Automatisk tildeling af opblødt foder til smågrise (4-10 uger)

SAMMENDRAG

Tildeling af opblødt foder i Pig-o-mat våd­foderauto­mater fra Datamix A/S og tørfoder i simple tørfoderauto­mater blev sammenlignet i to besætninger.

Smågrisene, som fik opblødt foder, opnåede i besætningen med det laveste tilvækst­niveau en større daglig foderoptagelse på 0,13 FEs pr. gris og en højere daglig tilvækst på 40 g pr. gris end grisene, der fik tørfoder. På grund af foderspild fra Pig-o-mat vådfoderautoma­terne blev der i begge besætninger registreret en ringere foderud­nyt­telse på henholdsvis 0,16 og 0,14 FEs hos de grise, som fik opblødt foder. De nævnte forskelle var sta­tistisk sikre.

Tildeling af opblødt foder kan medvirke til at sikre smågrise­nes væskeforsyning og minimere belast­ningen omkring fravæn­ningen. Hvis småg­risene generelt trives godt (højt tilvækst­niveau), kan der ikke forventes bedre pro­duktions­resul­tater ved at tilbyde dem opblødt foder sammenlignet med fodring fra simple tørfoderautomater og tildeling af vand fra bideventiler.

Krybben med opblødt foder skal tømmes fuldstændigt mindst én gang dagligt for at sikre en ordentlig hygiejne i krybben og at smågrise­ne får frisk foder.

BAGGRUND

Resultaterne fra en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 236, Den rullende Af­prøvning) med manuel tildeling af opblødt foder eller tørfoder til småg­rise de første 14 dage efter fra­vænning viste, at grisene, som fik opblødt foder, havde en større daglig fo­deroptagelse og en højere daglig tilvækst end de grise, der fik tørfoder.

Det op­blødte foder tildeles ofte manuelt i de første to uger efter fra­vænning. Imid­lertid er der for nylig markedsført nye vådfoderautomater, hvor opblødt foder tildeles automatisk.

Det var afprøvningens formål at sam­men­ligne automatisk udfo­dring af opblødt foder med tørfodring i simple tørfoderau­toma­ter.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger, hvor grisenes fravæn­ningsalder var ca. fire uger. Produktionsforholdene frem­går af tabel 1.

I forsøget indgik to grupper:

            Gruppe 1: Fodring via simple tør­foderau­to­mater.

            Gruppe 2: Fodring via vådfoder­au­tomater.

Ved fravænning blev hvert kuld grise fordelt i de to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Alle grisene blev vejet ved fravæn­ning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestal­den. Der blev endvidere fore­taget registrering af grise, som blev be­handlet mod diarré, ledbetændelse, luft­vejslidel­ser samt grise med halebid.

Grisene i gruppe 1 blev fodret via simple tørfoderautomater fra henholdsvis K.Ø. og DSI-Langkjær. Grisene i gruppe 2 blev fodret via Pig-o-mat våd­foderautomater fra Datamix A/S. Automaterne blev styret med et tænd/sluk ur, så krybben blev tømt tre gange dag­ligt. Forholdet mellem tørfo­der og vand afhang af foderblandingerne. I begge besætninger havde smågri­sene fri adgang til vand fra bideven­tiler.

Foderet blev i begge besætnin­ger indkøbt som færdigfoder. Foderblandin­gerne frem­går af tabel 1. Der blev én gang i af­prøv­nings­perioden udtaget fo­derprøver, som blev sendt til Steins Laboratorium. Prøver­ne blev analyseret for råprotein, råfedt, træ­stof, aske, calcium, fosfor og amino­syrer­ne: lysin, methionin, cystin og treo­nin.

I løbet af afprøvningsperioden blev Pig-o-mat vådfoderautomaterne vur­deret med hensyn til følgen­de forhold:

1. Spild

2. Justering

3. Brodannelse

4. Kagedannelse

5. Hygiejne.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyseresultaterne af foderet viste, at normerne for nærings­stoffer til grise fra 4-10 uger var opfyldt ("Fokus på næ­rings­stofnormer", Landsudval­get for Svin, DANSKE SLAG­TERI­ER, 1991).

Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger er vist i tabel 2.

I besætning A havde de grise, som fik opblødt foder, en sta­tistisk sikker større daglig foderoptagelse på 0,08 FEs pr. gris og en statistisk sikker ringere foderud­nyttelse på 0,16 FEs pr. kg til­vækst sam­menlignet med grisene, som fik tør­fo­der. Der var ikke forskel på den daglige tilvækst mellem de to grupper.

I besætning B havde de grise, som fik opblødt foder, en større daglig foderopta­gelse på 0,13 FEs pr. gris og en højere daglig tilvækst på 40 g pr. gris. Fo­derud­nyttelsen var 0,14 FEs pr. kg tilvækst ringere hos de grise, som fik opblødt foder. De nævnte forskelle var statistisk sikre.

Den daglige foderoptagelse var i begge besætninger størst hos grisene, som fik opblødt foder. Dette antyder, at grisene fore­trækker opblødt foder. Imidler­tid blev der regi­streret foder­rester i spalte­åbnin­gerne og på flydelaget i gyllekummen under våd­foderautomaterne, hvilket in­dikerer et foderspild. Dette un­der­støttes af, at foderfor­bru­get i begge be­sætninger var ca. 10 pct. større hos grise­ne, som blev fodret fra våd­foder­auto­mater­ne.

a, b: Signifikant forskel (P<0,05) mellem grupper indenfor besætning A eller B.

I besætning B, hvor den daglige tilvækst var 40 g større hos grisene, som fik op­blødt foder, var der generelt problemer med at få grisene til at vokse efter fra­vænning, selv om de havde den største fravænnings­vægt. Som det fremgår af tabel 3, var den daglige tilvækst ca. 100 g min­dre i perio­den 4-6 uger i denne besætning. I ingen af besætnin­gerne blev der i perio­den 4-6 uger regi­streret en større dag­lig foderoptagelse og en højere daglig tilvækst hos grisene, som fik opblødt foder. Dette var til­fældet i afprøvningen med manu­el tildeling af opblødt foder de første 14 dage efter fravænning (Meddelelse nr. 236, Den rullende Afprøv­ning). I denne afprøvning kan det hænge sammen med den meget lille foder­mæng­de, som grisene optog de første 14 dage efter fra­vænning. Ved manuel foder­tilde­ling kan fodermængden be­dre tilpasses antallet af grise i stien og gri­senes foder­opta­gelse, mens der ved auto­matisk ud­fodring dose­res en konstant mængde foder, når føleren melder tom. Endvi­dere er det lettere at kontrol­lere grisenes foderoptagel­se ved manuel foder­tildeling.

a, b: Signifikant forskel (P<0,05) mellem grupper indenfor besætning A eller B.

I perioden 6-10 uger blev der i besætning B regi­streret en sta­tistisk sikker større daglig tilvækst på 52 g hos grisene, som fik op­blødt foder, mens der fortsat var en ni­veauforskel mellem besætning A og B.

I perioden 6-10 uger blev der også fundet en statistisk sik­ker forskel på den daglige foderoptagelse og foderudnyttel­sen mellem de to grupper. Denne forskel skyldtes til dels foderspild fra Pig-o-mat våd­fo­derau­toma­terne som tidligere omtalt.

Som det fremgår af tabel 2 var der i be­sætning B en sta­tistisk sikker større døde­lig­hed blandt smågrisene, som fik opblødt foder. Denne forskel kan ikke umiddelbart forklares.

Endvidere blev der i besætning B regi­streret halebid hos 20 pct. af smågrise­ne, som blev fodret fra simple tørfoderauto­mater. Det skyldes primært et hold, hvor 44 grise havde halebid, og det er sand­syn­lig­vis ikke fo­drings­princippet, som var årsa­gen til hale­bid. Det var ikke nødven­digt at fore­tage behandlinger mod diarré, ledbe­tændelse eller luftvejsli­delser i af­prøvnings­perioden.

