Strategi for fodring af smågrise og slagtesvin

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt, hvad en given fodrings­strategi (ad lib. eller restriktiv) i smågrise­perioden 4-12 uger betød for den senere vækst­periode, afhængig af om grisene som slagtesvin blev fod­ret ad lib. eller restriktivt.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med so- og hangrise i perioden fra fravænning og frem til slagtning. Begge be­sætninger brugte vådfoder på nær de første 14-21 dage efter fravænning.

I smågriseperioden var der to grupper. De restriktivt fodrede smågrise fik ca. 80 pct. af den fodermængde, de ad lib. fodrede smågrise fik. Ved flytning til slagtesvi­nestald blev grisene delt i endnu to grupper. Som slagtesvin blev grisene fod­ret enten ad lib. eller restriktivt. Der var således fire grupper grise i slagtesvine­perioden.

Forsøget viser, at grise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til en vægt på ca. 50 kg udnytter foderet lige godt uafhængigt af foderstyrke. Samtidig påvirker foder­styrken i vækstperioden ikke kødprocenten ved slagtning (95-100 kg levende vægt).

Desuden viser forsøget, at der hos grise med højt produktions­niveau kan opnås kompensa­torisk tilvækst hos slagtesvin, men at der ikke blev opnået den forventede bedre foderudnyt­telse som følge af kompen­satorisk tilvækst. Samlet for hele perioden fra fravænning til slagtning er der ingen økonomisk fordel ved at fodre grisene restriktivt som smågrise.

I besætninger med slagtesvin, som har en høj daglig tilvækst (800-900 g pr. dag), opnås der størst dækningsbidrag pr. gris ved at fodre smågrise ad lib. og slagtesvin restriktivt.

I besætninger med slagtesvin, som har en daglig tilvækst svarende til lands­gennem­snit (700-750 g pr. dag), opnås der ved produktion af so- og hangrise samme dækningsbidrag pr. gris uafhængigt af den valgte fodringsstrategi.

BAGGRUND

Af meddelelse nr. 210 fra Den rullende Afprøvning frem­går det, at vægt ved indsættelse i slagtesvinestald var 5,6 kg lavere hos de smågrise, der havde fået tørfoder end de smågrise, som havde fået våd­foder. Dog nåede grise­ne i de to grup­per den samme slagte­vægt samtidig. De tørfodrede smågrise indhen­tede således de vådfodrede smågrise. For­skellen var 57 g i daglig tilvækst og 0,23 FEs pr. kg til­vækst til fordel for de grise, der vejede mindst ved indsættelse i slagtesvinestald.

En del udenlandske forsøg har vist, at når grise med hensyn til energi fodres under norm, vil de i den senere periode, hvis de f.eks fodres efter norm, opnå en relativ højere til­vækst og bedre foderudnyttelse. Det kaldes kompensa­torisk vækst.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, hvad en given fodringsstrategi (ad lib. eller restriktiv) i smågrise­perioden 4-12 uger betød for tilvækst, foderud­nyttel­se, kød­procent og sundhed i den senere vækst­periode, afhængig af om grisene som slagtesvin blev fod­ret ad lib. eller restrik­tivt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger med so- og hangrise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til slagtning. Begge besætninger var konven­tionelle, men med et noget for­skelligt produktions­niveau. Besætning A havde en daglig tilvækst hos slagtesvin på 850-900 g, mens besætning B havde en daglig tilvækst hos slagtesvin på 700-750 g.

Ved fravænningen blev hvert kuld delt i to grupper, således at grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Ved flyt­ning fra smågrisestald til slagtesvi­nestald blev grisene fra hver af de to grupper delt i endnu to grupper (jf. figur 1).

Grisenes vægt og antal blev registreret ved fravænning, afgang fra smågrisestald, ved indsættelse i slagtesvi­nestald og ved af­gang fra slagtesvinestald. Foderforbrug og sundhedstil­stand blev registreret i både smågrise- og slagtesvineperioden. Slagte­vægt, kød­procent og sygdomsbemærk­ninger blev registreret ved slagtning. Begge besæt­ninger brugte vådfoder i hele forsøgsperio­den på nær de første 14-21 dage efter fravænning.

Figur 1. Princip for forsøgsplan

Fodring af smågrise

I de første 14-21 dage efter fravænning fik grisene tilbudt foderet både som opblødt og som tørt. I den efterfølgende periode frem til flytning ind i slagtesvi­nestald fik grisene kun vådfoder.

