Bionit-s til slagtesvin

SAMMENDRAG

Bionit-S blev afprøvet i to sektionerede slagtesvine­be­sætninger med henholdsvis våd- og tørfodring efter ædelyst. Bionit-S, som hovedsagelig består af lermineralet mont­morillo­nit, indgik med 20 g pr. FEs.

Anvendelse af Bionit-S øgede signifikant grisenes daglige tilvækst med 49 g og nedsatte foderforbruget med 0,12 FEs pr. kg tilvækst i den ene besætning. Faldet i foderforbruget tenderede signifikans. Bionit-S havde ingen sikker effekt på foderop­ta­gelse og kødprocent. I den anden besætning var foderoptagelsen signifikant lavere i Bionit-S-gruppen, men der var ingen sikre forskelle mellem grupperne med hensyn til de øvrige produktions­resultater.

Laboratorieundersøgelser viste, at der blev bundet op til 3,4 mg ammonium­kvælstof pr. g Bionit-S, afhængigt af pH og reaktionstid. Beregninger viste, at Bionit-S højst kunne binde 0,5 pct. af gyllens ammoniumkvælstof.

Bionit-S havde ingen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluften.

Bundfældning af Bionit-S i gyllekanalerne kunne ikke på­vises.

Fodring med Bionit-S øgede vandforbruget med ca. 37 liter pr. produceret svin i besætningen med tørfodring.

Tilsætning af Bionit-S fordyrede foderet med ca. 6 øre pr. FEs. For at kunne betale denne merpris skal grisene ved det nuværende prisniveau på foder og kød enten nedsætte foderfor­bruget med 0,13 FEs pr. kg tilvækst eller øge den daglige tilvækst med ca. 100 g.

BAGGRUND

Ved mikrobiel nedbryd­ning af proteinstof­fer i svinenes tarmsystem og i gødning dannes der ammoniak. Det antages, at ammoni­ak nedsætter grisenes trivsel ved at øge belastningen af leveren (dannelse af urinstof fra ammoniak) samt ved at øge fore­komsten af luft­vejslidelser.

Bionit-S fra SÜD-CHEMIE AG er en såkaldt natrium-bentonit, som fremstilles ud fra et naturligt forekommende lermi­neral af vulkansk op­rindelse (calcium-bentonit). Hovedbe­standde­len af bentonit udgøres af mont­morillonit, hvor de enkelte krystal­ler er opbygget af 15-20 lag af silikater. Lagene har en stor overflade, og de fast­holdes ved elektrisk tiltrækning mellem negative ioner i lagene og positive ioner mellem lagene. Denne struktur giver krystal­lerne en stor vand­bindingsevne og ionbytterkapa­citet.

Produktet angives at binde ammoniak såvel i grisenes tarmsy­stem som i gyllen. Virkningen skulle i givet fald bero på lermi­neralets ion­byttereffekt, hvor dets egne  natrium-, kalium- og calciumioner ud­veksles med ammoniu­mioner fra det om­givende miljø.

I udenlandske undersøgelser blev kon­centrationen af ammoniak i staldluften markant reduceret ved at blande Bionit-S i foderet. Undersøgelserne viste ligeledes en markant positiv effekt på grisenes tilvækst og foderudnyttelse ved at anvende pro­duktet.

Formålet med afprøvningen var derfor at undersøge den praktiske værdi af Bionit-S tilsat foderet, herunder

- effekt på slagtesvins produktionsresulta­ter samt dødelighed og kassation

- ammoniakindholdet i staldluft

- bundfældning i gyllekanaler

- vandforbrug

- produktionsøkonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektio­nere­de slagtesvinebe­sætninger med fuld­spalte­gulve. I besætning A blev grisene fodret med vådfoder efter ædelyst. De an-vendte foderblandin­ger blev fremstillet og udfodret fra to separate blandekar og foderstrenge. I besætning B blev grisene fodret med tørfoder, ligeledes efter æde­lyst. De an­vendte foderblandinger blev udfodret via samme foderstreng ved hjælp af et computer­styret tørfodringsanlæg.

