SAMMENDRAG
Vådfoder uden Lumino fiskepulp blev sammenlignet med vådfoder indeholdende 3 pct. Lumino fiskepulp.
Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to sobesætninger. Begge besætninger anvendte hjemmeblandet vådfoder og havde individuelt opstaldede søer. Afprøvningen omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der var 773 kuld i forsøgsgruppen og 813 kuld i kontrolgruppen.
Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og der blev ikke visuelt konstateret forskelle i søernes ædelyst i diegivningsperioden eller søernes huld ved fravænning.
Resultaterne viste ikke statistisk sikre forskelle mellem grupperne. I den ene besætning var der, i gruppen som fik Lumino fiskepulp, en tendens til reduceret pattegrisedødelighed (P = 0,08) og færre spildfoderdage pr. kuld (P = 0,09).
Det skal bemærkes, at faringprocenten var højest i forsøgsgruppen i begge besætninger. Denne forskel var dog ikke statistisk sikker.
Der var ikke forskel i søernes sundhedstilstand målt på MMA-frekvens.
Resultaterne tyder ikke på, at brug af Lumino fiskepulp forbedrer produktionsresultaterne i besætninger, som i forvejen opnår rimelige produktionsresultater. I besætninger med knapt så høje produktionresultater kan det ikke udelukkes, at der kan opnåes en effekt på produktionsresultaterne ved at anvende Lumino fiskepulp på grund af proteinets høje fordøjelighed i forhold til de råvarer, det erstatter.
BAGGRUND
Lumino er flydende fiskepulp, som er fremstillet af friskfanget havfisk. Fremstillingsprocessen foregår uden brug af varme. Tabet af næringsstoffer og vitaminer er derfor meget begrænset og aminosyrenes fordøjelighed er meget høj - ca. 98 pct (undersøgt af Statens Husdyrbrugsforsøg). Fiskeolien er centrifugeret fra, således at Lumino fiskepulp kun indeholder ca. 1 pct. fedt. Lumino fiskepulp stabiliseres med myresyre, således at pH holdes konstant på ca. 3,9. Det sikrer, at fiskepulpen kan opbevares ved staldtemperatur. Fiskepulpen leveres i flydende form til brugerne. Leverandøren stiller vederlagsfrit tankanlæg til rådighed.
Lumino fiskepulp har en karakteristisk fiskesmag og - lugt, derfor er der ikke problemer med at få dyrene til at æde det. Lumino fiskepulp anvendes hovedsagelig til svin og kvæg.
Flere svineproducenter har erfaret, at anvendelse af Lumino fiskepulp i foderet til søer stimulerer ædelysten. Dette er specielt gavnligt i diegivningsperioden. På grund af proteinets høje fordøjelighed kan den totale mængde af protein i foderet reduceres ved brug af Lumino fiskepulp.
Anvendelse af Lumino fiskepulp øger foderets pris med de nuværende prisrelationer. Det er derfor relevant at undersøge, om søerne kvitterer i form af bedre produktionsresultater, når Lumino fiskepulp indgår i foderblandinger til søer.
Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Lumino-fabrikken A/S.
Afprøvningens formål var at sammenligne vådfoderblandinger til søer indeholdende ingen henholdsvis 3,0 pct. Lumino fiskepulp. Effekten blev målt på søernes produktionsresultater.
MATERIALE OG METODE
Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to sobesætninger med vådfoder, som begge anvendte hjemmeblandet foder og havde individuelt opstaldede søer. Søerne blev opdelt, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper.
Søernes reproduktionsresultater og sundhedstilstand, målt på MMA-frekvens, blev registreret enkeltvis men opgjort gruppevis. Pattegrise, som døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Fravænningsalder og vægt samt diarréfrekvens blev registreret.
Inden for de første 5 levedøgn var det tilladt at kuldudjævne grise mellem grupperne, hvis der ikke kunne kuldudjævnes inden for gruppen. Derefter måtte kuldudjævning kun foregå inden for grupperne.
For at få et korrekt udtryk for søernes reelle moderegenskaber blev der korrigeret for kuldudjævningen. Derfor fremkommer udtrykket "korrigeret kuldstørrelse" i tabel 6, og det er ud fra den korrigerede kuldstørrelse, at procent døde grise indtil fravænning, antal fravænnede grise pr. kuld og fravænningsvægten skal vurderes.
