17. juni 1993

Meddelelse Nr. 261

Lumino fiskepulp til søer

Lumino fiskepulp til søer

SAMMENDRAG

Vådfoder uden Lumino fiskepulp blev sammenlignet med vådfo­der indeholdende 3 pct. Lumi­no fiske­pulp.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to so­besæt­ninger. Begge besætninger an­vendte hjemmeblandet våd­foder og havde individuelt opstaldede søer. Afprøvningen omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der var 773 kuld i forsøgs­gruppen og 813 kuld i kon­trolgruppen.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og der blev ikke visuelt konstateret forskelle i søernes ædelyst i diegivningsperioden eller søernes huld ved fravænning.

Resultaterne viste ikke statistisk sikre forskelle mellem grupperne. I den ene besætning var der, i gruppen som fik Lumino fiskepulp, en tendens til reduceret pattegrisedødelighed (P = 0,08) og færre spildfoder­da­ge pr. kuld (P = 0,09).

Det skal bemærkes, at faringprocenten var højest i forsøgsgruppen i begge besætninger. Denne forskel var dog ikke statistisk sikker.

Der var ikke forskel i søernes sundhedstilstand målt på MMA-frekvens.

Resultaterne tyder ikke på, at brug af Lumino fiskepulp forbedrer pro­duk­tions­resultaterne i besætninger, som i forvejen opnår rimelige produktions­resultater. I be­sæt­ninger med knapt så høje pro­duk­tion­resultater kan det ikke udelukkes, at der kan opnåes en effekt på produktionsresultater­ne ved at anvende Lumino fiske­pulp på grund af proteinets høje fordøjelighed i forhold til de råvarer, det erstatter.

BAGGRUND

Lumino er flydende fiskepulp, som er fremstillet af friskfanget havfisk. Frem­stillings­processen foregår uden brug af varme. Tabet af næringsstoffer og vitami­ner er derfor meget begrænset og amino­syre­nes fordøjelig­hed er meget høj - ca. 98 pct (undersøgt af Statens Husdyrbrugs­forsøg). Fiskeolien er centrifu­geret fra, således at Lumino fiske­pulp kun indehol­der ca. 1 pct. fedt. Lumi­no fiskepulp stabili­seres med myre­syre, således at pH holdes konstant på ca. 3,9. Det sikrer, at fiskepulpen kan opbe­vares ved staldtem­pera­tur. Fiskepulpen leveres i flydende form til brugerne. Leveran­døren stiller vederlagsfrit tankan­læg til rådighed.

Lumino fiskepulp har en karakteristisk fiskesmag og - lugt, derfor er der ikke problemer med at få dyrene til at æde det. Lumino fiskepulp anvendes hoved­sagelig til svin og kvæg.

Flere svineproducenter har erfaret, at anvendelse af Lumino fiskepulp i foderet til søer stimulerer ædely­sten. Dette er specielt gavnligt i diegivningsperioden. På grund af proteinets høje fordøjelig­hed kan den totale mængde af protein i foderet reduceres ved brug af Lumino fiskepulp.

Anvendelse af Lumino fiskepulp øger foderets pris med de nuværende prisrela­tioner. Det er derfor relevant at under­søge, om søerne kvitterer i form af bedre produktions­resultater, når Lumino fiskepulp indgår i fo­derblan­din­ger til søer.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Lumino-fabrikken A/S.

Afprøvningens formål var at sammenligne vådfoderblandinger til søer indeholdende ingen henholdsvis 3,0 pct. Lumino fiske­pulp. Effekten blev målt på søer­nes pro­duktions­resultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to so­besæt­ninger med vådfoder, som begge anvendte hjem­meblandet ­foder og havde individuelt opstaldede søer. Søerne blev opdelt, så det gen­nem­snitlige kuld­nummer og raceforde­lingen var ens i begge grupper.

Søernes reproduktionsresultater og sund­heds­tilstand, målt på MMA-frekvens, blev registreret enkeltvis men opgjort grup­pe­vis. Pattegrise, som døde i dieperio­den, blev registreret med dato og årsag. Fravæn­nings­alder og vægt samt diarréfre­kvens blev registreret.

Inden for de første 5 leve­døgn var det tilladt at kuldudjævne grise mellem grup­per­ne, hvis der ikke kunne kuldudjævnes inden for gruppen. Derefter måtte kuldud­jævning kun foregå inden for grupperne.

