SAMMENDRAG
Effekt af tørfoderstrategi og fasteperiode, målt ved skatoltal og frasorteringsprocent, blev undersøgt i besætninger, hvor der gennem længere tid havde været problemer med relativ høj frasortering af hangrise.
Afprøvningens første del blev gennemført i tre besætninger med
Afprøvningens første del kunne ikke afklare, om foderstrategien alene havde nogen effekt på frasorteringen i problembesætninger.
Afprøvningens anden del blev gennemført i to besætninger med
Sammenholdes resultaterne fra afprøvningens to dele, kan det konkluderes, at en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri kan reducere frasorteringsprocenten blandt
Hangrise bør fastes 12 timer forud for levering til slagteri, uafhængigt af det anvendte fodringsprincip, for at opnå en så lav frasortering som mulig.
BAGGRUND
Erfaringer fra hangrisedatabasen har antydet, at der i besætninger, hvor der anvendes tørfodring efter ædelyst, er flere problemer med frasortering af hangrise end i besætninger, hvor der fodres restriktivt.
En tidligere afprøvning af tørfoderstrategi til hangrise (Meddelelse nr. 243, 1992, fra Den rullende Afprøvning) viste ingen effekt på skatoltal og frasorteringsprocent i besætninger med en lav frasortering. Afprøvningen viste derfor ikke, om foderstyrken har effekt på skatoltal og frasorteringsprocent i problembesætninger med en generelt høj frasortering.
I et tidligere forsøg (Arbejde nr. 01.708, 1990, Slagteriernes Forskningsinstitut) blev der i besætninger med højt frasorteringsniveau og
Det var afprøvningens formål at belyse foderstrategiens og en fasteperiodes indflydelse på hangriselugt, målt ved skatoltal og frasorteringsprocent, i besætninger hvor der gennem længere tid havde været problemer med høj frasortering.
MATERIALE OG METODE
Afprøvningens første del blev gennemført i tre besætninger, hvor der gennem længere tid havde været problemer med for høj frasorteringsprocent. Indenfor hver besætning deltes grisene i to grupper.
Gruppe 1: Blev fodret efter ædelyst og havde således adgang til foder døgnet rundt.
Gruppe 2: Blev fodret restriktivt med en tilstræbt maksimal daglig fodertildeling på 2,7 FEs pr. gris. Den restriktive fodertildeling skete via volumendoserer på foderstrengen og blev tildelt i dagtimerne.
I besætning C var de restriktivt fodrede grise ikke i stand til at optage en fodermængde på 2,7 FEs/dag, hvorfor fodertildelingen i denne besætning blev reduceret til 2,4 FEs/dag, for at sikre en rimelig stor forskel i foderstyrke mellem grupperne.
Begge grupper fik samme foderblanding. De anvendte foderblandinger opfyldte normerne for næringsstoffer jf. "Fokus på normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Vandforsyningen var ens for begge grupper indenfor besætning. Drikkeventilernes placering og ydelse opfyldte normerne ifølge "Fokus på drikkeventiler", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. I besætning A og B havde grisene adgang til vand hele døgnet. I besætning C og D havde grisene kun adgang til vand omkring fodringstidspunkterne. Til gengæld var der flere drikkeventiler til rådighed, således at der kun var 3-4 grise/ventil. Se endvidere tabel 1.
Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af slagtesvinestaldenes indretning |
|||||
Besætning A |
Besætning B |
Besætning C |
Besætning D |
||
Sundhedsstatus |
konv. |
MS |
Konv. |
MS |
|
Antal stipladser |
330 |
220 |
200 |
390 |
|
Driftsform |
Kontinuerlig |
Kontinuerlig |
Kontinuerlig |
Kontinuerlig |
|
Grise/sti |
14 |
15 |
10 |
14 |
|
Inds. vægt, kg |
ca. 35 |
ca. 35 |
ca. 40 |
ca.35 |
|
Gulvudformning |
1/3 spaltegulv |
1/3 spaltegulv |
1/3 spaltegulv |
1/3 spaltegulv |
|
Strøelse |
Nej |
Ja |
Ja |
Ja |
|
Kønsopdelt i stier |
Nej |
Nej |
Ja |
Nej |
|
Vækstfremmer |
Tylosinfosfat |
Tylosinfosfat |
Virginiamycin |
Ingen |
|
Udfodring/dag |
6 |
7 |
4 |
3 |
|
Vandforsyning: Antal ventiler & placering Åben |
2 vt. i renseg. Hele døgnet |
2 vt. i renseg. Hele døgnet |
3 vt. i krybbe 4 x 1 time/dg. |
4 vt. i krybbe 3 x ½ time/dg. |
For at klarlægge, om det i afprøvningens første del var foderstrategien eller fasteperioden, der havde effekt på skatoltal og frasorteringsprocent, blev afprøvningen fortsat i to besætninger.
Afprøvningens anden del blev gennemført ud fra samme forsøgsopstilling som anvendt i forsøgets første del, blot med den forskel, at der blev indlagt en fasteperiode i begge grupper forud for grisenes levering til slagteri.