I besætning 1 anvendtes samme blanding i drægtigheds - og diegivningsperioden. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.
Tabel 1. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 1) |
|||
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
|
Valle Vand Lumino fiskepulp Sojaskrå Rapskager Byg Hvede Animalsk fedt Vitaminer og mineraler |
50,0 25,0 0,0 4,6 3,0 11,8 3,0 1,6 1,0 |
47,0 25,0 3,0 3,0 3,0 13,4 3,0 1,6 1,0 |
I besætning 2 anvendtes både en drægtigheds- og en diegivningsblanding. Diegivningsblandingen blev også anvendt i løbeafdelingen. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 2.
Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.
I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af Lumino fiskepulp til analyse for næringsstofindhold. Der blev ligeledes udtaget 13 foderprøver af hver blanding i besætning 1, og 6 foderprøver af hver blanding i besætning 2. Foderprøverne blev analyseret på Steins Laboratorium.
Tabel 2. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 2) |
|||||||
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
|||||
Dieg. |
Drægt. |
Dieg. |
Drægt. |
||||
Valle Vand Lumino fiskepulp Sojaskrå Rapskager Roepiller Byg Kødbenmel Animalsk fedt Vitaminer og mineraler |
75,0 0,0 0,0 4,8 3,3 2,1 11,3 1,2 2,0 0,3 |
79,5 3,0 0,0 3,4 2,3 1,5 7,7 0,9 1,5 0,2 |
68,0 4,0 3,0 3,1 3,3 2,1 13,0 1,2 2,0 0,3 |
76,5 4,0 3,0 2,0 2,3 1,5 8,1 0,9 1,5 0,2 |
|||
RESULTATER OG DISKUSSION
Resultaterne og spredningen på analyserne for Lumino fiskepulp er vist i tabel 3. Analyseresultaterne fra besætning 1 er vist i tabel 4 og analyseresultaterne fra besætning 2 er vist i tabel 5.
Som det fremgår af tabel 3 er der god overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede næringsstofindhold i Lumino fiskepulp. Spredningen på analyserne er lille.
Tabel 3. Lumino fiskepulps næringsstofindhold |
||||
Lumino fiskepulp |
Deklareret |
Analyse |
Spredning |
|
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. NFE, pct. Aske, pct. Vand, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct. Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg |
- 28 15,1 0,9 2,2 3,9 77,9 0,45 0,48 12,0 3,7 1,3 6,2 |
10 28 14,9 1,0 2,0 4,0 78,1 0,42 0,43 11,7 3,9 1,1 6,2 |
- 1,4 0,6 0,2 1,0 0,2 2,0 0,02 0,02 1,3 0,3 0,2 0,4 |
Det analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det forventede indhold. Råproteinindholdet var størst i kontrolblandingerne. Dette skyldes, at proteinet i Lumino fiskepulp har en højere fordøjelighed, og blandingerne var optimeret ud fra et ønske om samme indhold af fordøjelige aminosyrer pr. FEs.
Vådfoderets surhedsgrad blev undersøgt enkelte gange i begge besætninger. Iblanding af Lumino fiskepulp reducerede pH med ca. 0,2 enheder til 4,9.
Der var ingen praktiske problemer forbundet med at håndtere Lumino fiskepulp i besætningerne. Opbevaringstanken var direkte forbundet med blandekarret, og Lumino fiskepulp blev således håndteret på lige fod med de øvrige råvarer. Fiskepulpen blev leveret med 2-3 ugers mellemrum.
Søerne ville gerne æde foderblandingerne. Der blev ikke observeret visuelle forskelle i søernes foderoptagelse eller vægttab i diegivningsperioden.
Der blev ikke fundet forskelle i søernes eller pattegrisenes sundhedstilstand, målt ved henholdsvis MMA-frekvens og antallet af diarretilfælde i farestalden.
