Pillekvalitet i foder til smågrise

SAMMENDRAG

Pelleteret foder tilsat henholdsvis 5 og 10 pct. smuld blev sammenlignet med pelleteret foder, der indeholdt 1,5 pct. smuld.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 5-10 uger. Der indgik ca. 620 grise i hver gruppe, i alt 1.876 grise.

Det pelleterede foder blev indkøbt som sækkevarer, og indeholdt i gennemsnit 1,5 pct. smuld. De 5 og 10 pct. smuld blev tilsat manuelt i forbindelse med fodring. Smuldet blev fremstillet ved at knuse pelleteret foder, hvorefter det svarede til fint formalet foder.

I afprøvningsperioden blev foderautomaterne indstillet efter indholdet af smuld, således at der kun var en lille mæng­de foder i krybben ved et højt indhold af smuld i foderet. Derudover blev det tilstræbt, at foderauto­materne blev "kørt tomme" en gang i døgnet. Krybberne blev kun tømt for gamle fo­derrester i løbet af afprøvningsperioden, hvis der var svi­neri i krybben.

Der blev ikke fundet nogen effekt af op til 10 pct. smuld i pelleteret foder målt på smågrisenes foderoptagelse, daglige tilvækst eller foderudnyttelse. Denne afprøvning kan dermed ikke påvise nogen negativ effekt på foderøkonomien trods et indhold af smuld i pelleteret foder på op til 10 pct. Dette gælder, når foderautomaterne er indstillet korrekt og jævnligt "køres tomme".

BAGGRUND

Flere forsøg har vist, at grise optager mere foder, når foderet er pelleteret frem­for udfodret som melfoder. Dette gælder sandsynligvis kun i forbindelse med en god pillekvalitet, da erfaringer fra praksis tyder på, at grise foretrækker piller frem­for smuld. I praksis er det ofte nødvendigt at tømme krybberne for smuld, da grisene ikke æder op.

Problemet med smuld/foderrester og svi­neri i krybben hænger sammen med pille­kvalitete­n, ind­stil­ling og placering af foderautoma­terne, samt med de daglige rutiner i forbin­delse med udfodring, fx hvor ofte foderautomaterne "køres tom­me".

Der er to problemstillinger i forbindelse med smuld i pelleteret foder. For det første er det muligt, at smuld i foder bevirker et øget arbejdsforbrug til ind­stilling og ren­gøring af foderautomater.

For det andet er det muligt, at smuld nedsætter grisenes foderoptagelse og/eller øger foderspildet.

Det er af økonomisk relevans for svine­producenten at have kend­skab til, hvad en given mæng­de smuld i foder betyder for grisenes produktionsresultater.

Denne afprøvning havde til formål at fastlægge den foderøkonomiske betyd­ning af en given mængde smuld i pelleteret smågrise­foder.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to be­sætninger, hvor grisene blev fravænnet ved ca. 4 uger. Der indgik henholdsvis 7 og 9 hold grise i de to besætninger, i alt 16-17 hold grise. Grisene blev opdelt i tre grupper (jf. tabel 1), og i hver gruppe indgik der i alt ca. 620 grise.

Ved fravænning blev grisene fordelt, således at afstamning, alder og vægt var ens i de tre grupper. I den første uge efter fravænning (4-5 uger) blev grisene i alle tre grupper fodret med besætningens "normale startblanding". I den efterfølgen­de periode (5-10 uger) blev grisene i de tre grupper tildelt pelleteret foder med forskelligt indhold af smuld. Foderet til de tre grupper havde en ens sammensætning, så det kun var mængden af smuld, der varierede. Det blev tilstræbt, at grisene blev fodret efter ædelyst gennem hele afprøvningen.

Grisene var i gennemsnit 33 dage og vejede i gennemsnit ca. 8,0 kg ved ind­sættelse i afprøvningen.

For at styre mængden af smuld i foderet til grisene i gruppe 2 og 3 blev alt foderet indkøbt som sækkevarer. Smuldet blev fremstillet ud fra knuste piller. Smuldet blev manuelt blandet med det pelleterede foder i foderautomaterne i forbin­delse med hver ud­fodring.