De restriktivt fodrede smågrise fik en foder­mængde svarende til ca. 80 pct. af de ad lib. fodrede smågrise.

Fodring af slagtesvin

I begge besætninger var systemet for udfodring ændret, således at hver sektion havde to foderventiler til henholdsvis restriktiv og ad lib. udfodring. Hver grup­pe slagtesvin omfattede således to stier med grise om én foderventil i hver sek­tion.

Før forsøget begyndte, blev foderforbruget i hver besætning registreret for flere hold slagtesvin for på den måde at fastlægge en foderkurve ved restriktiv fodring. Foder­kurverne vist i tabel 1 blev for hver be­sætning derefter fastholdt gennem hele forsøget for de grise, der som slagtesvin blev fodret restriktivt. De restriktivt fodre­de slagtesvin skulle æde op inden for 20-30 minutter efter udfodring.

De resterende slagtesvin i forsøget blev fodret ad lib.

Tabel 1. Foderkurve for de restriktivt fodrede slagtesvin
Vægt	Besætning A FEs pr. dag	Besætning B FEs pr. dag
25 29 32 36 41 47 53 59 65 71 77 83 88 94	1,40 1,50 1,60 1,70 1,90 2,15 2,35 2,45 2,60 2,70 2,75 2,75 2,80 2,80	-  -  - 1,60 1,70 1,90 2,15 2,35 2,50 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70

I besætning A var der for hvert hold småg­rise 81-101 grise pr. gruppe, mens der for hvert hold slagtesvin var 32-40 grise pr. gruppe. I alt var der 8 hold. Grisene var gennemsnitlig 21 dage ved fravænning (5,9 kg), 76 dage ved afgang fra smågrisestald (26-30 kg) og ca. 148 dage ved slagtning (ca. 93 kg).

I besætning B var der for hvert hold småg­rise 55-76 grise pr. gruppe, mens der for hvert hold slagtesvin var 20-30 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var gennemsnitlig 26 dage ved fravænning (6,4 kg), 107 dage ved afgang fra smågri­sestald (42-48 kg) og ca. 180 dage ved slagtning (ca. 100 kg).Til alle aldersgrup­per af grise var foderet med hensyn til indhold af næringsstoffer sam­mensat ud fra normer beskrevet i Fokus på "Normer for næ­rings­stoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 

Foderprøver af vådfoderet blev udtaget som stikprøve og derefter indsendt til analyse på Steins Laboratorium. Foderprø­verne blev analyseret for indhold af råpro­tein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyse af foderblandingerne viste kun mindre afvigelser fra det forventede ind­hold af næringsstoffer og energi (FEs pr. kg).

Med hensyn til foderforbrug var der vek­selvirkning mellem besætning og forsøgs­behandling. Resultaterne fra henholdsvis besætning A og B vises derfor hver for sig i tabel 2 og 3.

Smågriseperiode

Der var som ventet en forskel i daglig foderoptagelse og tilvækst mellem de to grupper grise. Som følge af forskel i foderstyr­ke vejede de ad lib. fodrede smågrise i besætning A 3,7 kg mere, og i besætning B 5,6 kg mere ved afgang fra smågrisestald end de grise, der blev fodret restrik­tivt. Forskellen i vægt ved afgang fra smågrisestald mellem de to grupper grise svarede til den forventede forskel.

Tidligere forsøg (Nielsen, 1973) har vist, at smågrise har samme foderudnyttelse uanset om de fodres restriktivt eller ad lib. Derfor var der mellem de to grupper ikke forventet forskel i foderudnyttelse. Dog var der i besætning A bedst foderudnyttel­se hos de grise, der blev fodret restriktivt. I begge besætninger blev der registreret et relativt højt foderfor­brug i smågri­sestal­den, og der var samtidig et synligt spild af foder omkring vådfoderkryb­ben.

Det vur­deres, at spildet var mindst 10 pct. af det totale foderfor­brug i smågri­seperio­den, hvilket ikke er acceptabelt. Det er sand­synligt, at foderspildet er årsag til den fundne forskel i foderudnyttelse mellem de to grupper grise i besætning A.