Gruppe 1 blev fodret efter ædelyst. Grisene havde en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri.
Gruppe 2 blev fodret restriktivt og tildeltes maksimalt 2,7 FEs/dag. Grisene havde en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri. Fasteperioden blev praktiseret ved, at automater i stier, hvorfra der skulle leveres grise, blev lukket aftenen forud for grisenes levering.
Produktionsforhold og beskrivelse af de enkelte slagtesvinestalde, der indgik i afprøvningen, fremgår af tabel 1.
I afprøvningsperioden blev der registreret skatoltal, frasorteringsprocent samt kødprocent.
RESULTATER OG DISKUSSION
Resultater fra afprøvningens første del fremgår af tabel 2. Restriktiv fodring medførte en signifikant stigning i kødprocent på 0,5 som gennemsnit for besætning A, B og C. Forskel på skatoltal mellem grupperne var statistisk sikker. I alle tre besætninger var frasorteringsprocenten reduceret blandt de restriktivt fodrede hangrise. For besætning A og B var der tale om en halvering, mens der for besætning C var tale om reduktion til en tredjedel i forhold til gruppen fodret efter ædelyst.
Resultatet var tilsyneladende helt entydigt. Der var ingen vekselvirkning mellem besætninger med hensyn til skatoltal, og gennemsnitligt var frasorteringsprocenten mere end halveret i gruppe 2. Imidlertid skal et forhold, der kan have influeret på resultatet, tages i betragtning:
De daglige udfodringer var fordelt i dagtimerne i tidsrummet mellem klokken 7 og 21. Da langt den overvejende del af grisene blev leveret til slagteri inden klokken 7, fik de fleste grise i den restriktivt fodrede gruppe derved reelt en fasteperiode på 10 -12 timer forud for levering.
I et tidligere forsøg (Arbejde nr. 01.708, 1990, Slagteriernes Forskningsinstitut) blev der i besætninger med højt frasorteringsniveau og
Tabel 2. Resultater, |
|||||||||||||
Besætning |
A |
B |
C |
Gennemsnit |
|||||||||
Gruppe |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
|||||
Antal hangrise |
179 |
116 |
165 |
145 |
150 |
163 |
494 |
424 |
|||||
Kødprocent |
62,5 |
62,7 |
61,2 |
61,9 |
60,9 |
61,3 |
61,4a |
61,9b |
|||||
Skatoltal, ppm* |
0,18 |
0,15 |
0,14 |
0,12 |
0,13 |
0,09 |
0,15a |
0,12b |
|||||
Frasorteringspct. |
20,7 |
13,8 |
12,1 |
5,5 |
11,3 |
3,7 |
15,0 |
7,1 |
|||||
a, b; signifikant forskellig (P<0,05)
* Den statistiske analyse på gennemsnitstallene blev foretaget på de logaritmerede værdier.
Resultaterne af forsøgets anden del fremgår af tabel 3. Som gennemsnit for besætning A og D medførte restriktiv fodring en signifikant stigning i kødprocent på 0,4. Der var ingen statistisk forskel på skatoltal mellem grupperne. Der var ligeledes ingen forskel i frasorteringsprocent mellem den ad lib. fodrede og den restriktivt fodrede gruppe indenfor begge besætninger. Foderstrategien havde altså ingen effekt på frasorteringen af hangrise.
Sammenholdes resultaterne fra forsøgets første og anden del, kan det konkluderes, at en fasteperiode på ca. 12 timer forud for levering til slagteri kan reducere frasorteringsprocenten blandt
Tabel 3. Resultater, 12 timers faste |
||||||||||
Besætning |
A |
D |
Gennemsnit |
|||||||
Gruppe |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
||||
Antal hangrise |
224 |
293 |
167 |
164 |
391 |
457 |
||||
Kødprocent |
62,3 |
62,9 |
61,7 |
61,9 |
62,1a |
62,5b |
||||
Skatoltal, ppm* |
0,10 |
0,10 |
0,11 |
0,12 |
0,10 |
0,11 |
||||
Frasorteringspct. |
5,4 |
4,4 |
6,6 |
6,7 |
5,9 |
5,3 |
||||
a, b; signifikant forskellig (P<0,05)
* Den statistiske analyse på gennemsnitstallene blev foretaget på de logaritmerede værdier.
På baggrund af denne og andre undersøgelser kan det anbefales, at hangrise fastes 12 timer forud for levering til slagteri, uafhængigt af det anvendte fodringsprincip, for at opnå en så lav frasortering som mulig. Anvendelse af udleveringsrum gør det let at gennemføre en fasteperiode. Grisene skal have adgang til vand i forbindelse med faste.
REFERENCER
Meddelelse nr. 243, 1992. Den rullende Afprøvning. Tørfoderstrategi til hangrise.
Arbejde nr. 01.708, 1990. Slagteriernes Forskningsinstitut.
Fokus på normer for næringsstoffer,1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
Fokus på drikkeventiler,1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.