Mængden af smuld i det pelleterede foder blev bestemt som den del af foderet, der kunne passere igennem en 2 mm sold

Foderet var sammensat ud fra normerne til smågrise (5-10 uger), som angivet i "Fo­kus på Normer for Næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAG­TERIER.

I den ene besætning var der simple tørfo­derauto­mater fra Egebjerg (FR 100) og i den anden besætning simple tørfoderauto­mater fra DSI (type 10-40). Der var i begge besætninger én foderautomat pr. sti med ca. 30 grise.

I afprøvningsperioden blev grisenes fo­deroptagelse og tilvækst samt sygdomsbe­handlinger registreret.

Praktiske forhold

Udfodrin­gen blev styret efter følgende retningslinjer: Fo­derautoma­terne blev indstillet optimalt i forhold til mængden af smuld (dvs. kun en lille mæng­de foder i krybben ved et højt indhold af smuld i foderet), og det blev tilstræbt, at foderau­to­materne blev "kørt tomme" en gang i døgnet. Krybberne blev kun tømt for gamle fo­derrester i løbet af perioden (5-10 uger), hvis grisene havde svi­net i krybben.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderets analyserede indhold af nærings­stoffer stemte overens med de gældende normer for næringsstoffer til smågrise i alderen 5-10 uger. Foderet i gruppe 1 indeholdt i gennemsnit 1,5 pct. smuld.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Der blev i ingen af de to besætninger fundet forskel mellem de tre grupper, så derfor er resultaterne gengivet i tabel 2 som gennemsnittet i de to besætninger.

Som det fremgår af tabel 2, blev der ikke fundet forskel i produktionsresultaterne mellem de tre grupper. Der var endvidere ikke forskel i dødelighed og antal behand­linger mod diarré, som kunne tilskrives forsøgsbehandlingerne.

Denne afprøvning kan ikke bekræfte de problemer, som smuld i pelleteret foder ud fra praktiske erfaringer giver anledning til. Hvis grisene ikke vil æde smuldet, skulle det i resultaterne vise sig enten ved en lavere foderoptagelse eller ved en ringere foderudnyttelse (hvis smuldet var lig med foderspild). I denne afprøvning blev der sikret en korrekt indstilling af foderauto­materne og det blev sikret, at de var tom­me cirka en gang i døg­net.

Hermed har grisene været "tvunget" til at æde smuldet. Under gennem­førelsen af afprøvningen sås, at det ofte var smul­det, der lå i krybben. Grisene sorterede altså pillerne fra smuldet, men de åd også smuldet. Som det ses i tabel 2, har dette ikke resulteret i en lavere foderoptagel­se.

Det var kun nødvendigt at indstille fo­derautomaterne i indkøringsperioden. Der blev dermed ikke brugt megen tid til indstilling af foderautomaterne.

Det kan diskuteres, om de knuste piller, der blev anvendt som smuld i denne af­prøvning, ligner det smuld, som er i fo­der, der har været transporteret og blæst ind i en silo. Det anvendte smuld var som nævnt piller, der er formalet meget fint. Smuldet bestod af fine partikler, nærmest som fint formalet melfoder.

Der er der­med ikke grund til at tro, at situationen i denne afprøvning afviger væsentligt fra situationen i praksis.

Det skal fremhæves, at resultaterne fra denne afprøvning er opnået under forhold, hvor foderautomaterne er korrekt indstille­de i forhold til mængden af smuld i fo­deret, og hvor foderautomaterne er kørt tomme cirka en gang i døgnet. Ved køb af pelleteret foder skal foderstoffirmaerne naturligvis levere den bestilte vare, dvs. piller uden smuld. Det vigtigste er dog at få leveret en ensartet vare fra gang til gang, som fungerer bedst i foderautoma­ter, uden at det stiller krav til en øget arbejdsindsats.

REFERENCER

Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.