Kostfibrenes indflydelse på konsistensen af gødning hos drægtige søer

SAMMENDRAG

I alt 54 drægtige søer på Sjælland III fik tildelt ni blandinger med forskelligt indhold af kostfibre. Blandingerne var sammensat, så de dækkede normalområdet for fiberindhold i sofoder.

Afprøvningen viste ingen forskel i gødningskonsistens mellem yngre og ældre søer.

Der var ikke signifikant forskel i gødningskonsistens, når foderblandinger havde et totalindhold af kostfibre på mellem 15-37 pct. De opløselige fibre varierede fra 2,2 pct. til 8,2 pct., og de uopløselige fibre varierede fra 12,9 pct. til 31,2 pct.

Afprøvningen afklarede ikke endeligt, om forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre havde betydning for gødningskonsistensen. Forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre i de ni blandinger varierede fra 1:2,3 til 1:12,5.

Sammenhængen mellem tørstofmålingen og en subjektiv vurdering af gødningen er meget ringe. Man skal derfor være meget varsom med kun at vurdere vandindholdet i gødningen visuelt.

På baggrund af afprøvningen må det konkluderes, at hvis sofoderets indhold af forskellige foderstoffer ikke overstiger de maksimumgrænser for de enkelte foderstoffer, som er anbefalet i "Foderstoffer til Svin", vil der ikke være problemer med konsistensen af gødning fra søerne. Det forudsættes, at søerne har en normalt fungerende tarmkanal og ikke er påvirket af sygdomme som for eksempel dysenteri.

BAGGRUND

Kostfibre kan opdeles i en opløselig og en uop­løselig fraktion, der har forskellige egenskaber. De opløselige fibre bliver næsten nedbrudt 100 pct. i mave-tarmka­nalen, hvorimod de uoplø­selige fibre for hoved­partens vedkommen­de passerer ufor­døjede gennem mave-tarm­kanalen. Begge fraktio­ner bidrager med vand til gødningen. De opløselige fibre bidrager primært i form af bakteriel biom­asse, der består af 75-80 pct. vand. De uopløselige fibre bidrager med en varierende del bakteriel biomasse og deres vandbindings­kapacitet. Pro­centuelt stam­mer den største forøgelse af vandind­holdet i gødningen fra de opløselige fibre i forhold til de uop­løselige fibre.

En afvigende gødningskonsistens i form af enten forstoppelse eller diarré er en fysio­logisk belastning for soen. Hygiejneni­veauet i soens nærmiljø er nedsat ved diarré, hvilket giver anledning til et større sygdomspres. Hård gød­ningskonsistens kan give proble­mer med gyllehåndterin­gen.

Såvel danske som udenlandske undersøgel­ser tyder på, at kostfiberindholdet og sammen­sætning (for­holdet mellem op­løselige og uopløselige fibre) i foderblan­dinger til drægtige søer påvirker søernes gødningskonsistens.

Disse forhold blev blandt andet belyst i Medd. nr. 128 og Medd. nr. 228, Den rullende Afprøvning. I begge undersøgel­ser blev der foretaget en visuel vurdering af konsistensen af gødningen.

Det var derfor relevant at undersøge, om der fandtes en nedre og en øvre grænse for fiberindhold i en foderblanding, hvor gødningskonsistensen ikke påvirkedes. End­videre var det vigtigt at undersøge, hvil­ken ind­flydel­se forholdet mellem oplø­selige og uop­løselige fibre havde på gød­nings­konsi­stensen.

Afprøvningens formål var at give et grundlag for, at man ud fra fiberindholdet og forholdet mellem fibrene kunne forudsige deres indflydelse på gødningskonsisten­sen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på Sjæl­land III og omfattede kun søer. Der indgik således ikke sopolte og gylte i afprøvnin­gen.

Der blev anvendt pelleteret færdig­foder, og søerne havde ikke adgang til halm eller anden strøelse. Besætningen havde MS-sta­tus.