Tabel 2.  Resultater fra besætning A i perioden fravænning til slagt­ning
Smågrise	Restriktiv 80 pct. af ad lib.			Ad lib.
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved ind­sæt­telse, kg Vægt ved af­gang, kg Alder ved af­gang, dage Alder ved 25 kg, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg til­vækst Daglig til­vækst, g Døde, pct.	8 716 5,9 26,6 76 72   0,78a 1,97a 398a 1,4			8 715 5,9 30,3 76 67   0,97b 2,08b 467b 2,0
Slagtesvin	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv
Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved levering, kg Slagtevægt, kg Alder ved slagtning, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde og kasserede, pct.	305 28,0 93,3 71,3 148   2,39 2,62a 914a 3,1	307 28,4 90,0 68,7 149   2,07 2,46b 843bc 2,2	298 31,7 93,7 71,5 147   2,33 2,66a 877b 4,7		306 32,5 92,3 70,5 148   2,06 2,50b 828bc 1,2
Fravænning - 90 kg Foder - smågrise Foder - slagtesvin	Restriktiv Ad lib.	Restriktiv Restriktiv	Ad lib. Ad lib.		Ad lib. Restriktiv
Foder til smågrise, FEs Foder til slagtesvin, FEs foder i alt, FEs Alder ved 90 kg (korr.), dage Daglig tilvækst 5,9-90 kg, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	44 159 203a   145a 682a 2,41a 58,7a	44 151 196b   150b 656b 2,33b 60,0b	54 152 205a   143a 690a 2,44a 59,1a		55 141 196b   146ab 676ab 2,33b 60,0b
Dækningsbidrag som indeks1	100	103	101		106

a,b,c: Signifikant forskel, P <,05

 

^1.Udtryk for en relativ forskel i dækningsbidrag pr. stiplads. I beregningen er der taget hensyn til forskel i kødprocent, foderpris, foderforbrug og daglig tilvækst.

Slagtesvineperiode

Hvad enten grisene som smågrise blev fod­ret ad lib. eller restriktivt, var der i begge besætninger en forventet forskel i daglig tilvækst i slagtesvine­perioden mel­lem grisene i de fire grupper.

Der var samtidig forventet en bedre fo­derudnyttelse hos de slagtesvin, der som smågrise blev fodret restriktivt sammen­lignet med de slagtesvin, der som smågri­se blev fodret ad lib., men den forvente­de forskel i foderudnyttelse udeblev.

Derimod viser resultatet fra besætning A, at de restriktivt fodrede slagtesvin havde en signifikant bedre foderudnyttelse end de slagtesvin, der blev fodret ad lib., mens der mellem de fire fodringsstrategier i besætning B ikke var forskel i foderudnyt­telse.

Trods det relativt store udsving i procent døde og kasserede grise var der i begge besætninger ikke statistisk forskel mellem de fire grupper grise.

Tabel 3.  Resultater fra besætning B i perioden fravænning til slagt­ning
Smågrise	Restriktiv 80 pct. af ad lib.			Ad lib.
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dage Alder ved 25 kg, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct.	6 373 6,4 42,6 107 78   1,17a 2,49 473a 2,9			6 375 6,4 48,2 107 74   1,34b 2,48 540b 3,2
Slagtesvin	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv
Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved levering, kg Slagtevægt, kg Alder ved slagtning, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst Døde og kasserede, pct.	152 46,0 100,9 77,0 181   2,35 3,13 751a 3,1	145 45,0 100,3 76,6 185   2,22 3,13 712a 5,4	144 49,8 102,7 78,4 180   2,30 3,17 729a 2,5		152 50,9 99,7 76,1 181   2,10 3,21 657bc 2,5
Fravænning - 90 kg Foder - smågrise Foder - slagtesvin	Restriktiv Ad lib.	Restriktiv Restriktiv	Ad lib. Ad lib.		Ad lib. Restriktiv
Foder til smågrise, FEs Foder til slagtesvin, FEs foder i alt, FEs Alder ved 90 kg (korr.), dage Daglig tilvækst 6,4-90 kg, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	97 133 230   165 598 2,75 58,5a	95 137 232   170 579 2,77 60,0b	107 123 230   162 614 2,75 59,1ab		109 123 231   166 596 2,77 59,7b
Dækningsbidrag som indeks1	100	103	101		101

a,b,c: Signifikant forskel, P <,05

 

^1.Udtryk for en relativ forskel i dækningsbidrag pr. stiplads. I beregningen er der taget hensyn til forskel i kødprocent og foderpris.

Fra fravænning til 90 kg

For at vise den mest optimale fodrings­strategi blev vægt ved afgang fra slagtesvi­nestald korrigeret til 90 kg, således at der mellem de fire grupper var en direkte sammen­ligning i perioden fra fravænning til 90 kg.

Grisene i besætning A var ca. 20 dage yngre ved en vægt på 90 kg og de havde samtidig et lavere foderforbrug på 0,38 FEs pr. kg tilvækst end grisene i besæt­ning B. De to besætninger har således et noget forskelligt pro­duktionsniveau, hvor resultaterne i be­sætning B svarer til lands­gennem­snittet.

