Sammendrag

I besætning A blev ad lib. tør­fodring i auto­mat sammenlignet med ad lib. vådfo­dring i kortkryb­be. Der indgik i alt ca. 1.510 so- og han­grise pr. gruppe. Gri­sene indgik i forsøg ved ca. 31 kg.

I besætning B blev ad lib. tør­fodring i auto­mat sammenlignet med semi-ad lib. vådfo­dring i lang­krybbe. Der indgik i alt ca. 920 so- og han­grise pr. gruppe. Grisene indgik i forsøg ved ca. 48 kg. Forholdene i de to grupper var ikke standardiseret fuldstæ­ndigt, hvorfor der skal læg­ges min­dre vægt på resultaterne fra denne besætning.

I besætning A fandtes tendens til øget foder­tildeling ved ad lib. våd­fodring i forhold til ad lib. tørfodring. Daglig til­vækst var signi­fikant større (80 g), foderfor­brug pr. kg til­vækst signifi­kant la­vere (0,23 FEs) og kødprocent signifikant lavere (0,8 procentenheder) ved ad lib. våd­fodring end ved ad lib. tørfodring. Der var ikke for­skel i pro­cent døde og kas­serede mellem grupper­ne.

Det skønnes, at der var en del foderspild i gruppen med tørfodring. For­skel i foderopta­gelse mellem grupperne formodes der­for at være årsag til forskellen i daglig tilvækst og kødpro­cent, og forskel i foderspild formodes at være årsag til forskellen i foder­forbrug pr. kg tilvækst.

I besætning B var der ikke forskel i fodertildelingen mellem ad lib. tør­fodring og semi-ad lib. våd­fodring. Heller ikke i daglig til­vækst, foderfor­brug pr. kg til­vækst, kød­procent og pro­cent døde og kas­sere­de var der signifikant forskel mellem grup­perne.

Det kan konkluderes, at ad lib. vådfodring i for­hold til ad lib. tør­fodring øger so- og hangri­ses foderoptagelse og dagli­ge til­vækst, men reducerer kødprocenten. Endvidere kan der tilsyneladende opnås samme pro­duk­tionsre­sultater ved ad lib. tør­fodring og semi-ad lib. vådfodring i langkryb­ber.

Baggrund

Ved valg af fodringssystem er der flere forhold, der skal tages i betragtning: investeringens størrel­se, brug af hjem­meblandet eller indkøbt foder, adgang til billige alternative foderstof­fer, pro­duk­tions­re­sultater, sundhedsforhold, inter­esse for computer­styri­ng mv. Endvidere er fodrings­syste­mets indflydelse på fra­sor­terin­gen ved so- og hangrise­pro­duktion et væsentligt for­hold.

Formålet med afprøvningen var at belyse fodrings­systemets ind­flydelse på såvel hangri­selugt målt ved skatol­tal og frasor­teringsprocent, som so- og hangrises produktions­re­sulta­ter.

Fodringssystemets indfly­delse på hangri­selugt er rapporteret i med­delelse nr. 258 fra Den rullende Af­prøvning. Denne meddelelse om­hand­ler fodringssystemets indflydelse på so- og hangrises produk­tions­re­sultater.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger.

I besætning A blev ad lib. tør­fodring sammenlignet med ad lib. våd­fo­dring. Gri­se­ne i gruppen med tørfoder blev fodret i enkelt­dyr­sau­to­mater uden vand (fabrikat: Hollam) og havde adgang til foder hele døg­net. Gri­sene i gruppen med våd­foder blev fodret i kort­krybbe og havde adgang til foder langt det meste af døgnet (det vil sige fodring efter reel ædelyst). Der var næsten samme nettoareal pr. gris i de to grup­per.

I be­sæt­ning B blev ad lib. tørfo­dring sammenlignet med semi-ad lib. våd­fod­ring. Gri­se­ne i gruppen med tørfoder blev fodret i simple au­to­ma­ter (fabrikat: Ege­bjerg) og havde ad­gang til foder hele døgnet.

Gri­sene i gruppen med vådfoder blev fodret i langkrybber tre-fire gange dagligt efter ædelyst, således at der var foder i krybberne en-to timer efter udfodringen. Forholdene i de to grupper var af prakti­ske og økono­miske grunde ikke standardi­seret fuldstændigt. Stierne i de to grup­per havde samme dimensioner, hvorfor der var samme brut­toareal pr. gris, men ikke samme nettoare­al. Sta­tus­vejning blev foretaget ved stik­prøvevis vejning af én gris pr. sti. Der skal derfor lægges min­dre vægt på resulta­terne fra besætning B.

Produk­tionsfor­holde­ne i de to besæt­ninger frem­går af tabel 1.

I begge besætninger blev der anvendt samme tørfoderblanding (færdig­foder) til de to grupper, og foderet til vådfodergrup­pen blev alene opblandet med vand (hhv. ca. 2,8 og 3,0 l vand pr. kg tørfoder i besæt­ning A og B). Foderet blev i hhv. besætning A og besætning B ana­lyseret seks og tre gange for indhold af energi og næringsstof­fer.

Grisene indgik i forsøg ved ca. 31 kg i besætning A og ca. 48 kg i besætning B. I begge be­sætninger blev smågrise­/ungsvin fodret med tørfoder efter æde­lyst. I besætning A indgik fem gentagelser (perioder) med ca. 300 produ­cere­de svin pr. gruppe pr. gentagelse. I besætning B indgik fire gentagel­ser (perioder) med ca. 230 producere­de svin pr. gruppe pr. gen­ta­gel­se.

