SAMMENDRAG
Der udbydes en række produkter til nyfødte pattegrise, som alle indeholder letfordøjelige næringsstoffer - enkelte indeholder også antistoffer eller probiotika. Følgende fem produkter: Imugen fra SFK, PIG VOLOSTRUM fra Pherrovet A/S, Kwik-up fra Damino A/S, Piggy-Lift fra NutriScan A/S og Biomax Propaste fra ChemVET dk A/S blev sammenlignet indbyrdes samt over for en kontrolgruppe, hvor grisene ikke fik nogen behandling.
Afprøvningen omfattede i alt 720 kuld og blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Alle produkterne blev givet i munden på grisene kort tid efter fødslen.
Produkterne anbefales til de små og svage grise, som typisk udgør 10-15 pct. af et kuld. For at sikre at alle grisene i målgruppen fik produkterne, blev alle grise i kuldet behandlet. Der var ingen praktiske problemer med at give grisene produkterne. Det kan dog ikke anbefales i praksis at behandle alle grisene, da det er forbundet med store omkostninger.
Mellem de fem produkter eller over for kontrolgruppen var der ingen sikker effekt på dødelighed blandt pattegrisene og fravænningsvægt.
Konklusionen er, at i besætninger, hvor der er en god pasning af grisene i farestalden og få sygdomsproblemer, kan der ikke forventes effekt af behandling med et produkt.
Denne afprøvning kan ikke afgøre, om der kan opnås en effekt af behandling i besætninger med en mindre optimal pasning, med sygdomme hos soen (farefeber), eller sundhedsproblemer hos pattegrisene (diarré).
BAGGRUND
Der udbydes en række produkter, som primært indeholder letfordøjelige næringsstoffer som for eksempel vallepulver, fedt og glukose til nyfødte grise. Derudover indeholder nogle af produkterne antistoffer fra svin eller kvæg samt probiotika.
Produkterne leveres enten i flydende form eller på tørstofbasis til oprøring i vand umiddelbart før brug. De gives gennem munden.
Gevinsten ved at bruge disse produkter forventes at bestå i, at de små og svage grises chance for at overleve de første døgn øges, når de får et ekstra tilskud af energi.
Produkterne er forholdsvis dyre at bruge (fra kr. 2,34 til kr. 15,85 pr. gris), og der bruges ekstra arbejdstid. Derfor er det vigtigt, at undersøge om disse produkter reducerer pattegrisedødeligheden i diegivningsperioden, og om fravænningsvægten øges.
MATERIALE OG METODE
Afprøvningen omfattede seks behandlinger. Der var en kontrolgruppe, hvor pattegrisene ikke fik et produkt og fem forsøgsgrupper, hvor pattegrisene fik fem forskellige produkter, som var et repræsentativt udsnit af de produkter, som findes på markedet (produkterne er beskrevet i appendiks).
Målgruppen for behandling med et produkt var de små og svage grise, som udgør 10-15 pct. af kuldet. Det var ikke muligt at gennemføre en objektiv udpegning af målgruppen, derfor blev alle grise i kuldet behandlet, da det ikke kunne forventes, at de store grise ville reagere negativt på behandling. Behandlingerne blev gennemført efter firmaernes anbefalinger (se appendiks).
Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, som er en konventionel produktionsbesætning. Her er 5 sektioner à 24 farestier - 12 farestier i venstre side og 12 farestier i højre side i hver sektion.
Søerne fra et ugehold blev indsat i en sektion hver uge. Søernes placering i sektionen var tilfældig. De var i gennemsnit 7 dage i farestalden før faring, og de var diegivende i ca. 26 dage.
Forsøgsdesign
Afprøvningen var tilrettelagt, så alle behandlingerne blev testet mod hinanden parvis. Det vil sige, at det var forskellen mellem to behandlinger i et par, der blev brugt til statistisk analyse. Der blev testet to behandlinger i en sektion hver uge - en behandling til alle grisene fra de 12 søer i venstre side og en behandling til alle grisene fra de 12 søer i højre side.