Som det fremgår af resultater­ne, var der meget store forskel­le mellem de to be­sætninger. Begge besætninger havde MS-sta­tus. Grunden til, at smågrisene reagere­de positivt på det op­blødte foder i besæt­ning B, kan ikke umiddelbart for­klares. Det kan ikke udelukkes, at det skyl­des væskeforsyningen. Når småg­risene får tilbudt opblødt fo­der, har de også let adgang til væske. Vandforsyningen var i øvrigt ens i de to besætnin­ger, men det er ikke ensbetyden­de med, at alle grise har opta­get lige meget vand. Det er ikke alle smågrise, som har lige let ved at betjene fx bideventi­ler efter fravænning. En høj mælke­optagelse i dieperioden kan have resulteret i, at pattegrisene havde et lille behov for vand i denne periode. Den høje fravæn­ningsvægt og den efter­føl­gende lave dagli­ge til­vækst i be­sætning B an­tyder net­op, at smågrisene har haft vanskeligt ved at tilpasse sig det nye fod­ringsprincip.

Det kan derfor ikke udeluk­kes, at der kunne opnås samme re­sultat, hvis smågrise­ne, der fik opblødt foder i be­sætning B, havde haft adgang til vand i en krybbe eller i en drikkekop med vandspejl. Væ­skeforsynin­gen er ikke nødvendig­vis sik­ret, blot der er til­strække­ligt med drik­keventiler i stien. Grisene skal også kunne betjene ventiler­ne.

Afprøvnin­gen afslørede et fo­der­spild på næsten 10 pct. fra Pig-o-mat vådfoderau­tomaterne, uden at dette var særligt synligt i stien. Dette illustrerer, at foder­spildet kan være betyde­ligt, når der ses foderre­ster om­kring krybben.

Vådfoderautomaten skal placeres frit, så grisene har fri adgang til alle ædepladser. Placeres automaten med enden op mod en stiadskillelse, er der risiko for, at grisene gøder i krybben.

Vurderingaf Pig-o-mat vådfo­derauto­maten

Der blev registreret foderspild fra Pig-o-mat vådfoderautoma­terne. Foruden det større foderforbrug var der foderre­ster i spalte­åbninger­ne og på flyde­laget i gylle­kum­men. Foder­spil­det forekom specielt i perioden 6-10 uger efter fravænning. Dette antyder, at udformningen af krybben ikke var til­passet den størrelse grise i tilstræk­kelig grad. 

For at be­grænse foderspil­det har Datamix A/S ændret Pig-o-matens foder­dosering og krybbe. Våd­foderautomaten er ikke vur­deret med de nævnte ændringer.

Der blev ikke registreret brodan­nelse i foderbeholderen eller kage­dannelse i kryb­ben eller mellem krybbeadskillelserne.

Justering og indstilling af den ønskede vandmængde fungere­de tilfredsstillende. Der var imidlertid behov for at kunne justere mæng­den af foder, som blev ud­doseret, når fø­leren kaldte på foder. Speci­elt hos de nyfravænnede grise var foder­mængden rigelig.

Det var let at rengøre og vaske automaten.

Erfaringerne med Pig-o-mat vådfoderauto­materne har vist, at automatens krybbe skal tømmes fuldstæ­ndigt mindst én gang dagligt for at opretholde en til­fredsstil­lende hygi­ejne i kryb­ben og sikre, at smågrisene får frisk foder. 

Andre vådfoderautomater

Foruden Pig-o-mat vådfoderauto­maten markedsføres der også en våd­foderautomat med tilsvarende fodringsprin­cip fra Helge Bruhn A/S under varebetegnelsen Stol­bro.

REFERENCE

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 236, 1992. Opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fra­væn­ning.