Afprøvningen omfattede to grupper pr. be­sætning. I besætning A indgik der i alt 4 gentagelser (hold) med i gennemsnit 79 grise pr. gruppe. I besætning B indgik der i alt 9 gen­tagelser med i gennemsnit 75 grise pr. gruppe. Afprøvningen omfattede i alt 990 grise pr. gruppe.

De to grupper var ensartet sammensat efter køn og vægt ved indsættelse.

Grisene i gruppe 1 udgjorde kontrolgrup­pen (ingen Bionit- S), mens grisene i gruppe 2 fik ca. 20 g Bionit-S pr. FEs, svarende til 2 pct. på tørfoderbasis.

Kontrol- og forsøgsfoderet var besætnings­vis sammensat af de samme råvarer. I besætning A var foderet sammensat af hvede, gærfløde samt en tilskudsfoderblan­ding. I besætning B blev anvendt hvede, byg, sojaskrå, mineralblanding samt i sidste del af perioden også animalsk fedt.

Indholdet af FEs og af næringsstoffer pr. FEs var beregnet til at være ens for begge blandinger inden for besætning. Nærings­indholdet svare­de til normerne for slagtes­vin (25-100 kg) som angivet i "Fokus på normer for nærings­stoffer" (1991).

Inden for hver gruppe blev til­vækst, foder­for­brug, kødprocent og sygdomsfor­hold registreret.

I besætning A blev koncentrationen af ammoniak under spalte­gulvet og ca. 10 cm over gylle­overfladen målt 4 gange med 14 dages mellemrum ved hjælp af Drägerrør. Ventila­tions­systemet blev standset i ca. 2 minutter, hvor­efter ­målingerne blev fore­taget i begge sider af hver sektion. Kon­trol- og forsøgsgruppe gik i samme sek­tion. Gyllekanalerne var placeret i staldens længderetning og fysisk adskilte fra hinan­den.

I besætning B blev de 6 anvendte sektioner fyldt parvis måned for måned, således at der kun gik en gruppe i hver sektion. Målinger af ammoniakkoncentrationer blev foretaget med Drägerrør efter forskellige metoder. I den første serie af målinger blev der målt 2 steder i hver sektion 1 m over spaltegulvet hver 14. dag over en periode på 3 måneder. I den anden serie blev der foretaget fort­løbende må­linger med registrering en gang i døgnet 10 døgn i træk.

Fra hver besætning blev der udtaget gød­nings­prøver fra hver gruppe til be­stemmel­se af indholdet af tørstof, total-N, ammo­nium-N, aske og sand samt pH.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis i form af fuldstændig foder­stof­ana­lyse, samt ved bestemmelse af indholdet af Ca, P, lysin, methionin, cystin og threonin. Indholdet af Bionit-S blev kontrolleret indirekte ud fra stikprø­vevise analyser af askeind­holdet i foder­blandingerne. 

Bionit-S' evne til at binde ammonium-N ved varierende pH og tid blev undersøgt i et labora­torium på en vandig-opløsning af produktet, der blev tilsat ammonium­sulfat.

I besætning B blev vandforbruget regi­streret for 3 hold i hver gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af nærings­stoffer svarede stort set til det forventede.

Indholdet af Bionit-S svarede, bedømt ud fra askeindholdet i foderprøverne, til det for­ventede.

Tabel 1.	Bionit-S' adsorptionsevne ved varierende tid og pH, mg adsor­beret NH4-N pr. g Bionit-S (1 prøve)
Tid - timer		pH 7	pH 5
0,5		3,4	2,5
1		3,4	2,6
24		2,9	2,5

Tabel 2. Total N i tørstof, NH4-N i pct. af to­tal N samt pH-vær­di i gylle­prø­ver
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Bionit-S	Kontrol		Bionit-S
Antal prøver	1	1	5		5
Total N, pct. af tørstof	14,5	12,1	8,8		7,5
NH4-N i pct. af total-N	74,2	75,8	69,1		65,0
pH	7,0	6,9	7,0		6,9

Binding af ammonium-N i gylle

Bionit-S' evne til at binde ammoniumkvæl­stof (NH₄-N) ved varierende pH og tid frem­går af tabel 1. Allerede efter 1/2 time var produktets bindingsevne ved en givet pH-værdi ud­nyttet. Bindingsevnen steg med ca. 25 pct., når pH-værdien blev øget fra 5 til 7. Ved begge pH-niveauer skete en pH-stigning til ca. 8 efter 24 timer.