Tabel 4. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 1) |
|||
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
|
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Beregnet ud fra analyse, g. ford./FEs Råprotein Lysin Methionin Cystin Treonin |
13 28 4,6 2,1 1,4 8,5 7,0
128 6,0 2,2 2,2 4,7 |
13 28 4,3 2,1 1,4 8,0 6,9
123 6,0 2,2 2,1 4,8 |
I besætning 1 blev der flyttet 72 grise fra forsøgsgruppen til kontrolgruppen og 110 grise fra kontrolgruppen til forsøgsgruppen inden for de første 5 levedøgn. I besætning 2 blev der flyttet 12 grise fra forsøgsgruppen til kontrolgruppen og 62 grise fra kontrolgruppen til forsøgsgruppen inden for de første 5 levedøgn. Således er der i begge besætninger netto blevet flyttet grise fra kontrolgruppen til forsøgsgruppen.
Tabel 5. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 2) |
|||||||
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
|||||
Periode |
Dieg. |
Drægt. |
Dieg. |
Drægt. |
|||
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Beregnet ud fra analyse, g ford./FEs Råprotein Lysin Methionin Cystin Treonin |
6 31 5,2 2,3 1,5 8,5 6,6
123 6,2 2,0 2,0 4,5 |
6 24 3,8 1,8 1,1 8,1 6,6
113 5,7 1,8 1,8 4,0 |
6 31 5,0 2,2 1,4 8,7 6,7
118 6,3 2,1 2,0 4,4 |
6 24 3,7 1,8 1,0 8,3 6,7
109 6,0 2,0 1,8 4,1 |
|||
Produktionsresultaterne er vist i tabel 6. Produktionsresultaterne viste ikke statistisk sikre forskelle mellem de to grupper. I besætning 1 var en tendens til, at pattegrisedødeligheden P = 0,08) og antallet af spildfoderdage pr. kuld (P = 0,09) var lavere i forsøgsgruppen.
I begge besætninger var faringsprocenten højest i forsøgsgruppen. Denne forskel var dog ikke statistisk sikker.
I besætning 1 blev der udsat væsentlig flere søer i kontrolgruppen. Der er ikke nogen forklaring på dette, men der var ikke forskelle mellem grupperne i årsager til udsætning.
Der var ikke forskel i årsager til dødsfald blandt pattegrisene i de to grupper.
Tabel 6. Produktionsresultater |
|||||||
Besætning |
1 |
2 |
|||||
Gruppe |
Kontrol |
Forsøg |
Kontrol |
Forsøg |
|||
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Korrigeret kuldstørrelse Diarré, pct. af kuld (1. leveuge) Døde indtil fravænning, pct. Antal fravænnede grise pr. kuld Alder ved fravænning, dage Vægt ved fravænning, kg MMA-behandling, pct Antal afgåede søer Faringsprocent Dage til 1. løbning |
338 10,8 0,7 10,7
1,8
10,3 9,6 26 6,6
41,4 61
81 6,7 10,4 |
325 10,7 0,5 10,9
0,3
8,4 10,0 26 6,7
43,4 42
85 6,2 8,4 |
475 10,8 0,5 10,7
13,3
7,5 9,9 22 6,3
14,7 98
84 6,6 7,7 |
448 10,7 0,6 10,8
13,2
7,4 10,0 22 6,2
13,4 94
86 6,1 7,4 |
|||
Denne afprøvning har ikke vist statistisk sikre forbedringer af produktionsresultaterne i de to besætninger. I besætning 1 var der dog en tendens til lavere pattegrisedødelighed og færre
Produktionsniveauet var tilfredsstillende i begge besætninger, således blev der i besætning 1 produceret 22,0 grise pr. årsso, og i besætning 2 blev der produceret 23,8 grise pr. årsso i afprøvningsperioden.
Resultaterne tyder ikke på, at anvendelse af Lumino fiskepulp kan forbedre produktionsresultaterne i besætninger, som i forvejen opnår rimelige produktionsresultater. I besætninger med knapt så høje produktionsresultater, som følge af f.eks. reproduktionsproblemer og sundhedsproblemer kan det ikke udelukkes, at der kan opnås en effekt ved at anvende Lumino fiskepulp på grund af proteinets høje fordøjelighed i forhold til de råvarer, det erstatter.