For at få et korrekt udtryk for søernes reelle moderegenskaber blev der korri­geret for kuldudjævningen. Derfor frem­kom­mer ud­trykket "korrigeret kuldstørrel­se" i tabel 6, og det er ud fra den korri­gerede kuld­størrelse, at procent døde grise indtil fra­vænning, antal fravænnede grise pr. kuld og fravænningsvægten skal vur­deres.

I besætning 1 anvendtes samme blanding i drægtig­heds - og diegivningsperioden. Blandin­gernes sammen­sætning er vist i tabel 1.



Tabel 1. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 1)

Blanding

Kontrol

Forsøg

Valle

Vand

Lumino fiskepulp

Sojaskrå

Rapskager

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Vitaminer og mi­nera­ler

50,0

25,0

0,0

4,6

3,0

11,8

3,0

1,6

1,0

47,0

25,0

3,0

3,0

3,0

13,4

3,0

1,6

1,0

I besætning 2 anvendtes både en drægtig­heds- og en diegivningsblanding. Diegiv­ningsblandingen blev også anvendt i løbe­afdelingen. Blandin­gernes sammen­sætning er vist i tabel 2.

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før fa­ring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegiv­nings­perio­den blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af Lumino fiskepulp til analyse for næringssto­findhold. Der blev ligeledes udtaget 13 foderprøver af hver blanding i besætning 1, og 6 foderprøver af hver blanding i besætning 2. Foderprø­ver­ne blev analy­seret på Steins Labora­torium.



Tabel 2. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 2)

Blanding

Kontrol

Forsøg

Dieg.

Drægt.

Dieg.

Drægt.

Valle

Vand

Lumino fiskepulp

Sojaskrå

Rapskager

Roepiller

Byg

Kødbenmel

Animalsk fedt

Vitaminer og mi­nera­ler

75,0

0,0

0,0

4,8

3,3

2,1

11,3

1,2

2,0

0,3

79,5

3,0

0,0

3,4

2,3

1,5

7,7

0,9

1,5

0,2

68,0

4,0

3,0

3,1

3,3

2,1

13,0

1,2

2,0

0,3

76,5

4,0

3,0

2,0

2,3

1,5

8,1

0,9

1,5

0,2

RESULTATER OG DISKUSSION

Re­sultaterne og spredningen på analyserne for Lumino fiskepulp er vist i tabel 3. Analyseresultaterne fra be­sætning 1 er vist i tabel 4 og analy­sere­sultaterne fra be­sætning 2 er vist i tabel 5.

Som det fremgår af tabel 3 er der god overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede næ­rings­stofindhold i Lumino fiskepulp. Spred­ningen på analy­serne er lille.



Tabel 3. Lumino fiskepulps næringsstofindhold

Lumino fiskepulp

Deklareret

Analyse

Spredning

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

NFE, pct.

Aske, pct.

Vand, pct.

Calcium, pct.

Fosfor, pct.

Lysin, g/kg

Methionin, g/kg

Cystin, g/kg

Treonin, g/kg

-

28

15,1

0,9

2,2

3,9

77,9

0,45

0,48

12,0

3,7

1,3

6,2

10

28

14,9

1,0

2,0

4,0

78,1

0,42

0,43

11,7

3,9

1,1

6,2

-

1,4

0,6

0,2

1,0

0,2

2,0

0,02

0,02

1,3

0,3

0,2

0,4

Det analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det forvente­de indhold. Råprotei­nind­holdet var størst i kontrolblandingerne. Dette skyldes, at proteinet i Lumino fiske­pulp har en højere fordøjelighed, og blan­dingerne var op­timeret ud fra et ønske om samme indhold af for­døjelige aminosyrer pr. FEs.

Vådfoderets surhedsgrad blev undersøgt enkelte gange i begge besætninger. Iblan­ding af Lumino fiskepulp reducerede pH med ca. 0,2 enheder til 4,9.

Der var ingen praktiske problemer for­bundet med at håndtere Lumino fiskepulp i besætningerne. Opbe­varingstanken var direkte for­bundet med blande­karret, og Lumino fiskepulp blev således håndteret på lige fod med de øvrige råvarer. Fiske­pulpen blev leveret med 2-3 ugers mellem­rum.

Søerne ville gerne æde foderblandingerne. Der blev ikke obser­veret visuelle forskelle i søernes foderopta­gelse eller vægttab i diegivningsperioden.

Der blev ikke fundet forskelle i søernes eller pattegrisenes sundhedstilstand, målt ved henholdsvis MMA-frekvens og antallet af diarretilfælde i farestalden. 