Beregnet ud fra gældende normtal for hus­dyrgødning produceres der ca. 2,5 kg NH₄-N pr. produceret gris. Ud fra de fundne kemiske analyseresultater kan der maksimalt bindes 3,4 mg NH₄-N pr. g Bionit-S. Beregnet ud fra foderforbruget og en tilsætning af 20 g Bionit-S pr. FEs bindes der maksimalt 13 g NH₄-N pr. produceret svin. Det svarer til, at Bionit-S under de givne forudsætninger kan binde ca. 0,5 pct. af NH₄-N i gylle. I praksis vil bindingsevnen antagelig være lavere, idet typisk kun ca. 15 pct. af det uudnyttede kvælstof i blind-/tyk­tarmen forefindes som ammoniumioner og dermed på en form, som Bionit-S kan binde. Til sammenlig­ning har en tidligere afprøvning af lermi­neralet Klino-feed under tilsvarende la­boratoriebetingelser vist, at Klino-feed højst kunne binde 1,1 pct af gyllens am­monium­kvæl­stof.

Indholdet af NH₄-N samt pH-værdi i gylleprø­ver fremgår af tabel 2. Resultater­ne er umiddelbart vanskelige at tolke, da de ikke er entydige, og der kun foreligger relativt få målinger. Tendensen er imid­lertid den samme som i afprøv­ningen af Klino-feed, nemlig at det relative indhold af NH₄-N er lavere i forsøgs- end i kon­trolgrup­pen, hvor der fodres med tørfoder og modsat ved vådfodring. Årsagen hertil kendes ikke.

Der var ingen gruppe- eller besætningsfor­skelle mellem de målte pH-værdier.

Frigivelse af Ammoniak til staldluft

Resultaterne af ammoniakmålingerne fremgår af tabel 3. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Niveauet var højt uanset målestedet. Spredningen på re­sulta­terne var relativt stor, men stort set ens (6-7 ppm) i begge grupper uanset målemetode. Ud­svingene i resulta­terne syntes at afspejle varia­tionerne i lufts­kif­tet som følge af ude­temperatur og be­læg­ningsgrad og kunne ikke relateres til fo­derets indhold af Bionit-S.

Pålideligheden af målemetoden blev tid­ligere (i afprøvningen af Klino-fe­ed) testet dels ved røgprøver, dels ved anvendelse af for­skellige typer Drägerrør. I denne af­prøvning blev resultater fra punktmålinger (gennemsnit af to målinger) sammen­lignet­ med fortløbende målinger over 10 døgn, idet kontrol- og forsøgsgrupper var op­staldet i separate sektioner.

I afprøvningen af Klino-feed viste røg­prøver, at luften var stillestående omkring måle­stederne i gyllekanalen. Den forsøgs­fejl, som skyldes sammenblanding af staldluft fra de to grup­per, må således anses for begrænset. Variatio­nen i må­leresultaterne blev ikke reduceret ved at fore­tage to målinger pr. gruppe pr. gang i  stedet for en. Det mindskede heller ikke variationen, eller gav forskelle mellem grup­perne, at benytte Drägerrør, som målte det gennemsnit­lige ammoniakindhold over et døgn, sammenlignet med punktmå­linger. 

Tabel 3. Indhold af ammoniak i staldluft, ppm
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Bionit-S	Kontrol		Bionit-S
Antal obser­va­tio­ner	4	4	46		46
Gennemsnit: Punktmålinger, ppm Døgnmålinger, ppm	14 -	15 -	10 25		12 27

De anvendte målemetoder anses således for tilstrække­lig gode til at kunne påvise forskelle i NH₃-kon­centrationen, der er rele­vante i praksis. Variationen i resulta­ter­ne til­skrives påvirkninger fra staldmil­jøet.