Ud fra de 6 behandlinger kunne der dannes 15 par i alt. De 15 dannede par blev fordelt tilfældigt - ved lodtrækning - på de første 15 ugehold. Der blev taget hensyn til, om behandlingerne blev givet til grisene fra søerne i venstre eller højre side, derfor byttede produkterne i de enkelte par side, og forsøget blev gentaget i de næste 15 ugehold. Således blev hvert par sammenlignet to gange.
Grisene fra de 12 søer i hver behandling blev betragtet som et hold. Inden for et hold var det tilladt at flytte grise mellem søerne i hele diegivningsperioden svarende til almindelig praksis i produktionsbesætninger.
De seks behandlinger fik tildelt følgende behandlingsnummer ved lodtrækning:
Behandling 1. = Kontrol
Behandling 2. = Imugen
Behandling 3. = PIG VOLOSTRUM
Behandling 4. = Kwik-up
Behandling 5. = Piggy-Lift
Behandling 6. = Biomax Propaste
Registrering
Pattegrisedødeligheden i diegivningsperioden blev registreret samlet for de 12 søer i et hold med dato og årsag. Det var driftslederen, som obducerede de døde grise. Der blev anvendt følgende hovedgrupper for dødsårsager: Ihjellagt, Diarré, Sult og Kulde, Bevægelsesproblemer og andet.
Søernes alder og frekvensen af søer behandlet mod MMA blev registreret.
De øvrige produktionsdata blev opsamlet via "Bedriftløsning Svin".
RESULTATER OG DISKUSSION
Der var følgende kommentarer til den praktiske brug af de enkelte produkter:
Imugen - det var et tyktflydende produkt, og det tog forholdsvis lang tid at give grisene 10 ml. Det skyldtes, at mængden virkede for stor, og at produktet klistrede i munden på grisene. Selve flaskens doseringsanordning var god.
PIG VOLOSTRUM - produktet var en pasta, som smeltede i munden på grisene. Konsistensen af produktet var svingende. Den tildelte mængde var passende. Stemplet i bunden af doseringssprøjten gled ikke af sig selv, når doseringssprøjten var fuld.
Kwik-up - produktet skulle blandes med varmt vand før brug. Temperaturen på vandet skulle være 40-45°C. Grisene ville meget gerne have produktet, men det skulle gives med forsigtighed, da der ikke var nogen doseringsanordning på tuben.
Piggy-Lift - det var nødvendigt at ryste produktet, før det skulle bruges. Doseringspumpen var nem at bruge. Der var ikke nogle problemer med at få grisene til at optage produktet, og mængden var passende.
Biomax Propaste - produktet var en pasta, som smeltede i munden på grisene. Det havde en meget ens konsistens. Det var nemt at dosere, og grisene ville gerne have det. Den eneste ulempe var, at stemplet i sprøjten var langt, således at det krævede en stor hånd at bruge stemplet ved de første doseringer.
Før afprøvningen blev sat i gang, blev muligheden for at udvælge målgruppen - de små og svage grise i et kuld - undersøgt. Det viste sig imidlertid, at dødeligheden blandt de udvalgte grise kun forklarede ca. 20 pct. af de døde grise, det vil sige, at det ikke nødvendigvis var de små og svage grise, der døde.
Derfor blev det besluttet at behandle alle grise i kuldet for at få et sikkert svar på, om et produkt havde effekt på pattegrisedødeligheden.
Denne behandlingsstrategi medførte, at det var sværere at finde en statistisk forskel på pattegrisedødeligheden mellem behandlinger på grund af den større spredning på resultaterne. Produktionsresultaterne er vist i tabel 1. Kuldvægt ved fravænning og pct. døde grise indtil fravænning er korrigeret for kuldstørrelse, fravænningsalder, MMA-frekvens og pct. 1.lægssøer.