Søerne blev opdelt i ni grupper à seks søer. Aldersfordelingen var ens mellem grupperne. Foderblandingerne var sammensat efter gældende normer for næringsstoffer til avlsdyr og med et stigende indhold af opløselige og uopløselige fibre. Søerne blev fodret efter gælden­de norm for dræg­tige søer.

Søerne indgik i afprøvningen tre uger efter løbning. Afprøvningen varede i fem uger. De to første uger blev søerne vænnet til foderet. I de tre efterfølgende uger blev der udtaget en gød­ningsprøve hver uge. Ved hver prøveudtagning blev der fore­taget en subjektiv vurdering af gød­nings­konsisten­sen efter en skala fra 1-3.

Tabel 1 viser de ni foderblandingers sam­mensæt­ning og det analyserede fi­berind­hold i blandin­gerne. Analyserne blev udført på Statens Husdyrbrugs­forsøg, Afdelingen for Biokemi og Dyre­fysiologi.

RESULTATER OG DISKUSSION

Ved introduktion til afprøvningsfoderet vægre­de flere søer sig ved at æde foderet de første par dage, men var efter kort tid oppe på fuld fodermængde igen.

I tabel 2 er vist resultaterne af tørstofbe­stem­melse og visuel bedømmelse af gød­ningen fra søer fodret med de ni blandin­ger.

Der er en tendens til, at ved stigende mæng­der af totalfibre falder tørstofprocen­ten i gød­ningen svagt. Resultatet er dog ikke statistisk sikkert, hvor­for konklusio­nen må blive, at gødnings­konsi­stensen ved et totalindhold af fibre på mellem 15-37 pct. ikke påvirkes.

Overensstemmelsen mellem den målte tørstof­måling og den subjektive tørstofmå­ling er ringe. Korrelations­koefficienten er udregnet til 0,46. Resultatet giver anled­ning til at være på vagt over for en prak­tisk subjektiv gødnings­vurdering af vand­indholdet uden at knytte den til en tør­stofmåling.

I afprøvningen blev der ikke fundet en effekt af søernes alder på gødnings­konsi­stensen. Der havde muligvis været en effekt af alder, hvis sopolte og gylte var medtaget i afprøvningen.

Resultaterne af afprøvningen gav intet svar på, i hvor stort et variansområde forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre bør ligge. Det skyldtes, at der i tilrettelæggel­se af afprøvningen ikke blev taget højde for vek­selvirkningen mellem totalindholdet af fibrene og ind­holdet af opløselige og uopløselige fibre.

De ni blandinger var sammensat, så de dækkede normalområdet for fiberindhold og fibersammen­sætning i sofoderblandin­ger.

Det må derfor konkluderes, at hvis sofo­derets indhold af forskellige foderstoffer ikke overstiger de maksimumgrænser for de enkelte foderstoffer, som er anbefalet i "Foderstof­fer til Svin", vil der ikke være problemer med konsistensen af gødning fra søerne. Det forudsættes, at søerne har en normalt fungerende tarmkanal og ikke er påvirket af sygdomme som for eksem­pel dysenteri.

Den visuelle bedømmelse af gødningen er foretaget efter følgende skala: 1 = tynd, 2 = normal og 3 = hård.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, 1987: Hvede og rug som eneste kornart til søer samt effek­ten af halmstrøelse. Den rullende Afprøv­ning. Meddelelse nr. 128

Landsudvalget for Svin, 1992: Roepiller til søer. Den rullende Afprøvning. Med­delelse nr. 228

Landsudvalget for Svin, 1992: Foderstoffer til svin

Longland, A.C, 1991: Effect of feeding plant carbohydrates from contrasting botanical sources of the performance of pigs. NJF-seminar nr. 189, Herning 18.-20. juni 1990. Plant carbohydrates and associated components: Analytical methods and nutritional implications in monogastric animals and man. Nordisk Jordbrugsforskning 73:3.