Produktionsresultater

Tabel 4 viser de gennemsnitlige produk­tions­resultater fra de to besætninger i afprøvnin­gen.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	A*			B*
Behandling	Kon­trol	Bionit-S	Kon­trol		Bionit-S
Vægt ved ind­sættelse, kg	58,3	58,1	32,4		33,1
FEs pr. gris pr. dag	2,39	2,42	2,46a		2,39b
Daglig til­vækst, g	846a	895b	821		806
FEs pr. kg til­vækst	2,83	2,71	2,99		2,96
Kødprocent	61,3	61,3	59,5		59,6
Døde og kas­s­ere­de, pct.	1,9	0	0,6		1,2

* Tallene er inden for besætning korrigeret for vægt ved indsættelse.

a,bResultater med forskelligt bogstav er signifikant for­skellige (P < ,05) inden for besætning.

I besætning A var den daglige tilvækst 49 g højere i forsøgs­gruppen end i kontrol­grup­pen. I besætning B var den daglige tilvækst 15 g lavere i forsøgsgruppen. Vekselvirk­ningen mellem behandlinger og be­sætninger var signifi­kant (P < ,002). Den daglige foderoptagelse var signifikant (P < ,04) lavere i forsøgs­gruppen end i kontrol­gruppen i besætning B, men der var ikke signifikant vek­selvirkning (P < ,09).

Bionit-gruppen i besætning A forbrugte 0,12 FEs mindre pr. kg tilvækst end grise­ne i kontrolgruppen. Denne forskel ten­derede til at være signifikant (P < ,11). Der var ingen væsentlig forskel i foderfor­bruget pr. kg tilvækst i be­sætning B.

I afprøvningen af Klino-feed blev der ikke fundet effekt af Klino-feed på grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og fo­derudnyttelse.

Fodring med Bionit-S havde ingen effekt på kødprocenten. I afprøvningen af Klino-feed steg kødprocenten derimod med gennemsnitligt 0,4 point i forsøgsgruppen i begge besætninger (P < ,01).

Der var ingen forskelle i pct. døde og kasserede grise, som kunne tilskrives forsøgs­blandingerne.

At Bionit-S havde forskellig effekt på daglig tilvækst og foderoptagelse i de to besætninger kan ikke umiddelbart for­klares. Det kan dog ikke udelukkes, at grisene i besætning B har reageret negativt på Bionit-S, der fremtræder som et meget finkornet pulver, når det udfodres tørt.

Vandforbrug

Registreringer af vandforbruget hos 3 hold i besætning B viste for alle holds vedkom­mende et større vandforbrug hos grisene på Bionit-foderet sammenlignet med kon­trolgruppen. Forsøgs­grisene optog i gen­nemsnit ca. 37 liter vand mere pr. pro­duceret svin. Det forekommer sandsynligt, at forsøgs­gruppens større vandoptagelse er knyttet til Bionit-S, der angives at have en relativt høj vandbindingsevne.

Bund­fældning

Gyllekanalerne blev inspiceret efter 18 måneders fodring med Bionit-S. Der kun­ne ikke konstateres synlige aflejringer af produktet i gyllekanaler­ne. Dette indi­kerer, at Bionit-S ikke bund­fælder.

Økonomi

Iblanding af Bionit-S med 20 g pr. FEs øgede FEs-prisen med ca. 6 øre pr. FEs. For at kunne betale denne merpris skal grisene ved det nuværende prisniveau på foder og kød enten nedsætte foderforbru­get med 0,13 FEs pr. kg tilvækst eller øge den daglige tilvækst med ca. 100 g. Ekstra udgifter til opbe­varing og udbringning af gylle som følge af øget vandfor­brug er ikke indregnet heri.

Denne afprøvning viste, at Bionit-S ikke havde nogen på­viselig effekt på ammonia­k­ind­holdet i staldluft, og at en markant forbedring af produktionsresultaterne er nødvendig for at kunne betale for tilsæt­ning af produktet.

REFERENCER

"Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Nielsen, Niels Ove, Meddelelse nr. 265 "Klino-feed til slagtesvin", 1993, Lands­udvalget for Svin, DANSKE SLAGTERI­ER.