Der var ikke statistisk sikker forskel mellem behandlingerne på pct. døde grise indtil fravænning og kuldvægt ved fravænning. Spredningen var ca. 50 pct. af middelværdien for pct. døde grise indtil fravænning, hvilket svarede til, at dødeligheden i for eksempel kontrolgruppen varierede fra 4,4 pct. til 13,1 pct. Spredningen var ca. 7 pct. af middelværdien for kuldvægt ved fravænning, hvilket svarede til, at kuldvægten i for eksempel kontrolgruppen varierede fra 71,1 kg til 81,9 kg.
Obduktionerne blev udført af driftslederen. Fordelingen af dødsårsagerne i de fem forsøgsbehandlinger var ikke væsentlig forskellig fra kontrolbehandlingen.
Tabel 1. Produktionsresultater |
|||||||
Behandling |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Antal hold |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
|
Antal kuld |
120 |
120 |
120 |
120 |
120 |
120 |
|
Levendefødte pr. kuld |
11,6 |
11,5 |
11,2 |
11,1 |
11,9 |
11,6 |
|
1. lægssøer pr. kuld, pct. |
30,0 |
11,7 |
16,6 |
21,7 |
15,0 |
21,7 |
|
Beh. for farefeber, pct. |
14,2 |
21,7 |
17,5 |
15,8 |
16,7 |
15,8 |
|
Døde grise til frav., pct.(korr.) |
8,7 |
10,2 |
7,7 |
7,4 |
8,3 |
9,0 |
|
Kuldvægt ved frav., kg (korr.) |
76,5 |
72,3 |
77,4 |
76,3 |
75,1 |
71,3 |
Forsøgsstation Grønhøj er en veldrevet produktionsbesætning, som i gennemsnit producerer 24 fravænnede grise pr. årsso. I farestalden er pasningen af grise god, hvilket vil sige, at der gøres meget ud af at udjævne kuldene, således at søerne ligger med ensartede kuld, og der bruges mælkeerstatning til de kuld, som ikke får tilstrækkeligt somælk. Der er ikke generelle sygdomsproblemer i farestalden, som for eksempel farefeber hos søerne og diarré hos pattegrisene. Dette er forklaringen på, at dødeligheden blandt pattegrisene kan holdes nede på 8-9 pct., selvom der er ca. 11,5 levendefødte pr. kuld. Der skal således gøres noget ekstraordinært for at reducere dødeligheden blandt pattegrisene, hvilket kunne være at tildele produkter til de små og svage grise.
I afprøvningen var det ikke muligt at eftervise en gavnlig effekt på pct. døde grise indtil fravænning og kuldvægt ved fravænning af at tildele et produkt.
I tabel 2 er vist fordelingen af de registrerede dødsårsager i dieperioden.
For produktet Biomax Propaste, som anbefales til grise med diarré, var der ikke de store forventninger, da diarréfrekvensen i farestalden var begrænset.
Konklusionen af denne afprøvning er, at i besætninger, hvor der er god pasning i farestalden og der ikke er generelle sygdomsproblemer, kan der ikke forventes en effekt på dødeligheden blandt pattegrisene eller kuldvægt ved fravænning af behandling med et produkt.
Denne afprøvning kan ikke afgøre, om der opnås effekt af behandling i besætninger med en mindre optimal pasning, med sygdomme hos soen (farefeber), eller sundhedsproblemer hos pattegrisene (diarré).
Tabel 2. Fordeling af dødsårsager i procent af alle døde |
|||||||
Behandling |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Ihjellagt |
51,9 |
47,6 |
63,1 |
52,7 |
49,0 |
45,1 |
|
Diarré |
9,7 |
12,9 |
2,4 |
4,8 |
8,2 |
7,9 |
|
Sult og kulde |
8,2 |
13,2 |
14,3 |
9,6 |
10,9 |
17,9 |
|
Bevægelsesproblemer |
7,1 |
5,6 |
3,5 |
4,6 |
3,3 |
4,0 |
|
Andet |
23,1 |
20,7 |
16,7 |
28,2 |
28,5 |
25,1 |
APPENDIKS
Forhandlerne har oplyst følgende om de fem afprøvede produkter:
PRODUKT 1.
