Tilsætning af 83 mg syntetisk Beta-karotin til foderet i perioden fra 1 uge før fravænning til 3 uger efter løbning blev sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor søerne ikke fik Beta-karotin.
Halvdelen af søerne i hver af grupperne fik en injektion med 10
ml. Avimin (1 mill.
Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger med tørfoder over en periode på 18 måneder, og der indgik i alt 1.270 kuld i afprøvningen.
Søerne i forsøgsgruppen fik således ialt ca. 700 mg Beta-karotin pr. dag i den sidste uge af diegivningsperioden, ca. 300 mg Beta-karotin pr. dag i goldperioden og ca. 200 mg pr. dag i de første 3 uger efter løbning.
Analyser af blodprøver fra forsøgssøer - før og efter tildeling af Beta-karotin - viste, at der ikke var Beta-karotin i blodet. Beta-karotin er således blevet omdannet i forbindelse med optagelsen fra tarmen.
Denne undersøgelse viste ingen effekt af Beta-karotin på reproduktionsresultaterne i de to besætninger. Der var heller ingen effekt på reproduktionsresultaterne af injektion med 10 ml Avimin på fravænningsdagen.
Det kan derfor ikke anbefales, at anvende Beta-karotin i foderet til søer eller at give søerne en injektion med vitamin-A på fravænningsdagen.
Baggrund
Vitamin-A er betegnelsen for tre vitaminforbindelser. Beta-karotin er pro-vitamin for Retinol, hvilket vil sige, at Retinol dannes ud fra Beta-karotin. Vitamin-A optages som Retinol men lagres i leveren som Retinylacetat.
Beta-karotin er naturligt tilstede i alle grønne planter, men en stor del nedbrydes ved oxidation, når planterne tørres. Beta-karotin kan også fremstilles syntetisk.
En række udenlandske undersøgelser har vist, at reproduktionsresultaterne - primært kuldstørrelsen - tilsyneladende forbedres, når søerne får tildelt Beta-karotin via foder eller ved injektion. Beta-karotin kan enten tildeles via foderet (200-400 mg pr. dag) i perioden fra 1 uge før fravænning til 3 uger efter løbning eller direkte ved injektion i muskelvæv (20-40 mg) på fravænningsdagen. Der er ikke fundet tilsvarende effekt ved tilsætning af ekstra vitamin-A til foderet eller ved vitamin-A injektion.
I injektionsforsøg er der fundet Beta-karotin i blodet i op til ca. 72 timer efter injektion. Beta-karotin har primært været bundet til lymfocyterne. Injektion med Beta-karotin påvirkede ikke blodets indhold af Retinol eller α-tocoferol (vitamin-E).
Beta-karotin givet via foderet, forventes at blive omdannet til Retinol under optagelse fra tarmen, da Beta-karotin ikke er fundet i blodet.
I de gennemførte forsøg menes den positive effekt af Beta-karotin at være en påvirkning af udviklingen af endnu ikke modne æg (follikler). Effekten forventes ikke at ligge i et øget antal æg - men på kvaliteten/udviklingen af æggene, således at fosterdødeligheden i den tidlige drægtighedsperiode reduceres.
Beta-karotin til injektionsbrug fås ikke i Danmark, da ingen præparater er godkendt. Brug af Beta-karotin i sofoderet er derfor den eneste mulighed. Det er forbundet med en væsentlig ekstra udgift at bruge Beta-karotin i sofoderet. Det er derfor vigtigt at få eftervist de udenlandske forsøg under danske forhold.
Medd. nr. 239 fra Den rullende Afprøvning "Beta-karotin i foder til søer" viste ingen effekt på reproduktionsresultaterne ved tildeling i perioden fra fravænning til 3 uger efter løbning. Mængden af tildelt Beta-karotin var lavere i denne undersøgelse end i de udenlandske undersøgelser, og tildelingsperioden var kortere.
Denne afprøvnings formål var at undersøge, om tilsætning af 100 mg Beta-karotin pr. FEs til sofoderet i perioden fra 1 uge før fravænning til 3 uger efter løbning kombineret med en injektion med vitamin-A på fravænningdagen, påvirkede de efterfølgende reproduktionsresultater.
Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Boehringer Ingelheim Agrovet A/S og Roche A/S.
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger med tørfoder over en periode på 18 måneder. Besætning A brugte indkøbt færdigfoder og besætning B brugte hjemmeblandet foder. Beta-karotin blev tilsat via vitamin- og mineralforblanding.
Søerne var opdelt i to grupper, hvor det gennemsnitlige
kuldnummer var ens. Kontrolgruppen blev fodret med kontrolfoder i
hele cyklus. Forsøgsgruppen blev fodret med forsøgsfoder i perioden
fra 1 uge før fravænning til 3 uger efter løbning. I den resterende
periode fik søerne kontrolfoder. Kontrol- og forsøgsfoder var ens
sammensat bortset fra, at forsøgsfoderet var tilsat 100 mg
Beta-karotin pr. FEs. Halvdelen af søerne i både kontrol- og
forsøgsgruppen fik en injektion med 10 ml. Avimin (1 mill.
Forsøgsdesign
Gruppe |
Kontrol |
Forsøg |
||
1 uge før frav. til 3 uger efter løbning |
Kontrolblanding |
Forsøgsblanding |
||
Resten af cyklus |
Kontrolblanding |
Kontrolblanding |
||
Injektion på fravænningsdagen |
10 ml Avimin |
Ingen |
10 ml Avimin |
Ingen |
Det var ROVIMIX Beta-carotene 10 pct. fra Roche A/S, der blev iblandet forsøgsfoderet. Præparatet Avimin (100.000 I.E vitamin-A pr. ml) blev leveret af Boehringer Ingelheim Agrovet A/S.
