Animalsk fedt eller importeret blandingsfedt i foder til smågrise

SAMMENDRAG

Foder indeholdende henholdsvis 5 pct. animalsk fedt og 5 pct. importeret blandingsfedt blev sammenlignet til smågrise i alderen 5-9 uger.

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger, og der indgik i alt ca. 1.705 grise i hver gruppe fordelt på 35 hold. Afprøvningen forløb over ca. ½ år, og der indgik 8 foderproduktioner.

Der var ikke forskel i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderud­nyttelse eller sundhedstil­stand ved fodring med de to typer fedt.

Analyser af det anvendte fedt viste, at animalsk fedt i gennem­snit overholdt alle kvalitets­krav, hvorimod der var en over­skridelse af flere af kravene ved det importerede blandings­fedt. Derudover var der en større variation i kvaliteten af blandingsfedtet end i kvaliteten af det animalske fedt, specielt var der ét parti blandingsfedt, der afveg væsentligt fra kvalitets­kravene.

Den større variation, der er mellem de enkelte partier blandings­fedt, øger risikoen for udsving i produktions­resultaterne, hvilket der skal tages hensyn til ved vurdering af prisforskellen ved brug af de to typer fedt.

Importeret blan­dings­fedt og animalsk fedt kan erstatte hinanden i foder til 5-9 ugers grise uden påvirkning af produktions­resulta­ter og sundheds­til­stand. Fedtet bør som minimum overholde DAKOFO-kravene.

BAGGRUND

Foderfedt er et biprodukt, der kan bestå af af­smeltet slagteriaf­fald og/eller af planteo­lier. Der skelnes generelt mellem teknisk svinefedt, teknisk animalsk fedt, ren vege­tabilsk fedt og blandings­fedt.

DAKOFO har opstillet en række kvalitets­kriterier for de fire typer af foderfedt. Erfaringer viser dog, at kvaliteten varierer meget i nogle af de fedttyper, der udbydes på det danske marked, specielt på impor­teret blandingsfedt.

Blandingsfedt består af både vegetabilske og ani­malske restfedt­produkter, der ek­sempelvis kan stamme fra olie- og mar­garinefa­brikker, frituresteg­ning og destilla­tionsrester. Blandings­fedt kan dermed bestå af produkter, som har været udsat for høje temperaturer, hvilket forringer fedtets kvalitet. Animalsk fedt består af afsmeltet fedt slagteriaffald og i mindre grad fra selvdøde dyr.

Erfaringer fra praksis antyder, at fodring med importeret blandingsfedt kan medføre nedsat tilvækst og øget diarréfre­kvens.

Formålet med afprøvningen var at fast­lægge den produktions­økonomiske betyd­ning ved at iblande smågrisefoderet impor­teret blandingsfedt fremfor det dyrere animalske fedt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to kon­ventionelle besætninger, hvor smågrisene blev fravænnet ved ca. 4 uger. I afprøv­ningen indgik to grupper.

Gruppe 1: Foderet indeholdt 5 pct. ani­malsk fedt

Gruppe 2: Foderet indeholdt 5 pct. impor­teret blandingsfedt.

Iblandingsprocenten blev fastsat til 5 pct. med baggrund i den vejledende maks. grænse for iblanding af blandingsfedt.

I besætning A indgik der 984 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold, og i besætning B indgik der ca. 720 grise pr. gruppe fordelt på 16 hold.

Ved fravænning blev hvert kuld smågrise fordelt i to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt.

Den første uge efter fravænning fik alle grisene besætningens "normale start­blan­ding". En uge efter fravænning blev grise­ne vejet, og der blev skiftet over til foder med enten 5 pct. animalsk fedt eller 5 pct. importeret blandingsfedt. Grisene fik dette foder indtil afgang fra smågrisestalden ved ca. 9 uger.

I afprøvningsperioden blev grisenes til­vækst og foderoptagelse registreret. Der­udover blev der foretaget regi­strering af grise behandlet mod diarré, ledbetændelse, luftvejslidelser samt grise med halebid.

Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i smågriseperioden. Foderblandingernes sammen­sætning fremgår af tabel 1. Blan­dingerne var sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til 5-10 ugers grise (Fokus på "Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1991).

*: Begge foderblandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox

Der blev produceret foder 8 gange, og dermed indgik der 8 forskellige partier fedt i afprøvningen. Foderprøver fra hver foderproduktion blev sendt til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analy­seret for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Derudover blev der udtaget en prøve af i alt 7 partier af hver af de to fedttyper. Disse blev analyseret for indhold af vand, smuds, uforsæbelig rest, fedtsyreprocent, frie fedtsyrer, peroxidtal og jodtal.

Afprøvningen blev gennemført i samarbej­de med Danske Andelsejede Kødfoderfa­brikker.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var god overensstemmelse mellem foderets analyserede indhold af nærings­stoffer og det forventede indhold. Der blev dog fundet et lidt lavere indhold af lysin i foderet end forventet, men det var samme niveau i begge grupper, hvorfor dette ikke har påvirket resulta­terne.

Kvalitetstallene af det anvendte fedt frem­går af tabel 2 og 3.

Analyser af de anvendte fedtpartier viste, at animalsk fedt i gennemsnit overholdt alle kvalitetskravene, hvorimod det impor­terede blandingsfedt over­skred flere af kravene. Ses der på de enkelte partier, var der to partier animalsk fedt, der ikke opfyldte kravet for indhold af fedtsyrer, hvorimod alle partier blandingsfedt over­skred mindst et krav. Specielt ét af partier­ne af det anvendte blandingsfedt var væ­sentligt ringere end de øvrige.

Den større variation, der blev fundet mel­lem de enkelte partier blandingsfedt, øger risikoen for udsving i produktions­resulta­ter­ne. Denne risiko skal holdes op mod den prisforskel, der er ved brug af de to fedttyper.

( ): Angiver mindste henholdsvis største analyserede værdi

( ): Angiver mindste henholdsvis største analyserede værdi

Produktionsresultaterne er vist i tabel 4. Der var ikke vek­selvirkning mellem be­sætninger og forsøgsbehandling, hvorfor det kun er det samlede resultat, der vises. Der blev ikke fundet forskelle mellem grupperne i produktionsresulta­terne. Den anvendte fedttype påvirkede endvidere ikke sundhedstil­standen målt på antal behand­linger mod diarré og på dødeligheden blandt grisene, som i begge besætninger lå på et lavt niveau.

Denne afprøvning viser, at der ikke er forskel i pro­duktions­resultater og sund­hedstilstand, når der anvendes 5 pct. ani­malsk fedt eller 5 pct. importeret blan­dingsfedt i fo­der til 5-9 ugers grise på trods af, at det importerede blandingsfedt ikke overholdt alle kvalitetskrav.

Det er her vigtigt at bemærke, at der i denne afprøvning indgik færdigfoder, hvilket betyder, at fedtet ikke blev opbe­varet så længe, som det er tilfældet ved en pro­ducent, der selv blander sit foder.

En overskridelse af kravene for indhold af vand og smuds har større betydning ved lang opbevaring, end når fedtet an­vendes umiddelbart efter levering, da et for højt indhold af vand og smuds øger risikoen for vækst af bakterier, og der­med for at fedtet går i for­rådnelse.

Foderfedt bør som minimum overholde de kvalitetskrav, der stilles fra DAKO­FO, for at sikre en tilstrækkelig god og holdbar kvalitet.

REFERENCER

Fokus på "Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERI­ER, 1991.