Tabel 4. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 1)

Blanding

Kontrol

Forsøg

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

Beregnet ud fra analyse, g. ford./FEs

Råprotein

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

13

28

4,6

2,1

1,4

8,5

7,0

 

 

128

6,0

2,2

2,2

4,7

13

28

4,3

2,1

1,4

8,0

6,9

 

 

123

6,0

2,2

2,1

4,8

I besætning 1 blev der flyttet 72 grise fra forsøgs­gruppen til kontrolgruppen og 110 grise fra kontrolgrup­pen til forsøgsgruppen inden for de første 5 leve­døgn. I besæt­ning 2 blev der flyttet 12 grise fra forsøgs­grup­pen til kontrolgruppen og 62 grise fra kontrolgruppen til forsøgsgruppen inden for de første 5 leve­døgn. Således er der i begge besætninger netto blevet flyttet grise fra kontrolgruppen til forsøgs­grup­pen.



Tabel 5. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 2)

Blanding

Kontrol

Forsøg

Periode

Dieg.

Drægt.

Dieg.

Drægt.

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

Beregnet ud fra analyse, g ford./FEs

Råprotein

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

6

31

5,2

2,3

1,5

8,5

6,6

 

 

123

6,2

2,0

2,0

4,5

6

24

3,8

1,8

1,1

8,1

6,6

 

 

113

5,7

1,8

1,8

4,0

6

31

5,0

2,2

1,4

8,7

6,7

 

 

118

6,3

2,1

2,0

4,4

6

24

3,7

1,8

1,0

8,3

6,7

 

 

109

6,0

2,0

1,8

4,1

Produktionsresultaterne er vist i tabel 6. Produktionsresultaterne viste ikke statistisk sikre forskelle mel­lem de to grupper. I besætning 1 var en tendens til, at pattegri­sedødeligheden P = 0,08) og antallet af spildfoder­dage pr. kuld (P = 0,09) var lavere i forsøgs­gruppen.

I begge besætninger var faringsprocenten højest i forsøgsgruppen. Denne forskel var dog ikke statistisk sikker.

I besætning 1 blev der udsat væsentlig flere søer i kontrolgruppen. Der er ikke nogen forklaring på dette, men der var ikke forskelle mellem grupperne i årsager til udsætning.

Der var ikke forskel i årsager til dødsfald blandt pattegri­sene i de to grup­per.



Tabel 6. Produktionsresultater

Besætning

1

2

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Korrigeret kuldstørrelse

Diarré, pct. af kuld (1. leveuge)

Døde indtil fra­væn­ning, pct.

Antal fravænne­de grise pr. kuld

Alder ved fra­væn­ning, dage

Vægt ved fravænning, kg

MMA-behand­ling, pct

Antal afgåede søer

Faringsprocent

Dage til 1. løbning

Spildfoderdage pr. kuld

338

10,8

0,7

10,7

 

1,8

 

10,3

9,6

26

6,6

 

41,4

61

 

81

6,7

10,4

325

10,7

0,5

10,9

 

0,3

 

8,4

10,0

26

6,7

 

43,4

42

 

85

6,2

8,4

475

10,8

0,5

10,7

 

13,3

 

7,5

 9,9

22

6,3

 

14,7

98

 

84

6,6

7,7

448

10,7

0,6

10,8

 

13,2

 

7,4

10,0

22

6,2

 

13,4

94

 

86

6,1

7,4

Denne afprøvning har ikke vist statistisk sikre forbedringer af produktionsresultater­ne i de to besætninger. I besætning 1 var der dog en tendens til lavere pattegrisedø­delighed og færre spildfoderdage pr. kuld.

Produktionsniveauet var tilfredsstillende i begge besætninger, således blev der i besætning 1 produceret 22,0 grise pr. årsso, og i besætning 2 blev der produ­ceret 23,8 grise pr. årsso i afprøvnings­perioden.

Resultaterne tyder ikke på, at anvendelse af Lumino fiskepulp kan forbedre pro­duktionsresultaterne i be­sætninger, som i forvejen opnår rimelige produktions­resul­tater. I be­sæt­ninger med knapt så høje produk­tionsresultater, som følge af f.eks. reproduktionspro­blemer og sundheds­pro­blemer kan det ikke udelukkes, at der kan opnås en effekt ved at anvende Lumino fiskepulp på grund af proteinets høje fordøjelighed i forhold til de råvarer, det erstatter.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Gunner Sørensen

Udgivet: 17. juni 1993

Dyregruppe: Søer, Polte, Gylte

Fagområde: Ernæring