Alle søerne blev fodret efter ædelyst i goldperioden. De første 4 uger efter løbning fik søerne 2 FEs pr. dag. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.
I løbet af afprøvningen blev der udtaget 34 prøver af både kontrol- og forsøgsblanding til analyse for indhold af Beta-karotin, vitamin-A og vitamin-E. Prøverne blev analyseret af Roche A/S. Der blev ligeledes udtaget 12 prøver af både kontrol- og forsøgsfoder til analyse for indhold af næringsstoffer. Prøverne blev analyseret på Steins Laboratorium.
I den ene besætning blev der udtaget blodprøver af 10 forsøgssøer umiddelbart før og efter perioden, hvor de fik forsøgsblandingen. Ingen af disse søer fik injektion med Avimin. Der blev udtaget to blodprøver pr. so på grund af risikoen for hæmolyse. Blodprøverne blev analyseret for indhold af Beta-karotin, Retinol og α-tocoferol (vitamin-E) på Afdeling for Dyrefysiologi og Biokemi, Statens Husdyrbrugsforsøg.
Resultater og diskussion
Der var ikke problemer med at skifte foder i forsøgsgruppen en uge før fravænning og igen 3 uger efter løbning. Søerne kunne umiddelbart fortsætte på det hidtidige foderniveau.
Analyserne af foderets næringsindhold viste, at foderblandingerne overholdt de gældende normer for næringsstoffer til avlsdyr. Analyseresultaterne var ens for kontrol- og forsøgsfoderet.
Resultaterne af vitaminanalyserne er vist i tabel 1. Resultaterne af blodanalyserne fra forsøgssøerne er vist i tabel 2.
Tabel 1. Foderblandingernes analyserede vitaminindhold |
||||
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
||
Besætning |
A |
B |
A |
B |
Antal prøver Beta-karotin, mg/kg A-vitamin, E-vitamin, mg/kg |
15 5,4 14876 109,5 |
19 0,3 13910 77,5 |
15 82,6 15457 110,4 |
19 82,9 15287 84,4 |
Tabel 2. Blodets analyserede vitaminindhold |
||||
Tidspunkt |
Før tildeling |
Efter tildeling |
||
Resultat |
Gns. |
Spred. |
Gns. |
Spred. |
Antal søer Beta-karotin, μg/ml Retinol, μg/ml α-tocoferol, g/ml |
10 - 0,32 2,50 |
- - 0,09 0,68 |
10 - 0,30 2,47 |
- - 0,04 0,30 |
Indholdet af Beta-karotin i forsøgsfoderet var lidt lavere end forventet. Den lille mængde Beta-karotin i kontrolfoderet stammer fra foderstofferne. Indhold af vitamin-A var væsentligt højere end forventet. Indenfor besætningerne var der ikke forskel i indhold af vitamin-A og vitamin-E mellem kontrol- og forsøgsfoder.
Der blev ikke fundet målelige mængder af Beta-karotin i blodprøverne. Niveauet af Retinol og α-tocoferol blev ikke påvirket af Beta-karotin-tildelingen. Spredningen mellem dyrene var mere end dobbelt så stor før Beta-karotin-tildeling i forhold til efter. Dette har sandsynligvis intet med Beta-karotin at gøre, men er mere et udtryk for forskellen mellem diegivende søer med et stort næringsstofflow og drægtige søer med et lavt næringsstofflow.
Retinol-niveauet i blodet er svært at påvirke, da leveren fungerer som buffer. I denne undersøgelse er der ikke fundet målelige mængder af Beta-karotin i blodet, hvilket bekræfter, at Beta-karotin omdannes til Retinol, når det optages fra tarmen.
Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater for begge besætninger, som er vist i tabel 3.
Tabel 3. Reproduktionsresultater |
||||
Foderblanding |
Kontrol |
Forsøg |
||
Injektion |
Ingen |
Avimin |
Ingen |
Avimin |
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Faringsprocent Dage til 1. løbning |
311 11,4 1,0 84,5 6,9 |
324 11,3 1,0 83,1 7,4 |
325 11,2 1,0 86,0 6,5 |
310 11,4 0,8 88,5 7,7 |
Resultaterne viste, at der ikke var sikre forskelle mellem grupperne. Der er således ingen effekt af at tilsætte Beta-karotin til foderet.Tildelingen af Beta-karotin pr. dag har i dette forsøg været på samme niveau eller højere end de udenlandske forsøg med Beta-karotin. Tildelingen af vitamin-A og -E har været næsten dobbelt så høj som normen til avlsdyr anbefaler i både kontrol- og forsøgsblandingen. Det kan ikke udelukkes, at indholdet af vitamin-A i foderet har tilsløret en eventuel effekt af Avimin og måske også har påvirket optagelsen af Beta-karotin. To udenlandske forsøg har imidlertid vist en effekt på reproduktionsresultaterne af tilsætning af Beta-karotin til foderet, selvom foderet indeholdte 18.000 - 20.000 I.E vitamin-A pr. FEs.
Injektion med 10 ml Avimin på fravænningsdagen påvirkede ikke reproduktionsresultaterne.
Denne undersøgelse har således vist, at der ikke var effekt af tilsætning af Beta-karotin til sofoderet i perioden 1 uge før fravænning til 3 uger efter løbning eller injektion med 10 ml Avimin på fravænningsdagen. Derfor kan ingen af disse behandlinger anbefales på dette grundlag.
Referencer
Den rullende Afprøvning, 1992, Litteraturstudie over Beta-karotin til søer.
Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 239, 1992. Beta-karotin i foder til søer.