Tabel 1. Produktionsforhold

* Lågen over spaltegulvet mellem to stier omkring en dobbeltkrybbe var fjernet.

** Drikkeventilerne blev opsat ca. tre måneder efter afprøvningens start.

Resultater og diskussion

Foderanalyserne viste for begge besæt­ninger generelt et indhold af energi og næringsstoffer i over­enstemmelse med det forventede. Ind­holdet af næringsstoffer opfyldte med enkelte undtagel­ser normer­ne.

Fodringssystemets effekt på produktions­resultaterne fremgår af tabel 2. Resultater­ne er opgjort og analy­seret sær­skilt for hver besæt­ning.

Tabel 2. Fodringssystemets effekt på produktionsresultater

*) Tallene er, inden for besætning, korrigeret for vægt ved indsættelse.

a, b Signifikant forskellige (P<,05).

I besætnin­g A var der tendens til øget fodertildeling (FEs pr. gris pr. dag) ved ad lib. våd­fodring i forhold til ad lib. tørfodring. Daglig tilvækst var 80 gram større (P<,05), foder­for­brug pr. kg til­vækst 0,23 FEs lavere (P<,05) og kød­procent 0,8 procent-enheder lavere (P<,05) ved ad lib. vådfodring end ved ad lib. tørfodring.

Der var ikke for­skel i pro­cent døde og kasserede mellem grupper­ne. I besætnin­gen var der i perio­der alvorli­ge sygdoms­problemer (hjerne­hindebe­tændel­se og ond­artet lungesyge), hvilket har givet anled­ning til en del døde grise.

Det var vanskeligt at indstille tørfoderau­tomaterne, så gri­sene havde let adgang til foder (tilstræbt udgangspunkt), uden at det samti­dig medførte fo­der­spild. Der blev fokuseret på forholdet flere gange i løbet af af­prøv­nings­perioden. For at reducere foderspildet blev en af auto­ma­terne i stien lukket, når halv­delen af grise­ne var le­veret til slag­teri. Det skønnes, at der generelt var en del foder­spild i gruppen med tør­fod­ring. I gruppen med vådfodring var foder­spildet derimod til­syneladende meget lille.

Det formodes derfor, at foderopta­gelsen har været noget større i gruppen med vådfodring end i gruppen med tørfodring. Dette er endvi­dere begrundet i, at en tidligere afprøvning (meddelelse nr. 113 fra Den rullende Afprøvning) og erfarin­ger fra prak­sis har vist større fodertilde­ling og tilvækst ved ad lib. vådfodring end ved ad lib. tør­fo­dring.

Forskellen i daglig tilvækst og kødprocent mellem grupperne formodes derfor - i hver­t fald til dels - at være forårsaget af forskel i foderoptagelse. Endvidere for­modes det, at forskellen i foderfor­brug pr. kg tilvækst skyldes for­skel i foder­spild mellem grupperne.

Ud fra re­sulta­terne i be­sæt­ning A kan det dog ikke ude­luk­kes, at grise udnytter våd­foder bedre end tørfo­der.

I besætning B var der ikke forskel i foder­tildelingen mellem ad lib. tør­fodring og semi-ad lib. våd­fodring. Heller ikke i de øvrige pro­duk­tionsresul­tater var der sikker forskel mel­lem grupperne.

Resultaterne fra besætning B tyder altså på, at daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent ikke påvirkes af, om foderet til­deles i form af tørfoder eller i form af vådfoder, når fodertil­de­lingen er den samme, og når grisene på tørfoder har fri adgang til vand fra et tils­trække­ligt antal drikkeventiler.

Dette er i overensstemmelse med resulta­terne fra et tidligere forsøg ved Statens Husdyrbrugsfor­søg (meddelelse nr. 233). I forsøget blev der ikke fundet sik­re for­skelle i daglig tilvækst, foder­forbrug pr. kg tilvækst eller kødprocent ved tildeling af samme mængder foder som hhv. tørfo­der, op­blødt foder og vådfoder.

Hvis den højere tilvækst ved ad lib. våd­fodring i forhold til ad lib. tørfodring i besætning A alene er be­grundet i en til­svarende stør­re foderopta­gelse og ikke nogen ændring i ud­nyttelsen af det op­tagne foder, kan der beregnes et (forøget) foder­spild på ca. 7 pct. i gruppen med tørfod­ring. Det er sand­synligt, at det aktu­elle foder­spild har været på dette niveau.

Det kan konkluderes, at ad lib. vådfodring (efter reel ædelyst) i for­hold til ad lib. tør­fodring øger so- og hangrises foderopta­gelse og dermed daglige til­vækst, men reducerer kødpro­centen. Endvi­dere tyder resul­taterne fra besætning B på, at der kan opnås samme pro­duk­tionsre­sultater ved ad lib. tør­fodring og semi-ad lib. vådfodring i langkrybber.

Referencer

E. Keller Nielsen og Arne Madsen, Sta­tens Husdyrbrugsforsøg, Med­delelse nr. 233, 1978. Fodringsmetoder til slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 113, 1986. Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 258, 1993. Tørfodring kontra vådfodring til hangrise.