Besætning A

I besætning A var der bedst økonomi ved at tildele foderet som ad lib. til smågrise og restriktivt til slagtesvin. Denne gruppe havde et dækningsbidrag, der var ca. 17,50 kr. højere pr. gris end de grise, der blev fodret ad lib. som både smågrise og slagtesvin.

Uanset den valgte fodringsstrategi var alder og vægt ved slagtning næsten ens for de grise, der blev fodret:

     Rstriktivt som smågrise og ad lib. som slagtesvin

     Ad lib. både som smågrise og slagtesvin

     Ad lib. som smågrise og restriktivt som slagtesvin.

De grise, der som slagtesvin blev fodret restriktivt, havde et signifikant lavere foderforbrug på 0,08-0,11 FEs pr. kg tilvækst og en signifikant højere kødpro­cent på 0,9-1,3 pct. end de slagtesvin, der blev fodret ad lib. og det uafhængigt af foderstyrke i smågriseperioden.

Besætning B

De grise, der som smågrise blev fodret restriktivt og ad lib. som slagtesvin, havde en signifikant lavere kødprocent på 1,2-1,5 pct. end de grise, der blev fodret restrik­tivt som slagtesvin. I besætningen var dækningsbidrag pr. gris dog stort set ens ved alle fire fodringsstrategier.

Uanset den valgte fodringsstrategi var alder og vægt ved slagtning næsten ens for alle fire fodringsstrategier.

Forsøget viser:

1.   At grise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til en vægt på ca. 50 kg udnytter foderet lige godt uanset foderstyrke. Det er også vist i andre forsøg.

2.   At hos grise mindre end ca. 50 kg påvirker foder­styrken ikke kødpro­centen ved slagtning (95-100 kg levende vægt). Det er således foder­styrken i perioden efter 50 kg, der har indflydelse på kødprocenten ved slagt­ning. Forsøget viser dog ikke, om det er høj foderstyrke efter en vægt på 50, 60 eller 70 kg, der har indflydelse på kødprocent.

3.   At der hos grise med et højt produk­tions­niveau kan opnås kompensa­torisk tilvækst hos slagtesvin. Det frem­går af resultatet i besætning A fra de grise, der som smågri­se enten bliver fodret restriktivt eller ad lib., mens de som slagtesvin bliver fodret ad lib.

4.   At der ikke er den forventede bedre foderudnyttelse som følge af kompen­satorisk tilvækst.

5.   At der samlet for hele perioden fra fravænning til slagtning ikke er no­gen økonomisk fordel ved at fodre grise­ne restrik­tivt som smågrise.

6.   At der i besætninger med slagtesvin (so- og hangrise), som har et højt pro­duktions­niveau udtrykt som daglig tilvækst (800-900 g pr. dag), opnås størst dækningsbidrag pr. gris ved at fodre grisene ad lib. som smågrise og restriktivt som slagtesvin. Det be­grundes med, at de ad lib. fodrede slagtes­vin i begge besætninger har en lavere kødprocent end de restriktivt fodrede slagtesvin, uanset om grisene som smågrise bliver fodret restriktivt eller ad lib. Desuden viser resulta­tet fra besætning A, at de grise, der blev fodret ad lib. som slagtesvin, samti­dig har ringere foderud­nyt­telse end de restriktivt fodrede slagtesvin.

7.   At der i besætninger med slagtesvin (so- og hangrise), som har et produk­tions­niveau svarende til lands­gennem­snit udtrykt som daglig tilvækst (700-750 g pr. dag), opnås samme dækningsbidrag pr. gris uafhængig af den valgte fodringsstrate­gi. Det begrun­des med de opnåede resultater i be­sætning B. Selvom grise i mange besætninger har kapacitet til en forholdsvis høj daglig tilvækst, så er det ofte sum­men af belastninger (syg­dom, træk, hygiej­ne, foder, m.m.), der begræn­ser grisenes ædelyst, hvilket samti­dig betyder lav daglig tilvækst.

REFERENCER

Nielsen, H.E. 1973. Grisenes vækst og udvikling i den præ- og postnatale perio­de, specielt med henblik på deres se­nere vækst og slag­te­krop­pens sammen­sætning. 152 sider.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 210, 1991. Vådfoder til smågrise i perio­den 10-35 kg.

Fokus på "Normer for næringsstoffer" Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER, 1. udgave, juli 1991.