætninger, hvor der gennem læn­gere tid havde været problemer med for høj frasor­teringspro­cent. Indenfor hver be­sætning deltes grisene i to grupper.

Gruppe 1: Blev fodret efter ædelyst og havde således adgang til foder døgnet rundt.

Gruppe 2: Blev fodret restriktivt med en tilstræbt maksimal daglig fodertil­de­ling på 2,7 FEs pr. gris. Den re­strik­ti­ve fodertil­de­ling skete via volu­mendoserer på foder­stren­gen og blev tildelt i dagtimerne.

I besætning C var de re­striktivt fodrede grise ikke i stand til at optage en foder­mængde på 2,7 FEs/dag, hvorfor fodertil­delingen i denne besæt­ning blev reduceret til 2,4 FEs/dag, for at sikre en rimelig stor forskel i foder­styrke mellem grupperne.

Begge grupper fik samme foderblan­ding. De anvendte fo­der­blandinger op­fyldte normer­ne for nærings­stoffer jf. "Fokus på normer for nærings­stoffer", 1991, Lands­ud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERI­ER. Vand­forsynin­gen var ens for begge grupper indenfor besætning. Drikkeventi­lernes placering og ydelse opfyldte nor­merne ifølge "Fokus på drikkeventi­ler", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERI­ER. I besætning A og B havde grisene adgang til vand hele døgnet. I besætning C og D havde grisene kun adgang til vand omkring fodringstidspunk­terne. Til gengæld var der flere drikkeven­tiler til rådighed, således at der kun var 3-4 grise/ventil. Se endvidere tabel 1.



Tabel 1.  Produktionsforhold og beskrivelse af slagtesvinestaldenes indretning

Besætning A

Besætning B

Besætning C

Besætning D

Sundhedsstatus

konv.

MS

Konv.

MS

Antal stipladser

330

220

200

390

Driftsform

Kontinuerlig

Kontinuerlig

Kontinuerlig

Kontinuerlig

Grise/sti

14

15

10

14

Inds. vægt, kg

ca. 35

ca. 35

ca. 40

ca.35

Gulvudformning

1/3 spaltegulv

1/3 spaltegulv

1/3 spaltegulv

1/3 spaltegulv

Strøelse

Nej

Ja

Ja

Ja

Kønsopdelt i stier

Nej

Nej

Ja

Nej

Vækstfremmer

Tylosinfosfat

Tylosinfosfat

Virginiamycin

Ingen

Udfodring/dag

6

7

4

3

Vandforsyning:

Antal ventiler &

placering

Åben

 

 

2 vt. i renseg.

Hele døgnet

 

 

2 vt. i renseg.

Hele døgnet

 

 

3 vt. i krybbe

4 x 1 time/dg.

 

 

4 vt. i krybbe

3 x ½ time/dg.

For at klar­lægge, om det i afprøvningens første del var foderstrategien eller fas­teperioden, der havde effekt på skatoltal og frasorteringsprocent, blev afprøvningen fortsat i to besætninger.

Afprøvningens anden del blev gennemført ud fra samme forsøgsopstilling som an­vendt i forsøgets første del, blot med den forskel, at der blev indlagt en fasteperiode i begge grup­per forud for grisenes levering til slagteri.

Gruppe 1 blev fodret efter ædelyst. Grise­ne havde en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri.

Gruppe 2 blev fodret re­strik­tivt og til­deltes maksimalt 2,7 FEs/dag. Grisene havde en fas­teperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri. Faste­perioden blev praktiseret ved, at auto­mater i stier, hvorfra der skulle leveres grise, blev lukket aftenen forud for grise­nes le­vering.

Produk­tionsforhold og be­skrivelse af de enkelte slagtesvi­nestalde, der ind­gik i afprøv­ningen, fremgår af tabel 1.

I afprøvningsperioden blev der registreret skatoltal, frasor­terings­procent samt kød­procent.

RESULTATER OG DISKUSSION

Resultater fra afprøvningens første del fremgår af tabel 2. Restriktiv fodring medførte en signifi­kant stigning i kødpro­cent på 0,5 som gennemsnit for besætning A, B og C. Forskel på skatoltal mellem grupperne var statistisk sikker. I alle tre besætnin­ger var fra­sorteringspro­centen reduceret blandt de restrik­tivt fodrede hangrise. For besætning A og B var der tale om en halvering, mens der for besætning C var tale om reduktion til en tredjedel i for­hold til gruppen fodret efter ædelyst.