Navn og forhandler:
Imugen fra SFK.
Produktbeskrivelse:
Imugen leveres i 100 ml plastflasker med doseringsanordning. Det indeholder svine-specifikke antistoffer og energi. Indhold pr. 10 ml er minimum 1,35 g total protein, minimum 0,85 g gammaglobulin og minimum 1,0 g fedt.
Brugsanvisning:
Opbevares i køleskab og tåler ikke frost. Åbnede flasker kan opbevares i 24 timer i køleskab. Produktet rystes før brug, og behandlingsdosis er 10 ml pr. gris. Produktet gives direkte i grisens mund inden for de første 6 levetimer. Behandlingen kan gentages inden 24 timer efter fødslen. Målgruppen er grise med lav fødselsvægt eller grise, som er født sidst i kuldet, da de ofte er underforsynede med råmælk.
Pris:
En behandling koster kr. 15,85.
PRODUKT 2.
Navn og forhandler:
PIG VOLOSTRUM fra Pherrovet A/S.
Produktbeskrivelse:
Brugsklar pasta, som leveres i en doseringssprøjte indeholdende 100 ml. Koncentrat af antistoffer tilsat specifik letoptagelig energi. Indeholder antistoffer mod coli, salmonella, tarmbrand, rotavirus, m.m.
Brugsanvisning:
Doseringssprøjten opbevares tørt og køligt. Produktet gives snarest muligt efter fødslen til "problemgrise", det vil sige grise med lav fødselsvægt, "kolde" grise, de svageste grise i store kuld og til kuld, hvor soen ikke har tilstrækkelig råmælk (PRRS). Der gives 4 ml bagest i munden. Meget små grise gives 2 ml + 2 ml efter et par timer.
Pris:
En behandling koster kr. 9,35.
PRODUKT 3.
Navn og forhandler:
Kwik-up fra Damino A/S.
Produktbeskrivelse:
Ren, skånsomt tørret råmælk fra køer - uden tilsætningsstoffer - steriliseret og nem at anvende. Leveres i plasttuber.
Brugsanvisning:
Der er ingen særlige krav til opbevaringssted. En tube oprørt med lunkent vand indeholder ca. 60 ml. Der skal bruges ca. 10 ml oprørt produkt pr. behandling, hvilket svarer til, hvad en gris drikker ved soen pr. gang. Målgruppen er svagtfødte grise, der ikke er i stand til at komme til moderens patter. Behandlingen skal foretages så tidligt som muligt efter fødsel og kan gentages, hvis det skønnes nødvendigt.
Pris:
En behandling koster kr. 2,75.
PRODUKT 4.
Navn og forhandler:
Piggy-Lift fra NutriScan A/S.
Produktbeskrivelse:
Næringsstoftilskud til små, svagtfødte grise. Det indeholder kortædede fedtsyrer, mælkesyrebakterier og spraytørret ko-råmælkspulver med immunstoffer. Leveres i plastflasker à 250 ml med pumpe.
Brugsanvisning:
Produktet opbevares i stuetemperatur 20-25 grader celcius - ved farestien eller i forrummet. Det skal rystes før brug og gives inden for de første 36 timer i munden til små, svagtfødte grise med en fødselsvægt på under 1000 g. Behandlingsdosis er 2-4 ml pr. gris.
Pris:
En behandling koster kr. 2,60 (2 ml).
PRODUKT 5.
Navn og forhandler:
Biomax-Propaste fra ChemVET dk A/S.
Produktbeskrivelse:
Produktet er en probiotisk pasta, som indeholder 400 mio. levende bakterier pr. ml fordelt på 4 arter. Pastabasis er planteolie og laktose. Leveres i doseringstuber à 32 ml.
Brugsanvisning:
Produktet opbevares køligt og beskyttet mod sollys. Behandlingsdosis er 1 ml pr. gris straks ved fødslen. 1 ml pr. gris på anden- eller tredjedagen (kan eventuelt udelades, hvor diarréproblemer ikke er massive).
Pris:
En behandling koster kr. 2,34 (1 ml).