Resultatet var tilsyneladende helt enty­digt. Der var ingen vekselvirkning mel­lem be­sætninger med hensyn til skatoltal, og gennemsnitligt var frasorteringspro­centen mere end halveret i gruppe 2. Imidlertid skal et forhold, der kan have influeret på resultatet, tages i betragt­ning:

De daglige udfodringer var fordelt i dagti­merne i tidsrummet mellem klokken 7 og 21. Da langt den overvejende del af grise­ne blev leveret til slagteri inden klokken 7, fik de fleste grise i den re­striktivt fodrede gruppe derved reelt en fasteperiode på 10 -12 timer forud for levering.

I et tidligere forsøg (Arbejde nr. 01.708, 1990, Slagteriernes For­skningsinstitut) blev der i besætninger med højt fra­sor­terings­niveau og ad lib. fodring fundet en redu­ceret frasorterings­pro­cent, når fo­der­au­tomaterne blev lukket aftenen før le­vering. På baggrund af ovenstående og erfarin­ger fra praksis må nattepausen uden foder formodes at have været medvirken­de til den reducerede frasortering i grup­pe 2. Den første del af forsøget kan således ikke afklare, om foderstrate­gien alene har nogen effekt.



Tabel 2.  Resultater, ad lib. kontra restriktiv med nattepause

Besætning

A

B

C

Gennemsnit

Gruppe

1

2

1

2

1

2

1

2

Antal hangrise

179

116

165

145

150

163

494

424

Kødprocent

62,5

62,7

61,2

61,9

60,9

61,3

61,4a

61,9b

Skatoltal, ppm*

0,18

0,15

0,14

0,12

0,13

0,09

0,15a

0,12b

Frasorteringspct.

20,7

13,8

12,1

5,5

11,3

3,7

15,0

7,1

a, b; signifikant forskellig (P<0,05)

* Den statistiske analyse på gennemsnitstallene blev foretaget på de logaritmerede værdier.

Resultaterne af forsøgets anden del frem­går af tabel 3. Som gennemsnit for be­sætning A og D medførte restriktiv fodring en signifi­kant stigning i kødprocent på 0,4. Der var ingen statistisk forskel på skatol­tal mellem grupperne. Der var ligeledes ingen forskel i fra­sorterings­procent mel­lem den ad lib. fodrede og den restriktivt fodrede gruppe indenfor begge besæt­ninger. Foder­strategien havde altså ingen effekt på frasorteringen af hangrise.

Sammenholdes resultaterne fra forsøgets første og anden del, kan det konkluderes, at en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri kan reducere fra­sor­teringsprocenten blandt ad lib. fodrede hangrise. Derimod er der tilsyneladende ingen effekt på frasorteringen af at redu­cere foder­styr­ken.



Tabel 3.  Resultater, 12 timers faste

Besætning

A

D

Gennemsnit

Gruppe

1

2

1

2

1

2

Antal hangrise

224

293

167

164

391

457

Kødprocent

62,3

62,9

61,7

61,9

62,1a

62,5b

Skatoltal, ppm*

0,10

0,10

0,11

0,12

0,10

0,11

Frasorteringspct.

5,4

4,4

6,6

6,7

5,9

5,3

a, b; signifikant forskellig (P<0,05)

* Den statistiske analyse på gennemsnitstallene blev foretaget på de logaritmerede værdier.

På baggrund af denne og andre under­søgelser kan det anbefales, at hangrise fastes 12 timer forud for levering til slag­teri, uafhængigt af det anvendte fodrings­princip, for at opnå en så lav fra­sortering som mulig. Anvendelse af udleveringsrum gør det let at gennemføre en fasteperiode. Grisene skal have adgang til vand i for­bindelse med faste.

REFERENCER

Meddelelse nr. 243, 1992. Den rullende Afprøvning. Tørfoderstrategi til hangrise.

Arbejde nr. 01.708, 1990. Slagteriernes Forskningsinstitut.

Fokus på normer for næringsstoffer,1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERI­ER.

Fokus på drikkeventiler,1991. Landsud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Karsten Ambrosen

Udgivet: 27. maj 1993

Dyregruppe: Slagtesvin, Hangrise

Fagområde: Management